Lost?

Han tænkte lidt og svarede ikke på hendes ord, kiggede bare lidt rundt og så ganske normalt hen imod de nye lyn der nu var begyndt at komme hist og her, "Hmm.." sagde han stille og kiggede rundt omkring for at få et bedre over syn over det, mens hans pande stadig var rynket. Han kiggede så ned på stenen der fløj lige forbi hans ansigt og rynkede panden endnu mere så nogle få tænkende rynker trådte frem på den, "Jeg tror du har en evne du ikke helt kan kontrollere.." sagde han nu ganske kort og trak lidt på skuldrende, det var nu meget normalt når man lige fik nogle evner, og man ikke helt kunne kontrollere dem, sådan havde det da os været for ham i starten da han fandt ud af at han kunne formskifte, han havde ikke kunnet skifte form når det var han ville.

Hun rystede på hoved "Men.. men jeg har ingen kræfter" mumlede hun stille og kiggede rundt mens regnen stadig faldt ned over dem som et brusebad. "Hmm.. måske.. vi snart skulle tage hjem" mumlede hun og kunne snart mærke hvordan at hun var ved at blive virkelig kold og frøs faktisk mere end hun nogen sinde havde prøvet for. Hun rynkede brynene og smilede skævt til ham, hendes hus var ikke særlig langt væk, men hun viste ikke med hans, om hvor han boet egentlig, jo mere hun tænkt over det, kunne hun vide mere om en totalt fremmet end hvad hun viste om ham hvilket godt kunne irriterer hende en smugle, men det måtte vel vente til den dag hun fandt det punkt man skulle trykke på for at få ham til at åbne munde. Hun bed sig i læben og kom op og stå "Altså, jeg bor ikke så langt her fra.. hvis du vil med?" spurgte hun en anelse usikkert og fugtede igen sin læbe mens hun vuggede lidt usikkert frem og tilbage på sine fødder. Nu kom hun i tanke om hvor glad hun egentlig var for at hun havde ladet hendes taske blive hjemme, hvis den havde været med havde hun nok også mistet den sammen med alle de ting som hun virkelig holde af. Hun bed sig igen i læben og kiggede rundt inden hendes blik igen faldt på Neil.

Han trak på skuldrende "Man ved da aldrig hvornår de kommer..." Sagde han roligt og kiggede lidt rundt mens han tænkte lidt over det, han gabede så let og kløede sig lidt i håret mens han studerede omgivelserne hvor træerne var til stede "Prøv at tænk glade tanker.." mumlede han lidt, så det næsten ikke var til at hører. Han kiggede rundt endnu en gang, hvor det ene øje var smalt og det andet stort da hans øjenbryn sad som i en meget tænkende udtryk, det ville så sige at, det ene øjenbryn sad højt oppe så det dannede to rynker i den ene side, og i den anden var øjenbrynet nede. Han tænkte over tilbudet og vidste ikke helt hvad han skulle sige, ja, eller nej? "Hm, det kan vel ikke skade.." nøjes han bare med at sige, uden rigtig at lade sig forhaste.

"Hmm.." mumlede hun stille og nikkede, hun viste godt hvor han ville hen med det "kan godt.. være" sagde hun stille og smilede skævt, da han sagde hun skulle tænke glade tanker, hun trak på skuldrene og lukkede øjnene, hun prøvede at finde det lykkeligste minder hun havde i sit liv frem. Den gang hendes bedsteven kyssede hende gik hun ud fra, hun smilede lidt mere ved tanken om hendes bedsteven, de havde siddet oppe i et træhus og grinet og leget, men så en dag forsvandt han som alle andre, folk sagde han var død men hun viste ikke helt med det, faktisk troede hun at han var væk for evigt senere fandt hun ud af han havde skiftet navn, hun viste ikke hvilket men var flyttet væk, nu var han vist også en del ældre end hende men hun kunne ikke huske hvor meget, bare at hun havde været totalt væk i ham, og der havde de siddet i det varme træhus og grinet omkring deres forældre, og når det blev voksne skulle de bo sammen, væk fra alle der havde gjort dem ondt, bare væk, smilet blev bedere og langsomt begyndte sneen af smelte rundt omkring hende regnen stoppede med at komme ned fra de sorte skyer og solen brød frem, hun åbnede øjnene og kiggede rundt som det hele begyndte at tå og blomster kom frem fra deres skyld under sneen og begyndte at spirer, hun spærre øjnene helt op han havde ret, hun havde virkelig kræfter, hun brød frem i et smil og grinede mens det hele begyndte at blive mere og mere lyst og alting begyndte at tø som om det var en forårs dag. Hun lukkede øjnene og drejede lidt rundt om sig selv mens hun mærkede varmen fra solen mod hendes ansigt som hun vente op mod himmel, hun stoppede dog i sin drejene rundt og stoppede, hun kom i tanke om hvad hun havde set med lynene og faldt til hen i tvivlen. Solen forsvandt og de mørke skyer kom frem igen. Hun bed sig i læben og sukkede, sådan virkede hendes kræfter altså? På grund af hendes følelser? Det betød hun var nød til at lære at styre den så hurtigt som muligt. Hun smilede skævt til ham og nikkede "Det er dit eget valg.. men jeg tror jeg vil smutte inden jeg brænder flere træer af" grinede hun stille da hun kunne mærke at efter solen forsvandt kom kulden igen og hun var virkelig nød til at få noget tørt tøj på ellers ville hun nok blive syg alligevel og det var ikke noget hun sådan havde den store lyst til. Hun strakte sig og kiggede rundt mens hun undrede sig over hvordan hendes kræfter virkede, og hvordan de helt specielt virkede. Igen faldt hendes tanker på hendes bedsteven, hun kunne ikke engang huske navnet mere, bare, han havde været hendes et og alt, men lige som alle andre var han nu væk, og hun havde ingen ide om hvor.

