Who are you? - Cleon/Procella/Julius

Han hørte manden tale til ham, i første omgang ville han ikke rigtigt lytte til ham, fordi han ikke mente han havde noget ret, men der var dog et eller andet over hans stemme som gjorde at han virkede som om han faktisk havde ret til at give ham ordre, og hvis han havde ret til det ville han da ikke være typen der lod være med at lytte. Han fik kort efter ind i stuen mens han smed stagen for mandens fødder.

"Okay, jeg skal nok gå der ind"

Hans stemme var forstående men samtidig ret forvirret. Han havde ikke helt forstået hvorfor han kunne tillade at give ham ordre men det gad han ikke arbejde med lige nu. Han vil bare gerne have det her afsluttet nu.

Vampyren var allerede på vej efter sin ven da betjenten beordrede dem ind i stuen. Hun sendte ham et blik der tydeligt viste at i hendes egen lejlighed skulle hun nok selv bestemme hvor hun stod. Hun stillede sig bag jægeren op ad dørkarmen lige præcis så langt inde at hun ikke ville kunne blive ramt i ryggen af et skud fra stuen.. Bare for en sikkerhedsskyld selvfølgelig.
"Var det noget med et bad og noget rent tøj?"
Andet var der ikke rigtigt at sige, for så sårbar som Procella var nu var der ingen tvivl om at hun ville æde vampyren med hud og hår hvis hun så meget som mumlede et ord om det. Så meget havde hun da lært efterhånden, selvom hun til tider glemte det temperament der lå under den kølige og selvsikre overflade.

At være forberedt på det værste når man kendte en som jægeren her, og for den sags skyld også englen der stod i stuen, kunne betale sig. Problemerne fulgte dem som deres egen skygge, og det var umuligt ikke at blande sig i dem ved at opholde sig tæt på dem der var så heldige at tiltrække problemer.
Køkkenet var enkelt og ret hvidt så de blodstænk som Procella næsten uundgåeligt ville afsætte ville være alt for tydelige imod den lyse vask og det hvide træ.

//mangel på krea//

Procella skar ansigt over køkkenvasken. Hun havde jo aldrig fortalt englen om at hun var gravid, så han kunne ikke vide hvad hun lavede. Det var vel logisk nok at han reagerede ved at være en smule små-paranoid over scenen og statister han ikke kunne se.

"Yeah yeah...hold you horses, im coming. Im trying to keep...my...guts inside...."

Gylpede hun stønnende. Det ydmygede blik men et glimt af taknemmelighed der blev sendt til Victoria, var alt hun magtede, men oprigtigt nok. Det var frygteligt pinligt for jægeren at stå og være så sårbar med ryggen blottet og i sin krops vold.

"I dont think he will let me, but maybe just...some clothes and a towel for my hair?"

Procellas arme dirrede under hende da kroppen atter krøllede sig sammen under opkastningskramperne

Han stod på fremmed grund, med to fremmede personer, de var ikke i gang med noget ulovligt andet end hvad der jagtede dem fra deres fortid, og Procella indsmurt i menneske blod, fik ham til at overveje hvor hun havde det fra. Han stod i et øjeblik tøvende ude i gangen og overvejede hans muligheder, og vidste ikke hvad den uddøde lavede efter at hun havde gået ud i køkkenet til Procella som var smurt i blod og ikke lød som om at hun var helt hundrede procent, lød som en operation gensyn-med-mad. Man kunne dog hører om hvad de snakkede om, om at Procella skulle skifte tøj hvilke kunne forstås når man overvejede hendes situation med blodet. Han var stille og observerede i et øjeblik mennesket der sad pænt i stuen som den eneste, men det var forståeligt nok, mængden af problemer for det her ville være stor, vis, eller rettere når han ikke havde noget at slæbe nogen ind for, og det blev en meget lang rapport.

Han sukkede lavmælt "En af jer skal give mig en meget god forklaring, på hvorfor at jeg hører en snakke om at et mord er i gang, og hvorfor i alverden at der var en smurt ind i blod..." Han lød lidt tøvende da adrenalinen var stille begyndt at forsvinde fra kroppen, han havde forventet det værste og var ikke helt sikker på hvordan der her ville ende.

Cleon forholdt sig helt roligt og ville gerne undgå at få sig selv rodet ud i flere problemer på grund af de to kvinder der var ved at være oppe at slås i første omgang og så var de ligepludselige venner igen.

Han kiggede bare rundt i stuen, uden at sige en lyd. Han ville ikke forstyrre den fremmede mand, i det han nu engang var igang med.

Han ville gerne vide mere, men han regnede heller ikke med at han nogensinde ville forstå det hele ordentligt, men han ville forsøge alt hvad han kunne.

"En strisser skal ikke bestemme hvad der sker i min lejlighed. tag et bad hvis du vil, badeværelset er derude.. Jeg finder et håndklæde og lidt rent tøj."
Hun pegede imod en hvid dør der var ved siden af døren ind til hendes soveværelse, som rummede endnu et hvidt rum, denne gang et badeværelse. Selvom det ikke var så stort var der proppet en kombineret brusekabine og badekar ind. Wil gik med hurtige bestemte skridt ned imod sit værelse som om hun forventede at blive stoppet. Det ville ikke være det smarteste træk at stoppe hende, men hvem vidste om betjenten var dum?

