Ny i byen, kigger mig nysgerrigt rundt

Marcus smilte varmt og gik hen til Valencia i vinduskarmen og så tænkende på hende.
"Valencia jeg er virkelig glad for at have mødt dig" sagde han og smilte svagt, han tog hendes hånd og holdte blidt om den, og bed sig tænkende i læben, imens han stadig så på hende

Valencia så på ham og smilede lidt "I lige måde " sagde hun med et lille smil og så så ned på deres hænder.
Hun tænkte lidt og så op på ham igen.

Marcus tøvede lidt, men tog så hånden til sig, men ikke for hurtigt og gik væk fra Valencia igen.
Han gik hen til stolen og satte sig tænkende ned i den og holdte begge sine hænder op til hagen og sad bare og så tænkende ud i luften, uden at sige noget

Valencia så lidt undrende efter ham, hun hoppede så ned af vindus karmen og gik stille hen til ham, Hun satte sig på knæ foran ham på gulvet og så på ham "Er der noget galt?" spurgte hun lidt bekymret.

Marcus smilte tøvende til Valencia og lænede sig frem, så hans albuer støttede på hans knæ.
Han rystede kort på hovedet, " det er ikke noget, jeg tænker bare på en hel masse og noget som jeg måske ikke burde" sagde han stille og smilte svagt til hende igen

Valencia lagde en hånd på hans kind og så på ham "Hvad tænkte du på, som du ikke burde ?" spurgte hun stille og tænkte lidt.

Marcus smilte svagt igen og tog hænderne væk fra hagen og så tænkende på hende.
Han sukkede kort, " det er ikke noget, det er bare nogen underlige ting" sagde han stille og bed sig i læben igen, men smilte svagt til Valencia for ikke at virke for trist

Valencia fjernede forsigtigt hånden og så på ham "Okay, jeg vil ikke tvinge dig til at sige det .. " sagde hun stille og så på ham.

Marcus rystede svagt på hovedet og tog hendes hånd igen og holdte den op ved sin hage.
"Det gør ikke noget, jeg kan heller ikk tillade mig at blive trist når jeg har gæster" sagde han og grinte svagt, og holdte stadig hendes hånd, han smilte svagt, men så stadig tænkende ud

Valencia så lidt på sin hånd og så på ham "Nej, man har lov til at være trist .. Og jeg vil gerne lytte" Sagde hun stille og smilte svagt.

Marcus rystede på hovedet og så på Valencia med et tøvende blik.
"Jeg.. jeg har en evne til at ødelægge alt hvad jeg rører ved, det er også en af de grunde til at jeg er så forsigtig værd gang jeg rører ved en og specielt kvinder og du er nok en af dem jeg er bange for at ødelægge" sagde han stille og så ned på hendes hånd som han stadig holdte, men begyndte tøvende at give slip på den igen

Valencia tog fat i hans hånd inden han slap den "Jamen .. Du ødelægger mig ikke .. " sagde hun stille og så på ham "Jeg er ikke så let at ødelægge" sagde hun og så på deres hænder.

Marcus rystede på hovedet og smilte svagt.
"Men du ville nok skifte mening hvis jeg nærmede mig for meget, så ville du nok blive ødelagt, måske ikke fysisk men phykisk ville du nok, fordi jeg kommer så tæt på dig" sagde han stille og så på deres hænder igen

Valencia så på ham og rystede en smule på hovedet "det tror jeg ikke på .. " Sagde hun bestemt og ville ikke tro på det, det kunne ikke være muligt hun holdte stadig fast i hans hånd og ville ikke slippe.

Marcus så forvirret på hende og lænede sig så ned til hende.
Deres ansigter var ikke særlig langt væk fra hinanden og han så hende ind i øjnene, "har du stadig ikke skiftet mening, det er helt okay hvis du har" sagde han stille og så tænkende på hende, han kunne godt mærke at hun holdte godt fast i hans hånd og det lod ikke til at hun ville slippe lige med det samme

Valencia så ind i hans øjne og tænkte kort "Nej, Jeg har stadig ikke skiftet mening" Sagde hun bestemt men stille og holdte stadig i hans hånd.

Marcus smilte svagt, men så ikke glad ud.
"Du vil nok skifte mening ligeom lidt efter det jeg gør nu" sagde han stille og nærmede sig hende lidt mere, så deres ansigter var helt tæt på hinanden, der var næsten ikke noget mellemrum mellem deres ansigter og han så stadig på hende og så afventende ud, ligesom om han ventede på en reaktion hvor hun ville trække sig væk

Valencia smilte stille og så ind i hans øjne med et roligt blik , Hun rystede svagt på hovedet og så på ham uden at rykke sig en takt.

Marcus så undernde på hende og tøvede lidt.
Han lagde den anden hånd på hendes kind og så stadig ind i hendes øjne, så lænede han sig ned og kyssede hende tøvende og blidt på halsen.
"Stadig ikke skiftet mening?" spurgte han hende, efter han havde kysset hende på halsen

Valencia sad helt stille og fik et sug i kroppen da hun mærkede hans læber mod sin hals ".. Nej .. Tvært imod .." sagde hun stille og holdte lidt blider om hans hånd, så grebet ikke var så stramt.

Marcus kom op til hendes ansigt igen og smilte svagt.
"Du er den første jeg har mødt, der holder fast ved hvad hun siger, men jeg burde alligevel have spurgt først om jeg måtte" sagde han stille og så ned på deres hænder igen, men deres ansigter var stadig tæt på hinanden

Valencia smilede lidt og så på ham "Du .. havde alligevel fået et ja" sagde hun med et smil, Hun virkede pludseligt så glad, helt ubevidst, bare over det lille kys.

Marcus så smilende på hende og var allerede kommet i bedre humør.
"Må jeg så prøve at kysse dig rigtigt?" spurgte han roligt, men også lidt forsigtigt, for han ville vide om han overskred hendes grænse, før han bare gjorde det igen

Valencia nikkede lidt "Ja.. " Sagde hun stille og smilte en smule, hun så på hans øjne og følte en underlig fornemmelse i kroppen.

Marcus smilte svagt inden han nærmede sig Valnecia igen.
Han lagde sin frie hånd på hendes kind igen, og pressede forsigtigt og blidt læberne imod hendes og kyssede hende blidt, han var meget forsigtig da han kyssede hende