Ny i byen, kigger mig nysgerrigt rundt

Valencia så lidt overasket på ham og tænkte lidt "Æhm .. " Hun så lidt væk og vidste ikke helt hvad hun skulle svare "Altså .. Jeg har været forelsket .. " sagde hun stille og så på ham, hun havde ikke lige regnet med sådan et spørgsmål.

Marcus kunne ikke lade værer med at grine og smilte til Valencia.
"Undskyld jeg spurgte, jeg kunne ikke lade værer, jeg var bare nysgerrigt" sagde han stadig lidt grinene og gav sig så til at tænke bagefter, da han stoppede med at grine

Valencia lo lidt og så på ham "Det gør ik noget .. Så har jeg vel også lov til at spørge dig om samme spørgsmåL?" sagde hun stille og smilede svagt.

Marcus smilte til Valencia og tænkte lidt.
"Ja det har du vel.. hmm.. jeg var engang forelsket i en pige der hed Maria, men det er mange år siden nu" sagde han stille og sukkede stille og smilte svagt til Valencia igen

Valencia smilte svagt og så kort rundt "Okay .. " Sagde hun med et lille smil "Hvordan så hun ud?" spurgte hun nysgerigt og så hen på ham og tænkte lidt.

" Heh, hun havde kort sort hår, men det var altid sat op i en hestehale, altså det hun kunne få fat i, hun havde de klareste grønne øjne og de kunne virkelig fange mig, hun var meget smuk, men værdsatte det ikke selv, men.." han stoppede og sad tænkende i stolen og så ud i luften

Valencia lyttede og forstillede sig hende, men så så lidt uforstående på ham "Men hvad?" sagde hun stille og blev nysgerig.
Også selvom hun vidste det nok ikke var noget hun skulle blande sig i.

Marcus så på Valencia og smilte trist, "men da jeg næsten dræbte hende, forlod jeg hende, jeg kunne ikke holde ud at tænke på episoden værd gang jeg så hende, det er også derfor at jeg er forsigtig med at forelske mig igen, jeg vil ikke begå samme fejl" sagde han stille og knyttede sine hænder

Valencia så trist¨på ham og bed sig lidt i læben "Jeg burde ikke ha' spurgt .. Hmm .. Måske er det bedst jeg går" sagde hun stille og rejste sig fra stolen og så kort på ham før hun vendte sig mod udgangen, hun ville helst ikke snage i hans fortid.

Marcus teleporterede sig ind foran hende og holdte hænderne foran hende, ligesom når man stoppede trafikken, " det gør ikke noget, nogen gange er det godt at tale om den og især med n der lytter så meget" sagde han og smilte svagt, han ville ikke have at hun gik endnu

Valencia fik et lille chok og så på ham, hun sukkede så stille "Okay jeg bliver .. Men det føltes bare forkert at snage i din fremtid" sagde hun stille og så lidt ned.

Marcus smilte svagt og strejfede hendes kind kort men blidt med fingerspidserne og smilte igen.
"Det gør ikke noget, jeg bliver ikke sur på dig over det, du kan spørge om hvad som helt, når du har lyst, jeg vil altid svare dig ærligt" sagde han og smilte svagt og gik så ind i stuen

Valencia så efter ham og gik så tavst med ind i stuen, hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, Hun stod bare lidt og så på ham, hun blinkede så kort med øjnene og satte sig på stolen igen " Æhm .. " hun ville gerne spørge om et eller andet, men var tom for tanker lige nu.

Marcus smilte svagt til Valencia og satte sig igen.
"Hvad vil du spørge om? noget du har lyst til at vide?" spurgte han nysgerrigt og smilte svagt til hende igen og gav sig til at tænke, han havde ikke noget imod at afsløre bestemte ting

Valencia tænkte lidt og så på ham, hun var helt tavs, hun vidste ikke helt hvad hun skulle spørger om, hun sad bare stille og tænkte, mens hun så på ham, for to min. siden havde hun alverdens spørgsmål, men havde glemt dem alle.

Marcus smilte venligt til hende og rejste sig fra stolen.
"Du spørger bare, når du kommer i tanke om det, jeg kommer om lidt" sagde han og gik ud af stuen og op af trappen, han gad ikke teleportere, da han sagtens kunne skræmme hans mor med det og det var ikke så godt når hun kunne betvinge ild

Valencia nikkede stille og så efter ham, Hun rejste sig så forsigtigt da han var væk, hun gik hen til vinduet og så ud, hun tænkte lidt og pillede lidt ved sit hår, hun lavde så en vandkugle i hånden og frøs den til is, hun holdte den lidt i hånden og så tænksomt på den.

"Impornerende" lød det fra Markus da han pludselig stod bag ved hende, og smilte drilsk.
"Du er virkelig god" tilføjede han og stod stadig bag ved Valencia og smilte svagt til hende

Valencia fik et chok så det gav et sæt i hende og kuglen blev til vand og sivede ud mellem hendes hænder og ned på gulvet så det blev vådt "Undskyld, tak .. åh" Hun så lidt forvirret på gulvet og hen på ham og rødmede helt, både fordi hun var fovirret,flov og smigret på samme tid.

Marcus kunne ikke lade være med at grine og begav sig til at betragte Valencia lidt.
Han så kort ned på gulvet og trak på den ene skulder, "det gør ikke noget, det kan tøres op og det var så lidt" sagde han og smilte over hendes rødmen og grinte svagt igen

Valencia så lidt flovt ned og tørte hænderne i tøjet og tog sig så lidt til armen "Hvordan havde din mor det?" spurgte hun så stille.
Hun satte sig så på hug ved vandet og holdte en hånd over det og det frøs til is, hun tog forsigtigt isen op i hænderne og åbnede vinduet og smed det ud, hun lukkede så vinduet og så på ham igen.

Marcus smil forsvandt og han bed sig tænkende i læben.
"Hun har det bedre, men hun er selg stadig trist, hun ved godt du er her nu, men det er okay at du er her for hun siger at hendes humør ikke skal forhindre mig i at få venner osv." sagde han stille og smilte svag til Valencia og kiggede tænkende ud af vinduet

Valencia så på ham "Okay .. Godt hun har det lidt bedre .. Sig endelig til hvis jeg kan gøre noget" sagde hun med et skævt smil.

Marcus smilte og så på Valencia igen og tænkte lidt.
"Det skal jeg nok, du kan sikkert bedre forstå hende end jeg kan når i begge to jo er kvinder" sagde han og smilte igen, han var nu ret glad for at have mødt nogen første dag i byen

Valencia smilte lidt og så på ham, Hun trak lidt på Skuldern "Det kan jo være .. " sagde hun og satte sig på i vindues karmen.