Check yes, my' lady Camille eh?

Dato/dag: IRL
Tid: 21.22
Sted: The Reegie Club
Vejr: udenfor støv regner det lidt, ellers overskyet
Omgivelser: Mennesker der fester og danser, tomme alkohol flasker og glas.

Tristan kiggede tøvende ned i glasset foran ham. Bassen fra musiken der blev spillet fik små ringe til at danne sig i den blå væske i glasset. Egentlig havde han ikke den fjerneste ide om hvad det var, men det smagte nu lidt af vaskepulver.
Han befandt sig på The Reegie Club hvor mennesker havde samlet sig for at fejre at weekenden var kommet. Flere tågede fulde rundt, men de fleste havde ikke noget at drikke alt for meget endnu. Selv var han ikke speciel fuld trods de par glas han havde fået, måske bare lettere påvirket, det var det hele.
Han var iført et par sorte jeans, en hvid t-shirt med en sort habbitjakke udenover samt et par røde allstars sko og et rødt slips der hang i en løs slipseknude fra hans hals. Helt oppe ved baren havde han plantet sig og sad lige nu egentlig bare og kiggede ud i luften, en gang imellem svarede han fyren der sad ved siden af ham om random ting som han spurgte om. Fyren virkede temelig fuld, men det gik ikke Tristan på, stemningen kom med randomness'en.
Imens han sad der kunne han ikke lade være med at kigge lidt rundt på menneskene, var der nogen som han kendte? Ikke hvad han kunne se. Med et suk vendte han sig imod baren igen. Fyren ved siden af ham så tænksom ud et øjeblik inden han med omhug fik sagt ordene i sin fuldhed: "Du har noget sjovt hår knægt..". Tristan kunne ikke lade være med at grine et øjeblik inden han svarede. "Ja, det har jeg vel.".

Camille ville væk fra arbejde, væk fra triste tanker og problemer....derfor kunne man nu finde hende på clubben, hvilket ikke var tpisk adfærd for hende...og slet ikke på egen hånd.
Men ingen regeler uden undtagelser...og denne aften var en undtagelse.
Camille var som oftest klædt i sort, med en kjole i blødt blankt stof der smøg sig om hendes figur og et par sorte sandaler med høj hæl og nogle remme med lidt sten og nitter der hang om ankeln og dekorerede både sko og ben, var hun lige nu grunden til at en mand havde fat i hendes arm og insisterede på en dans.
Camille derimod, ville op og have en drink..og desuden var han virkelig al for beruset til hendes smag." Nu slipper du mig altsår " sagde hun højt og fik trukket sin arm til sig....med det resultat at hun selv væltede ind i en anden pige der spildte sin øl ud over en dyrt udseende skjorte på et brød af en mand der begyndte at råbe højt.
Camille så sig om efter en vej ud af denne lille ballade...

Tristan snakkede lidt videre med den berusede fyr, han virkede til at være skør, også i ædru tilstand. Et par råb kunne høres et sted på dansegulvet ikke så lang væk og de vendte sig begge rundt på stolen. Af hvad han kunne se så det ud som at en pige lige havde afvist en fyr, hvorefter hun var tumlet ind i en anden pige der havde spilt øl ud over en temelig buff Brian type, der straks var blevet rød i hovedet.
Tristan grinnede lidt for sig selv, så var det ikke kun ham der kunne være klodset. Først efter et kort øjeblik gik det op for ham at han faktisk kendte den uheldige pige og det fik ham til overrasket at spærre øjnene op. Camille..
Det overraskede ansigt gled hurtigt over i et smøret smil. Hun havde haft ret i hvad hun havde sagt da de mødtes, klodsede var de vel begge.
Stadig med et smil sprang han på benene og børstede sig meget hurtigt af. "Showtime.." mumlede han for sig selv og begyndte at bevæge sig over imod tumulten. Inden han rigtig nåede at opfange det havde fyren han havde snakket med før overhalet ham og bevæget sig helt hen til bøf manden hvorefter han højt udbrød. "Wow mand, det der bliver en ordenlig plet!" Dette sende tilsyneladende alt mandens opmærksomhed væk fra den klodsede Camille og over på den forvirrende fulde fyr.
Tristan grinnede igen og gled over bag ved Camille og den fulde fyr som hun havde afvist, ingen af dem havde tilsyneladene set ham. Roligt lagde han en hånd på hver af deres skuldre og gav dem et flabet smil "Undskyld, men jeg tror da vist at første dans er reserveret til mig" sagde han så og slap taget i Camilles skulder for istedet at række en hånd frem imod hende.

