Havet som eneste ven? - Andy

Dag : irl
Dato : irl
Tid : irl
Sted : Broen, blandt skibene.
Vejr : Kold vind, men eller sådan okay.
Omgivelser : Både..
Påklædning : Ava, og en lille sort jakke, samt vans

Fie stod ude på broen, og så ud over vandet, imens hun små nynnede. Hun havde ikke haft noget at tage sig til, så hun var gået ned til et af sine ynglings steder i byen. Havnen, der var næsten altid helt stille, hvis man ikke lige tænkte på havet stille brusen. Men det fik Fie til at slappe af, hun havde længe ikke kunne holde sin lejlighed ud, så hun havde været ved broen i et par dage. Hun bed sig i læben, og så ned på sine sko, mon alt ville blive godt igen for hende eller? Hun sukkede og dumpede ned på broeni skræderstilling. Hun pillede lidt ved sin ene piercing, og smilte.
Hun så sig kort over skulderen fordi hun troede at der kom en, men der var ingen at se, det var nok bare noget hun bildte sig selv ind. Hun havde ikke haft det så godt i lang tid, ikke fordi hun ikke havde spist, men fordi hun ikke havde snakket med nogle, eller se nogle af sine venner, det gjorde ret trist.

tøj:: http://www.adamofficial.com/dk/official-photos/1295213
___________________________________
Andy kom gående rundt i byen, han havde en smøg i sin mundvig og sine hænder nede i lommerne. hans hår sad som altid perfekt også selv om vinden tog fat i det en gang i mellem, han havde ikke nået og lave og besluttede sig for at gå en tur. hans fødder gik bare mens han ikke tænkte på hvor han gik hen, selv om hans fødder førte ham ned til havnen. han stoppede op da en fært af en bekendt duft var mod hans næse, han begynde at gå igen og smilte lidt imens. da han ville finde ud af hvem det var, han stoppede op da han fik øje på Fie. han tøvede lidt inden han gik hen til hende "laver du ?" spurgte han om som om han allerede havde sagt hej, han kunne mærke kulden mod sig og træk sin mave kort ind. han tog sin sin jakke bedre omkring sig og lod sin tunge lege med sin smøg

Fie havde siddet i sin egen verden, og hverken lugtet eller hørt ham komme. Hun fik derfor et chok da han pludselig sagde noget. Hun så op på ham med store øjne. "Jeg... Sidder og tænker"mumlede hun og så ned. "Hvad laver du her?"spurgte hun stille, og bed sig i læben. Hun havde ikke regnet med at se ham? Hun vidste ikke helt om hun skulle rejse sig eller noget, hun gad nemlig ikke rigtigt. Det var underligt at høre ham, og lugte ham, da hun stadig troede at de var en slags uvenner, eller noget i den still. Hun kunne derfor ikke helt regne ud hvorfor han snakkede med hende, også selv om der ikke var nogen bagtanke.

Andy nikkede og satte sig ned ved siden af hende "hvad tænker du så på ?" spurgte han om og smilte lidt usikkert til hende, han kørte en hånd igennem sit hår og tog fat i sin jakke og trykkede den tæt omkring sig "jeg gik mig bare en tur, og ville ønske at jeg havde blevet hjemme. her er nemlig koldt" sagde han og tog et sug af sin smøg og pustede røgen ud af sin næse, det fik hans næse til at blive varm og smilte af det og viste ikke hvad han ellers skulle sige til hende

Fie så kort på ham, men så ned. "På alt det lort jeg har lavet for alle dem jeg holder af"sagde hun, og bed sig i læben. "Og hvorfor jeg ikke har se Dean i lang tid... Jeg har ville snakke med ham, men hver gang jeg prøver på at op søge ham, er han ikke til at finde..."sagde hun stille, og sukkede. Hun savnede ham meget, og hun vidste intet om det der var sket med ham. Hun bed sig i læben, og så trist på Andy. "Hmm, lidt koldt er det vel"mumlede hun stille, og nikkede kort. Hun havde ikke selv lagdt sp meget mærke til det, så hun kunne ikke rigtigt være enig med ham eller noget.

Andy nikkede og tog sin smøg mellem to fingere "når okay, det lyder ikke så godt" sagde han og hans gode humør forsvandt hurtigt, han lod sin tommelfinger lege lidt med sin smøg. han tænkte lidt over det hun sagde og viste ikke hvordan han skulle sige det, uden at græde eller nået da han ikke havde lyst til det "du skal heller ikke regne med at se ham.. han er død" hviskede han og så ned på sine fødder og kunne mærke et stik i sit hjerte, han tog sin smøg ind i munden igen for ikke at græde. han kunne ikke få et ord frem og sad bare helt stille

Fie bed sig i læben og nikked kort over det han sagde med at det ikke lød så godt. Hun så på ham, og kunne godt små mærke at det næste han ville sie ikke ville være noget godt. Hun så på ham med store uforstående øjne, og rystede på hovedet. "Nej, det kan han ikke, han kan ikke dø.... Andy fortæl mig at det er noget du joker om"peb hun stille, og så på ham. Hun vidste godt at Andy aldrig ville joke med sådan noget, men hun ville ikke selv have at det var sandt det han sagde. Det måtte det ikke.

