I kirken..

Hun prøvede at få ham til at se på hende igen "Det forstår jeg godt" sagde hun og så på hans ansigt og rømmede sig så "Men så burde vi gøre det her forfra" mumlede hun og rakte en hånd frem mod ham "Jeg hedder Rose" præsenterede hun sig muntert og sendte ham et varmt og sødt smil.

"Ømm forstår du mig?" kiggede på hende igen og sagde "Ja det brude vi" han tog oss hans hånd frem og så svarede han "Jeg hedder Kellan." med et lille smil på læben.

"Jah.. det gør jeg. Har mødt mange som er lissom dig" sagde hun og tog fat i hans fremstrakte hånd og gav den et venligt klem "Hyggeligt at møde dig, Kellan" sagde hun venligt.

"Godt jeg tror oss der er mange som mig." sige han flovt. "Ja, hyggeligt at møde dig Rose." sagde han oss venligt og smilede lidt.

Rose kunne godt høre at han lød flov "Du lyder flov over det?" sagde hun som et spørgsmål og lagde hovedet let på skrå.

"Synes det er lidt flovt at være underelig over for nye mennesker for så få de bare et forkert indtryk af en." sagde han og kiggede lidt væk ffra hende.

Hun prikkede ham på kinden da den vendte lidt mod hende "Oi! Jeg syntes ikke at du burde være flov over sår'n noget" sagde hun og så op på ham og smilte muntert.

Da Rose prikke ham på kinde skydte han sig og kigge på hende igen og sagde "Jeg ved ikke om jeg er flov over det men synes nogle gange det er lidt nederen", han så bare ind i hendes øjne.

Roses isblå øjne var rettet ind i hans øjne og hun så ret munter ud. Hun nikkede "Ja det kan det vel godt være. Men jeg er oss lidt underlig over for nye mennesker og især vampyre" sagde hun og smilte sødt til ham.

Han grinede lidt og sagde "Så har du det jo oss på samme måde som mig." smilede han og kiggede ind i Roses isblå øjne.

Hun trak på skuldrene "Måske" mumlede hun og blev ved med at se ham ind i øjnene.

Kellan kunne ikke lade være med at kigge ind i hendes øjne. Han viste ikke hvad han skulle sige til hende.

Hun smilte op til ham og tvang sig så til at rive sit blik væk fra hans øjne "Men du er nu god nok når du ikke er underlig og sår'n" sagde hun og så halvvejst tilbage i hans øjne.

"Du er oss godt nok af en engel at være." smilede han lidt grine.

"Tak.. Tror jeg nok" sagde hun muntert og tænkte lidt over om hun skulle være glad. Hun trak på skuldrene og valgte at være glad for at en vampyr overhovedet havde sagt sår'n noget til hende. Hun strøg nogle fingre gennem sit hår så hendes pandehår kom væk fra hendes ansigt og havde rettet sit blik helt hen til hans ansigt igen.

Kellan smilte til Rose og så kiggede han væk og blev bleg i hovdet.

Rose så at han så lidt bleg ud "Hvad er der galt?" spurgte hun og lagde hovedet undrende på skrå.

"Jeg fik lige Ribanalon i hovdet, ved ikke lige hvorfor men kom i tanke da vi stod og snakke med hende."

"Ja? Hvad skete der der siden at du bliver helt bleg?" spurgte hun og så lidt bekymret op på ham.

"Det ved jeg ikke fik bare hendes latter ind i mit hoved." han så lidt væk igen.

"Er du bange for hende?" spurgte hun og smilte drillende op til ham og prikkede til hans kind for at få ham til at se tilbage på hende.

Han skyndte sig at kigge på hende igen da hun prikkede til ham, "Nej jeg er ikke bange for hende, nogle gange får jeg bare nogke ting ind i mit hovde." "Det er jeg begyndt på" svarede han.

Rose nikkede, men kunne ikke lade vær med at smile over ham "Okay. Det er nu helt i orden at være bange" sagde hun og havde ikke selv nogle problemer med at indrømme hvis hun var bange.

Kellan kunne godt se hun ikke helt trorede på hende men det var sandt det han sagde. Han smilede bare lidt hende.

Hun så ned på sine sko og prøvede ikke låse sit blik fast til hans øjne eller bare hans ansigt igen, da hun ikke ville begynde at stirre igen.