Solnedgang - Andy

Andy så på hende og tænkte lidt over det "jeg kan godt lide kylling" sagde han og fik lidt lyst til kylling, men viste det dog ikke på nogen måde og bed sig bare i læben. han tænkte lidt over hvad han skulle spørge om og vende sit blik op mod himlen "jord eller vand ?" spurgte han om og vende sit blik mod hende igen og bed sig i læben

Et svagt smil gled over hendes læber, da hun lige skulle tænke over det. "Øhm, vand tror jeg." Selvom Curia aldrig svømmede så elskede hun det meget mere end noget andet, bortset fra at drikke menneskeblod.

Andy så på hende og smilte og nikkede "når okay" sagde han og bed sig i læben for ikke at smile for stort, og ligne en eller anden idiot. han begynde at tromme på sin mave og så bare op på himlen imens

Curia lod sig falde ned i det bløde græs, og lukkede sine glitrende øjne. De var altid det første menneskerne lagde mærket til, fordi de havde en speciel blå glød. Og så, selvfølgelig, så de på hendes røde hår som også var ret specielt.

Andy så over på hende og smilte og bed sig lidt i læben, han slap den dog lidt efter "hvordan var du inden du blev vampyr ?" spurgte han om og lag sig om på maven og lå bare og så på hende

Hun drejede lynhurtigt sit ansigt mod ham, med de blå øjne spærret stort op, men så slappede hun igen af i sine ansigtsmuskler. Det var bare fordi spørgsmålet overaskede hende, og fordi hun aldrig svarede på det. "Jeg ved det ikke. Jeg var menneske, og for den sags skyld, et meget uheldigt menneske."

Andy så bare på hende og nikkede og smilte svagt "når okay.. uheldigt ?" sagde han og ville havde hende til at uddybe det, dog ville han ikke tvinge hende til nået hun ikke havde lyst til. han lag sit hoved ned på sine arme og lukkede stille sine øjne i

Hun slog en lille, hysterisk latter op. "Lad mig forklare dig det senere. Det er ret dårligt, lige i dag." Hvorfor hun havde det sådan foran ham, viste hun ikke.

Andy så på hende og nikkede og smilte "jamen det bestemmer du jo selv" sagde han og det var jo hendes valg om hun ville fortælle ham det eller ikke, han begynde at ligne en der sov og det gjorde han også på en måde. da han ikke havde sovet længe og kunne ikke få sig selv til at falde i søvn, det gjorde alt for ondt at sove "hvordan er det at ikke kunne sove ?" hviskede han og hævede det ene øjebryn

Hun var dybt taknemmelig for at han ikke præssede noget af hendes fortid ud af hende, for det var noget af det som hun hadede allermest. "Det er forfærdeligt." hviskede hun, da han begyndte at snakke om søvn. "Man får alt for meget fritid." Hun kvalte et lille grin.

Andy gav et grin fra sig og nikkede "det lyder godt" hviskede han og legede lidt med græsset med sine fingere, han bed sig i læben og ville ønske nogle gange at han kunne lade være med at sove. så kunne han lade være med at drømme

"Haha, desvære nej. Man bliver sindssyg." hun kørte sin finger rundt i cirkler ved sin tinding - de mærkeliges kendemærke. "Men det kan man næsten regne ud." Hun kløede sig på næsen, og så så ned på ham selv. "Men hvad så med dig? Hvordan var du?"

Andy lå bare helt stille og smilte "at drømme er godt" hviskede han og bed sig kort i læben, han stoppede dog med at smile og træk på skulderne "det ved jeg ikke" hviskede han og bed sig i læben

Curia ville ikke komme tættere ind på emnet, når han ikke lod til at ville svare, og hun ville jo heller ikke svare. Hun strøg en tot hår om bag øret, og lod fingrende løbe ned af sin kolde hals. Hun strejfede let de to bløde fordybninger i hendes nakke.

Andy ned sig i læben og klappede sig selv lidt på maven, da han ikke viste hvad han ellers skulle gøre eller sige. han bed sig hårdt i læben og sukkede

"Andy?" Hun vendte hovedet igen mod ham, stadig med fingrende på hendes bid-ar. Hendes ansigt var helt udstryksløst, men hendes læber var fortrukket i et svagt smil.

Andy vende sit blik mod hende og slap let sin læbe "ja ?" sagde han stille og fjernede ikke sit blik fra hende, han lå bare helt stille og klappede sig videre på maven

Hun drejede hånden, så nu lignede det bare en akavet bevægelse, som om hun var en nyforelsket teenager. "Vil du fortælle mig hvordan du blev bidt?" Lige det intreserede hende meget, ikke bare for at irritere ham.

Andy så på hende og tænkte lidt over det "har endelig ikke den store lyst til at snakke om det" sagde han og havde jo blevet bidt to gange, og ville helst ikke fortælle nogle af gangene

Hun rettede blot sine smukke, blå øjne væk fra ham, og sukkede lydløst. "Det havde jeg regnet med," sagde hun bare, og lod hænderne hvile i sit skød.

Andy nikkede og satte sig lidt op og støttede med sine albuer "men sådan er det" sagde han stille og bed sig i læben

Hun så på ham, med et opmuntrende smil. "Sådan var det slet ikke ment. Jeg forstår det sagtens. Sådan har jeg det da også." Hun lukkede atter øjnene, og sendte ham sit specielle Curia-smil.

Andy træk på skulderne og rejste sig hurtigt op og så ned på hende "klokken begynder at blive mange, jeg må heller se at komme hjem" sagde han og bed sig i læben

"Du har ret." svarede hun bare, uden nogle som helst ændring på hendes opførsel, selvom hun ikke kikkede på ham. Han skulle jo også sjove, og alt det der.

Andy nikkede og vende sig om og begynde at gå "vi ses nok" sagde han og så kort hen mod hende inden han forsvandt igennem skoven

//out//