En dødsyg eftermiddags tur //Blake//

*som sidder hun går* tænker Blake og ånder lettet op "du må komme godt hjem" siger han og følger hende hen til døren

”Tak..” Akela kiggede lidt på ham.. sukkede så og gik ud af døren ”ja ja, jeg håber du får en god aften” sagde hun og begyndte at gå ned af trapperne.

"hej hej" siger Blake og lukker døren og går hen til vinduret og kigger ud af det

Akela kom ud på gaden og så sig lidt omkring. Hun så i retning af parken og smilede så. No way hun tog tilbage der hen, det var alt for kedeligt. Hun så sig hurtigt til siderne, og løb så den modsatte retning ind i byen.

Blake kigger på Akela og så henden løbe ind mod byen *hvad skal hun der ind efter* tænket ham. Der går lidt tid, Blake står stadigvæk og kigger ud af vinduet *hvorfor gør jeg det her* tænker han og åbener vinduet, forvandler sig til en ørn og flyver ud af det. han flyver i retingen af den vej Akela løb.

Akela løb hurtigt igennem byen, med et stort smil. Hvis hun alligevel skulle være her i byen, kunne hun ligeså godt have det sjovt.. og hun kunne ikke komme videre med sin mission før det var nat alligevel. Hun stoppede op da hun fandt et diskotek.. hun tænkte ikke længe før hun gik der ind. Der var masser af folk der dansede og drak.

Blake ser Akela gå ind på et diskote. han flyver en i en bargåer og bliver til sig selv. han går ind på diskoet og prøver på at finde Akela

Akela sætter sig oppe ved baren. Hun bestiller den første drink hun kan få øje på, og ser på den lidt underlige lyserøde substans. Hun smager på den, og bliver overrasket over smagen af jordbær. *Hey det er da ikke så slemt?* tænker hun og bunder.

Blake ser at Akela sidder i baren, han går om bagved henden og lægger sine hænder på hendes skulder "skulle du ikke hjem?" siger han koldt til henden

”Hm?” Akela vendte blikket imod Blake og så lidt overrasket ud ”hey Blake.. hvad laver du her?” spurgte hun og ignorerede hans spørgsmål.

"hvor gik du ikke hjem" siger Balke

”Fordi der er kedeligt” sukkede Akela og bestilte endnu en drink.

"også tager du på diskoet i steden for" siger Blake "hvor må din onkle bare være stolt" han siger det med hådn i stemmen

Akela så lidt på Blake ”siger du at jeg som voksen, ikke må gå ud og drikke?” spurgte hun og så koldt på ham. Hun rejste sig og så ham ind i øjnene ”hør, hvorfor tager du ikke hjem og maler nogle billeder og hænger dem på væggen.. og så lader du være med at lege min barnepige? Lyder der fint?” hun satte sig igen og tog en tår.

"voksen, det kan man ikke lige klade dig" siger Blake "jeg tro jeg vil gå, ja men ikke hjem, jeg tro jeg skal have mig en snak med en" Blake går ud fra diskoetkt

Akela så lidt på ham… ”hvem?” spurgte hun og bed sig i læben.

Blake går... han kommer ud på gaden og går væk.

”Bah…” Akela så lidt efter ham. *Han kunne ikke finde på at snakke med min onkel.. det er sikkert en anden..* tænkte hun. Usikkert. Hun listede sig om bag en mur og forvandlede sig. Efter at have kommet sig over smerten, smilede hun af lettelse. At være tilbage i hendes egen krop var meget dejligere.. og fulgte så efter ham.

Blake går hen imod parken, stiller og roligt slænder han igemmen byen

Akela holdt sig i skyggerne, og fulgte lydløst efter ham. Hun var van til at snige sig af sted når hun var ude og jage, så det var ikke det sværeste. Hun skulle dog lige vende sig til alle de høje lyde, der ikke blev mere behagelige nu hvor hendes øre blev bedre.

Blake kommer til parken, han prøver på at få øje på onklen.

Onklen sad og var ved at tage afsted med sin veninde. Hun vinkede og forlod stedet. Han rejste sig og strakte ryggen lidt. Så så han sig om efter Akela "hmm...."

Akela gemte sig bag en busk, og takkede for mørket der var ved at sænke sig over parken.

Blake går over til Akela's onkle "undskyl mig" siger han "må jeg lige snarkke med dig?"

Sam så lidt op og ned af Blake. Han fnøs og smilede varmt ”selvfølgelig, hvad har du på hjerte?”

Akela sukkede dybt, og dukkede sig lidt ned.. hun havde tænkt sig at flå Blake levende når han var færdig med at tale med onklen.

Blake fortælte onklen alt hvad der var sket, der Akela løgn om at hun kendet ham og han undskylet for at været spillet med på det, hvad de havet snakket om, da de gik hjem til ham, og da hun gik på diskot.