En dødsyg eftermiddags tur //Blake//

Akela kiggede nysgerrigt på lejligheden, og fulgte så efter ham ind.

Blake's lejlighed er stor, der er mange nye ting, men de et lidt ælder lok over sig, der er mange bilder på vægen, nogle malet andre bare blyandet tegenet. Blake lukker døren efter Akela

Akela gik ind i lejligheden, og begyndte at undersøge hans billeder. Efter at have set på de fleste af dem, vendte hun sig imod Blake ”er det nogen du selv har lavet?” spurgte hun og kiggede igen på billedet.

"ja, det er det i hver fald de fleste af dem" siger Blake og kigger på det Akela kigger på

”Hvilke har du ikke selv lavet?” spurgte Akela, og prøvede om hun selv kunne se noget der ikke passede til resten af tegnestilen.. det kunne hun ikke.

"det du kigger på" siger Blake. det bildet de kigger på forstilder en skov med et vandfald og en skovsø.

"Nå for pokker.." sagde Akela og rødmede svagt. Det var en smule pinligt. "Så.. hvem har da malet dette her?" spurgte hun.

"det er Paul Cézanne der her malet det" siger Blake og betrater det "jeg bliver træt af kigge på det"
det her er det bilde de kigger på

"Det er også smukt..." Akela smilede og kiggede længe på det. Et pludselig stik af hjemve ramte hende, og hendes blik blev trist.. den skov lignede meget den hun selv kom fra.

Blake se på Akela. "hvad er der galt?" siger han og lægger en arm om skylder på hende

”Jeg.. hm, jeg savner bare at være hjemme tror jeg” Akela kiggede stadig på skoven og sukkede dybt ”det her by halløj.. det er ikke rigtigt mig” sagde hun eftertænksomt.

"så hvorfor tager du så ikke tilbage til skove?" siger Blake

"Jeg... har lige noget jeg skal have klaret her" sagde Akela og lagde hovedet lidt på skrå. Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding.

"hvad er det du skal??" siger Blake

”…” Akela åbnede øjnene og kiggede lidt på billedet. Et øjeblik gled der en underlig grimasse over hendes ansigt, så sukkede hun og kiggede opgivende op på Blake.
”Min familie mener at alle varulve lige bør se om menneskelivet nu ikke er noget for dem.. prøve at få et rigtigt arbejde, snakke lidt med væsner der ikke er varulve.. og så se verden lidt. Jeg har jo aldrig set andet end den skov jeg er født i, og mine forældre mener ikke det er helt nok.. så jeg skal være her en måneds tid, og så tilbage og fortælle hvad jeg syntes.”
Hun trak på skuldrende og smilede ”og her er da også ok, det er bare ikke helt det samme…”

"okay" siger Blake "ja jeg blive træt af narturen, så jeg flødet ind til byen"

"Hvordan kunne du blive træt af naturen?" udbrød hun overrasket "man kan jo gøre lige hvad man vil.. ikke ligesom her hvor der er en masse regler"

"jeg kan godt lide at gå ådenlidt på toilete" siger Blake "jeg kan også godt lidt at ligge bedhadelidt, i min seng"

Akela hævede et øjenbryn og så vantro på Blake.. ”vent.. har elvere ikke toiletter?” spurgte hun og så på ham med væmmelse. Et ufrivilligt billede dukkede op i hendes hovedet af en ung, smuk elverkvinde.. der sked i en busk. Hun tog sig til hovedet og prøvede at få det mentale billede væk, inden det gav hende ar for livet.

"jo, bare ikke lige så gode som, de der er her" siger Blake

Akela så meget tvivlende på Blake og nikkede bare, som om hun var helt med på hvor skrækkeligt og grænseoverskridende det måtte have været for ham.. ”jeg kan godt forstå du rejste.. og i har ingen senge?” spurgte hun. Selvfølgelig gjorde varulve det da også i skoven, og sov i huler.. men i deres dyreform var sådan nogle ting normale.. men en elver der.. adr hun ville ikke tænke det.

"jo, men de var..." siger Blake og sukker dypt "jeg kan ikke forklare det til dig"

Akela nikkede bare, som om hun vidste præsis hvilket liv han havde levet.

Blake med et tomt bilk på Akela "nu er det hvis på tide at du skal hjem" siger han med ny energi

”Oh?” Akela så overrasket, og lidt usikkert på ham. Hun havde gjort noget forkert. Hun tøvede lidt, men nikkede”ok så……” mumlede hun og gik nedtrykt imod døren.