Han tænkte stille og kiggede rundt om sig, nu hvor hun var begyndt at tænke glade tænker, han kløede sig let i håret, og tanken 'hvad sagde jeg' plantede sig inde i hans hoved, som om han allerede havde forudset at hun ville finde sine kræfter denne dag. Han bed sig kort i læben og kneb øjne sammen da solens skær brød frem, det var ikke lige hans stærke side, sol og lys, han kunne godt lide lidt grå vejr og sådan, dog ikke for meget af det hen af vejen. Men hver gang det begyndte at blive forår, havde det altid glædet ham fordi det var der sneen jo tøede op, også ville der komme en masse regn som var de bomber fra fly. Tanken fascinerede ham faktisk, hvis man kunne sige det sådan. Han mumlede lidt igen, det var ved at blive til en vane for ham, at mumle så meget, men denne vane havde faktisk været der lige siden han havde været inde i sine menneskeår, sjovt nok. Faktisk helt ned til da han havde lært at tale, nu var det så mange år siden, og det var der selvfølgelig ikke noget at gøre ved nu, da det jo havde stået på i snart over hundrede år, og det var jo ikke lige let at vende op og ned på nogle vaner som man havde i sig, da de jo ligesom var kommet ind i dagligdagen og tilknyttet sig til. Han trak endnu en gang på skuldrende "Jeg er ligeglad med om jeg tager hjem til dig først, jeg skal alligevel hjem senere på et eller andet tidspunkt, så det gør ikke den store forskel.." sagde han kortfattet. Han kiggede op på himlen da den begyndte at blive lidt smålig grå, det ville så sige, et vejr der var noget for ham som han kunne have åbne øjne i, og ikke sammenknebet.

Bare tanken om at kunne komme hjem i varmen af brænde ovnen og få noget tørt tøj på fik smilet til at komme frem på hendes læber. Hun kiggede lidt på ham og lagde armene om sig selv "hmm" mumlede hun stille og vente sig om "Men så siger vi det" grinede hun lidt og begyndte at gå, hun vente sig lidt om for at se om han fulgte med, egentlig kunne hun vel være lige glad, men det kunne da være hyggeligt med noget selskab. Hun hævede begge øjenbryn da hun kiggede op i himmelen og sneen langsomt begyndte at dale og skyerne var trykket sammen og var nu helt grå hvide. Hun mumlede lidt for sig selv og fortsatte igennem stien i skoven, på den anden side ville hendes hus ligge ikke særlig langt derfra. Hun smilede stille mens hun lod hånden glide igennem hendes plask våde hår, hvordan mon livet ville være når man havde kræfter? Hvordan ville hun kunne bruge dem? Og til hvad, det kunne da ikke være særlig nyttigt at kunne bruges til? Vejret var jo nu engang hvad det var, virkede bare underligt at man skulle bestemme det med ens følelser? Eller var der bare nu her hvor hun ikke kunne styre det? Hun fugtede sine læber og tænkte lidt mere over det mens hun kig, lidt efter lidt dukkede der et ret stort hus frem, som lå nærmest inde i selve skoven. Hun kløede sig lidt i nakken og kunne slet ikke vente med at komme ind i varmen, hun måtte hellere tage noget brænde med ind så hun kunne fyre op da hun var ret sikker på at det var brændt ned nu efter som at det havde været noget tid at hun havde været væk. hun bed sig i læben og gik langsomt over til brænde stablen der lå et stykke væk fra huset.
Huset var et stort og meget gammelt et, det havde en svag sandfarvet farve på muren, det var rimeligt stort og det var opdelt i tre huse, der var en stal i venstre side og den anden side var der et hus der var større end det oprindeligt hus, det var det hun lavede alle sine kreative ting, som syede tøj, tegnede, malede osv. Hun havde de mest underlige ting derinde, som hun brugte til at lave sine projekter med. Det store hus som lå i midten var flot og havde tre etager, stueplanen var med et badeværelse, stuen med køkken alrum og et bibliotek, hun havde været så heldig at hun havde købt det af en kvinde der bare ville af med det, huset havde været i så skidt stand at ingen ville købe det, hun havde brugt virkelig mange år på at gøre det flot igen, men der var stadig lang vej igen, men alle de meget gamle ting var der stadig, sammen med møbler og bøger, maleriger o.s.v. Hun havde taget møblerne og om trykket dem så de var mere moderne, malet nogen af dem havde hun også.
anden etage var med også et badeværelset, et kontor som var lige når man kom op af trappen, faktisk var det det rum man gik igennem når man skulle hen til badeværelset og tv stuen, også der man gik op til hendes udkigspost der var i den ene ende, dog havde hun gjort det sådan at ved hendes kontor havde hun frit op, så der ikke var noget tredje etage over kontoret, men der var en svæve trappe op til udkigsposten. Inde i tv stuen havde hun gjort det samme for at lave en hems, der sov hun for det meste medmindre hun følte sig ensom hvilket hun tit gjort og lagde sig i den bløde sofa foran pejsen, eller også så hun tv hele natten, kom an på hvordan hun havde det eller hvad hun følte sig i humør til. Hun samlede noget brænde op i sine arme og sukkede.