Camille stod midt i den lille gruppe der var begyndt at puffe løs.
da hun først mærkede en hånd på sin skulder havde hun mest løst til at skubbe den væk , men da hun kiggede op og så ...Tristan? Kunne hun ikke skjule en ægte begejstring i sit smil.
"Epic" mumlede hun ...mest til sig selv og da han rakte hende hånden tilbød han langt mere end en dans, han tilbød en udvej...og muligvis endog en herlig aften, hvis Camille var heldig.
Hun placerede sin egen hånd i hans og lavede et næsten usynligt lille knejs og sagde med glimt i øjet, da hun vidste at der allerede nu hvilede mange nysgerrige øjne på tristan og hende " naturligvis My Lord...dansen er deres " og så slog hun sit blik ned som var hun bly og underdanig og fulgte pænt afsted med tristan...imens hun kæmpede for ikke at bryde ud i latter.

Tristan holdt det kontrollerede smil selvom det var svært ikke at komme til at grine eller bide sig i læben for at lade vær'.
Han elskede rent ud sagt det forbløffede blik i den anden fyrs øjne og de omkring-ståendes underlige blikke, næsten alle i den lille gruppe havde kort rettet blikket imod dem, måske bortset fra fyren fra baren, han var travlt optaget i at ævle løs om hvordan man fik ølpletter af. Kort sagt elskede han egentlig alles overraskede blikke, men mest af alt elskede han Camilles blik, som holdt bare en lille smule begejstring.
"My'lady.." svarede han og besvarede hendes mini knejs med et kort buk med hovdet inden han hurtigt trak hende væk fra den fortumlede gruppe.
Han kunne ikke lade vær' med at trække en smule på smilebåndet.

Camille trak ham ud mod danse gulvet " du bad selv om det....håber du har beskyttelsessko på når det er mig du vil danse med " sagde hun advarende med havde et drillende udtryk i øjnene.Hun var underligt nok er god danser, taget i betragtning hvor "uheldig" hun ellers ofte var.
Hun lod sig glide ind i hans favn for at det skulle se lidt " bal agtigt " ud.... " gotta keep up apperences " hviskede hun i hans øre og trak sig så lidt væk og så på ham.
"Godt at se dig igen Tristan" sagde hun..."Duu eh..hvad hedder nu lige den sang vi danser til ?" sagde hun og lagde sit hoved lidt på sned.

Tristan sank hurtigt en klump og spejdede imod dansegulvet som de var på vej hen til. Bare han nu ikke faldt over sine egne ben.. eller hendes.. "Oh god, jeg skulle have taget en bobleplast dragt med.." drillede han tilbage og skød hende et skævt smil.
"You bet..." svarede han og legede med ved at pladserede den ene hånd omkring hendes talje og lod den anden holde hendes hånd.
Nu var han lykkelig for hans families 'etikete' timer som han havde fået så mange af, det havde da i det mindste lært ham at danse.
Han prøvede så godt han kunne at bevæge fødderne i takt med musikken så de drejde let rundt. Folk stirrede en smule underligt på dem, nok mest fordi alle andre dansede frem og tilbage som de ville og de derimod næsten havde kastet sig ud i en engelsk vals.
"Jeg kan kun sige det samme, du ser godt ud som altid" svarede han velvidene at det kun var anden gang han mødte hende. "Ehhhm, jeg mener det er 'Careless whisper' af 'Seether'" svarede han og hørte lidt på musikken, jo det var helt sikkert den.

