Home again. [Pro+Nari]

"Yeah..that would be a place to start..."

Stønnede Procella og gned sig træt i ansigtet.

"You are bleeding in my car..."

Indvendte hun og vendte hovedet let bort. Hvorfor havde Nari ikke sagt at hun havde brug for hjælp? Eller at hun var blevet lavet til strivret flæsk? Og hvem var det der havde smækket kløerne i hende? Procella vidste hun fik en kvart historie lige nu. Spontant begyndte hun at grine.

"Talk about pathetic! Look at us! We are screaming at each other like cheerleaders, you are pregnant, I'm..."

Hun så ned af sig selv og spruttede af grin.

"I'm getting ready to rip your heart out, and you are bleeding in my car, getting bitchy about the fucking wolfbite. Who the hell needs daytime tv when our life is that much more fucked up. We could make money on this. Jerry Springer would have a field-day"

Hun viftede let den støttende chauffør bort. Han trak sig hurtigt tilbage. slap hende varsomt med en mine som at han var parat til at gribe hende hvis hun skulle vakle. Hendes bevægelse blev lidt mere irriteret da hun insisterende vinkede lidt ekstra. Tavst forsvandt han ud af syne et øjeblik. Så åbnedes døren i den anden side og der blev rakt et pænt sammenfoldet håndklæde ind, med en indpakket vådserviet på toppen, i blankt folie.

Procella nærmede sig fra sin egen side. Hun lagde en hånd på toppen af døren, men blev udenfor. Hun nikkede let til chaufføren der lagde tingene fra sig på sædet ved siden af Nari, lukkede døren, og lyden af at han lukkede døren til føresædet nåede dem.

"So? Why are you bleeding in my car? And maybe we shouldn't drink then. You being pregnant and bleeding and all that shit."

Procella fniste lavmælt igen

"...can't believe you didnt know....how can you not know you are pregnant?"

Grinet forsvandt og Procellas fingre strammedes om døren. Hvor ofte havde Nari haft sex siden? Hvor ofte havde hun drukket? Hvor meget var hun kommet til skade? Hvad betød det for hendes barn?

Dæmonen sad og stirrede ud på Procella. Hendes ansigt var helt blankt, som hun betragtede jægeren nærmest brække sig af grin. Til sidst rystede hun langsomt på hovedet og skar en grimasse.

"What's so freaking funny? Fuck Jerry Springer, fuck this. Stop laughing dammit."

De vrede ord matchede på ingen måde den letter opgivende tone i hendes stemme. Narcissa løftede hånden for at gnide sig i ansigtet, men sukkede træt da hun så blodet i håndfladen. Hun flåede håndklædet til sig og gned hånden ren - eller så ren som den nu kunne blive. Med børnesure bevægelser hev hun vådservietten op, flåede foliet af og brød så fnisende sammen.

"What the fuuuuuuck?"

Narcissa viftede den minimale vådserviet imod Procella, hylende af grin. Servietten var af minimal størrelse og det var en joke i sig selv at tro, at den lille serviet nogensinde skulle gavne andet end blot at tvære blod endnu mere ud.

"You've got more of these? Or I'm goona wring it over and over again?"

Småfnisende tog hun håndklædet og stak det op under sit tøj, så det dækkede såret. Bagefter begyndte hun at tørre hænderne i den lille klud med ihærdige bevægelser. De sorte øjne så ud på Procella.

"Come on, get in. It's not that bad, or you gonna eat me? Just some bitchy demon-girl getting in my way yesterday. She's been toying with a human of mine, and she was crazy. She's no longer. Gave my a couple of good punches, but this is the worst. Nothing compared to the wrath of uncle when he realizes I killed one of his employees."

Da Narcissas hænder var anstændigt rene igen, greb hun ned i sin lomme og fiskede en hårelastik op. Men indøvede bevægelser samlede hun det uglede hår i en knold og satte elastikken omkring.

Der var ingen grund til at fortælle Procella at hun virkelig havde fået kamp til stregen, og endnu engang havde været nødt til at smide et helt sæt tøj ud efterfølgende. Dæmonen sukkede højlydt - lidt for teatralt.

"I didn't know okay. How could I know. I've never known a pregnant demon, or human for that matter, beside you. And you don't go under the radar as being... an example of normal, do you now?"

Der var en snert af irritation i hendes stemme, ikke så meget over at Procella spurgte. Men mere over dét faktum at Procella skulle være den der fortalte hende om sin egen graviditet. Hvorfor helvede havde hun ikke tænkt så langt? Alting gav meget mere mening nu; de voldsomme reaktioner på engle-aura, den enorme sult, de sindssyge humørskift... alt.

Pludselig stivnede hun, og så et kort øjeblik ganske panisk ud. Langsomt drejede hun hovedet og mødte Procellas blik.

"I can't drink until this... comes out?"

Stemmen var spag og på renden af hysteri.

Narcissas protester fik om muligt Procella til at le endnu højere

"What's funny? Where do I start? Come on!"

Store varme tåre begyndte at svømme i hendes øjne da dæmonen foldede den fesne vådserviet ud.

"Lord! It's going to be like a bird-dropping on the wind-shield!"

Procellas øjne flød over og tårene trillede ned af hends kinder. Hun vaklede let da benene dirrede under hende og hun tog et par skridt frem og steg ind i bilen igen og lukkede døren efter sig, stadig leende.

"Eat you? God I hope not. Talk about a strange conversation. Welcome home Wick, oh Nari came back, so I kinda ate her. Hope you don't mind?"

Hendes fingre søgte et sted langs døren og trykkede ned.

"Can we get a couple more of those smelly things? The wet thingys?
- Right away Ma'am"

Den bløde stemme var moduleret. Sekunder efter blev døren igen åbnet. Chaufføren rakte en håndfuld foliepakker ind mod Narcissa

"Trash Miss?"

Det virkede næsten syndigt at ligge den brugte serviet eller affald i den hvide behandskede hånd, men han holdt den ikke desto mindre tilbydende frem med håndfladen opad. Til gengæld ignorerede Procella hans genkomst og fortsatte deres samtale. Det var også tilpas lavmælt han havde adresseret Narcissa, til at det ikke var direkte afbrydende for deres samtale.

"Jesus. You killed one of his employees? Oh Nari. And I don't know? I thought you demons just knew shit"

Procellas latter stilnede langsomt af og hun rystede på hovedet. På en dumhedsskala havde det her ramt episke porpotioner.

"Hm...I don't know? Humans are not supposed to drink. But you are not human. So uhm...Dunno? I don't have a handbook for shit like this. Demon-preggies for dummies? I'm very normal! Very! Promise! I have never done anything strange!"

Proklamerede hun med fast stemme. Det dirrede atter i hendes mundvig

"...besides everything...but who counts?"

Procella brast i latter igen

"Bloody hell Nari! You look more terrified than I, when I found out! Can't you just like...Wave a magic wand and make it go away?"

Hendes stemme blev atter en smule alvorlig

Narcissa samlede den brugte, nu sært lyserøde serviet op, og lagde den i den hvide handskehånd. Få sekunder senere hørte hun førerdøren blive smækket, og den lange limmosine satte atter i bevægelse.

Narcissa trak på skuldrene, samtalen med Wicked måtte hun bekymre sig om når den kom.

"This is... oh well, I sure as hell don't hope the baby's minding me having a drink or a hundred. Been there, done that... It's just..."

Hun gik i stå igen og så total perpleks ud. Det var liiiidt svært for hende at forlige sig med tanken om at der i dette øjeblik skulle gro afkom i hendes mave.

"Oh shit. I don't know how long I've been pregnant. I've done all tons of crap... fighting, drinking, more fighting, fucking... How many times have my stomach been adressed by weapons, claws and stuff? Fuck."

Narcissa så ud af vinduet med et lettere panisk udtryk. Hvad ville hun gøre hvis der var sket noget med ungen? Ville hun overhovedet have ungen? Fandtes der dæmon-læger med abortekspertise? Tankerne var ved at få hendes hjerne til at koge over.