Inde på hendes værelse åbnede hun skabet og fandt de længste par bukser hun havde, og dem der var bredest i livet, for selvom man ikke kunne se det så var kvinden gravid så bukserne måtte ikke være for stramme. En for stor T-shirt var også til at finde for det var dem hun fortrak at gå i normalt, så den blev smidt i en bunke sammen med to håndklæder. hun lagde alle fire ting ude i badeværelset så Procella ikke behøvede røre ved dem før hun havde fået vasket sig. Det var jo ikke kun for hendes egen skyld at kvinden skulle i bad. For vampyren var den konstante lugt af menneskeblod ret irriterende fordi at hendes næse automatisk fokuserede på den lugt, så hun kunne ikke finde ud af hvad betjenten var.

Vampyren stillede sig så demonstrativt som nogen teenager op ad dørkarmen ind til stuen, og så tænksomt på den meget stille betjent.
"Jeg ved ikke rigtigt hvordan man skal forklare det.. Du virker til at have mødt jægeren før, så du ved godt hvad hun laver. I hvert fald kan jeg sige så meget som at hun ikke var hende selv da hun tømte en af mine blodposer ud over sig. Som du nok kan se er hende og blod ikke så gode venner.. ikke når det er menneskeblod.."
Hendes blik strejfede kort Cleon, og bød ham med en håndbevægelse at sidde ned. Dette her kunne godt tage noget tid at forklare, så han kunne lige så godt sætte sig.
"Betjent du ved vist godt at dette her kunne blive meget svært at forklare i en rapport til.. nogensomhelst.. Hvis det er til andre væsner ville det blive "vampyren gjorde det.." vi har overtaget butlerens rolle ser det ud til.."
Et tørt smil krydsede hendes læber..

Procella tændte for vandet i køkkenvasken og stak hele hovedet ind under strålen. Efter et par sekunder vred hun blodfortyndet vand ud af håret og smækkede et håndklæde om i bedste turban-stil. Hun rettede sig op og så ned af sin blodige skikkelse. Atter blegnede hun og kvalmen rullede igennem hende. Hun sendte Victoria et svidende og træt blik.

"Please...shut up...he is a cop. He can do whatever he wants to. You are not protected by laws. Let me handle this..."

Hviskede hun. Hun albuede sig forbi Victoria og håbede at englen ikke havde hørt hendes hvisken til vampyren. Hun gik fem mod ham med hænderne fremefte og håndfladerne opad, for at vise hun ikke havde våben og prøvede at se på ham ud gennem halvt sænkede øjenlåg så de sære rovdyrøjne ikke ville virke intimidrende, og kropssproget agressivt. Hvis hendes intentioner blev tolket forkert, endte hun med en kugle et eller andet sted, og hun tvivlede kraftigt på at det ville være sundt i længden.

"I...uhm...this is...would you buy it if i call it a really bad, way to early aprils fool?"

Procella gik tættere på og mumlede lavmælt til ham

"Look...i am really sorry about this. I am not trying to rape this relationship. but could you close your eyes and write it off as an home-disturbanse or something? Please? I have a de-angled human, and a pissed of vampire, and a cop who is still an angle. Throw me a little robe...please?"

Procella skar en grimasse og så langsomt helt op på Julius. Hendes ansigt var ærgeligt, for det gik hende virkelig på at skulle bede nogen om noget på den her måde.

Han rystede på hovedet over at den udøde mente at det ville være svært at lave en rapport ud af der her men langt fra, hus spektakel, tung lugt af blod, og med sikkerhed var de her folk heller ikke helt lovlige når det kom til våben, mest baseret på intuition. "Langt fra frøken" sagde han til Wilith.

Da Procella skubbede sig forbi ændrede hans øjenkontakt sig fra Wilith til Pro, mens han med et løftet øjenbryn så meget ventende ud, på en forklaring. Da hun spurgte om han ville tro på at det her var en meget dårlig april snar rystede han på hovedet, "Uanset hvor meget jeg gerne vil kan jeg ikke, denne her lejlighed er sikkert fyldt med problemer... Jeg har stadig et job jeg skal gøre..." Han følte sig lidt utilpas til mode om at før han overhoved havde lært pro at kende at bryde 'venskabet' hun virkede venlig, og lettere psykotisk, men ikke i det mindste havde han håbet på at lærer et par personer at kende på Deploratus, en gruppe ø'er han stadig ikke var helt sikker på hvorfor han havde endt på.

Han kiggede blankt på Procella da hun nævnte hvad hun stod med, og kunne godt se problemet, men det her var bare ekstremt underligt, og han overvejede hvor let det ville være vis bare han lod det her være ingenting, men han følte at det ville være forkert, han forbandede en gang imellem ham selv over hvor pligt opfyldende han var.

Han kiggede mellem de forskellige personer før han kiggede tilbage på procella "Er du klar over hvor meget du vil have mig til at gøre? Lyder måske let... Men vi kender jo knap nok hinanden..." Pludselig slog det ham at han havde stødt ind i Wilith før, bogstaveligt talt, stødt ind i. Den eneste han ikke havde set var 'det af-englede menneske' han rynkede let på næsen før han sukkede dybt.