Han tænkte lidt og rejste sig op, han begyndte at gå med hende med et stille udtryk, han kiggede frem for sig og lod sit blik glide fra genstand til genstand nede på jorden, han kunne se sneen dale ned fra himlen, ude i øjenkrogen, og mumlede kort. Mens han tænkte lidt over hvordan det kunne være hun først havde fået sine evner nu... Han havde jo selv fundet sine evner allerførste dag han var gået hen og blevet til en engel, noget som han ikke brød sig om, han kunne i grunden ikke forstå hvordan han kunne komme hen til at blive en engel, han følte sig ikke helt fuld med ren samvittighed på sine skuldre, der var faktisk mange bryder på hans skulder, og alligevel var han gået hen og blevet til en engel? Han følte sig nu ikke rigtig som en, men det var der vel ikke så meget at gøre ved jo, sket er sket, og det var han dybest set selv skyld i, eller ikke rigtig faktisk, da han var blevet over bemandet af en bande der havde slået ham ned til en besvimmelse, og derefter kastet ham ned i en flod, hvor han derefter havde slået hovedet ind i sten og ikke vågnet igen. Han var så efter flere dage ligget nede på bunden af floden og rådnet op, indtil han en dag vågnede ved siden af sit lig, så god som nu, men han vidste så at dette var en fejltagelse ved valget om at skulle være engel, det var ikke det han havde villet, selvom engle dog var nyttige og hjalp andre, men hvorfor skulle han, af alle mennesker være en engel? Han kunne jo ikke noget specielt, og var knap nok uskyldig efter nogle butiks tyveri, og volds anlagte overfald, havde flere gange kommet i fængsel pågrund af oprør igennem sin menneskelige levetid. Han sukkede kort og kiggede frem igen, hvor han betragtede snefnuggende der dalede ned fra himlen, han vidste at intet snefnug var ens, og at hver snefnug var vand som havde forvandlet sig om til små frosne krystaller der havde samlet sig sammen og dannet det man kaldte en, snefnug. Hans blik vandrede hen mod det store gamle hus, og tænkte lidt på hvor længe hun mon havde boet der. Han betragtede de tre huse med et undrende blik, hvorfor tre huse ved siden af hinanden, hvorfor ikke have en gang der førte fra det ene sted til det andet sted istedet for at de stod hvert for sig. Han tænkte lidt og mumlede noget utydeligt noget på græsk, og gik med hende inden indenfor.

Hun smilede glad til ham mens hun holde døren for ham så han kunne komme ind, da hun lukkede døren kiggede hun på en dejlig stor og lys entre, på den venstre side var der en snoet trappe der førte op til anden sal, under trappen var det er rum der var ind ad hvor der hang en masse jakker og en masse sko der stod i en jern sko hylde, en hun selv havde lavet. Hun tog langsomt sine våde sko af og satte den på måtten så de ikke ville ødelægge de fine næsten hvide ege planke gulv. Der var to døre på højere side som begge førte ind til det kæmpe bibliotek som hun havde brugt flere uger på at restordre. Og mange penge, men penge havde hun nok af, med hvordan hendes tøj, billede og møbler solgte. Hun smilede igen til ham og smed jakken hen til skoene og gad ikke hænge den op lige nu, hvis man kiggede lige ud så man en ret stor åbning der var i en halv måne. Der var stuen og køkkenet. Hun gik ind i stuen og lagde brændet i den store kupper spand med nogle få grene i. Som hun havde troet var den store flotte brænde ovn gået ud. Hun lagde noget mere brænde i mens hun sukkede. Hun kiggede rundt og så at alle de gamle aviser der lå på sofa boret. Hun fugtede hendes læber og rystede på hoved, hun gad ikke flytte det nu. Hun burde virkelig stoppe med at læse aviserne der viste tegn på hvad hendes bedsteven havde lavet. Hun kløede sig lidt i nakken, det var vel begyndt at være besættelse for hende at vide hvad der var sket med ham, hvad hun sidst viste var han viste blevet myrdet, men hun viste ikke så meget om det, bare at politi sagen sagde at han vist var blevet overfaldet. Hun bed sig selv i læben og skævede over til ham ”Jeg smutter lige op og for noget tørt tøj på” mumlede hun tog sin hættetrøje af så hun kun var iført en tang trøje mens hun skynde sig ind på badeværelset og tog sit tøj af, hun skævede til sig selv i spejlet og sukkede, hun så virkelig ikke for godt ud, hendes make-up hang i klaser nede under øjet og hendes hår var helt uglet og det så bare ikke for godt ud. Hun lod langsomt det klare vand løbe ud af hanen inden hun strakte sine hænder frem og lavede en hulning så vandet lagde sig der ned i som en skål. Hun plaskede det ud i hoved på sig selv og fjernede resterne fra hendes øjne og redte der efter sit langt hår tilbage og satte det op i en knogl. Hun sukkede lidt og fandt en hvid lang striktrøje frem og tog den over. Hun smilede lidt af sit sejlbillede da det så noget bedre ud. Hun havde taget sin bukser af så kom derfor tilbage ind i stuen kun iført sine hvide strik trøje og undertøj. Hun smilede let til ham ”Jeg henter lige noget tøj til dig” grinede hun da hun ikke ville have han gik rundt i vådt tøj, hun tog sine træsko på og løb over til hendes værksted for at hente det drenge tøj som hun havde lavet. Hun måtte lede en del tid for hun fandt taske med drenge tøjet. Hun smilede let og greb tasken inden hun løb over gårdspladsen og ind i varmen igen. Hun rystede sneen af håret og smilede skævt inden hun langsomt gik tilbage til stuen med tøjet til Neil.