"Procella... what am I gonna do? He's not here to help me raise the kid, I don't know nothing about children. This is a ship going down, this offspring is gonna... I don't know, I'm not a mother... am I?"

Is it even his?

Som hun talte var det som om atmosfæren omkring dem ændrede sig. Det var ikke noget man som sådan kunne mærke eller måle, men bestemt tydeligt at Narcissa ikke i dette øjeblik havde energi eller overskud nok til at holde den komplette menneskelige facade. Hun drejede hovedet og fangede Procellas blik i nogle lange sekunder. Det var tydeligt at hun tog tilløb til at spørge om noget.

"What... what happened? I mean... with Azuriel? You said he... saved you?"

Procella fnøs tørt

"You are as much a mother as me. And that's not saying a lot"

Hun trak let på skuldrende. En del af hvad Nari spurgte om var jo ren retorik og det virkede bare lidt spøjst at give sig til at prøve at svare på det.

"If you do this you're on your own. So why do it? You clearly don't want it, there's no daddy in the picture, you've been drunk numerous times, and gotten your ass kicked over and over again. But hey..."

Hun trak let på skuldrende. Det var jo ikke op til hende. Hvis det ikke havde været grundet hendes overbevisning så havde hun ikke været mor på nuværende tidspunkt. Så meget var sikkert. Hun blev let sammenbidt da snakken kom ind på Indien.

"I went to India with Helias. We got our asses kicked. Az saved us. The end."

Bed hun af. Det var tydeligt hun blev småvred nu. Ikke på Nari men over de tanker der syntes at følge med spørgsmålet i dets kølvand.

Narcissa rystede på hovedet.

"No... I do not know wether I want it or... not. I... Gotta think about it. Really hard!"

Hun havde håbet på en smule flere detaljer omkring Azuriels død... eller bare i det mindste lidt mere information end hun allerede havde fået. Dæmonen sukkede og gned sig over panden. Mens hun talte hev hun op i sin jakke, tog håndklædet væk og nikkede svagt for sig selv, da hun konstaterede at flængen kun blødte svagt.

"Okay, very well. You can tell the story some other day. Besides I... Argh, that dammed bitch. Now look at my jacket! It just stopped bleeding... damn this!"

Der lød lave ritch-lyde af de små foliepakker Narcissa åbnede. I bilen spredte sig en stank af sprit og blod. Dæmonen duppede kanterne af flængen med de små vådservietter og forsøgte at rense såret. Men på trods af at hun denne gang havde lidt mere at lege med end én lille serviet, var det ikke super effektivt. Ind imellem skævede hun til Procella der sad på sædet overfor hende.

"How are you? I mean, haven't seen you since... since the angel-thing on the roof. How's your bite? See you didn't turn?"

Et smil krøb over hendes læber, mens hun fortsatte sit rense-sår-projekt.

"And the girls? And Uncle?"

Narcissa havde enormt lyst til at spørge ind til alt muligt; havde hun fået lov at komme i klubben igen? Hvonår havde hun fået lov at se pigerne igen? var hende og Wicked stadig uvenner? Hvad med dét der ulvebid? Hvad med Ranja, havde hun fundet Procella? Måtte hun se pigerne snart? Så mange spørgsmål, men hun holdt dem inde. Narcissa håbede på at svarene nok skulle komme, hvis ikke nu, så måske med tiden.

En rumlen fyldte let kabinen da Procellas lavmælte knurren atter startede. Hun så bort fra Narcissa - demonstrativt - og rullede vinduet ned imens de kørte.

"No thanks. I don't have to look at it. Stop bleeding. It's not a polite suggestion Nari. I mean it..."

Mumlede hun lavmælt ud af vinduet

"I'm fine. Nope didn't turn. Helias took care of that. The bond between us burned the freakyness right out. Or some of it. I'm still just as fucked up as usual."

Der var en resigneret konstatering i det. Procella sukkede og skævede til Narcissa ud af øjenkrogen men så derpå hurtigt væk. Det var for fristende hvis hun så direkte på hende. Hvis hun ikke snart fangede det så blev hun træt på hende...igen...

"Why don't you ask him yourself? But the girls are doing...extremely well. Growing like hell. Actually a bit to well. They walk now. And talk. I need that bloody handbo-...can you please get rid of the towel any time soon?"

Snappede hun med et lille frustreret udbrud, og undertvang lysten til at hamre en knyttet næve ind i døren. I bedste fald ville det gøre ondt. I værste fald ville hun lave unødvendige buler.

"I would ask how you are doing, but it seems a bit stupid right? You need a shower or something? We can go home...erhm...my home that is"

Hun skulle lige til at tilføje "Now you can't screw my husband", men den var bare ondskabsfuld. Sand, men udelukkende en afspejling af hendes endnu meget levende bitterhed.

"Another oath...you do realize you have to give me the story...at one point or another. Preferably when you are not bleeding upfront..."

Hun vendte hovedet kort og så hvast på dæmonen, men vendte derpå atter hurtigt ansigtet mod det åbne vindue.

Dæmonen så på Procella med et hævet øjenbryn og rystede let på hovedet.

"Yeah, commando stop bleed. Like that's gonna help."

Dog stoppede hun med at tørre flængen med spritservietterne og lagde dem fra sig på sædet - uden at overveje det lettere ulækre ved blodige servietter imod læderet. Narcissa foldede pertentligt håndklædet og lagde det imod sin mave, før hun atter trak tøjet ned på plads. Jakke og trøje var stadig klistret af blod, men der var ikke rigtigt noget hun kunne gøre ved det nu.
Endnu engang begyndte hun at rense sine hænder med de minimale servietter.

"What's with you? You never had any problems with blood. What changed? You looked like you were gonna eat me for a second there. It's just blood Procella, what's the matter?"

Narcissa lyste op i et stort smil da Procella omtalte børnene.

"Really? They talk?"

Spørgsmålet var ikke en undren over den hurtighed hvormed børnene var begyndt at gå - Narcissa havde alligevel ingen ide om hvordan børn skulle vokse og gro, men en let ærgelse over at hun ikke havde været der til at opleve det endnu. Hun faldt tilbage i det dybe sæde og lod sine hænder hvile ned langs hendes sider, de kunne alligevel ikke ligge på den blodige mave. Narcissa sendte et langt blik ud igennem vinduet.

"Are the girls there? At your house? And yes, a bath would be excellent."

Hun sendte Procella et skævt smil og lignede én der skulle til at sige noget, men som så fortrød. Få sekunder senere talte hun atter, dog et lidt andet emne end egentligt planlagt.

"Yeah, you'll get it.. sometime."

You are a bitch!

Konstaterede hun for sig selv. Det galdt både Procella og hende selv. At undlade at fortælle historien lige nu, var en dum hævn for at Procella ikek ville fortælle om hvordan Azuriel døde. En barnlig og tåbelig lille ubetydelig hævn... men nok til at hun straks følte sig lidt bedre tilpas. Procellas påmindelse om den første ed sved i Narcissa. Micha... hold op hvor hun hadede dén kvinde. Hvilket i virkeligheden var dumt, for Procella og Micha var... tja, ikke den samme, og så alligevel.

Way too complicated!

En bølge af kvalme væltede ind over hende og hun kunne ikke helt afgøre om det var på grund af ungen i hendes bug, på grund af flængen eller på grund af det voldsomme og undertrykte had til Micha.

"Daya? What about her?"

De sorte øjne søgte Procellas i samme sekund som hun fortrød overhovedet at have spurgt.

Procella trak let på skuldrende, og hævede let et øjenbryn

"You are a demon? Just heal up. Do you have to make a show out of everything?"

Var der ikke lidt slags episk sørgelighed over at skulle spørge? Hvornår var ting ikke dramatiske når de indvoldverede dæmonen? Og når dæmonen og jægeren var sammen var det næsten selskrevet til drama. Det var bare sådan noget de kunne.