Efter en kort tænke pause kiggede han imellem Procella og Wilith, "Okay... Hvad med at i forklarer mig hvad der er sket her så kan jeg afgører hvor meget jeg vil gøre ud af det her... Og vær venlig at fortælle mig sanheden, jo mere i lyver jo mindre chance for at jeg laver en nem løsning" Han lod med vilje være med at love noget, han vil gerne lade dem gå, men vis de havde prøvet at slå hinanden ihjel ville han blive nød til at tage aktion.

((Undskyld vis det ikke er så godt men prøver mit bedste :) ))

Han var ved at være træt af at han var den eneste der åbenbart lyttede til den fremmede mand ordentlig, ikke fordi han havde tænkt sig at sætte sig op imod ham eller noget i den stil, men det var frustrerende ikke at kunne gøre noget rigtigt.

Han rejste sig op og gik hen til de andre hvor han bare stillede sig, og kiggede på dem. Han vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige eller noget som helst, for at sig det som det var vidste han ikke rigtigt ret meget.

Han stod bare og kiggede på dem. Han ville gerne forstå det meste men kunne ikke rigtigt forstå det, da det ikke gav ret meget mening i hans hoved. Han kunne ikke forstå helt hvad han var her for, udover at han skulle tjekke op på det, og at det havde noget med det der var sket her at gøre.

Et lille host undslap vampyren, et host der mistænkeligt mindede om et grin og hun dækkede munden med hånden og så alle andre steder hen end på betjenten og jægeren. At denne lejlighed var fyldt med problemer var en underdrivelse.. Hendes skab var fyldt med våben, køleskabet med blodposer fra hospitalet, og hvis man så på personerne i lejligheden kunne der ikke være tvivl om at der ville komme problemer. Vampyren og jægeren var som vand og olie.. det virkede bare ikke selvom de prøvede. Af en eller anden grund fandt hun hans naivitet ganske.. underholdene.
Med styr på sin mimik fjernede hun hånden og så med øjne der gnistrede af latter op på betjenten.
"Det gider jeg ikke engang svare på.."

Wils hørelse havde opfattet det meste af hvad Procella havde bedt den kære betjent om og egentligt var hun ikke ret overrasket. At hun kendte en betjent kune godt vise sig nyttigt.. men at det var den eneste ikke-korupte og ærlige betjent i hele werclare var sgu uheldigt.
"Af alle betjente.. så får vi den ærlige.."
Igen spredte sig et bredt grin over hendes ansigt og hun kunne ikke helt tage det seriøst. Hun havde genkendt betjenten, men fortrak ikke at rode mere rundt i det her.. Hele denne her situation var allerede værre end en børnehave der legede kluddermor.
Alligevel tørrede smilet lidt ind da han ville have historien, men uden at kaste et blik på Procella svarede hun. Det ville nok ikke være en god ide at nævne at jægeren havde været sekunder fra at dræbe hende.. så ville det jo være noget med drabs-forsøg.
"Vi havde en.. diskussion. Vi har begge et voldsomt temperament, og jeg kom til at lave hul i væggen ved et uheld, deraf larmen. Jeg havde noget blod liggende i poser på bordet, og min veninde kom vist til at sprænge den ud over sig selv. Hun har noget med at lave.. underlige jokes."

Praktisk talt var der ingen løgn i det. Det var hende der havde lavet hul i væggen da hun blev smækket ind i den, og de havde haft en diskussion før at pros andet jeg tog over. Det med blodet var heller ikke direkte en løgn, men det var så tæt på hun kunne komme på sandheden uden at begynde a vrøvle om drabs-forsøg, og skizofreni samt telepatiske forbindelser.. alt i alt var det den bedste løsning mente hun selv at give ham light-versionen.
Roligt sendte hun jægeren et blik der talte sit eget tydelige sprog. At det var bedst at holde det simpelt, og at hun ikke ville afsløre noget.. vitalt i det som der var sket. han kunne få skitsen, men ikke den færdige tegning med alle detaljer.

Procella så en smule målløs ud

"Excuse me? I am not asking to hide a body, or ignore a tortured human? You did not walk into anything here. And unless you have a warrant you do not have to search anything in here. This, right here? Bad prank. Fake blood, syrup and a bunch of cult-teens thinking they are badass. You write us a ticket for disturbances of the peace and for calling out for help, when not in need, and then...you walk away"

Procellas øjne glitrede farligt da hun blidt førte betjenten gennem det tænkte scenarie.

"You do your job, and you dont break the secret. No one breaks the secret, not even an angle playing cop. Got that? Im not gonna let you. So...you want an arrest? Fine. Take me. You cant take her. She will burn at sunrise. And that bloody idiot over there dont remember shit"

Procella så koldt på Julius

"But think this over. Long and hard. If you arrest a hunter, you are going down a very slippery slope. I do not exist. questions I cant answer, and questions you dont wanner ask is bound to come up. You really wanner go there because of...this?"

Procella så vagtsomt og afventende på ham. Bolden var helt og holdent på hans banehalvdel.