Han tænkte lidt og kiggede på hende mens hun farede rundt, og fandt brænde, og i samme nu forsvandt hun op til sit værelse, han mumlede lidt og kiggede rundt, han tænkte lidt at det ikke gjorde så meget at han havde vådt tøj på, og var i grunden meget ligeglad, han strakte sig let, og lod blikket igen glide rundt, hvad skulle hun bruge alt den plads til? Han mumlede lidt og lod igen blik glide lidt rundt, tog så sine sorte støvler af, og og vandrede lidt rundt, i grunden var det meget hyggeligt, sådan at færtes rundt med gamle møbler der så var blevet justeret lidt på hist og her, og at det så var malet lidt og gjort nogle lidt andre detaljer på. Han lo kort, dog uden et smil på hans læber, så det virkede nok ganske underligt at se ham le, uden at have et smil på sig, det ville bare ikke hænge sammen. Han gik over til et maleri og studerede det lidt, det var nogle fine farver, slet ikke dårligt, men ikke hans smag, dog var det et folt billed i sig selv, men det ville ikke være noget han ville se på, ja faktisk var Neil's eljlighed lidt dyster, og havde stort set alle hans møbler i stål med hvide eller sorte puder, eller mønstre på, han kunne godt lide det var enkelt, der behøvede ikke at være særlig mange farver, det skulle bare være stilfærdigt og efter hans egen måde at placere det på, selv om man skulle tro det var løgn var han et virkelig stort rengørings menneske og kunne ikke klarer at der var en plet der, det skulle der ikke være og han gik i panik hvis der var for meget rod eller for mange lyde omkring ham, det var underligt men sådan var det, dog var det noget andet når han hørte musik, der var det jo alverdens ting han hørte, men det meste af det var rock, metal, scream og alt den slags musik, som indeholdte vrede og sorg, men det var så os det eneste af støj og larm som han kunne holde ud. Han vente sig om mod Miuwe som sagde hun ville hente noget tøj til ham, han nåede ikke engang at sige noget før hun var forsvundet og inden længe tilbage igen med en hel taske fyldt med tøj, han hævede brynet og kiggede på hende, han vidste ikke helt hvad han skulle sige, han anede slet ikke at hun havde mande tøj, måske havde hun en kæreste, eller en mand som havde taget på rejse eller noget? Det var dog ikke til at vide, og han ville ikke stille yderligere spørgsmål.

Hun kiggede lidt på ham og rystede på hoved over han bare stod der plask våde ”Du kan bruge badeværelset, jeg håber det passer, jeg har nemlig selv lavet det, man skal jo også lærer at lave mande tøj” grinede hun og smilede skæv til ham. Hun lavede for det meste kun tøj efter den såkaldte emo-stil, eller punkt stilen. Det var egentlig underligt at man kaldte drenge emo’er bare fordi de havde sort tøj på, stramme bukser og make-up, egentlig havde det overhoved intet med emo at gøre, emo var det der stammede fra emotionel og betød bare at man viste sine følelser og utrykte dem klare end andre, eller rettere at man var følelsesladet. Det havde intet at gøre med hvad man gik i. Men Emo eller emocore var en subgenre af hardcore punk, som opstod i starten/midten af 1980'erne det var der man begyndte at gå i det tøj som man nu så som Emo-stilen. Hun fugtede langsomt sine læber og smilede skævt ”Jeg finder lige nogen bukser til mig selv” mumlede hun stille og gik langsomt ud af den store stue. Hun gik op af trappen og ind på kontoret. Lige under svævetrappen til hendes udkigspost havde hun en walk-in-closet. Hvor hun havde alt, alt for meget tøj, hun snuppede nogle løse træningsbukser og nogle uldsokker som hun tog på inden hun gik neden under igen. Lige som hun kom ud i entreen, bankede det på døren. Hun hævede det ene øjenbryn da hun ikke havde troet at han ville komme så tidligt. Hun havde en håndklæde i hånden mens hun tørrede sit hår da hun åbnede døren ”Heey Jacob” grinede hun da hun så den lidt midalderne mand som stod i døren med nye aviser til hende ”Hey Miw jeg har de sidste aviser som jeg kunne finde derfra” han smilede stille og rakte hende dem, hun kiggede ned på dem ”Mange tak” sagde hun stille og kyssede manden på kinden, det var tydeligt at manden var totalt væk i hende og rødmede ”så lidt” han vente sig om og gik. Hun kiggede med store øjne ned på aviserne og lukkede døren mens hun gik tilbage i stuen med blikket rette stift ned på det. Hun rynkede brynene, da den lige pludselig stoppede med at fortælle om de røveriger, vold og overfald som der havde været med hendes ven indblandet. Hun smed dem oven på den andre og tog den anden af de 5 nye hun havde fået, det var helt tydeligt at aviserne var meget gamle og hun passede meget på ikke at ødelægge dem. Hun satte sig ned i sofaen, og bladrede avisen igennem, stadig ikke noget. Næsten, heller ikke noget, da hun havde været alle de fem aviser igennem sukkede hun opgivende, der stod bare intet som ham mere, hvilket fik hende til at tro at nu var han død, altså i den tid, hmm hvad måtte han også være nu, en del ældre end hende havde hun været, og hvis han stadig levede nu ville han være uhyggelig gammel. Hvilket hun ikke rigtig ville tro på, men at den allerede i den tid, hvor han måtte være omkring de 17-20 år, hun havde faktisk ikke nogen anelse om hvor meget det egentlig var mere, så ville han jo være omkring 90-100 år nu. Hun kløede sig lidt i nakken og havde det ikke så godt med at hun var blevet så optaget af at finde ud af hvad der var sket med ham, og nu sad hun med mistanken om at han var blevet myrdet, eller havde været ude for en ulykke. Hun sukkede og begyndte at rydde alle aviserne op.