//Valgte lidt en random sang der passede lidt til, jeg var så fristet til at sige ' adam and the ants' ' prince charming', men det passede ikke helt til et diskotek.//

Hun lo stille ved det kompliment han gav hende.." som altid " hun tænkte at det igrunden var både interessant og sjovt , for det føltes faktisk så besynderligt " hjemvandt " at være i selvskab med Tristan...ikke fordi han mindede om familien hun havde haft...absolutley not, mere fordi de ligesom bare "klikkede" og faldt i hak...eller det var måske bare hende der havde fået den idé.
Camille kiggede på ham med et lidt påtaget bebrejdende blik " De har jo...holdt tilbage vigtige oplysninger mr.T ..de er jo en formidabel danser " .
Camille var virkelig overrasket over hvor godt han førte hende og det var en sand fornøjelse.Hun nynnede lidt med på sangen.Og pludselig brød hun ud i grin og standsede op.
Hun så en pige med en læbestift så selvlysende at selv en blind ville få ondt i øjnene.Pigen stirrede på Tristan...længselsfuldt. " Wow...betyder det dér at jeg skal dele dig i aften ?" SpurgteCamille og drejede ham i retning af pigen så Camille nu stod bag ved Tristan og hviskede tæt ved hans øre " remember her ? "

// LOL Adam and the ants...men jeg klager nu ik over dit andet valg... "I Like !"

Tristan lo lidt med hende imens han skiftevis holdt blikket på sine fødder og skiftevis på hende. Han kunne i bund og grund godt lide at være sammen med Camille, den lettere ironi de brugte når de snakkede snakkede sammen gjorde ligesom at det bare sagde klik.
Måske var det fordi hun kendte til væsner og ligesom havde en sammensætning med ham på den måde.
Han skød tilbage ved at give hende et påtaget undskyldene udtryk. "Velhavende familie, etikete undervisning, behøver jeg sige mere?" svarede han og tilføjede hurtigt. "Du er ikke værst danser selv"
Han kiggede forbløffet op på hende da hun vendte ham rundt og skar så en grimasse ved synet. Var det muligt at være så uheldig? "Urg.." udbrød han først og gav sig selv et kort klask i ansigtet for at sikre at han var vågen. "Askepot, din stedsøster er her.." mumlede han så og bakkede lidt bag ud.
Han sank en klump og kiggede så tilbage på Camille med et forpint udtryk der mest af alt minede om en kat der lige var blevet hængt

Camille lyttede men dragede ingen konklutioner...hun vidste godt at der kunne være meget under overflafen, selv i en familie med penge på kistebunden.
Så hun smilede og sagde pænt tak da han retunerede komplimentet.
Camille så på Tristan og begyndte at grine...han var bare så kvik den her fyr, så hans bemærkning om askepot og stedsøsteren gik lige ind og scorede point.
"Hun forstod vist ikke tinget sidst .... Jeg tror hun vil forsøge at klemme sin fod ned i glasskoen...endnu en gang Tristan...infact..." hun nikkede mod pigen, der så ud til at have kurs mod dem ...målrettet.

Tristan kiggede fortvivlet fra pigen til Camille og tilbage igen. Vise mennesker forstod bare ikke en hentydning. Tanken strejfede ham kort, hvorfor hun ikke kunne finde nogen andre, der var mange flere pænere drenge i klubben? - Det var håret, helt sikkert. Han forbandede lydløst det iøjenfaldne orange hår og svarede så "Ehhh... Hvis det er muligt at udvide en glassko, så er hun den der har den bedste chance" mumlede han surt inden han kiggede bedende på Camille, hun havde reddet ham en gang før. "Hvis du selv vil kunne passe den sko i igen, må jeg bede om assistance.." fortsatte han med en utilfreds grimasse.

Camille lo da hun så de forskellige udtryk hans ansigt skiftede mellem.
"Du finder ikke en bedre askepot end mig, den sko er som skabt til mig ...watch..."
Pigen var kommet hen og smilede stort til Tristan, Camille kunne se noget a den neonfarvede læbestift lyste på hendes tænder,under bøjlen."
" Skal vi danse...jeg er single" var hendes replik.
Og det blev Camilles stikord til action....det skulle være troværdigt, mere og bedre end sidst, da det ingen synderlig virkning havde haft.
Camille tog en dyb vejrtrækning, hun blev med et nervøs, bare Tristan ikke synes hun gik over grænsen...men det måtte se ægte ud...desuden...
Camille drejede ham rundt,gik ind i hans favn....tæt....lagde begge hænder på hans bryst og kyssede ham blidt på munden , imens hun lukkede sine øjne.