Han små ignorerede vampyren grundet hendes 'underholdende' bemærkninger, men han koncentrerede sig mest af alt på Procella og startede med at overvejer hendes idé, hovedsageligt den om at han ikke kunne tillade sig noget, og hvordan det bare virkede så let for hende at han skulle lyve, ja det kunne godt være det ville være lettere, men papirs arbejdet var lige før det var det værd at anholde hende, og det ville tage ekstremt længe for hende at komme andre steder hen end fængsel vis hun ikke eksisterede, specielt efter hele verdenens registrerings love ændrede sig efter 11. September, og vis de ikke kunne finde nogen sand identitet så ville hendes licenser, kørekort, forsikringer etc. være ugyldige, ville ikke være godt for hende i tilfælde af skudsår, eller fødsler.

Han kiggede kort på mennesket og overvejede at han nok også ville have problemer med at vise ID, og det samme med vampyren, samt tilladelser til hvad end bevæbning de gemte rundt omkring. Men Procella havde ret, og indtil videre havde hun dummet sig mest, vampyren, trods en smule provokerende havde hun valgt at tie stille på det rigtige tidspunkt. "Okay... Frøken Procella... Vi leger det her på din måde... jeg snupper dig med ind på stationen for hus spektakel, forsøg på bestikkelse af en betjent i funktion... Og derfor bliver jeg nød til at bede dem om at følge med mig... Og vi stille os ud på gangen hvor jeg søger dig efter våben eller andre ulovligheder, hvorefter vi går nedenunder hvor du sætter dig ind i bilen og vis kører ned til stationen... Forstået?" Hans stemme var neutral og autoritær, og hun havde åbenlyst sagt noget hun ikke skulle. Han bevægede hånden hen til en af bælte taskerne for at begynde at finde hans håndjern frem.

CLeon stod bare lige bag jægeren og lyttede interesseret til den samtale, der foregik. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, da tankerne bare for rundt i hovedet på ha, og der var ingen grund til at han skulle gøre noget.

Han kantede sig vej rundt om jægeren og ind foran hende, ind mellem de to personer der nu stod og skændtes om et eller andet som han ikke forstod, og han havde lyst til at sige noget, men han vidste ikke hvad.

Han stod bare og gloede på den ene og så på den anden, mens han stod i mellem dem og lignede nok mest af alt en idiot, men det var han nok også mest af alt. Han kunne ikke finde på noget at gøre end, bare stå og se dum ud det nok mest besværende sted han kunne have valgt at stille sig.

Et par grønne øjne så vurderende fra jægeren til betjenten og kunne næsten lugte katastrofen der ventede forude. Jægeren havde med garanti sløret sig selv.. en tur på politigården ville ingen gavn gøre. Det var som om betjenten ansigt blev formørket ved den næsten direkte udfordring, og selvom hun satte pris på at blive taget hensyn til så virkede det ikke til at Procella var den rigtige til at håndtere dette her. Ham her ville gerne være ærligheden selv, the good cop so to speak, og så virkede det ikke at prøve at bestikke ham med venskab.. Desværre. Cleons meget malplacerede indblanding gjorde det ikke bedre. Træt skjulte vampyren ansigtet i hænderne, og skævede ud imellem fingrene på betjenten.
"Kan vi ikke klare dette her uden en anholdelse? ingen kom til skade, jeg betaler en bøde for husspektakel og vi undgår.. hm.. forklaringsproblemer. Jeg forstår at du gerne vil havde dette her gjort ordenligt."

Imens hun talte bevægede hun sig over på den anden side af jægeren, greb Cleon i ærmet og trak ham væk. Hvis han troede at han skulle forkludre det hele nu ved at spille helt, så kunne han godt tro om igen.
"Opfør dig ordenligt. Dette er ikke tidspunktet at spille helt!"
For en gangs skyld var de muntre øjne irettesættende da hun så kort på mennesket. Hun håbede virkeligt at han lod den meget simple meddelelse synke ind og fulgte hendes råd.. eller ordre var nok et bedre ord. Hun orkede ikke også at skulle til at holde styr på et menneske der legede helt. Procella kunne udemærket passe på sig selv, og hvis hun ikke måtte hun selv tage slagene.

"Pro, i think this is the right time for almost-threats. He's a cop.. he got the law on his side and he want to be the honest one, the good cop.. I woulden't try to bribe him with your friendship or whatever you said.."
hurtigt stillede hun sig ved siden af de to, ikke ved siden af hverken Procella eller betjenten. Han ville nok ikke bryde sig om det, men hun kunne heller ikke stille sig ved siden af jægeren og derved erklærede sig enig. Et eller andet sted var der et desperat håb om at dette ville ende fredeligt, men hvis hun kendte den hidsige jæger korrekt ville dette ende alt andet end fredeligt..
*Jeg elsker gravide, hormonfyldte, hidsige, truende jægere..*

Procella så for første gang ud som om Cleon havde taget røven på hende. Da mennesket trådte ind foran hende og blokerede betjentens vej, var hun lige ved at le højt. Måske var der alligevel en lille del af skytsengel i ham endnu der fik ham til at handle instinktivt mod fare? Var det muligt? Jægerens øjne begyndte at danse af indre munterhed, men menneskets handling gav hende en mulighed. Hun rakte hurtigt til sin lomme. Uset af betjentens blik blev en knap trykket ind. Der var få hun havde på speed-dial. Hvorfor hun havde lige præcis denne person var hende lidt en gåde, men det kunne vise sig...måske...at være praktisk lige nu.

Procella blottede sine tænder advarende af Victoria og gav hende et lille puf.