Han nikkede let og kiggede lidt rundt, han fandt det så, han gik roligt derhen og åbnede døren, han gik derind og lukkede den efter sig mens han kiggede lidt rundt, "Hmm.." kom det stille fra ham, som en lille brummen, han trak kort på skuldrende og mumlede lidt, trak sin sorte skjorte af sig, inden under havde han en sort undertrøje. Som man nok kunne tænke sig til var det meste af hans tøj stort set mørkt, faktisk næsten alt hans tøj var sort, på nær de boxershorts han havde på, som så var grå? Han sukkede lidt og tog tasken og åbnede den, han stod foroverbøjet over den, mens han studerede tøjet. Han hævede det ene bryn og tænkte lidt på om han mon kunne passe det, det var jo ikke sikkert, han sukkede kort og trak på skuldrende, tog så den trøje der var der nede og trak den udover sin spinkle overkrop, der rent faktisk var en smule veltrænet, men han gik ikke op i sport, og havde heller aldrig gjort det. Han mumlede lidt igen og trak sit hoved ind igennem syningen til halsen. Lod så sine hænder tage fat om de sorte bukser, og roligt svang dem op fra den, han tænkte lidt og trak sit ene ben i det først og derefter det næste. Den ene hånd gled igennem det mørke hår og pjuskede det lidt op.
Inden længe blev han færdig og vandrede ud af værelset med sit eget tøj og tasken i hånden. Han kiggede rundt og tænkte på hvor hun mon ville være henne i dette øjeblik. Gik så tilbage mod stuen og fik så øje på hende henne ved den store dør, det så ud som om hun snakkede med en, og han ville ikke forstyrre, men på den anden side, sagde han næsten aldrig noget så hvad gjorde forskellen endelig?

Da hun var færdig kiggede hun lidt rundt efter Neil, hun rynkede brynene han måtte da snart være færdig? Hun gik hen til badeværelset og bankede let på men da der ikke kom noget svar åbnede hun den langsomt og kiggede ind, der var tasken men ingen Neil. Hun rynkede brynene yderligere sine bryn og kløede sig lidt i håret mens hun tænkte over hvor i alverden han var gået hen, hun gik rundt i huset og mumlede lidt for sig selv, hun gik ind i stuen igen og bed sig i læben, var han gået hjem igen? Uden at sige farvel? Hun sukkede, det kunne vel godt ligne ham, eller kunne det? Hun viste egentlig ikke særlig meget om ham når det kom til stykket. Hun sukkede igen og tændte for musik anlægget og langsomt hørte man optakten til 'Tears dont fall af bullet for my Valentine' Hun sukkede lidt og satte vandet over til noget te inden hun gik ind i det store bibliotek som der var det største af rummende i hele huset og indeholde bøger helt ned fra år 1011. Hun lod langsomt sin hånd glide forbi de mange bøger mens hendes tunge langsomt gled hen over hendes læber. Hun elskede at være i dette rum og brugte timevis på at finde de gamle bøger og kigge dem igennem, hun brugte meget tid på at læse dem alle sammen og var kommet godt og vel igennem lidt over en 1/4. Hun sukkede og rynkede igen brynene og åbnede så munden "NEIL!?" råbte hun en anelse højt og alligevel ikke særlig mens hun kiggede lidt rundt i biblioteket.

Neil stod i et lokale hvor han kiggede på nogle billedere, han vidste ikke helt hvad han skulle kalde det, et indendørs Galleri? En lille brummen kom frem fra hans sammenpressede læber, og han betragtede de mange billeder med en rynke i panden, det var måske ikke helt en rynke, men noget var det vel, han sukkede så og kiggede hen på et billed, der skulle forstille et potræt af en mand, hvis alder var omkring de 89 år muligvis, eller var det bare mørket der fik det til at se sådan ud, han sukkede kort og trak på skuldrende mens han kiggede lidt rundt igen, Miuwe kaldte på ham kunne han hører, men han vente ansigtet mod potrættet igen og mumlede kort tænkende om at det var et besynderligt billed og rystede kort på hovedet, han begyndte at gå tilbage til stuen hvor han havde været sidst. Han havde nu heller ikke haft noget at lave i det rum, og sukkede ganske sagte. Han traskede hen af gangen, og fandt hurtigt vej hen til stuen, "Ja?" spurgte han stille og kiggede rundt for at se et spor af hende men det så ikke lige ud til at der var noget.