Kvinden sendte dæmonen et let resigneret smil. Der var ingen grund til at gentage sig selv. Procellas øjne blev sært sørgmodige et øjeblik og så sukkede hun.

"Not just blood. Demonblood. Just quit bleeding okay?"

Procella fiskede en mobiltelefon frem. Den passede overhoved ikke til resten. Det var hendes vante mobil...en rigtig håndværkertelefon der mere eller mindre kunne brændes, kyles i havnen, køres over med en lastbil og stadig være fuldt funktionel. Den clashede lidt med det pæne sæt.

"At this time they should be with Wick. But if that's the house or the club or some other place..."

Hun lavede en let rullende bevægelse med håndledet for at indikere at mulighederne var mange. Så blev hendes ansigt mørkt. Narcissas modstand over at fortælle detaljerne - selvom hun ikke havde krævet dem nu - passede hende ikke. Hun syntes hun var enormt large lige nu, og dæmonen blev ved med i overført betydning at spytte hende i ansigtet. Hun skulle lige til at åbne munden og kommentere på det, da bemærkningen om Daya faldt.

Procella gik i stå. Midt i sit tilløb til at sige hvad end det var hun ville have sagt gik hun bare slet og ret i stå. Noget brast inde i Procella. Hun lukkede langsomt luften ud i en hørlig udånding. Hendes ansigt blev ulæseligt.

"What about her..."

Hvis ikke Narcissa havde siddet over for Procella, så havde det været svært at tro stemmen kom fra hende. Den var meget underlig. Det var udefinerbart hvad der var skævt ved den. Men det var slet ikke Procellas normale stemmeføring.

"Why demonblood?"

Hun hævede øjenbrynet let for at understrege sin undren. Totter af langt sort hår strittede ud fra hendes hoved, sat til live af vinden der føg ind igennem det åbne vindue. Det var holdt op med at støvregne, men landskabet de gled forbi var stadig trist og gråt at se til. Havet omkring øen var mørkt og stod op i bittesmå skumtoppe. Et kort øjeblik blev hun draget af tanken om hvordan verden så ud på bunden af det kolde hav - mørket, roen og kulden - helt uforstyrret og aflukket fra alt.

Et let teatralt suk hev hende tilbage til virkeligheden og det mørke blik fangede Procellas ansigt, spændt på hvordan reaktionen på hendes spørgsmål ville blive.

Hun havde forventet aggressioner af en anden verden, eller i det mindste råb, eller hævet stemme. Hun fik ingen dele og rykkede sig en urolig millimeter i sit sæde. Hvad nu? Hvordan skulle hun takle det her? Og nu... endnu en stemme, endnu et toneleje, endnu et humør hos jægeren.

"Fine... I reckon you do not want to talk about her. It is... fine... I just do not understand how one can demand words, but still refuse to express them herself."

Stemmen var lavmælt, men skarp, dog uden at være angribende. Lidt som en kat der anerkender at den ikke kan fange og fortære fuglen, men stadig bliver siddende på vagt, bare sådan for en sikkerheds skyld. Narcissas blik hvilede tungt på Procella - ikke aggressivt, men tydeligvis heller ikke passivt på nogen måde.

You wonna play? Let's play!
Oh dear... Stop being childish!

Narcissas tynde lyserøde læber blev trukket bagud, så en række permorshvide tænder blev blottet. Smilet kunne på mange måder minde om hendes gudfaders, og så alligevel var det så langt fra. Mere stift, mindre naturligt og indøvet.

"I appreciate the ride, and the bath."

De få sekunder det tog hende at udtale ordene kølede hun af, eller i hvert fald næsten. Narcissa lukkede øjnene og lænede hovedet tilbage imod læderet. Da hun atter talte var stemmen træt og spinkel.

"I have bought a little house outside Werclare. A couple of rooms, nothing much. Wrote a book in the States, earned some money, used them again. I'll invite you over for tea or something, someday."

Ansigtet glattede sig ud og blev helt roligt, utrolig smukt, men samtidig skræmmende bevægelsesløst.

Procella rystede svagt på hovedet for at indikere at hun ikke ønskede at tale mere om det med blodet.

"No. Tell me. What about her? Why do you want to talk about Daya? And why her in particular..."

Stadig den sære tone i hendes stemme. Det mærkelige kropssprog der gjorde det svært at læse hende overhoved. De rullede om bord på færgen. Procellas øjenbryn gled en kvart milimeter op ved synet af det kunstige smil på dæmonens ansigt.

"Don't do that...It's not you..."

Det blev sagt en smule ligegyldigt. Som var det egentlig bare en sidebemærkning for at gøre hende opmærksom på at hun havde en bluse på der ikke klædte hende. Det var ikke noget der skulle bryde samtalen.

"Daya..."

Gentog Procella langsomt, lidt som man ville insistere på at fastholde et hyperaktivt barn til sine lektier. Procella var stadig ulæselig, men der var en stemning af afventen. Hvis hun selvantændte om lidt over potentielt svar, skjulte hun det ret godt.

Endnu engang sukkede dæmonen dybt og overdrevet. Man skulle være mere eller mindre blind for ikke at forstå at hun var træt af denne her leg allerede.

"Daya... Was it true, what i told you? That Micha had done something to her? She reminds me of Micha, and not in a good way."

Minder fra Muse, minder om Wicked unaturlige vrede, hans ... minder, hans raseri der havde truet med at smadre hende.

"I talked to Wicked about it. He... got emotional. It was not... pleasant."

Hun stoppede kort og lukkede øjnene i nogle sekunder, som for at samle sig selv.

"So I figured... I hit the spot, somehow. I hope that the girl is fine?"

Det var ikke løgn. Den foragt der var at se i Narcissas blik var rettet udelukkende imod Micha. Hun håbede virkelig at Daya - pigen havde det godt.

Musklerne omkring Procellas øjne blev spændt kort da jægeren intensiverede sin blik kortvarigt.

"I should remind you of Micha too you know"

Der var stadig en underlig klang over hendes stemme. Hendes blik var nærmest hypnotiserende et kort sekund, drog Narcissa ind...og så gik der en let vuggen gennem dem begge da færgen satte i bevægelse. Procella blinkede en smule fraværende og det ulæselige blev erstattet af et kort glimt af...ubehag. Hun udstødte en mikromal protestlyd. En blanding mellem et prust og et grynt. Hun fangede de blanke pumps og trak dem med nærmest følelig irritation, på.

Procella gav Nari et let misbilligende elevatorblik. Hun samlede sløret op fra gulvet hvor det var landet og glattede det pjuskede hår. Det blev ikke lige så ordenligt og pænt som i kirken. Procella byltede håret op i en lettere charmerende knold der puffede ivrigt ud til alle sider - men det polerede var lidt ødelagt.

"Clean yourself up and find me..."

Procella havde skiftetøj i bilen. Selvfølgelig havde hun dét. Det var bare ikke pænt. Men der havde da heller ikke været noget pænt over Naris tøj til sidst. Blodige håndklæder og krøllet efter kolidering med den hidsige kvinde. Narcissa havde haft det udsøgte valg mellem jeans og t-shirt eller træningstøj. Det var ikke fordi jægeren havde planlagt at skulle have en pænere garderobe på. Overdelen ville nok være en smule løs i det til Nari, da Procella havde en kraftigere, mere atletisk ramme end hun selv. Til gengæld var der en overhængende fare for at bukserne ville føles i overhængende fare for enten at falde ned, eller stumpe for enden da hundæmonen trods alt lige var nogle centimeter højere end jægeren.

Procella var trukke ud på dækket. Hendes blik var stift fæstnet på La Sunisha der nærmede sig. Den kolde havluft fik nogle løse lokker til at danse omkring hendes ansigt og truede med at rive sløret af, som hun ikke havde fået fæstnet helt så grundigt i anden omgang. Da Nari kom op på siden af hende så hun ikke på hende, men et let skift i hendes kropsholdning vidnede om at hun var klar over at hun havde fået selskab igen.

"I don't know..."