"dont grab him so hard! He is human now! And stop calling me Pro! What kind of a nickname is that?!"

Procella undgik taktisk at tage stilling til hvad dødsenglen sagde i håb om at hvad end Victoria sagde, ville det købe hende noget tid før hun var tvunget til at reagere.

Han var blevet utrolig træt af mennesket der indtil videre havde opført sig pænt, samt Procella der ellers virkede tidligere som om hun havde det fint med autoriteter. "Godt, min herre" Sagde han specifikt til Cleon "Gør som din gode ven siger og smut til side, jeg orker ikke at være her hele natten fordi at i lejer tetris... Hun foreslog det selv, så jeg valgte bare at give hende ret... beskyt hende mod sig selv og ikke mod mig... og gør det en anden dag et andet sted." Han sukkede træt og var glad for at han ikke blev nød til også at mod-debattere vampyren, som nok bare ville have dem væk.

Han fik baglæns ud i gangen, da han også vidste at døren ikke ville føre så meget da dørkammen ikke havde det godt længere. "Godt... så Procella jeg er sikker på at du er en vel-kendt person et eller andet sted, så skal nok gå dig let... hen til væggen og spred arme og ben så jeg kan gennemsøge dig for skjulte våben" Sagde han med et suk, samtidig mens den hånd der før havde prøvet at fiske håndjerne frem i stedet hvilede på hans radio så i tilfælde af der skete noget kunne han altid kalde det ind. "Men jer er sikker på at ingen er dum nok til at lave store problemer og have våben på sig... Så kom så jeg gør det let for dig jo mere samarbejdsvillig, jo hurtigere kommer vi frem." han havde fået nok og hvor han før havde håbet på ikke at ødelægge deres venskab så han nu at hun alligevel ville have misbrugt det så nu var der ingen grund til at have moralske problemer på den front.

Han overvejede kort "Og så kan i slås om 'mennesket' senere når i begge har mere tid, da jeg er sikker på at i ikke ville have flere politi folk komme rendende så bliver hele lejligheden gennemsøgt og i alle tre kommer med... Tror jeg ikke gavner nogen... Så... Næste gang tænk over hvad du tilbyder at ofre for dine venner..." Han nikkede hen mod væggen med hovedet for igen at indikere at hun skulle få fødderne i gang og bevæge sig af sted så han bare kunne komme videre i systemet.

Han lod Victoria rive ham væk, da han jo ikke stod der for at spille helt, men bare for at han bedre kunne få et billede af hvad der foregik. HAns tanker kørte stadigt rundt, og han var meget forvirret over hvad det var der skete. Han kunne dog ikke rigtigt få sig sat ind i det, så han valgte bare at lade ham være.

Han kunne dog forstå at manden gerne ville have Procella med ham, og det kunne Cleon ikke se problemet i, og derfor kunne han ikke lade være med at ville kommentere det, og ville have hende til bare at følge med den fremmede mand, da det virkede som om han havde ret til at tage hende med sig, så det måtte han vel godt.

"Hvorfor følger du ikke bare med og får det her overstået?"

"Dont worry about him... jeg kan finde ud af at styre min styrke.. Hvad regner du mig for.. nyfødt?"
Et par lyse øjenbryn var trukket sammen i en bestemt, irriteret grimasse og hun sendte jægeren et mørkt blik. Desværre havde denne her betjent vist sig ar være alt for god og venlig af sig til deres smag og nu var der tilbage at prøve og redde de sidste stumper af dette cirkus. Jægeren havde åbenlyst nok et problem med at være ikke-offensiv så der var der ikke noget at hente.. Og hendes eneste anden hjælp var et barn i en voksens krop.. Dette her var lige til at få hovedpine af.. for helvede da..

"Ar chor ar bith faoi thalamh.. sikke et cirkus.."
Et ed fra hendes barndom i irland havde bare poppet op i hendes hoved, og passede kun alt for godt til denne situation. Groft oversat ville det betyde 'ved alle underjordiske', selvom det ikke var en ed der blev brugt så meget mere. Dengang frygtede almindelige mennesker stadigt de underjordiske, smådjævle, gnomer og alfer.. Nu var de blevet til popkultur.. Sørgeligt..
Irriteret trampede hun efter betjenten ud på gangen og fyldte døren ved at stå midt i den. Det kraftige røde hår stod om hendes hoved som om et pludseligt vindstød havde rusket op i det.
"Truer du mig? virkelig? jeg vil have en fredelig løsning.. Det var hendes egen skyld at det blev sådan, men jeg vil sgu ikke finde mig i en trussel. Ikke fra dig, slet ikke fra dig!"

Hidsigt kiggede et par sammenknebne grønne øjne ind i hans blå og stædigheden gnistrede. Hun ville virkeligt gerne have en fredelig løsning men ingen fucking engel skulle stå og true hende. Det eneste hun var skyldig i, i det her tilfælde, var husspektakel og så ville hun ikke finde sig i det her.
Fra et halvåbent vindue i hendes soveværelse snoede et lille stykke af vestenvinden sig ind og snoede sig drillende som en slange omkring den lille skikkelse der stod midt i døren. Nogen gange meldte hendes evne sig på banen uden at hun havde kaldt den til sig, men for en gangs skyld holdt hun den tilbage. En lille ting som at blive omringet at vind ville nok ikke gøre situationen bedre for den lille forsamling..