Hun sukkede lidt og tog en bøg ned fra reolen da hun ikke kunne hører at han havde svaret da hun havde kaldt. Hun bed sig lidt i læben og lukkede øjnene, inden hun åbnede dem igen og kiggede ned i bogen med et lille smil på læben, det handlede om konger og dronninger, hvilket hun faktisk fandt som et meget spændende emne. Hun havde aldrig rigtig fatte Henrik den 8 der havde haft 6 koner, de 3 af dem havde han fået halshugget fordi han ville have en ny der kunne give ham en søn, og de 2 andre fik han fra skilt hvis hun ikke tog meget fejl. Han havde været så opsat på tanken om at få en dreng at han havde skilt sig fra kvinder og dræbt dem uden grund. Hun bed sig i læben tænk at nogen kunne være så barbarisk som ham, det gav bare ikke mening at man skulle opfører sig sådan overfor kvinder fordi de ikke kunne give ham det han ville have, men han fik jo i grunden aldrig en vilje, hans søn dødede da han var 14 og derfor overtog dronning Mary som dog heller ikke levet så længe og det var heller ikke hende som man huskede, det var Queen Elisabeth den 1. som man huskede for den måde hun havde ledt hendes land ud af nød og havde vundet mange krige med sin snuhed. Det var virkelig en kvinde man kunne se op til, og hun kunne godt mærke inde i sig selv at hun virkelig ønskede at møde hende en dag hvis det nogen sinde ville være muligt. Hun smilede lidt og satte bogen op i reolen igen sammen med de mange andre bøger der var der inde. Hun sukkede og valgte langsomt at gå ind i galleriet og derfra ind i køkkenet som var slået sammen med stuen. Hun gik over til den varme kedel for at hælde det op i en kop for at få noget te. Hun havde ikke lagt mærke til at Neil stadig var der og troede faktisk nu at han var gået da han ikke have svaret da hun havde råbt. Hun sukkede og kiggede lidt tomt ned i koppen og sukkede ”Alene igen” mumlede huns stille. Ensomheden var virkelig ædende når det kom til stykket, nu havde hun været alene i næsten 100 år hvor der ikke have været nogen i hendes liv, og da Neil sådan var kommet ind i hendes liv havde hun et eller andet sted været virkelig glad, som om at hun havde troet hun måske faktisk kunne få en rigtig ven. Selvom han virkede som en kold, så ville hun ikke tro på han var sådan, der var mere bag ham, det var ikke bare den kolde og hårde facade som han havde haft på overfor hende hele tiden. Men det var mere som om det var en maske der gjorde at han ikke faldt sammen ind i en verden som han ikke ville være i. Som om hvis han gav slip på den ville han ikke længere have sig selv? Hun kunne ikke rigtig forklare det og ville nok aldrig forstå det, et eller andet sted ville hun nok også blive ved med at tro det var noget med hende der gjorde han var sådan, at fordi hun var som hun var, ville han ikke have noget med hende at gøre? Hun kunne ikke vide det, hun var ikke tankelæser, og kunne ikke læse hans tanker. Nogen gange kendte hun godt følelsen af man virkelig gerne ville vide hvad folk tænkte på, men et eller andet sted kunne hun godt lide uvisheden, vide at hvis folk fortalte hvad man tænkte på, stolede de på hende. Hun smilede skævt men det forsvandt hurtigt igen, nu faldt hun ind i den rigtige Miuwe, den pige som virkede så glad og åben, var hendes facade, hun var virkelig en pige der var ved at brude sammen, som ikke kunne holde de ting som hun havde i sit liv sammen mere, ikke engang med stærk lim virkede, hvis man kunne sige det sådan. Lige meget hvor meget hun prøvede at holde fast i det hun havde, de venner hun fik, og de hun elskede at lave. Manglede der altid noget, hun ødelagde altid venskaber med at være så ærlig hun kunne, da hun ikke bare stoppede med sin tro om at, med ærlighed kom man længst, fordi at folk ikke kunne lide at hører sandheden. Der var mange at hendes veninder som begyndte at hade hende for det, og stoppede med at ville være sammen med hende fordi at de nu sagde hun var underlig og helt sikker måtte være en heks siden hun kunne holde sig godt. Hun bed sig i læben og sukkede igen, hun drak lidt af den skoldhede te og kiggede op i stuen og lukkede øjnene mens hun svajede lidt frem og tilbage som om hun var ved at falde om. Hun rystede dog på hoved og bed sig i læben mens hun langsomt gik over til køleskabet for at få noget koldt at drikke da hun kunne mærke at det med hun havde lidt åndenød og næsen havde været ved at dø nu satte ind igen og hun ikke havde det særlig godt.

Han mumlede lidt, og satte sig ned i sofaen, han havde lagt sit eget våde tøj henne på en stols armlæn. Lidt efter lidt lukkede han øjne og trak vejret dybt, næsten som når man lå og sov, men endelig sov Neil slet ikke, han lå bare inde i sin egen verden med tanker, og lod sig rive afsted i en storm af drømme og tanker. Han åbnede øjne efter lidt tid og udstødte et svagt suk, han kunne mærke hvordan han begyndte at blive tørstig, og måtte vel hellere se at kalde på Miuwe. Han mumlede lidt mere, sikke dog en vane han havde, mumle mumle mumle, men det var der ikke noget at gøre ved, han mumlede vel bare fordi han ikke vidste hvad han ellers skulle gøre, eller sige, han mente ikke der var så meget at sige, så hvorfor overhovedet gøre det, han sukkede kort. Rejste sig op og strakte sig så lang han var, så hans fingre og ryg gav et knæk og af udspændelsden. Han sukkede igen, og han kunne blive ved, igen og igen, han kunne da sagtens gøre det endnu en gang igen... Han fik endda spat af sin egen tanke gang, hvor underlig var man lige? Han rystede på hovedet da han lige var ved at sukke og tog sig selv i det, og lod sig selv få tilladelse til at kigge lidt rundt.

Hun kiggede bag ud da hun mente at hun så en skikkelse der rejste sig fra sofaen og gik ud. Hun kløede sig lidt i nakken, og troede hun var begyndt at se syner. Hun bed sig i læben og sætte tekoppen fra sig for at gå efter skikkelsen hun havde set. Måske var det noget alligevel. Hun gik langsomt og tøvende hen til den store åbning til entreen og kiggede ind i den mens så ikke nogen "Er her nogen... Neil!?" sagde hun men en lille stemme og gik langsomt ind. Det måtte være ham? Med mindre at det var en der havde brudt ind, og hun var ret sikker på, hvis det var det, ville hun ikke kunne overmande dem. Hun bevægede sig langsomt ind i entreen og tog et bat ud af skabet der var i entreen. Hun havde brug for beskyttelse "Hallo??" spurgte hun igen, mørket var faldet på og der var ikke længere særlig meget lys til entreen så hun kunne ikke rigtig se noget, der måtte da være nogen!? Hun bed sig hårdt i læben så det begyndte at bløde, hendes hjerte hamrede hårdt i brystet mens hun strammede grebet om battet hun havde i begge hænder. "OKAY SVAR!?" råbte hun men en meget bange stemme og kunne snart ikke tage mere, hun havde det ikke specielt godt, hun havde lige været ved at dø og dette mindede hende alt for meget om den aften. Hun rystede på hoved hun ville ikke mindes den dag nu, ikke nu, det kunne jo også bare være Neil der ikke var gået alligevel.