Lød det så lavmælt fra Procella. Det lod til at det gik op for jægeren at det var en forholdvis intetsigende sætning, for hun så ud af øjenkrogen på Nari og fugtede let læberne.

"I can't quite...read her. Daya..."

Fortsatte hun lavmælt og forklarende. Hendes fingre der var lukket om rælingen var hvide, og tydede på at hun havde holdt fast med stor styrke forholdsvis længe.

"I thought...But it's hard...they aren't normal. It could be a lot of things. They play with shadows. Like their dad...That sounded strange right...dad..."

Procella rynkede let på næsen og vendte blikket ud mod havet og øen igen.

"I'm just paranoid. Right. But if Wick reacts...like...at all...can't read her...she just. I don't know...looks at me. And I have this...feeling. But they aren't normal. They do magic..."

Det lød som om Procella vaklede. På den ene side prøvede hun at overbevise sig selv om noget - og på den anden side forsøgte hun at hale i land og bortforklare...noget.

Narcissa lod Procella tale imens vinden trak i dem begge. Faktisk var det ganske forfriskende at blive blæst lidt igennem, på trods af at den løse t-shirt virkelig blev flået omkring hendes spinkle krop. Jeansne blev holdt fast med en hvid hånd, hun var ikke helt sikker på at de blev oppe hvis hun slap dem.

Hendes blik gled i dén retning Procellas så og landede på La Sunichas kyststrækning. Narcissa kunne mærke at Procella kredsede om et eller andet. Noget der havde med pigerne -eller pigen- at gøre. Dog vidste hun ikke lige nu hvor kvinden var på vej hen.

"They are yours. Wickeds. They are children of magic. Demons and...I have been trying to find out what you are... since I first met you. I have not yet succeeded. The girls... they are demon and whatever-you-are. And they are stong, that is for sure. Procella. You should be proud."

Hun vendte sig om, således at hun kunne læne sig op imod rælingen. På denne måde kunne bukserne holdes oppe uden at hun skulle holde dem fast. Narcissa krydsede sine arme under brystet og drejede hovedet imod Procella.

Dæmonen smilede let til jægeren, og fiskede en tot hår ud der vældig gerne ville bo i hendes mund.

"I really look forward to see then grow up. They will be magnificent creatures. So incredibly beautiful and strong... Are you sad that they don't have your eyes?"

Hun ventede ikke på svaret, men talte videre alt imens hendes øjne betragtede færgen og de få passagerer der havde fundet op på dækket.

"What do you mean by... not being able to read her? I know she is a tough little one. Does she talk like the others?

Atter vendte hun hovedet og søgte Procellas blik.

"She is not communicating with Wicked? I thought he would be able to find out if there's anything... wrong with her?"

Procella skævede mod Narcissa igen. Hun fnøs med tør humor. Tænk at dæmonen ikke havde givet op på at finde ud af hvem hun var endnu. Eller...hvad hun var. Var det vigtigt længere? Det var ikke så højt på Procellas rangliste som det havde været.

"I don't think they are. They are what they are, but they aren't demon."

Hun holdt en hånd let op for at bremse Nari før hun begyndte at protestere.

"I mean it. They aren't human. That's for sure. They aren't demon, they have souls. They walk. They talk. Now...I'm not a mother"

Procella holdt pege og langefingrende op og vrikkede dem let i luften for at understrege det malplacerede ord

"But I can google my ass of, and human babies don't walk or talk until they are two or three, and my kids...they are less than six months old. So maybe I never had a diploma or finished college, but I'm not dumb."

Procella vendte sig rigtigt mod Narcissa og slugte et grin. Hendes bukser var igang med at gøre et tappert flugtforsøg ned omkring dæmonens hofter. Procella prøvede at skjule sig grin ved at klø sig på hagen, men det blev lidt halvhjertet.

"Getting a little round on the hips are we?"

Mobbede hun med et varmt glimt - for første gang - til dæmonen. Hun tænkte kort tilbage. Havde hun egentlig ventetøj stadig? Hun havde jo haft mishandlet sin stakkels krop med at spænde maven ind så længe som muligt. Hvor stor ville Nari overhoved blive, hvis hun da valgte at beholde barnet?

"And besides. I'm not claimning the children are not Wicks. Hell if you shake them and draw their pants down, there should be a branding "Made by Wick" somewhere"

Fnøs hun halvtørt og rystede på hovedet. Selvom det lød ret meget som brok, var der alligevel en sær varme over hendes læber med det lille skæve smil. En lille snert af stoisk stolthed, som hun nok aldrig ville indrømme, i tilfælde af at nogen skulle finde på at konfrontere hende i denne verden eller den næste.

Procella blinkede en smule forvirret over dæmonen spørgsmål. Hun lagde hovedet let på skrå og så ud som om hun prøvede at finde ud af hvad Nari egentlig mente med det.

"Their eyes? My eyes? No! My eyes are freaky. Im not sad they don't have mine. They are hard to live with. Wicks are...easier. Black eyes. The girls look so much like me. Dark hair. Features. If they have black eyes people might think the are just...foreign"

Procella rømmede sig svagt - undladende det lille faktum at det jo ikke kun var deres øjne der var sorte, men hele øjenæblet. Hun havde et desperat håb om at det sorte ville trække sig tilbage. Bare lidt. Deres liv ville blive fantastisk besværligt hvis alt det krævede var et sideblik for at vide de var...freaks. Tanken var lige ved at få hendes fine hår på armene til at stritte af protest.

"The girls are mine. And Wicks. It was never a question. No doubt about it"

Procella stoppede kort op i sin talestrøm. Hun forsvandt i blikket et kort sekund. Hun lignede en der...talte?

"No doubt about it!"

Denne gang med betydeligt eftertryk. Jægeren sukkede og så næsten opgivende ud. Hun pillede ved sløret og modstod trangen til at flå det af og kyle det i havet da Nari prikkede let til spørgsmålet. Hvis hun ikke tænkte over det var der jo ikke et problem. Kom nu!

"Read..like...Oh fuck it. I don't know. I'm just imagining things...okay? Daya walks. She never talks. The only one. But maybe she's just. Slow? Right? A bit behind? She's doing all that magic crap, so...uhm...shes more talented that her mother...god...those kids are going to kick my ass all over the place. One real tantrum and I'll be living like a freaking eggplant..."

Procellas smil blev lidt blegt og stift da hun forsøgte - uden den store succes at få samtalen i en anden retning. Procella så træt ud. Ikke nedladende træt. Ikke overbærende træt. Ikke sarkastisk eller provokrende. Hun så bare træt ud.

"Nari...You just told me. Wick got pissed. I know he did. I felt it. I just didn't know why. I was broken and bleeding when it happened. I have never felt more...weak...I felt it."

Procella rystede let på hovedet. Måden hun sagde det på, fortalte tydeligt at det ikke var at hun havde følt sig svag i forhold til Wick. Måden indikerede mere - på en sær måde - at hun følte sig svag sammen med wick...hvordan det end lod sig gøre.

"Think about it. How many times have you actually seen him loose his wits? His temper? Not being able to think or control himself? I have a few times. Lust. Desire. Lo-...hrm..."

Hun brød hurtigt af og så ned på sine skosnuder. Den ene spids prikkede lidt til en møtrik, bare for at have noget at lave

"Pride...He is a lot of things, but I'm the hothead in the family. If Wick gets angry, it's cool. It's...calculated...it's not..."

Hun viftede lidt ordløst med den ene hånd i vinden. Hvordan skulle hun begynde at forklare hvad det havde føltes som? Hun havde heller ikke lyst til det...ikke rigtigt. Det føltes meget...nøgent. Det føltes som om hun på den ene eller den anden måde udleverede ham. Men det var godt at have nogen at tale med. Åh hun havde brug for nogen at tale med. Ironisk at det skulle være en gravid defekt dæmon der skulle være terapigruppe for hende. Men så igen...hvor mange andre havde hun rent faktisk i sit liv der på nogen måde ville kunne sætte sig bare en brøkdel ind i hvad fanden hun gik og tumlede med?