Procella hævede et øjenbryn og så lidt uforstående på Cleon. Han havde stået i vejen og nu ville han have hende til at følge med? Kunne han bestemme sig? Hun fnøs af betjenten, og gav ham et koldt elevatorblik.

"You can arrest me. I will give you that. I respect what friendship we where about to have, enough for that. But I will not let you fondle me, and humiliate me. Of course I have weapons on me. Dont be stupid. I am a hunter. We have been through this once havent we?"

Hun rystede skuffet på hovedet over hans ringeagt af hende.

"Really Julius. I thought you would have had more of a heart than this. Leaving a human here? You look at me like I am guilty. Fine. Make me the bad guy. I probably saved more people last week than you have done all year"

Procella sukkede træt. Hun var blevet bortført fra en kirke for at tage stilling til en ærke-engel der var frarøvet sit mojo, og nu blev hun anholdt.

"Hey...Cleon...Not that you know what it means, but I hope you will appreciate the gesture some day. Merry Christmas. Or...just...happy 25th December"

Hun sendte ham et lille trist smil og hilste ham med et let honør og gik mod døren - der blev blokeret af den hidsige vampyr.

"Victoria...please. Just. We dont need more drama. This is bad enough. If I leave, this will all be over. Let me go. If im lucky they will let me go on a technicality or something. It Christmas. Please?"

Hun så sig tilbage over skulderen, ind på englen

"You are not cuffing me. Forget it. If I come with you, I claim to do so with a little fucking dignity. I am playing really nice here. Dont piss in my face"

Hendes stemme var kold og bitter.

Han sukkede over de forskellige folks reaktion og han foretrak menneskets reaktion. Han nikkede undskyldende til kvinden, Victoria som hun tilsyndeladende hed. "Må du meget undskylde Frøken Victoria, men så snart Procella kommer med skal jeg nok gå... og jeg regner ikke med at komme rendende igen" Sagde han med en undskyldende tone, og var ikke særlig overrasket over at hun tilsyndeladende var vind magiker, han havde mødt mange vis kræfter var stærkere når de blev hidsige.

"Men Procella... Kan jeg stole nok på dig til at du så ligger alle dine våben? For jeg vil gerne stole nok på dig... så længe du følger med frivilligt giver jeg dig mere frihed, og indtil videre har du ikke lavet andet end at være i mod mig.... " Han stod lige som før og ventede bare på hende "Og jeg acceptere a vi venter med at du ligger dine våben nå vi er nede ved min bil..." Han var ved at blive træt over at høre på alt den brok og menneskets ubeslutsomhed, og vampyren der stod med magi omkring sig.

Han undrede sig over om hun virkeligt regnede med at hun ville blive sluppet fri fordi at de enten ikke kunne finde noget på hende, eller der var jul, men så let ville det ikke være, vis de skulle lade alle ulovligheder blive set igennem med grundet jul? det ville være kaos, og vis de ikke kunne finde nogen filer på hende så ville hun ende med at side ret længe før hun blev afhørt, så han håbede meget for hendes skyld at ting var i orden, fordi han mente det ville være trist for hende at side i lang tid i fængsel.

"Vis du har så store problemer med at han skulle være her kan han følge med ned på gaden og tage af sted, ellers kan vi få en taxa ud efter ham som kan kører ham hjem... Og husk... samarbejdsvilje gør stor forskel... Så vi går ned du fjerne, -alle- dine våben, lover at du ikke gør noget dumt og du slipper for håndjern... Bare fordi der jul" Han stolede nok på Procella indtil videre til at han regnede med hun ville opføre sig ordentligt og han regnede hende ikke for en der ville have brug for at have håndjern på.

Han stod og lyttede til hvad der blev sagt og han kunne forstå at Procella faktisk havde tænkt sig at tage med mande, og så slap de vel alle sammen med problemer så vidt han kunne forstå. Han var ikke helt sikker på hvilke problemer det drejede sig om, men han var under ingen omstændigheder i tvivl om at manden havde en eller anden form for magt.

Da han snakkede om at få ham hjem, blev han meget forvirret over at sende ham hjem, fordi hvor var hans hjem? Han havde heller ikke lyst til at tage med manden og Procella, da han endnu ikke var blevet særlig tryg ved den kvinde, og han så ingen grund til at han skulle følge med da han nærmest ikke havde gjort noget.

"Jeg tror jeg klarer mig med at blive, hvis Victoria da ikke har noget imod det?"

Han ville gerne blive da han følte sig tilpas i den lejlighed, og han kunne føle sig tryg i nærheden af Victoria fordi hun havde reddet ham og det betød da ihvertfald en stor del for ham.

Langsomt vendte den hidsige pige sig om og så med daggerter i øjnene op på den lidt højere jæger. havde øjne kunne dræbe, havde Procella været døende.. Desværre fungerede det ikke helt sådan.
"Did you tell him my name? ...Så er det ud!"
Hendes stemme var ikke meget mere end en hvæsen da hun trådte væk fra døren, ind bag jægeren og gav hende et puf ud af døren. Det blev ikke helt så blidt som det burde have været. Den søde lugt af engel vældede ind over hendes sanser da vinden snoede sig rundt om ham, og hun kneb øjnene sammen mod ham. Hun burde nok slappe af, og være rolig, men hvad regnede jægeren med? at hendes menneskenavn, hendes rigtige navn, bare var noget hun kastede om sig med? Der var ganske få folk der kendte til hendes rigtige navn. De kunne tælles på en hånd.. Og så plaprer hun bare løs..
"Det har du helt ret i, engel. Du viser ikke dit ansigt her igen."