Andy vende langsomt sit blik mod hende og viste hendes hånd frem hvor begge deres ringe var på "jov.. han er væk, han så det selv da han døde foran mig.. der var nogen der dræbte ham" hviskede han og havde det svært med at tænke over det, han kunne huske alt blod og Dean i hans arme. det fik ham det til at få det virkelig dårlig "jeg ville aldrig joke og sådan nået, jeg elsker ham for satan... vi skulle giftes og alt muligt" sagde han og tog sin smøg ud og kastede den væk

Fie så stadig på ham, med et lettere skræmt blik. Hun bed sig i læben, og kunne ikke rigtigt forstå det. Dean i følge hende kunne ikke dø, måtte ikke dø. Hun bed sig hårdt i læben, og så ned. "Undskyld Andy, jeg vil bare ikke have at det er rigtigt"sagde hun stille, og så ned. Hun så på ham, og mærkede at hvis hun kunne havde hun været brudt sammen, og var begyndt at græde. Hun så på Andy, og kunne stadig ikke forstå det. "Men..."hun tarv, også ned.

Andy træk lidt på skulderne "men jeg har stadig tænkt mig at gifte mig med ham" sagde han og lag sine arme omkring sine ben og så op på himlen med et smil, han nussede ringene med sin tommelfinger "skat kan du ikke få hende til at slappe af ?" spurgte han om mod himlen, og havde det bedst med at stadig snakke med Dean selv om han ikke var der. han vende stille sit blik mod hende igen "han er her stadig.. han passer på hos og sover ved min side være nat" sagde han og bed sig i læben

Fie så op mod himlen, da Andy begyndte at 'tale' til Dean. Hun bed sig i læben, og sukkede lavt. Hun så ned og lænte hovedet mod Andy, imens hun bed sig i læben. "Mon det her er min straf, for næsten at have ødelagdt jeres forhold?"spurgte hun stille Andy, og lukkede kort øjnene. Hun kunne sagtens tro det. "Eller er det vores begges straf for at være uvenner?"spurgte hun stille, og så igen mod himlen. Det ville ikke undre hende hvis det var det. Hun havde jo været et svin over for dem, eller nok mest over for Andy.

Andy lod hende bare lægge sit hoved mod ham, han så bare op på himlen og rystede på hovedet "det har intet med dig at gøre" sagde han og bed sig kort hårdt i læben, han sukkede lidt for sig selv og lukkede sine øjne kort i "det er nok min straf, jeg skændes så meget med ham.. selv om vi lovede at vi ville blive godt igen" hviskede han og viste ikke hvad han skulle sige "men han friet til mig og ønskede at blive gift med mig, så jeg vil opfylde hans ønske" hviskede han

Fie så på ham, og sukkede. "Jeg ved godt at i skændes meget, han snakkede med mig om det.... Han var ked af det på grund af det"sagde hun stille, og så ned. Hun bed sig i læben, og nikkede. "Ja, jeg har hørt lidt om det med i skulle giftes"sagde hun stille, og rettede sig op. "Jeg er ed af at det skulle gå så galt at han dødede... Jeg kommer til at savne ham alt for meget..."sagde hun stille, og så ned. Hun trak benene op under sig, og så ud på havet. "Tror du han kan høre os?"spurgte hun stille, og så på Andy.

Andy kunne ikke lide at hun sagde det hun sagde "lad være med at sige sådan nået" sagde han og kunne ikke lide at han var skyld i at Dean var ked eller havde været ked af det, da det gjorde ham meget ked af det "han virkede så stolt når han friet, så lykkelig.. vi glædet os begge meget om det" hviskede han og smilte til det og så bare op på himlen, da han syntes at det var vildt flot at se op på himlen "selvfølgelig kan han høre os" hviskede han

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Undskyld"sagde hun stille, det var ikke hendes menning at gøre ham ked af det. Hun så på op på himlen, og nikkede. "Jeg gad godt have været der, og kunne se ham lyse som en sol"sagde hun, og smilte lidt. Hun elskede at se Dean glad, og med et smil på læben. Hun ville gerne have se det, også fordi hun vidste hvor meget han holdt af Andy. Fie smilte lidt over det, og så ned. "Mon han er glad for at se og høre os snakke sammen, uden at skændes, eller være sure på hinanden"sagde hun stille, og kunne godt forestille sig ham sidde glad og smile over at Andy og Fie ikke snakkede grimt eller noget til hinanden.