"Not demon?"

Hun hævede sit undrende sit øjenbryn og sendte Procella et langt blik. Det gav ingen mening at påstå at børnene ikke var dæmoner, hvordan kunne de være andet med dén fader? Hun nikkede langsomt mens Procella talte og samlede tråden op hvor hun slap den.

"And that is excately why they are demon... walking and talking four month after their birth."

Procella så på ingen måde overbevist ud, og Narcissa lod den ligge dér... for nu. Det varme drilleri fra jægeren fik hende til at gå i stå et kort øjeblik. Det var som om det lige skulle processeres inden hun trak læberne tilbage i et blændene smil og hev demonstrativt bukserne lidt højre op om hofterne.

Billedet af de nøgne barnenumser med brændemærket "Made by Wick" i store blokbogstaver fik hende til at smile endnu mere. For Narcissa var det enormt svært at forestille sig Wicked med pigerne. For sig så hun hvordan han sad i en lænestol og stirrede på de fire piger der vandrede rundt i det mørklagte lokale omkring ham. Han helt rolig, nærmest forstenet og afslappet. De fire piger hyperaktive og på randen til at ødelægge verden.

"How is he with the girls? Does he ever play with them, or is he just... you know... Wicked? And what do they talk about?"

Narcissa så enormt nysgerrigt på Procella og opdagede at kvinden zoomede ud et kort sekund. Fraværende? Havde hun ikke oplevet Procella sådan her før? Erindringen blev lagret til senere brug og hundæmonen vendte tilbage til nutiden da Procella igen talte. Smilet forsvandt langsomt og blev erstattet af et alvorligt, lyttende ansigtsudtryk.

"Yeah, you have to... I don't know... learn kung-fu or some magic bindings... they will give you a fight to the teeth. Hell, you might even have to install padded cells for their teenageyear. But hey, I will help... wait... did I just say yes to getting my ass kicked..?"

Under hendes tale voksede smilet frem igen og en venlig drillende glød i de sorte øjne mødte Procellas blik. Dog forsvandt det brat og meget pludseligt ved Procellas næste ord og ved jægerens spørgsmål var det total erstattet af et dybt, mørkt og lettere ildevarslende blik.

"Just this one... This once where he... lost it. I... I just asked him, like I did to you right now. And... He ehrm... He got quite mad. I told him everything I knew... not by words, but by brute force, his force... He... He almost broke me. For real... The last thing I remember... before going to the floor..."

Narcissa slap Procellas blik, vendte sig og skuede ud over det mørke brusende hav. Det var tydeligt at det var ubehagelige minder for hende, men der var også noget andet... fascination? I Narcissas hoved genlød lyden at hundrede tusinde kampe og dødsskrig... og navnet Crimson Dawn. Hun åbnede munden for at fortælle, men tav. To sekunder senere talte hun atter, men det var som om hun havde glemt Procella et øjeblik.

"He dismembered a guard... within seconds. He was centainly not calculated. He was... raw wrath, power and... a thoroughly fascinating strong creature. Older than time... so powerfull, so much magic."

Fascinationen af Wicked var tydelig, det samme var foreholdende overfor ham. Det var bestemt ikke rare minder Narcissa gennemgik lige nu. Men på trods af dette, var det tydeligt at dét væsen Wicked havde vist hende dér, fascinerede hende groft. Efter nogle sekunder blinkede hun et par gange, den dystre glød i hendes øjne nærmest døde ud som flammer og hun smilede skævt til Procella.

"Yeah... I have seen him. Have you ever... experienced his... wrath?"

Det lidt forsigtige tonelege indikerede at det tydeligvis ikke ikke bare var hans hverdagstemparement Narcissa spurgte ind til. I en hurtig, rolig tone tilføjede hun

"Oh, and it was the same day I saw him naked. I kissed him chest and laid my arms around him. He dropped his towel, I froze and backed of, he put on clothes. Nothing more."

Atter gled det mørke blik ud over havet og la Sunishas kystlinje.

"No not demon..."

Gentog Procella insisterende og kunne slet ikke følge Narcissas tankegang.

"You really don't know what makes a demon do you? It's kinda in the job-description not having a soul, and being dark and unholy and whatever fucked up you guys are. My children aren't like that. They have souls. They aren't unholy. Whatever they are, it's not demon"

Hvorfor i al verden skulle den tidlige tale om bevægen omkring være ensbetydende med dæmonisk? Jægeren var ikke med, men hun begyndte langsomt at blive varm af vrede over Narcissas fastholden. Hvad vidste hun? Hvad vidste hun om noget som helst! Narcissa anede ikke en skid om dæmonbørn. Hun havde ikke engang vidst hun selv var gravid før selv samme dag, så hvorfor sagde hun sådan nogle latterlige ting, og var pludselig ekspert på børneområdet? Det var jo latterligt. Specielt fordi børnene var som de var. Procella sendte dæmonen et lille sigende elevatorblik og fremkom med en lille lyd der var en svag halvgrynten. Hun gav ikke fem flade øre for Narcissas dæmonometer. Ikke i henhold til børnene. Procella vendte en tommelfinger mod sit bryst og lavede en let indikerende bevægelse.

"Hunter. I know demon when it stands in front of me. I breastfed the critters. Believe what you wish. I'm just saying, if you believe they're demon, you're betting on the wrong horse. I should know. Been in the bloody game long enough"

Procella talte med en overbevisning der lå i hendes mange års erfaring, og det faktum at børnene havde vokset under hendes hjerte. Næret sig ved hende, og været mere eller mindre hendes verdens centrum siden de blev skåret ud af hende. På det her punkt var hun parat til at slås hele vejen. Hun vidste med sikkerhed de ikke var dæmoner. De var ikke mennesker. De var ikke engle...selve tanken fik hende til at fnise mentalt. Det var langt ude...men hverken engle eller dæmoner havde sjæle. Varulve havde sjæle, men der var intet "sygt" over den fornemmelse hun fik fra dem. Mennesker var udelukket. Selv hvis man tænkte på mennesker med naturlig affinitet for magi, eller svage udvandede evner. Ikke at der var noget svagt eller udvandet over hvad de 4 piger kunne diske op med. Et kort billede flakkede over hendes nethinde af en grønturkis mur der skilte hende fra Wick. Det fik hende til at gnide sig over panden så sløret blev trukket skævt. Jægeren halvknurrede og prøvede at trække sløret på plads hvor det skulle være - tydeligt frustreret.

"He plays with them. In his own way. He is..hm...protective. Attentive. Again in his own way. He seems to be caught off guard by their...what you call it? Human nature? You know that they need to eat and drink and get washed and...cleaned..."

Procella så på hundæmonen med et let fraværende udtryk, der hurtigt blev til et gavtyveagtigt grin. Da hun blev opmærksom på at hun faktisk sad og smålo af Wick fingerede hun en let hosten der blev en smule teatralsk

"I don't know. I hope he puts some discipline in there. From what I understood it's mostly like a...mental-chatty-thing. You know?"

Procella prikkede sig i tindingen for at indikere hvad hun talte om. Så rynkede hun let sine bryn. Hun rystede vantro på hovedet og rømmede sig.

"Did you just suggest that I actually kicked my children's ass? Is that how demons does it? Geeeh Nari! They are children. Sick fuck...I'm not going to hit my children. Not before they can actually hit me back. then maybe. And I'm not gonna...bind them either. What the hell is wrong with you?"

Procella gloede målløs på Narcissa. Hvis hun tævede sine børn eller styrede dem ved at binde dem, så var det jo...ja hvad var det? Det var vold? Det ville jo ikke give hende respekt overhoved, det ville bare få børnene til at kæmpe imod hende på det ene eller det andet plan. Procella rystede på hovedet igen. Hun kunne slet ikke følge Narcissa her. Jo hun var selv vokset op med...mildest talt tørre tæsk til morgenmad. Men Procella var vokset op til jægerfaget. Hun ville beskytte pigerne til sidste åndedræt...og nok bryde sammen i krampegråd, hvis de nogensinde overvejede hendes fag. Det var ikke for børn. Det var ikke for hendes børn! Hun kunne tydeligt mærke hun blev emotionel bare ved tanken og rømmede sig kort for at komme det i forkøbet.