Mistænksom som hun var fjernede hun ikke blikket fra de to andre da hun svarede mennesket.. den eneste fredelige i denne forsamling, hvis man så bort fra englen der rendte rundt og arresterede folk der ikke eksisterede.
"Du kan blive så længe du ønsker. Sofaen er ledig."
Stemmen var omhyggeligt kontrolleret, men emmede stadigt af indestængte følelser. Modsat mange af de mere typiske vampyrer var der ingen mangel på følelser hos hende her, der var faktisk overflod. Med evnen for vinden kom også den pludselige voldsomhed, temperamentet og rastløsheden som alt sammen var typisk vinden.

Hun kunne ikke tillade sig at freake ud overfor mennesket, det ville han ikke kunne holde til på samme måde som den stærkere, og ikke helt menneskelige jægere. At hun kunne holde til det var der slet ingen tvivl om, derudover var hun vant til en hårdere medfart. Hendes øjne var lige så grønne som altid, som en kløvermark, men en sort tåge gjorde det hvide ud om gråligt som om det sorte var ved at overtage hendes øjne. Det burde ikke genere hende så meget at blive tiltalt ved hendes navn, men betjenten gjorde hende utryg og fik hendes temperament til at flamme op.

Procella rullede med øjnene

"Yes, I told him your name. Would you prefere I used your surname, so that he could a little research on you and track your past? Get it together. Im not stupid Victoria"

Hviskede hun lavmælt da hun nærmede sig vampyren. Kun ment for hendes ører, og den person der var med på en lytter.

"Take care of Cleon okay? I cant...I dont...what the hell am I supposed to do with a guardian-angle with no angle-juice? I just kill them. Take care of him okay? And dont you dare to eat him."

Hviskede hun kort

Hun greb frem og trykkede Victorias underarm varmt, og en mørkt smil spillede i henes øjne

"Merry Christmas McRian. If he locks me up for a few months, Im expecting a visit. You owe me dinner for doing this. You gotta get your head on straight girl. With Gwyn out there...you cant do this. Please...you need to start thinking. Okay?"

Procella rettede sig op fra sin let foroverbøjede stilling hvor hun havde hvisket til vampyren. Hendes læber blev presset stramt sammen ved betjentens ord.

"Stick it up your ass Julius! You come to an apartment in the middle of bad-side Wereclare on Christmas eve, I try to deflect the situation, come up with solutions, I tell you that I will follow you, and tell you that Im sorry for raping our friendship. You come into an apartment filled with blood and you dont listen to anything. I am trying! And still you wanner take me in! I could kill you. I could run. I could have left. I could have made you take this down a very different road. Dont you dare say I am working against you!"

Det var komplet ulogisk, men der var ikke meget der gav mening i hendes verden lige nu. Hun var gravid, hun var en brik i en dæmons syge spil, hun havde en fantastisk elver på øen, en vanvittig elev, en varulv hun manglede at slå ihjel, en anden varulv der havde prøvet at gøre hende til holdeplads for sit sværd, en skytsengel uden engel, en sindsyg vampyr der ville slå hende ihjel, og hun manglede stadig penge til Castles hospitalsregning, den øgede regning for intensiveret beskyttelse tilbage i USA, og generelt sin overlevelse, og hvad? Nu blev hun anholdt?

Procellas læber begyndte at skælve svagt. Varme tåre begyndte at flyde ned af kinderne på hende og hun smadrede en hånd ind i væggen. Næven blev begravet i bygningsmateriale og hun vred hånden ud af væggen igen. Hendes stemme var rusten men hun prøvede at holde den rolig. Det var dog tydeligt at fornnem det anstrengte under den for at hun ikke brød sammen i gråd.

"I dont corroborate? Fuck you. Who needs enemies if they have you as a friend? You still dont get it angle! We dont aply to normal law! She is a vampire, you are NOT a cop, you are a freaking angle! And he! Well i dont know what to call him anymore, but he was MY angle...and I dont exist! You cant try to force the two worlds together! If you want normality i should shoot you! YOU dont aply to human laws!"

Procella græd åbenlyst nu, men der var stædighed og stolthed i hendes ansigt imens hun græd.

"You dont get to make me the bad guy! You dont! Maybe Im not the purest human in the world, the most chaste. But i try! Every freaking day i fight for humanity! I fight for my own survival, for the survival of mankind, and YOU dare to say i work against you?!"

Procellas stemme steg og blev halvskinger af gråd. Hun tog blidt men bestemt fat i den rødhårede vampyr. Løftede hende fra gulvet, flyttede hende en halv meter ud til siden, og trampede grædende ned af den mørke gang. Procellas blik var uklart og svømmende af tåre. Hun så egentlig ikke hvor hun gik. Anklagerne og beskyldningerne og ansvaret de alle lagde på hende...det var alt alt for meget lige nu. Hun var alene. Altid alene. Uanset hvor hun vendte sig hen så manglede hun nogen hun kunne stole på. Nogen hun kunne give lidt af ansvaret til og dele byrden byrden med. Hendes ensomhed var en fysisk smerte lige nu, sammen med følelsen af at være blevet forrådt af hvad der kunne have været en ven.