Neil hørte en lille stemme ikke langt væk, han kiggede rundt og tænkte lidt over hvad det kunne være, "Hmm.." mumlede han stille og tog en lille genstand op i sine hænder som tilsyneladende var en lille statue, han formede det som en lighter og tændte den, han holdte den højt over hovedet så han kunne få noget lys omkring hvor han var henne, det kunne jo være at han bare havde hørt forkert, og at det sikkert ikke var noget. Han sukkede lidt og indåndede den tunge luft der var i dette lokale. Hans mørke øjne stødte mod forskellige genstande der forstillede statuer i stor stil, nogle borde og stole var der måske også. Han trak på skuldrende og tænkte det nok var på tide at vende tilbage, han kiggede rundt og mente nok han kunne se en skikkelse ikke særlig langt væk. Han valgte at gå hen i mod den, hvad han ikke vidste med sikkerhed, var om det var Miuwe eller en indbrudstyv. Da der begyndte at blive råbt og at skikkelsen røg ud af syne var han halv forskrækket, eller nok nærmere, forbløffet over dette pludselige udbrød. Han kiggede rundt og fulgte efter lyden, han åbnede en dør og var lige ved at få Miu's bat som hvilede mod hendes skulder i hovedet, han krab hurtigt fat i det før der skete noget, som måske havde været overfald eller angreb. Han slukkede lighteren og lod den komme tilbage til sin normale form, og lagde den så lidt fra sig, han vidste ikke om Miu var gået i chok eller om hun planlæggede om at slå ham ned?

Hun kiggede forbløffet på ham da han tog hendes bat og slap det "Und..." hun stoppede sig selv og satte sig fortumlet ned, da hun var helt svag i benene og kunne ikke holde sig oppe mere. Hun sukkede og lukkede øjnene "Det jeg ked af, jeg er lidt.. hvad skal man sige.. jeg er ikke særligt god til at holde mig rolig" Mumlede hun stille og svajede lidt med hoved mens hun bed sig i læben. og prøvede at komme tilbage til virkeligheden "Jeg.. blev .." hun stoppede sig selv og sagde ikke mere, da hun ikke helt viste om hun ville hen i det emne "Jeg.. bliver bare hurtig bange" sagde hun så og prøvede at rejse sig op men opgav hurtigt og satte sig ned. Hun sukkede og kiggede lidt ned inden hun kiggede op på ham med et lille smil "hmm.. jeg synes det klæder dig" sagde hun stille og hentydet til tøjet, som hun jo havde lavet, faktisk havde hun været heldig at hun lavede til meget høje drenge og han kunne passe det. Hun lukkede kort øjnene og prøvede igen at komme op.

Han rystede kort på hovedet som i at det ikke gjorde noget, og kiggede på hende med et let bekymret ansigt, "Du skal ikke undskylde.." sagde han så og tænkte lidt over det, han havde vel sikkert os gjort nogenlunde det samme hvis han havde været i hendes sted, og ikke haft de evner som han havde nu, han rystede endnu en gang på hovedet "Det er helt i orden Miu.." svarede han og lo venligt. Det var nok det første tegn på venlighed fra hans side af, måske var han ved at åbne op, eller måske var det bare en kort munterhed over hendes vilde fært på en forbryder med hendes bat, som hun havde tænkt sig at prikke ham med, og derefter spænde afsted som en kat der lige havde set sit eget spejlbilled. Han kiggede ned på hende og mumlede kort, han slog hentydningen til tøjet til side da han mente hun havde større behov for hjælp, så han satte sig ned på hug og løftede hende op i sine arme som var hun ingenting.

Hun grinede og blev smittet af hans munterhed. Hun sukkede lettere irriteret over at han igen var nød til at hjælpe hende, men protesterede ikke yderligere og længede sig træt ind til ham og sukkede lidt inden hun lukkede øjnene "hmm... takken for at rede nogen var?" grinede hun "Blive banket ned med et bat" hun sukkede lidt og beholde sine øjne lukket, hun mumlede lidt for sig selv og tænkte lidt over hvor han havde tænkt sig at sætte hende, og hvor han egentlig havde været henne mens hun havde ledt efter ham? Hun bed sig i læben men gad egentlig ikke sådan spørger, hun havde ikke noget imod han kiggede rundt i hendes hus, hun havde intet imod at folk kiggede på hendes ting, så længe hun kendte dem selvfølgelig. Hun åbnede langsomt øjnene og kiggede ind i den store hættetrøje han havde på og prikkede ham lidt i brystet bare for at have noget at tage sig til. Hun mumlede igen noget og bed sig i læben mens stoppede hurtigt da det gjort ondt efter hun havde bidt hul. Hun lod derfor langsomt sin hånd glide hen over læben for at fjerne det meste af blodet da hun ikke rigtigt viste hvor slemt det egentlig var. Hun plejede at bide sig ret hårdt i læben når hun var bange og gjorde det tit ret dybt.