"Hrm...yeah. You kinda did. Tempting. But not the bloody best idea you ever had. Being pregnant and all that. Seriously, do you have some kind of mental...disorder?"

Procellas blik var ikke nedladende, det lod til at hun mente det ganske seriøst. Det kunne jo være at det var det der var forklaringen på hvorfor Narcissa hele tiden skiftede sind og stemning, og hvorfor hun lod til at være mega lideglad med at få tæsk og bløde og drikke og have sex...som værende gravid. Havde hun også taget stoffer? Kunne dæmoner egentlig tage varig skade af at tage stoffer?

Procella lyttede tavst til resten af Naris beretning. Hun reagerede ikke synligt på fortællingen om Wicks vrede. Hun ville ikke afsløre for mange detaljer om sin mand. De havde delt følelsler og sind nogle gange efterhånden. Følelser...det var stadig en nærmest pervers tanke. Dæmoner med følelser.

He is broken...

Det gav et lille sæt i hende, og for at skjule det gned hun hurtigt sine arme, som var det kulden på dækket der fik det til at gippe let i hende.

"Well..He is old, but older than time is pushing it"

Procella forsøgte sig med et lille smil

Old...old pedophile demon...
- Stop it...

"He what? He dismembered a...HAH! That little bitch! He killed at the club?! HAH! I'm not taking more crap about that freaking angel! He did the same fucking thing! Oh I got him now! Bloody demon with his bloody double standarts. Pfffh! Yeah I've seen him. Dramaqueen. Hah...he killed at the club..."

Først virkede Procella mere end himmelfalden. Så virkelig oprigtig indigneret over han tillod sig at skælde hende ud, og gøre det samme. Slutteligt lod det faktisk som om hun oprigtigt morede sig. Hvad det end var, var der noget over det der fik hende til at smågrine...klukke dybt i halsen...småfnise for sig selv.

"So that's what happened? He does like showers...Corny-ass demon. I'll get him for this..."

Procella mumlede nærmest i skægget for sig selv. Hun virkede ikke hævngerrig - for en gangs skyld - hun lod faktisk til at finde det dybt ironisk af en eller anden årsag. Procella fnøs og rystede på hovedet, og skød læberne tænksomt fremefter.

"You liked it? And I'm not talking about the towel, in case you where wondering"

Hendes stemme var lidt sær. Den var ikke til at aflæse.

Narcissa trak på skuldrene.

"Fine, not demon... got souls, check. But how do you know they are not unholy?"

Dæmonen kunne ikke lade være med at smile da hendes tanker fulgte Procellas. Wicked som fader... det var stadig en ny tanke for hende. Specielt fordi hun havde kendt den meget ældre dæmon i næsten trehundrede år, og på intet tidspunkt overhoveder overvejet ham som fader.

Hendes ansigt vred sig i en undrende grimasse da Procella gloede målløs på hende. Den var undrende, fordi hun simpelthen ikke forstod hvorfor kvinden tog sådan på vej.

"Yes, they are kids... but they will need discipline. And they are your kids, they will not break easily. If they bevome anything like you, you will need to put yourself in respekt. Oh well... do as you please, they are not my girls."

Hun viftede en hånd for sig og smilede til Procella. Så gik hun i stå og stod og overvejede Procellas spørgsmål i nogle lange sekunder.

"Mental disorder?"

Det var som om hun smagte på ordet for at forstå dets betydning og for at kunne sætte det ind i den korrekte kontekst.

"No... I do not think so. Why would I have one of those?"

En slank hånd hev bukserne, der atter var gledet ned, op på plads. Imens drejede hun sig imod Procella og flyttede en tot løst hår væk fra ansigtet. På hendes mave sås bittesmå pletter af blod der var trængt igennem t-shirten. Men det var ikke slemt, og så længe ingen kom tæt på, ville det ikke blive bemærket. Hun rystede let på hovedet af jægeren, som om Procella var dybt forvirrende og usammenhængende. Narcissa kunne i hvert fald ikke følge hendes logik.

"Freezing? Should we step into the car again?"

Hun gjorde dog ikke mine til at flytte sig, men betragtede blot jægeren der endnu engang talte om Wicked. Denne gang havde hun dog en rynke over næsen og så ikke synderligt tilfreds ud.

"Are you two having some kind of contest in being the most stubborn asshole on the planet?"

Hundæmonen himlede med øjnene.

"Yeah, of course I like it... it's in my nature. But I allready gave you an oath not to fuck him... sadly one would say."

Hun fnøs det sidste ud mellem tænderne, egentligt mest irriteret over eden. hurtigt talte hun videre, emneskift ville lige nu være på sin plads, inden hun fik kørt sig selv op i det røde felt... igen.

"Okay, but if they are not demon, what are they? Demigods? Faries? Elven?"

Hvis Narcissas krop havde brug for ufrivillige gys, så for et sådan igennem hendes krop idet hun sagde elvisk. Faktisk mindede den magi pigerne brugte til at skabe skjolde med utrolig meget om den magi Narcissa havde oplevet omkring sig, da hun var høj på elver. Hun udstødte en overrasket lyd, der mest af alt mindede om en chokeret hvislen.

"Oh dear... him!"

Hundæmonens hud blev nærmest blålig med et svagt skær af grønt. Hendes hånd greb fat i rælingen, der knagede under den voldsomme muskelspænding. Narcissa drejede sig om og stak hovedet ud over rælingen.

"And... oh no. How can I... How can I even know it's his? It could be..."

Længere nåede hun ikke før hun begyndte at hoste små klatter af tykt blod ud gennem struben. Det var ikke rigtig opkast, ej heller host, men en underlig mellemting. Imellem to host fik hun spyttet ord ud

"Can we breed on non-demons?"

Hun kendte allerede svaret... Procella var bestemt ikke dæmon, alligevel havde hun født gudfaderens børn. Så spørgsmålet var dumt, og uden mening... andet end at det gav Procella et hint om dæmonens tanker, et hun ikke havde givet under andre omstændigheder.

Procella hævede et øjenbryn

"Well. Depends on what's unholy I guess. The church would consider them...hm...like their daddy I think. But I actually had an accident. Don't tell Wick, he is going to get bitchy"

Procella sukkede og skar let ansigt

"They aren't..hrm...affected by holy water. Or maybe it takes a pool of it. A bottle ain't enough. Luckily. And I don't care about breakingpoint. you don't beat up children. Respect ain't gained by beating. When have you ever heard of a victim respecting an abuser? Fear. Anger. Never respect. I'm supposed to be a mother...."

Det sidste kom lavmælt. Næsten såret. Procella så næsten skuffet på dæmonen. Hun havde forventet mange ting, men at blive foreslpet tæsk og magiske bindinger som en del af opdragelse af de 4 piger...den havde hun alligevel ikke set eller forventet. Hvordan kunne Nari tro at Procella ville overveje det?

"And just to be clear Narcissa, if you ever beat or bind my children, I'm going to be in a very fucking bad mood. Just to be perfectly clear. I really hope that's falling under the don't-hurt-my-children-oath in your head. Otherwise we need more than family-therapy."

Hvæsede jægeren lavmælt af dæmonen. Glimtet af blod da hun var ved at tabe bukserne fik hende til at knurre lavmælt. Hun skulle ikke ned i bilen før det var absolut nødvendigt. Hun trak sig et halvt skridt bort fra dæmonen. Det var en ubevidst handling. Bare for at være på den sikre side.

"hrm...Well...because you're kinda fucked up? Nothing malicious. But you kinda are. It would explain it."