Tristan prøvede ihærdigt at holde et venligt smil på læben da pigen kom tættere på, selvom hun var temelig frastødene var der vel ingen grund til at såre hende ved at ligne noget der skulle til at henrettes.
Den neonfarvede læbestift synes at skinne ekstra kraftigt et øjeblik og man kunne se hvordan hun havde puttet det op over hvor hendes læber sluttede for hendes læber til at se større ud.
"Urg..Jeg...ARg.." Prøvede han imens han fægtede forklarende med armene. Han havde aldrig været god til at afvise folk. - Specielt ikke piger, om de så var pæne eller knap så pæne.
Han skulle lige til at give op og bare få det overstået da han uventet mærkede et par hænder på hans brystkasse og et par læbe presset blidt imod hans egne. Først blev han lidt overrasket over den pludselige handling, men fik så fat i skuespillet.
Han kyssede hende kort igen, selvom det nok var temelig unødigt og trak sig væk efter et sekund eller 2. "Øhh, undskyld, men det er jeg ikke" stak han den buttede pige en løgn og sendte Camille et taknemmeligt blik. Pigen lavede et surt ansigt, pustede sig lidt op imens hun sendte Camille et dødsblik og trampede så væk..
Der gik et sekund inden Tristan så slog ud i et bredt smil. "Phew, der reddede du mig vist fra sikker død".

Camille havde også ondt a pige, der så ud til at arbejde udfra en meget privat logik.
Handling var derfor bedre og Camille så derfor på pigen først, da Tristan efter et øjeblik trak sig væk.
Camille øjenbryn røg næsten om i nakken, OMG et dræber blik hun fik af pigen, Camille blev helt urolig...nu var hun vel ikke typen der mente at Camille havde gaflet noget der var hendes.
Så så hun op på Tristan og skulle lige til at sige " too much?" da han talte og hun kunne høre han ikke var mopset.
"Så lidt...nu må hun da have fanget hintet skulle jeg mene....Det et hårdt job at være din askepot " jokede hun ved at tørre sine mundvig med en finger.
"Du skylder noget at drikke Prins , der er stadig lidt tid inden klokken slår tolv ", drillede hun lidt.

Tristan kunne ikke lade være med at grine lidt af det blik Camille fik og kørte hurtigt en hånd op til ansigtet for at skjule det. *Kvinder...* tænkte han til sig selv og priste sig lykkelig for sit køn, han havde ikke været godt til pige skænderier.
"Tsk, jeg reddede dig lige før, det er heller ikke helt nemt at være prince charming.." svarede han flabet og rodede lidt i det orange hår. Han sagde ikke noget til at han gav, men begyndte istedet at bevæge sig op imod baren imens han greb fat i Camilles håndled for at sikre at hun var fulgte med og ikke blev væk i de dansende mennesker.
Hurtigt var de oppe i baren og Tristan gav tegn til bartenderen om bare at give dem en eller anden drink hver. SÅ vendte han sig rundt imod Camille igen med et kækt smil. "Du ved, så blev det alligevel en god aften, at få lov at kysse en pæn pige sker ikke hver dag" Hans tone var drillende, men ikke på nogen måde sarkastisk.

Camille skar en lille grimasse da han nævnte hans job som prince charming " Nah...det var da ingen ting i forhold til hvad jeg måtte bøde " sagde hun og lavede trutmund til hans ryg for i det samme lukkede hans hånd sig om hendes håndled og han trak hende mod baren.
De fik plads ved baren og da han bare viftede tegn til bartenderen om noget at drikke , afventede hun spændt hvad der kom.
Hun roede hurtigt i Tristans hår og svarede " fornøjelsen var helt på min side ".
Tjeneren kom med deres drink og Camille fnisede da jun så den ". Naturligvis... Sex on the beach " så smilede hun til Tristan "Skål Lancelot " og løftede sit glas.

Tristan kom med et ironisk grin af hende sidste kommetar, men kørte ikke mere i det. Ud af øjenkrogen kunne man skimte den buttede pige nu i fuld gang med at score en anden fyr der havde fået nok at drikke til at tro hun var en supermodel. Det var sikkert også den bedste chance hun havde for at score nogen.
"Jeg er skeptisk, fornøjelsen var min" svarede han bare for at irretere hende og gav et flabet smil fra sig.
Den røde væske der blev stillet foran dem var ikke til at tage fejl af. "Åbenlyst valg...Skål for pigen der reddede mit liv" svarede han og løftede sit glas imens han gav hende et skævt smil, med det glimt i øjet.