Han smilede stille, tja mon ikke hans skal var knækket, bare en lille smule? Men...skallen kunne lige så godt folde sig sammen igen i løbet af en dag eller to, det kom virkelig meget an på om personen var opsat på at møde den han var indenunder den hårde skal. Han mumlede kort og kiggede rundt inden han gav sig til at spadsere afsted, han gik hen mod stuen da han ikke havde set ret mange andre rum i huset ud over det med billederne også statuerne og selvfølgelig badeværelset, andet var ikke kendt hos hans tilstedeværelse. Et lille gab prøvede at komme frem, men det blev undertrykt mod dets vilje.
Han sagde ikke noget til at hun prikkede ham på hættetrøjen eller at hun lagde sig ind til ham, han var fuldkommen ligeglad med det, så længe hun bare ikke skreg at han skulle lade hende være som var han fanden selv. En lille tænkende rynke kom frem på hans pande, dog kunne det ikke ses på grund af hans pandehår. Han trådte ind igennem døren til stuen og lagde hende hen i sofaen, han tog et tæppe som lå på armlænet i hendes fødders ende og folede det ud, han lagde det derefter hen over hende som hvis hun var et lille barn der skulle puttes.

hun sukkede lidt og kiggede forvirret på ham, var det virkelig et smil? Hun rynkede brynene, først en latter, og efterfølgende et smil. Hun lagde hånden på hans pande og grinede "nææh. ingen feber" mumlede hun stille og bed sig i læben da han lagde hende ned. Hun lukkede øjnene og kunne mærke hun var ved at falde i søvn. Hun åbnede dem dog hurtigt igen da hun ikke ville have at hun skulle sove. Hun smilede skævt da han lagde tæpper over hende og lagde sig i foster stilling. Hun snøftede lidt som man gjorde når næsen begyndte at løbe. Hun puttede sig ind i tæppet og blev ved med at kigge på ham. Hun klappede lidt med sin fod at han skulle sætte sig ned "Nå... du svarede aldrig på mit spørgsmål egentlig.. hvad lavede du ude ved søen?" spurgte hun for ligesom at få noget at snakke om, selvom det bare ville fører til at hun nu skulle svare på hvad hun havde lavet derude. Men det var nu ligeglad, hun ville gerne svare på det, måske ville det være godt at få det ud, måske ville det være godt at få det sagt til nogen? Hun viste det ikke, hun havde jo aldrig sagt det til nogen, aldrig have haft nogen at sige det til, eller nogen hun gad at sige det til.

Han trak kort på skuldrende "Det mindede mig om noget.." sagde han kort og gabede let, satte sig ned ved siden af hende da hun klappede på sofaen, han lænede sig tilbage til ryglænet og lukkede øjne med hænderne om nakken mens han tænkte, han kunne mærke at hans egne øjne var ved at glide i, så han forholdte dem lukkede, og gad ikke til at spørge om hvad hun selv lavede dernede, han var for træt og udmattet, og kunne lige så godt spørge engang i morgen. Han åbnede øjne let, og kiggede tomt på væggen, som om der var en skade på den som han ikke kunne lide, han sukkede stille og var på vej hen mod en sovende tilstand. Hans øjne gled hele tiden i, og var tætte på at lade ham miste besiddelsen i at kunne åbne dem igen.
Han mumlede kort og lod dem så glide i, hans arme faldt ned langs hans side og lidt efter lidt faldt han stille i søvn.

Hun betragtede ham da han ikke sagde noget og kunne fornemme at han var træt. Hun stoppede med at spørger om mere og lagde sig tilbage og kiggede tomt ud i luften. Da hun kunne hører den tydelige ændring i vejrtrækning satte hun sig lidt op og kiggede på ham mens han sov, han så, så fredfyldt ud. Hun smilede skævt og kunne ikke lade vær med at tage sin pegefinger hen og langsomt strejfe den over hans kind og smilede blidt. Hun tog det andet tæppe som lå over stolen der var lidt væk fra sofaen og lagde det over ham, hun gabe lidt selv og tog puden og lagde den op ad ham og lagde sig ind til ham uden helt at vide hvorfor hun gjorde det. Det virkede bare så dejligt trygt og varmt at ligge her ind til ham. Hun havde det faktisk om at der ikke ville ske hende noget så længe han var her. Hun lod langsomt sine øjne glide i og inden længe sov hun tungt. Hendes vejtrækning var langsom og svag mens hun mærkede hvordan drømmende langsomt kom tilbage til hende som de gjorde være aften. Nogen gange skreg hun i søvne, andre gange lå hun bare uroligt. Eller også var der kun tegn på dårlig drøm fordi hendes øjenlåg sitrede som besat.

Han vejrtrækning var tung og lidt ralende da han snorkede let. Han sad stille og sov let mens hans egne drømme kom tilbage til ham, hans sind blev fyldt med scenen fra den nat han døde, hvilken tragedie, faktisk havde hans død stået i aviser og været blevet hørt i radioer og meget mere, men selv ville han ikke snakke kvit og frit omkring den, skulle han snakke om noget så privat som dette, skulle han virkelig kende personerne godt, og hvis de spurgte ind til det ville hans svar bare være 'minder' intet andet, kun dette ene lille ord på to stavelser, som bestod af to vokaler, og fire konsonanter, men det var jo dybest set os minder, og hvis folk ikke kunne leve med at han ikke ville snakke om det, og blev ved med at presse sig ind til sådan noget omkring det, blev han så irriteret at han kunne være en vulkan i udbrød, men for det meste plejede han bare at gå sin vej hvis de ikke havde andet at tage sig til end at spørge ind til hans baggrund, han mente bare at ens baggrund var privat, og ikke ved kom andre før man kendte dem virkelig godt.