Procella trak lidt forklarende på skuldrende. Hun mente helt ærligt ikke noget ondt med det. Hun var af den oprigtige mening at Narcissa var et meget forstyrret individ, men hvor meget der skyldtes generel dæmon-defekthed og hvor meget der var graviditet og hvor meget der så kunne være...tjae...virkelig forstyrret. Ja det turde Procella ikke helt gøre sig klog på. Men nu lå den i hvert fald derude. Så kunne Nari overveje den. Det var jo ikke fordi hun kunne vade til psykolog og blive evalueret. "Goddag jeg er en dæmon, jeg vil gerne vide hvor fucked up jeg er". Procella var lige ved at trække på smilebåndet over billedet af en panisk læge der kaldte vagter til, som nok med det samme ville finde en trøje frem med alt for lange ærmer til Nari.

"Oh yes. Very sad. I'm really feeling for you. I'm almost crying because you can't fuck my husband. It's a very mournful day"

Procellas stemme var tør som pergament. jægeren åbnede munden og skulle til at svare på det første, og så spruttede hun arrigt.

"Ey! My children aren't fucking tinkerbells or elves! Bloody hell! Peter Pan can go fuck himself sideways! See! Mental! You are so mental! Faeries?! Oh dear who?! Peter Pan? Tinkerbell is a girl?"

Procella trippede nogle skridt væk da dæmonen begyndte at gylpe. Hvad fanden var der galt med konen?! Var hun syg eller sådan noget?

"Dude? Are you sick? What the fuck is wrong with you?"

Procellas stemme var anstrengt, men der var en snert af oprigtig bekymring i den. Hun skævede rundt. Hvis folk begyndte at blive for opmærksomme skulle hun tænke alternativt. Deres skænderier havde indtil videre gået under radaen fordi det trods passion og intensitet havde været lavmælt, men at stå og brække sig kaldte blikke til sig.

" Demons use humans for that. Incubators. So that's a positive. Dude, snap out of what the hell is going on! I am one second from pushing you in the ocean or jump in myself! Stop being so freaking weird!"

Hendes stemme var nu både anstrengt og skarp. Der var en kommanderen over hendes stemme, der var direkte affødt af hendes behov for at smelte sammen med omgivelserne - noget som dæmonen på ingen måde lod hende gøre med sin meget freaky opførsel.

Narcissa hostede et par gange alt imens hendes hænder om rælingen strammedes til hendes knoer blev hvide. Hun lyttede til jægeren, samtidig med at hun forsøgte at dæmme for hostene. det lød helt vildt at pigerne ikke blev skadet af helligt vand? Denne information satte gang i en række tanker, der dog blev brudt med en typisk stædighed. Hun måtte virkelig lære sig selv at holde sig på én rød tråd af gangen.

"Not gonna... tell Wicked... check."

Hun holdt op med at hoste, men der gik stadig små rystelser igennem hende. Narcissa havde tænkt tanken før, men den var pludselig blevet så levende igen, ved erindringen om pigernes magi; tænk hvis barnet ikke var Azuriels. Skræksenariet ville være elveren... eller englen. Nej... nok mest elveren. Bare tanken om hvordan det havde været at være helt væk på elverens blod.

Hun hørte halvt om halvt Procella advare hende imod at slå pigerne. Narcissa nikkede, strakte en arm ud imod Procella med en opadrettet tommelfinger. Det var alt hun formåede lige dette øjeblik.

Narcissa spyttede en klat sort blod ud i vandet og rettede sig op. Hendes stemme var tynd og sart.

"Stop being wierd? Yeah, 'cus I'm doing this on purpose. 'Course I am."

Hun lod en underarm glide hen over munden og sendte sit blik ud over dækket. Der var et par der kiggede, men som vendte opmærksomheden væk igen, da hun nu ikke længere stod lænet ud over rælingen.

Da hun endelig mødte Procellas blik var der en snert af... frygt? Eller... der var i hvert fald noget Narcissa utrolig sjældent udstrålede. Faktisk var Procella nok det levende individ der havde set lige præcis dét ansigtsudtryk flest gange, overhovedet.

"I fucked that elven guy. And an angel... two angels. I don't know if the child is Azuriels... Oh please... not the elven."

Som hun stod der så hun utrolig sårbar ud. Alt for store bukser, en t-shirt med blodpletter, opsat uglet hår, bleg - mere end normalt - og et let skræmt ansigtsudtryk. Men der gik ikke længere end et par sekunder før en tvær mine gled over hendes ansigt. Den så typiske stædighed, nærmest barnlige stædighed, rystede panikken væk og erstattede den med irritation.

"Then what are they? And what the fuck is wrong with you? Why do you despite demonblood that much? Some new idea of yours? Please, tell me."

Procella ville ikke skulle bruge megen hjernekapacitet for at regne ud at det ikke var hende Narcissa var sur på, men mere situationen i sig selv.

"Narcissa!"

Procellas stemme var lavmælt og skarp. Det havde omtrendt samme effekt som et piskesmæld. Jægeren var tydeligt vred.

"I told you to stop bleeding! Get a fucking hold on yourself! Whats the point of making you wear different clothes if you fuck it up?! Stop, fucking, bleeding!"

Procella svarede overhoved ikke på det med blodet. Hun havde ikke tænkt sig at stå og give dæmonen kort på hånden når hun tydeligvis ikke kunne stole på hende over en dørtærskel.

"fine, get an abortion. If it's not even Azuriels then whats the point? It's not like you planned this or wanted this. You are a demon. Get rid of it. Stop making a problem out of it. just deal with it. Besides...I met your demon."

Procella gik væk fra Narcissa. Hun gik længere ned langs rælingen. Hun måtte anstrenge sig for ikke at slå dæmonen hårdt. Hun var den mest uhemmelige dæmon der nogensinde havde eksisteret. Katastrofe var et meget mildt udtryk at bruge om hende. Procella tænkte ikke milde tanker lige i dette øjeblik.

Vinden hev og sled i Narcissas hår og tøj, som hun stod der og lænede sig op af rælingen. Hendes ansigtsudtryk var tvært og hun spurgte arrigt sig selv hvad fanden hun lavede på den her lorte færge med den sure Procella som eneste selskab.

"Fine."

Dæmonen slog hidsigt ud med en hånd og satte i gang over imod bilen.

"Abra-fucking-cadabra!"

Mumlede hun frem for sig selv og sendte et blik nedefter imod sin mave, udmærket klar over at trylleordet var cirka lige så hjælpsom som en kofanger havde været det.

Hundæmonen lod Procella rase uden at svare igen, hun valgte at ignorere at jægeren stod der og forsøgte at fortælle hende hvad hun skulle gøre. Et kort glimt af et bål og to kvinder der på hver sin side står og hælder benzin ud i flammerne. Et svagt sardonisk smil kunne anes på dæmonens læber.

So, demonblood huh... but why?

Der var dog én ting jægeren sagde, der startede dæmonens nysgerrighed op igen. Narcissa lod blikket skanne færgedækket og så at ingen endnu var inden for hørevidde, hvorefter hun lod det mørke blik glide ubesværet hen over sin skulder for at fange Procellas.

"Met my demon? I've got a demon?"

Det hævede øjenbryn prægede et anstrengt ansigt, men øjnene viste at dæmonen var nysgerrig. Ethvert samtaleskift der kunne lede dem til et mindre sprængfarligt emne var ganske velkomment.

Procella så vredt på dæmonen.

"No! If you are gonna act like a child, I will treat you like a child. And you are getting a timeout. I'm not talking to you until we shore"

Jægeren lagde armene over kors og så stålfast på dæmonen. Derefter så hun bort. Det var muligt at Procella havde læst nogle bøger om børneopdragelse, og deraf skabt sine egne teorier, for der kunne lige så godt have været et hul af intethed omkring Narcissa.