Andy gav et lille grin fra sig af det hun sagde og nikkede "ja han gør.. Dean er jo den person som næsten altid er glad.. så han er glad for at vi kan sidde her" hviskede han og så bare op på himlen og smilte og prøvede at tage det så godt han kunne, selv om det var meget svært for ham at vide at Dean ikke bare en dag banker på hans dør "han var virkelig sød når han gjorde det, mens når jeg tvang ham til at gøre det på den ordenlige måde.. og ikke troet på det når han gjorde det" sagde han og smilte stort over det øjeblik, han begynde at pille lidt ved sine bukser "fjolset gjorde det ude på gaden, så kunne ikke sige andet end ja" sagde han og viste at han havde sagt ja ligemeget hvad

Fie smilte, og så på Andy imens han snakkede. "Ja, han er ikke den eneste der er glad over at vi kan snakke sammen"sagde hun stille, og smilte lidt over det. Hun var meget glad for at de ikke var begyndt at skændes, eller råbe af hinanden igen. Hun bed sig i læben, og lyttede roligt. "Ja, man må give ham, at han gør tingene på sin egen måde"sagde hun og så op på himlen. Hun smilte, og så på Andy. "Du er heldig"sagde hun kort, og smilte lidt til ham. Hun så dog hurtigt ud over vandet, som i horizinten gik i et med den mørke himel.

Andy gav et lille grin fra sig og så stille over på hende "når okay.. er du da også glad for det ?" spurgte han om og bed sig i læben og viste ikke hvad han skulle sige, han slap læben igen og kørte en hånd igennem sit hår "han er nået særligt jo" hviskede han og savnede ham virkelig meget, han viste ikke hvad han skulle gøre. han havde det nemlig svært med at leve sit eget liv, da han havde stoppet med at følge sine drømme

Fie smilte og nikkede. "Ja, jeg er meget glad for det"sagde hun, og smilte. Hun bed sig kort i læben, og så ned. "Ja det er han"sagde hun stille, og nikkede en enkelt gang. Hun ville gerne se ham igen, det skar i hende når hun tænkte på at han var død. Men hun var ligeglad, m´smerte havde hun oplevet rigeligt af, men det skulle ikke stoppe hende i at tænke på Dean. "Hvorfor lod du ham stadig se mig?"spurgte hun stille, og så på ham.

Andy nikkede bare og svarede ikke på det, da han ikke var sikker på at han følte på sammen måde. da han ikke helt havde tilgivet hende, han havde stadig lyst til at slå hende og skælde hende ud for det hun havde været med til. men det betød ikke lige så meget mere som Dean gør "så længe han er et godt sted så er jeg glad" sagde han og tænkte lidt over når David fandt ham i sin lejlighed, næsten skåret helt op. han bed sig i læben og sad bare helt stille. han slap den dog lidt efter og tænkte lidt over det han skulle sige "fordi han holder af dig.. jeg stoler på når han siger at det ikke sker igen så gør det ikke.. og fordi jeg... stoler på dig" sagde han og hviskede det sidste

Fie så på ham op mod himlen, imens hun bed sig i læben. "Ja, bare han har det godt"sagde hun stille, og smilte til Andy. Hun så lidt ud på havet, og sukkede kort. "Stoler du virkelig på mig?"spurgte hun ham, og så stadig ned. Hun rejste sig og vendte sig om, og gik et lille stykke væk fra ham. Hun stoppede og så lidt rundt. "Vil du med?"spurgte hun stille, og så tilbage på ham.

Andy så bare på hende og smilte og nikkede stille "ja jeg stoler på dig.. det var derfor det kom som et stort chok at i kunne gøre sådan nået mod mig" sagde han og rejste sig lidt efter op og nikkede og gik bare efter hende "ja har intet andet at lave" sagde han og bed sig i læben

Fiebed sig i læben, da han nævnte det Dean og Fie havde gjordt imod ham. Det skar kort i hende, og hendes blik ramte hurtigt sine sko. "Hun var stadig ked af det hun havde gjordt, og det fik hende til at få skyldfølelse hver gang det blev nævnt. Hun sukkede kort, og nikkede. Hun begyndte at gå, uden så meget som at se på ham. Hun så bare tavst ned på sine sko. Hun ville ikke se på ham, da det fik hende til at huske alt det lort hun havde lavet. Hun bed sig hårdt i læben, og lukkede øjnene hårdt i kort.

Andy så på hende og viste at han havde sagt nået forkert "undskyld" hviskede han og ville ikke havde at hun skulle være ked af det

Fie bed sig kort i læben, og nikkede. "Det gør ikke noget,... Jeg er bare stadig ked af hvad jeg har gjordt"sagde hun stille, og så stadig ikke på ham. Hun pillede lidt ved sit snakebite, og sukkede. "Jeg forstår godt du stadig ikke har tilgivet mig"sagde hun stille, og så på ham. "Det er den hårdeste straf nogen nogen sinde har givet mig, og det ser ud til at den virker"sagde hun stille, og smilte lidt til ham. Hun var begyndt at hade sig selv endnu mere end før, og hun var begyndt at give sig selv skylden for næsten alt dårligt omkring sig, nogle gange kunne hun endda ende med at sidde i et hjørne og se ud i mørket imens hun messer alle de ting hun har gjordt, i håbet om at det ville forsvinde, men det hjælper hende aldrig.