//Lol... Sex on the beach, godt valg //

Camille så også i retning af pigen og tænkte at det var et godt match, hun fik endelig den opmærksomhed hun higede efter og fyren ville måske få sig lidt "sukker" , hun smilede.Hun var en sucker for happy endings.
Hun nikkede ærbødigt med hovedet ved ordlyden af Tristans skål og ønskede hun kunne tolke det lidt flabede smil og glimtet i hans øjne. Hun smagte på drinken "yummy" sagde hun blot og tænkte at det ikke var underligt ayt Tristan tiltrak opmærksomhed, udover at være en flot fyr, var han en forrygende kløgtig og smart fyr.
Whats not to Like ? Tænkte hun og var nær væltet , for nu havde en dupermodel a en pige med langt mørkt hår og rød kjole, taget stilling bag ved Tristan og lagde an til at indlede kontakt.
Camille blev irriteret, men bad en bøn om det ikke ville kunne ses på hende.
" Hey.... Jeg tænkte om det var uorden at låne dig i en tre minutters tid ?" Spurgte pigen med charmerende stemme Tristan...og Camille kunne blot se til.

Tristan flashede et stort smil til Camille. Han var i godt humør, eller rettede hun ahvde gjort ham i godt humør. Måske var det fordi at udover han fik lov til at tilbringe aftnen med en pæn pige, så var hun også sjov og kunne give ham igen når han var flabet.
Han fiskede hurtigt et par mønter frem fra lommen og lagde dem på baren til at betale for deres drinks, det burde være nok.
Han slog derefter de mandelformede brune øjne op på Camille igen og rynkede let brynet, hun havde det underligt udtryk lige et øjeblik. "Hvad tænker du på-?" nåede han lige at sige inden en charmerende kvinde stemme lød bag ham. Han vendte hurtigt rundt på stolen og mødte en pige, ikke bare en pige en utrolig flot pige. Først kiggede han bare lidt dumt og havde ikke rigtig opfattet hvad hun sagde også gik det op for ham at han lige nu stod i den situation han normalt ville give sit højre øje for at være i.
Han kiggede først på pigen også hen på Camille og tilbage, af en eller anden grund virkede situationen alligevel ikke så tiltalende. "Undskyld, men jeg er ude med en ven i aften " svarede han og sendte hende et undskyldene smil inden han vendte sig rundt igen og begyndte at undre sig, hvorfor havde han lige gjort det?

Camille smilede til både kvinden og derefter til Tristan.
De var ikke kommet sammen til klubben, det var faktisk helt tilfældigt at de var havnet her begge to, ikke engang som venner havde de patent på hinanden lige nu , så Camille blev positivt overrasket da han elegant afslog den smukke pige.Camille havde ellers lige set prinsen ride afsted mod solnedgangen på sin hvide hest, med en mørkhåret skønhed bagved sig.
Glad rakte hun ud efter sin drink, men netop som hun skulle tage en tår , fik hun et prik på armen.
Pigen smilede til Camille nu og spurgte høfligt "Så har du da ikke noget imod jeg lige snupper ham for 5 min vel ?".Camille fik rosa kinder, hvad var der med Tristan og kvinder main, tænkte hun.
Camille hadede at være besidderisk så hun måtte nødvendigvis svare " Det må du da gerne" og kun dem der kendte hendes ansigt godt ville kunne se at smilet var påtaget og ikke spor ægte.
Kvinden tog hans hånd og sagde " Jeg hedder Denice.... Og med tilladelse fra din..ven...er du min den næste dans" og så smilede jun sødt.

Tristan måtte tage en lille slurk af sin drink for at synke hvad han lige havde afslået, men måtte alligevel anstrenge sig for ikke at spytte det ud igen da pigen prikkede til Camille. Han kiggede først forvirret på Camille også på pigen hvorefter han blev hevet på benene af den mørkhårede skønhed der tog fat om hans håndled og trak ham udad imod dansegulvet. "øhhh, okey så, jeg er Tristan" svarede han en smule modvilligende og kiggede lidt tilbage på sin nu alene ven i baren, han kunne ikke lade være med få en smule dårlig samvittighed.
Heldivis var musikken der kørte i baggrunden rimelig tempo fyldt og han behøvede jo derfor ikke danse så mget kontaktdans med en fremmed pige, selvom hun nu var meget pæn.
Tristan gav pigen et imødekommende smil da de begyndte at danse og tænkte at vis han skulle så hvorfor ikke i det mindste nyde det bare lidt. Ind imellem kunne han skimte Camille oppe ved baren mellem menneskerne. En mand kom hen til hende og rakte hende en hånd. Tristan kunne naturligvis ikke høre hvad de sagde, men det lignede en der spurgte om de skulle danse. Selvom det gav ham lidt mindre skyldfølelse så kunne han ikke lade være med at være en smule bitter på manden, uden en egentlig grund.
"Du er fraværende!" råbte pigen pludselig igennem musikken og han rystede hurtigt på hovedet, "ja, undskyld" svarede han med et lille smil og lod sin krop følge musikken.

