En dødsyg eftermiddags tur //Blake//

Sam sad og lyttede til Blake. Da han var færdig smilede han svagt og rettede lidt på sin hat ”så Blake..” spurgte han og lagde mistænksomt hovedet på skrå ”hvorfor fortæller du mig alt det her?”

"jeg tænke bare at en ung pige som Akela ikke skulle gå på diskote aflene" siger Blake "også at hun løg"

Sam sad og betragtede ham lidt. ”Hm, du er en god dreng” sagde han og grinede lidt. Han havde en dyb, hæs stemme. ”Ja hun burde nok ikke være alene der ude..” han rystede på hovedet ”men hun er fyldt 18, jeg kan ikke bestemme over hende.. desuden er hun så bekymret hele tiden, det er nok meget godt hun får noget andet at tænke på”

Akela lagde ørene ned og så ned i jorden..

"det var det, ha en god aften" siger Blake og vender sig om og begynder at gå

”Tak fordi du bekymre dig om hende, men hun er ikke så skrøbelig som hun virker..” sagde Sam og smilede efter ham.

Akela knurrede lidt, og skulede ondt imod Blake. Hun satte afsted efter ham.

Blake går tilbage til sin lejlidhed, han ryster på hovdet. han kommer til lejidheden og han går ind, lukker og låser døren efter sig og går hen og lukker vinduet, han sætter sig i sofen og ser tv.

Det banker på ude på Blakes dør.

Blake går ud og åbner døren

Akela skubber ham hårdt til side, og marchere ind i hans stue.. i ulveform.

Blake remer ind i vægen og kigger overraste på ulven der er kommet ind i stuen

Akela knurrede meget truende af ham, lagde ørene helt tilbage og så ikke glad ud.

Blake kigger bare på ulven som han ville gøre til et været andet menneske, han er ikke brange

*Din nar! HVORFOR kunne du ikke bare have lader mig være i fred? Hvorfor skulle du gøre det der?!* lød Akelas rasende stemme inde i Blakes hovedet imens ulven knurrede.

"hov hov det var dig der startet" siger Blake "og hvad er problemet? din onkle blive jo ikke sur, han var meget cool over det"

*Du ved ikke noget* tænkte Akela og så vredt på ham. Hun rejste børster af ham havde mst af alt bare lyst til at bide ham i stykker..

"okay" siger Blake "har du noget imod af.." han virter med hånde i retingen af døren

*Ja* tænkte hun og stirrede bare på ham.

"nå så vil jeg lukke den i steden for" siger Blake og lukker døren

Akela stod og kiggede på ham. Hun vidste stadig ikke hvad, men hun planlagde i den grad at gøre gengæld..

Blake satte sig end i sofen "så hvad vil du så?" siger han

*Jeg vil vide hvorfor du fik lyst til at ødelægge min aften* tænker Akila.

"sådan er jeg bare" siger Blake "det er ikke mig skyld at du ikke tør at kontulter din onkle"

*Det er ikke min skyld du er en ensom elver, der ikke har noget bedre at bruge sit liv på end at ødelægge andres* lyder tænkerne inde i Blakes hovedet. Hun knurrer igen, højere denne her gang. Hun skæver imod døren.. hun ville ikke kæmpe imod Blake, og hun havde vel egentlig ikke mere at gøre.. nu overvejede hun bare om hun skulle ødelægges fjolset dør, eller vente på han selv åbnede den.

"ja, du færdig med at skave dig?" siger Blake

"..." Akela knurrede, løb afsted ud af huset, og smadrede hans hoveddør på vejen.