Jægeren begyndte at løbe ned af trapperne. Flygtede fra følelserne der flåede i hende og den dyne af mørk sorg der lagde sig kvælende om hendes hjerte. Hvad nyttede det alt sammen? Uanset hvad hun gjorde, så var kampen ligegyldig. Der var altid en abnormal mere til at tage pladsen for den hun lige havde dræbt, og nu arbejdede systemet også direkte imod hende.

I dont have friends. Dont trust anyone. Why did you try. You get burned every fucking time. Dont let them in. Never let then in. This is what you get. Its your own damn fault. I cant have a normal life. I cant have relationships. Stop trying so hard!

Hendes stemme lød som et piskesmæld i hendes bevidsthed. Kold og bitter. Procella sank ned på trappen og krøllede sig sammen så hendes pande hvilede på hendes knæ, og hun hulkede stille. Håndklædet om det blodindsølede hår gled op og landede på trappen med et vådt sjask. Hun lignede stadig en statist i en slasher-film. Smurt ind i menneskeblod som hun var.

"..Micha...what did you do..."

Hulkede hun stille og slog armene om sig selv og begyndte at rokke stille frem og tilbage. Det her var ikke hvad hun havde forventet da hun havde fået nadver i kirken og blev julevelsignet.

Han stod bare og stirrede på Procella som hun begyndte at skabe sig, hans tomme blik var overrasket over hendes pludselige reaktion, hvorfor skulle der altid være folk der havde det så svært, og han ønskede lidt at han ikke havde været den der skulle være blevet sendt til lejligheden, der er så mange andre betjente der kunne klare dette tænkte han for sig selv mens han stod og ventede på hun var færdig med sit vredes udbrud, han mente selv han havde været en venlig person indtil videre mange andre havde været meget mere hårde mod hende og de andre, han havde i det mindste været venlig nok til ikke at skave store problemer på området og få flere folk omkring, han glædede sig til næste dag hvor han bare kunne slappe af og ikke tænke på folk bare lidt.

han sukkede over hendes mening om at lovene ikke galt hende, han kunne se meningen med hvorfor det ikke gjaldt vampyrer det der ville være et forklarings problem, men hun var mest af alt en jager, en jager der jagtede overnaturlige væsner, vis hun nu engang lavede en fejl der satte de overnaturlige racer eller andre menneskers liv i fare blev selv jagere nød til at blive husket på at der stadig var en verden, som stadig de var en del af "Du kan tro hvad du vil Procella, men du er et menneske og det er som det du bliver hevet ind som, når du begynder at råbe som en gal om at du slår overnaturlige væsener ihjel og at jeg er en engel så det din egen skyld, jeg bringer dig jo ikke ind for mord... Nogle folk skal huskes på der er en lov for en grund, selv dig..." Han var meget ligeglad om hun så ikke eksisterede han havde fået nok af hende og hendes, loven gælder ikke mig, trip.

Der var dog en ting han ikke havde forventet hende der pludseligt skyndte sig af sted med tårerne hængene ned af kinderne, en situation han ofte havde fejlet i. "Stop der Pro-..." Han nåede knap at færdiggøre sin sætning før han skyndte sig af sted lige i hælene på hende, mens han var hurtigt på vej ned af trappen satte han pistolen i hylsteret, selvom han havde forventet at hun ville være smuttet så han hende bare falde sammen på trappen. Han gik hen foran hende og sukkede "Det her er ikke let for nogen som helst af os... Fortæl mig hvad der er galt..." Han sukkede for sig selv og kiggede lidt rundt i gangen før han kiggede tilbage på hende "Okay... Jeg lader dig slippe for denne gang... Men tag det som en notits... Så forvente jeg ikke se dig med blod i hele ansigtet næste gang vi mødes... Og vi lader mig finde på en løsning..." Han følte ikke rigtig en stor grund til at anholde hende, han vidste også at hun havde så mange våben på hende at hun ikke ville være på gaden i lang tid. "Glædelig jul?" Sagde han tøvende efter at have vist en venlig gestus.

Han var glad for at Victoria ville lade ham blive hod hende, da hun var den eneste der havde fået ham til at føle sig tryg og det var virkeligt noget særligt, for ham altså, fordi det var nok ikke det sværeste at få ham til at føle sig tryg, man skulle nok bare fortælle ham lidt om sig selv, og noget af det han også havde glemt.

"Mange tak, for at du lade mig blive."

Cleon blev selv overrasket over hendes pludselig reaktion, der var så kraftig. Han var meget i tvivl om hvad han helt skulle gøre, og han kunne bare stå og se på. Han fik ondt af kvinden, men samtidigt med havde han stadig ikke noget til overs for hende, ikke sådan som hun havde været i lejligheden der havde hun virkelig ikke behandlet nogen af dem pænt, og det brød han sig af en eller anden grund ikke om. Han havde dog en følelse meget dybt inde af at han burde gøre et eller andet for at hjælpe hende, men hvordan vidste han ikke helt.