Camille så efter dem da de hittede dansegulvet.
Hun rakte ud efter sin drink og nåede kun lige akkurat at få et greb om den , da en fyr var dukket op ,ud af det blå. "Jeg tror jeg er bedre for dig ,end den drink der....dans med mig "spurgte han ograkte hende hans hånd.
Camille kiggede undrende på ham, kunne han ikke se at hun var optaget af...at kigge?
"Eh...ellers tak, måske senere ik " svarede hun og gav ham et blidt afslag.
Drinken rakte hun endnu engang ud efter , og nu hvor hun fik den...tog hun en ordenlig tår af den.
Irriteret bemærkede hun at hun var vældig interesseret i hvad der skete på dansegulvet hvor musikken gled over i et tussegammelt BonJovi nummer, Living on a prayer.
camille tvang sig til at se den anden vej, for naturligvis kunne hun vel ikke være SÅ interesseret i hvad kvinden fortog sig med Tristan eller hvad Tristan ....
Ej, hold it now...formanede hun sig selv og smilede til fyren fra før.
Tilbage på dansegulvet ,lagde Denice sin hånd op på Tristans skulder og med et par små dansetrin kom hun tættere på ham.

Tristan spejdede igen meget kort hen imod baren hvor fyren åbenbart havde fået afslag, det fik på en eller måde ham til at smile. Han rystede på hovedet og fik stedfornemmelse igen.
Musikken var skiftet til et oldgammelt BonJovi nummer og dermed et lidt mere rytmisk nummer end før, hvilket gav pigen en perfekt chance til at danse lidt tættere på. Tristan spillede automatisk med på den og tog det ikke af så meget imens han svingede hende en tur rundt i den ene arm og tog et danseskridt væk fra pigen igen.
Henne ved Camille gav fyren ikke så lidt op, han svingede sig ihærdigt om på den anden side af hende og sendte hende et charmerende smil. "Koom nu, en smuk pige burde ikke være alene til et smukt nummer" prøvede han og rakte endnu en gang hånden frem imod hende med sådan et blik der bare sagde 'jeg-ville-ikke-give-op-om-du-så-slog-mig-med-en-stegepande'.
Imens ude på dansegulvet strakte Tristan en smule hals for at se hvad fyren lavede henne ved bare, pigen han dansede med synes at opdage det og trak ham i en retning så han ikke kunne se derhen for mennesker.

Camille kunne ikke skjule et smil over hans ihærdige forsøg, selv om fyren her ikke lige faldt i hendes smag, kunne hun faktisk godt lide fyre der ikke bare gav op men gik efter det de ville have.
Det ændrede dog ikke faktum at hun ikke gad at danse med ham " Siden dine øre ikke fejler noget, er jeg sikker på du hørte mig første gang " sagde hun nu køligt og så til imens smilet falmede på hans ansigt og han drejede omkring for at gå.
I samme øjeblik fangede Camilles øjne Tristan og Denice på dansegulvet, rimelig tæt og ...holdt hun på ham?
" hey you...Ej...undskyld, naturligvis vil jeg gerne danse med dig...hvis jeg ikke har skræmt dig helt væk nu?" . Camille havde pludselig fået en stor lyst til at komme ud på dansegulvet selv, og havde grebet i fyrens arm ligesom han skulle til at gå.
Denice derimod, lod til at have fået Tristans opmærksomhed ved diskret at skifte plads på gulvet...og det syntes at virke...med begge hænder på hans skuldre sang hun med på ..." Åhh ..we´r half way theere...åhh living on a prayer.." og smilede kært til Tristan.