En skummel tur i byen //Cleon//

Hun tænkte stille og bevægede sig langsomt og helt stille vidre. Hun nåede dog ikke langt, før hendes i forvejen udmattede krop ikke kunne mere og hun faldt om i sneen. Hendes lemmer var næsten helt frosne og de reagerede ikke på hendes ordre om at de skulle rejse sig op igen. kulden begyndte stille at trække hende ind i en slørt, men dvale agtig tilstand. Hun lukkede stille de helt mørke og tomme øjne i...

Han vågnede med et sæt. Han kunne bare ikke klare tanken om at hun vandrede rundt der ude i den tilstand hu var i, hun var på ingen måde klar til det, slet ikke hvis man spurgte ham. Han stod op og hoppede ud af sengen, fandt den lange frakke frem og tog den på. Han bevægede sig ud i sneen for at se om han kunne finde hende, heldigvis var hun ikke nået langt. Han fandt hende hurtigt, og til hans forbavselse var hun faldet om. Han løftede hende op og bar hende tilbage til hytten.
*Har hun brug for mere?*

Hun var næsten koldere end is, selv om hun ikke havde ligget i sneen specielt længe. Hun var gået ind i den nærmest dvale agtige tilstand igen, modsat sidste gang var hendes hjerte også holdt op med at pumpe blodet rundt i hendes krop, hvilket gjorde at hendes blod var blevet koldt hurtiger end normalt. Hendes hånd var næsten frosset fast til det lille hvidguldskors hun havde om halsen. Hun var for kold til at kunne mærke, da han samlede hende op. Hun lå bare i den trancelignene tilstand imellem livet og dvalen...

Da han kom ind i hytten lagde han hende på gulvet foran kaminen og tændte op. Han håbede virkeligt at det ville være nok at hun fik varmen så han ikke blev nød til at give hende mere blod. Han ville på et eller andet punkt hade at skulle gøre det, og på den anden side fik han jo også selv en hvis nydelse ud af det så hvorfor ikke. Han kastede tanken væk fordi han mente det var forkert at tænke på den måde det var grotesk kunne man vel næsten sig om det.
*Kun i yderste nødstilfælde, hvis hun ikke bliver varmere hurtigt må du gøre det igen*

Hun lå bare helt stille i dvale tilstanden, langt væk fra hvor hendes krop befandt sig. Hendes hjerte var helt stumt og hendes krop iskold. Varmen fra kaminen fik hendes krops tempretur til langsomt at trille sig op over minuspunktet, meget længere kom den dog ikke. Hun lignede, som enhver anden vampyr i dvale, et dødt lig. Hun havde et pint udtryk i ansigtet sådan som hun lå på gulvet, foran kaminen...

*For helvede så blive vi nød til det, men hun kan jo nok ikke selv tage blodet?*
Han blev enig med sig selv om at hun ikke kunne suge blodet fra ham, han fandt sit sværd frem og skar sig i hånden og lod blodet piple frem til han havde begge hænder fyldt med den dejlige blod. Han hældte det forsigtigt ned i hendes mund for at vægge hende, da han ikke ville tappe sig selv fuldstændigt på den måde. Hvis hun havde brug for mere måtte hun selv tage det fra ham.

Hun kunne mærke den varme væske, der langsomt trillede ned i hendes kolde hals. Hans blod begyndte at varme hende op indefra, mens kaminen gjorde sit arbejde udefra. Hendes kropstempratur trillede roligt og bestemt op ad, mens duften og smagden af hans blod langsomt fik fanget hendes bevisthed og trukket den tilbage i kroppen. Hendes krop brugte grådigt af den energi den fik tilført fra det friske engleblod. Hendes hjerte begyndte stille at banke igen og fortsatte i et jævnt tempo, så opvarmningen af hendes krop gik hurtiger. Det pinte udtryk i hendes ansigt faldte stille tilbage i de normale folder...

Han begyndte lige så langsomt at ruske lidt i hende han ville have hende vækket så hun kunne komme på høj kant igen. Han brød sig nemlig ikke om at se på at have gjort så meget skade på hende.
"Vågn nu op"
Han sagde det med en hård og varm stemme, som også indeholdt bekymring. Han løftede hende op igen hun var utroligt let. Han syntes det var sjovt at alle de kvinder han indtil videre havde mødt var meget lette.
"Vågn op"
Han sagde det igen denne gang var stemmen lidt hårdere men også lidt varmere så man kunne fornemme at han faktisk var lidt bekymret for hende.