Procella var dybt overbevist om at hundæmonen var på tværs. Hun havde set utallige dæmoner trækker på magi omkring sig og helbrede for øjnene af hende. Hvis Narcissa var blevet sprættet op dagen i forvejen hvorfor fanden havde hun så ikke gjort noget ved det? Specielt når Procella havde bedt hende om det flere gange OG givet hende nyt tøj på. Det kunne ikke være andet end latterlig protest og stædighed kun for børneelementets skyld. Se der var den igen. Narcissa var stadig en forkælet lille møgunge, og det havde hun åbenbart ikke tænkt sig at gøre noget ved, heller ikke selvom det truede hemmelighedsholdelsen.

Jægeren så kort op da der over højtaleren blev meddelt at de ville ligge til om et kort øjeblik og de kørende skulle gøre sig parat. Procella så stadig ikke i Narcissas retning da hun forlod dækket for at finde bildækket. Chaufføren der allerede stod parat åbnede døren for fruen. Der stod en svag duft ud mod hende. Hun skævede kort mod manden der tillod sig et svagt nik. De gyldne øjne gled rundt. Der var ikke en plet i bilen. Læderfedtet der var gnedet ind, var også omhyggeligt tørret af igen, og den runde lidt tykke duft, som hun egentlig fandt ganske tiltrækkende, var den der slog mod hende.

"...thank you..."

Mumlede hun lavmælt og tog mod armen der hjælp hende med at holde balancen da de blødt stødte til kaj, og fik hende til at svaje let.

"It is my job to take care of everything Mrs. Faccombe"

Procella åbnede munden let for at svare, men opgav så med et lille suk. Der havde ikke været andet end profesionalisme til fingerspidserne over ordende. Manden bekymrede sig for hende, fordi han skulle. Ikke fordi han havde en interesse i hende. Det passede i hans verden at kalde hende dét. Også selvom hun ikke havde en ring på sin finger. Det første der gled gennem hendes tanker havde været den instinktive protest - vi er ikke gift - men det var detaljer. Desuden ville folk begynde at tale hvis hun begyndte at skændes med sin chauffør. Gode mine til slet spil.

Døren blev lukket efter Procella. Hun satte sig til rette og fornemmede hvordan den enorme motor i færgens indre langsomt døde hen. Kabinen var naturligvis lydtæt - det gik ikke at der kom alternative lyde...eller ind. Hun sad ganske stilfærdigt og ventede. Hun vidste ikke om dæmonen havde tænkt sig at følge efter hende og køre med ud på La Sunisha, det måtte hun også selvom. Hun var velkommen hvis hun kunne finde ud af at opføre sig ordenligt. Det var tvivlsomt om hun kunne det. En lille pære blinkede let. Som svar trykkede Procella en knap ned.

"Will you be expecting company Ma'am?"
"I don't know. Let's just wait a minute. Then we can go. Let's not waste too much time"
"Very well Ma'am"

Stadig var der ingen smil eller speciel interesse i stemmen. Den var præcis så opmærksom som den skulle være. Høflig og underdanig som det var påkrævet. Perfekt...næsten lidt for perfekt. Procella rakte op og trak sløret af. Hun kløede sig i den opbyltede knold. Hun længtes efter bare at have det hængende løst igen. Snart...meget snart.

Bildøren gik op og en lille brise fandt sin vej ind, duftende af rent tøj, havgus og så den karakteristiske duft af Narcissa. Den spinkle dæmon sendte Procella et kort blik for så at lade sig glide ned i læderet. Bilen vuggede let da døren blev lukket efter hende og ganske kort efter blev motoren sat igang. Duften i kabinen af det rensede og fedtede læder var helt vidunderlig, og antydningen af et smil gled over Narcissas ansigt.

Stop bleeding she said... I can try that.

Dæmonens øjne var lukkede og de blege næsten sygeligt tynde arme og hænder hvilede hen over maven. Narcissa forsøgte rent faktisk at... vifte med sin tryllestav, eller hvodan man nu gjorde. Langsomt fortrængte hun alle lyde, lugte og billeder. Tvang sig selv til kun at fokusere på flængen hen over hendes mave. Hun forestillede sig hvordan den fine hvide hud jævnede sig ud, hvordan de to flossede sider af såret mødte hinanden og nærmest smeltede sammen, som porcelæn i en støbeform. For sig så hun hvordan sårskorpen forsvandt og den røde og irriterede farve veg for den blege hvide hud der var så kendetegnende for hundæmonen.

Narcissa var langt væk længe, hun mærkede ikke hvordan bilen satte i gang og førte dem bort fra færgen over på fast jord på La Sunisha. Hun opfattede ej heller hvad hendes leg med magi gjorde ved det faste ydre dæmonens essens besad. Huden blev langsomt tyndere og tyndere, mere og mere grå og papirsagtig. I første øjekast så det ud som om det var blodårene der trådte frem under den tynde hud, men ved nærmere eftersyn bevægede de sig. Næsten som tråde af noget tykt... mørt... skygger måske? Samtidig blev det lange mørkebrune hår gradvist mørkere og mørkere, for til sidst at være helt sort og udflydende. Lidt som en skygge det hvilede over en kridhvid sten uden bevægelse.

Pludselig åbnedes hendes øjne, og over få sekunder var Narcissa tilbage som sig selv. Med et forventningsfuldt smil hev hun op i den t-shirt jægeren havde lånt hende. En skygge af skuffelse gled over hendes ansigt da hun så at såret stadig var der.

"Oh... not gone. Hmmm... I guess I need to practise more."

En lang tynd finger fandt vej til flængen og prikkede til den. Narcissas ansigt lyste op i et smil og fingeren prikkede nu mere insisterende.

"But it stopped bleeding."

De sorte øjne søgte Procellas blik alt imens hun pakkede maven væk igen. Narcissa dæmpede sin begejstring til et smil og et nik. Men indeni var hun ved at koge over af ren jubel, overbevist om at det var hende selv der stoppede blødningen, og ikke tidens gang der gjorde det af sig selv.

Procella lod som ingenting da Narcissa trådte ind i kabinen igen, men hun var lettet. Glad ligefrem? Nej...det var en dæmon...man blev ikke glad over at se en dæmon. Procella holdt sig ansigt tilpas udtryksløst da magien begyndte at samle sig om kvinden foran hende. Hendes muskler spændtes automatisk i protest over fornemmelsen, og hun var parat til at reagere hvis Narcissa skulle finde på at lave sære ting.

Der kom en svag rynke midt på Procellas næse over dæmonens let skiftende udseende. Det så forholdsvis freaky ud. Så brummede hun lavmælt i struben da det ikke lod til at virke som det skulle. Dæmonens ord fik jægeren til at forstå hvad det egentlig var hun havde ville.

"Stop poking it! You'll rip it up!"

Procella langede ud og daskede Narcissas hånd væk. Hun stoppede i sin sætning og brummede lidt dybere over hvor moderlig hun egentlig lød. En svag farvning af hendes kinder vidnede om at hendes udbrud var kommet bag på hende selv. Hun satte sig hurtigt tilbage med en rømmen og så demonstrativt ud af vinduet.

"Yeah. Practice makes perfect"

Forsøgte hun sig i let belærende kommandantestil, og rullede så med øjnene over sig selv.

"Or so I'm told...I wouldnt know. I gave up on that shit long ago. I only do what i have to"

Mumlede hun. Det var en halv sandhed. Hun gjorde hvad hun var tvunget til...med armen vredet om på ryggen når der ikke var så mange andre muligheder. Og så følte hun sig stadig som en neandertaler der tævede en kølle mod en mur og undrede sig over hvorfor der ikke kom ild ud af det. Hun kunne føle magi bedre end de fleste - hvilket gjorde hende i stand til at undgå det. Det betød ikke hun havde en forståelse for det. At vide man havde en bog fuld af regnestykker gjorde ikke at man fattede brøkregning - heller ikke selvom resultatlisten stod på sidste side. Uglygylp + bussemænd = regnbuefarvet ko? Skal vi prøve igen...denne gang så de langsomme elever kan følge med?

"So...are you getting rid of it? If you aren't even sure its Azuriels? You never answered that..."

Sukkede hun og så tilbage mod dæmonen