Hun havde stille genfundet følelsen i kroppen igen, og hun kunne høre hans stemme meget tæt på. Hun åbnede stille de mørke øjne, og kunne mærke hans varme og faste arme der holdte omkring hende. Hun kom i tanke om hvad der var sket og lagde hurtigt to og to sammen. Hun betragtede ham stille, og holdte stadig om det lille kors hun havde hængende om halsen. Det Trak let op i hendes mundvig ved synet af ham og lyden af hans lidt nervøse stemme...

Han holdt hende bare oppe så hun ikke lagde på det kolde gulv det ville være for meget for hende sikkert. Han kiggede på hende og lagde mærke til det lille smil hun havde og smilede så tilbage til hende. Han syntes dette havde været den mærkeligste dag i hans liv indtil videre forsøger at dræbe en og redder så personen få sekunder efter og så igen senere på dagen.
"Nu skal du ikke begynde at gå nogen steder du bliver bare her til du er frisk"
Han sagde det hårdt, men på samme tide var det venligt og varmt, så det ikke blev forstået som en militant ordre.

Hun tænkte stille og betragtede ham bare med de dybe og helt mørke øjne. Det lille træk i mundvigen var der stadig, og hun gjorde intet for at rejse sig op, da hun havde haft dårlige oplevelser med den slaks. Hun nikkede stille som svar på hans bestemte opfordrig. Hun trak vejret normalt igen og hendes krop var nogenlunde ved sig selv igen...



//Bliver nødt til at logge nu^^'' men skal nok svare i morgen hvis du har skrevet^^//

Han løftede hende op og satte hende over i stolen, for at han vidste hvor hun var. Han ville have at hvis hun manglede noget sagde hun det til ham så han kunne hjælpe hende med det, istedet for at hun selv forsøgte at skaffe det, og så komme til skade.
"Hvis du har brug for noget, og jeg mener hvad som helst, må du bare sige til"
han smilede til hende, nu var det jo trods alt hans skyld at hun var i den situation som hun var i, og hun virkede jo på ingen måde farlig.

Hun tænkte stille og sank ned i den bløde stol han havde sat hende i. Hun havde stadig den lille trækning i mundvigen, og lagt hoved let på skrå, mens hun betragtede ham med de mørke øjne, der til dels mindede lidt om en ravns. Hun svarede ham med den stille og helt rolige stemme "Det skal jeg nok.. Og tak igen." Hun kunne dufte hans stadig meget tiltrækkende blod, selv om han stod lidt væk...

Han kunne ikke lade være med at lægge mærke til det sjove lille træk hun havde med mundvigen. Smilede hun eller hvad var det. Han ville virkeligt gerne vide det, men han kunne ikke få sig selv til bare sådan uden videre at spørge hende. Det ville jo virke så underligt at spørge om, men han besluttede sig alligevel at spørge hende.
"Hvad er det du smiler over?"
Han spurgte denne gang stille, roligt og varmt. Han ville bare gerne vide, måske var det jo fordi der var noget hun havde brug for men hun ikke rigtigt kunne få sig selv til at sige.

Hun tænkte stille og var til dels forundret over hans spørgsmål. Hun overvejede det stille og tænkte over hvorfor hun enlig smilte, da det kun var noget hun gjorde når hun følte sig tryk. Hun havde lagt hoved let på skrå og fandt så frem til at nogenlunde godt svar "jeg tror det er fordi jeg er, det menneskene ville kalde, glad" Hun svarede ham med en rolig og venlig stemme, der lød helt ren og sand...

Han kiggede bare på hende mens hun tog sig sammen til at svare. Han undrede sig utroligt meget over at hun var glad. Det var jo ikke så tit man hørte om glade vampyrer. Han kunne ikke forstå det, han havde jo lige prøvet at dræbe hende.
"Hvordan kan du være glad, jeg har lige forsøgt at dræbe dig?"
Han kunne bare ikke forstå det, det gav ingen mening.

Hun havde stadig den lille trækning i mundvigen, da hun betragtede ham. Hun havde et muntert udtryk over sig, mens hun rettede sig lidt til, da hun svarede "Det var langt fra det værste der er hent mig, og ud over det tog du ikke noget jeg ikke kunne leve uden.." Hun tænkte stille og betragtede ham med de helt mørke og dybe øjne. Det ver let at se at der lå noget skummelt bag den muntre og glade mine...

"ok...."
Han forstod det ikke men han gad ikke rode mere i det, der var jo ikke nogen grund til at forsøge at gøre det værre end det var, da hun så nok bare ville ende ud med at blive sur, og så ville han jo ikke kunne stoppe sig selv.
Han gik så over til det lyder køkken for at tage noget vand, da han var blevet meget tørstig af sådan at bære rundt på hende, og af at snakke sådan. Han drak ivrigt af vandet, han forstod lidt godt hvorfor vampyrer holdt sådan af at drikke blod det måtte vel være lige så forfriskende som vand var for ham.

Hun tænkte stille og blev bare siddende i stolen, men trak dog benene op under sig, så hun sad med siden ind imod den bløde stol. Hun tænkte stille og lukkede så let øjnene. Stadig med det lille træk i mundvigen, som menneskene åbentbart kaldte et smil. Hun prøvede at huske tilbage til sidst hun havde været i stand til at smile og mene det, eller sidste gang hun havde stolet på nogen, men hun kunne ikke komme i tanke om hvornår det sidste var sket. Hun sad stille i sine ejne tanker...

Han vidste ikke hvad han skulle gør lige nu, da han ikke rigtigt havde noget han kunne gøre. Han kunne ikke flyve nogen vejne så han blev vel bare i hytten. Han ville stadig ikke have at hun tog nogen steder da det var for farligt. Han havde lyst til at sove men kunne ikke helt få sig selv til det da han var bange for at hun så ikke ville blive.
"Bliver du her selvom jeg sover?"
HAn regnede med at hun ville sige ja, og holde sit ord så han lagde sig ned i sengen, ikke for at sove før han fik svar. Han faldt dog hurtigt i søvn endnu en gang.

Hun betragtede ham stille, da han lagde sig ned i sengen. Hun havde stadig den lille trækning i mundvigen, mens hun lagde hoved lidt på skrå og skulle til at svare ham, men opdagede så at han allerede sov, hvilket fik det til at trække lidt mere i hendes mundvig. Hun nikkede bare stille som svar, da hun helst ikke ville vække ham, nu hvor han allerede var faldet i søvn. Hun fandt det facinerende at han kunne sove så tungt og så hurtigt. Hun kunne ikke huske hvordan det var at sove og besluttede sig for bare at betragte ham til han vognede igen...

Han lå bare og sov tungt. Han lå og havde de samme mareridt igen, de var skræmmende sådan at få taget alt sit blod, men denne gang fik han et godt billede af hvem det var. Hans mareridt stoppede og han fik nogle drømme, nogle faktisk rimeligt gode drømme. Hans drømme handlede stadig omkring det samme, med at få suget blod, men denne gang villigt og ikke det hele. Han kendte nydelsen og han fik den også i hans drøm.

Han vågnede så igen, drømmene havde kunne virket til at vare et par minutter, men han havde vel sovet et par timer at bedømme udfra lyset.

Hun sad stadig samme sted, som da han faldte i søvn. Hun kiggede dog bare fjernt på vægen, som om hun kunne se lige igennem den. Hun havde dog tager sine sko af som lå pænt henne ved døren. Hun havde lagt armene omkring sine ben og sad bare sådan, mens hun så fjernt hen på vægen. Hun lagde ikke mærke til hans opvognen, men blev bare siddende i den sammenkrøbet stilling, mens hun var dybt begravet i sine tanker og minder...

Han satte sig op med en smule sved på panden. Han var meget oprørt over det han havde drømt, det var det mærkeligste han længe havde drømt. Hvorfor begyndte han pludseligt at få dem, var det på grund af at han faktisk var blevet klar over sin egen dødelighed, eller bare fordi hun var i nærheden af ham. Han vidste ikke selv noget om det. Han satte sig længere op og tørrede svedet af panden, det sveg kraftigt da den salte væske kom i såret og blodet begyndte at løbe lidt igen.

Duften af hans friske blod rev hende hurtigt ud af sine tanker. Hun drejede hoved let og opdagede at han var vogen. Hun det trak lidt op i hendes mundvig, hvilket hun ikke kunne forklare hvorfor. Hun havde hoved lidt lagt på skrå og spurgte ham så uden omsvøb "gør det ondt?" Hun havde ikke selv prøvet det hvilket var grunden til hendes spørgsmål...