Der må være en vej uden om?

Ethan stod bare og så på den anden. Hans anstrengelse havde slet ingen effekt på ham. "Du får ikke lov til at gå," svarede han og trak Austin hen til sig. Ethan kunne stadig smage den søde smag af blod, hvilket fik ham til at længes efter mere. Han kunne mærke, han selv var helt oppe at køre og havde svært ved at slappe helt af, selvom han var god til at lægge en dæmper på det.

Austin kneb øjnene sammen og prøvede at vride sig fri "Du bestemmer ikke over mig, Slip mig dit monster!" råbte han og følte sig mere eller mindre hjælpeløs, han var vred, bange og ked af det på samme tid, han havde aldrig været så rædselslagende i sit liv som han var da han bed ham før og havde på ingen måde lyst til at prøve det igen.

Ethan så udtryksløst på ham, inden han placerede en hånd bag den andens hoved og lagde sine læber mod hans. Austin smagte mindst ligeså godt, som han havde forestillet sig, selvom han stadig havde noget af hans blod i sin mund. Ethan holdte stadig godt fast i ham med den anden hånd; han havde ikke lyst til at give slip, da han var sikker på, Austin så bare ville prøve at stikke af.

Austin havde gjort sig klar på smerte og var helt anspændt i kroppen, men spærede så øjnene op da han kyssede ham, han stod helt chokkeret og så bare på ham * hvad .. er det han gør? .. han .. Kysser mig* han anspændte ligeså stille ikke længere i kroppen og vidste ikke hvad han skulle gøre, han gjore ingen modstand og kunne faktisk godt lide det, men det ville han på ingen måde indrømme og heller ikke over for sig selv.

Ethan kunne mærke, hvordan Austin stille løsnede op igen. Han smilede stille sig selv, da han nu ikke var i tvivl om, hvor han havde ham. Han løsede stille sit stramme greb om hans håndled og lagde i stedet for armen omkring hans liv; ikke lige så stramt, men så han stadig kunne standse ham, hvis han skulle prøve at stikke af. Ethan åbnede sin mund en smule og lod sin tunge adskille Austin's læber. Selvom blodet ned ad hans hage var størknet, var der stadig smule blod og blodsmagen i Ethan's mund.

Austin kunne godt smage blodet, men han tænkte slet ikke over det og var mere eller mindre helt paf og kun optaget af kysset ,han holdte vejret og kunne ikke lade være med at kysse med, selvom han prøver at lade være, han havde armende langs sin side og lukkede øjnene *Hvad er det han gør .. stop det* tænkte han men vidste godt selv at han ikke ville have ham til at stoppe, men prøvede at overbevise sig selv om at han godt ville og lagde så en hånd på hans skulder for at skubbe ham væk, men lod den istedet bare ligge der.

Ethan skubbede forsigtigt Austin bagud, så han til sidst stødte på køkkenbordet og ikke kunne komme længere. Han var ikke ligeså besat af kysset, som den anden var, men han vidste, Austin gerne ville have det. Han kunne mærke, hvordan han nærmest fik kontrollen over ham igen, og det fik ham til at indse, hvor svag Austin egentlig var. Ethan elskede den måde, han bare kunne manipulere med den anden på.

Austin mærkede køkken bordet bag sig og prøvede at at være fornuftig, men han var ligsom for tiltrækkende og han lod sig rive med, han lagde armende om halsen på ham og havde lukkede øjne, der fløj tusdinde tanker rundt inde i hovedet på ham og alt for mange af dem hørte han ikke efter, tanker der mindede ham om at han lige havde bidt ham og at han holdte ham nærmest fanget her.

Så småt blev Ethan selv revet med af det. Han greb dog sig selv i det, men begyndte så så småt at spekulere over, hvor vidt han var gået? Det var jo lysten, der havde startet det hele, men hvad var det, der fik ham til at fortsætte? Han følte ikke længere, at Austin prøvede at slippe væk, men nærmere kom til ham. Ethan lod sine hænder glide ned ad den andens sider og stoppede, da han var nået til buksekanten. I stedet flettede han Austin's trøjes kant ind mellem sine fingre og lod den komme med op, mens han gled sine fingre op ad hans sider igen, så han kunne føle den andens hud med sine fingrespidser.

Austin fik gåsehud i det han mærkede hans hånd mod hans hud, han fik automatisk taget lidt strammere fat om ham og stod lidt på tær for at nå, han prøvede at styre sig, men det var så ufatteligt svært, havde han gjort et eller andet ved ham da han bed ham, siden han så godt kunne lide det?, Han lod sin hånd køre gennem Ethans hår og nussede ham blidt i håret.

Austin var ret varm i forhold til ham selv, det kunne Ethan mærke. Han mærkede også, at Austin fik gåsehun, da han rørte ved ham - selvom han ikke kunne lade være. I sidste ende måtte han nok også selv indrømme, at han havde ret svært ved at stoppe igen. Ethan lænede sig lidt længere ind mod den anden, inden han løftede/skubbede ham op på køkkenbordet. Han brød kort kysset, men det blev han nød til, hvis han ville have Austin op på bordoverfladen.

Austin holdte stadig armende om ham og så på ham med et strejf af forvirring, men mest fordi han var ved at indse at han var faldet for ham, det var slet ikke godt, især fordi han var bange for ham og alligevel ikke var?,men også fordi Ethan var så smuk og tiltrækkende, at han ikke forstod hvorfor han kyssede ham? og ikke en eller anden smuk kvinde?.

Ethan så kort den anden i øjnene, inden han lagde sine læber mod hans igen. Det var ikke uvirklig for ham, det der skete, men han var stadig bange for at miste kontrollen. Han spredte stille Austin's ben fra hinanden, så han kunne stille sig imellem, mens han lagde sin ene hånd om på hans ryg. Hans anden hånd lå dog stadig på Austin's så, og Ethan gled den langsomt op ad.

Austin fik præcis det samme sug i kroppen idet deres læber igen mødte hinanden og han kyssede blidt med, han lukkede øjnene i og legede lidt med hans hår med fingrende, det var så silke blødt at røre ved, at han ikke kunne lade vær', Han fik kuldegysninger fordi han rørte ham, men det var ikke fordi Ethan var kold, men mere fordi det var noget nyt for ham at nogen rørte ham på den måde og at han kunne lide det så godt som han kunne.

Ethan brød kysset, da han trak sig lidt tilbage for at slikke blodet på den andens hals væk. Selvom det var størknet nu og stadig havde en eftersmag af alkohol, gjorde det ikke noget for Ethan. Han kørte hånden op ad Austin's ryg og placerede den ved hans nakke, mens hans anden hånd stille nussede den andens lår. Ethan lænede sig en smule længere ind mod Austin, mens han forsigtigt og nogenlunde ubemærket fik knappet hans bukseknap op og fortsatte derefter med lynlåsen.

Austin lænte hovedt en smule tilbage og bed sig lidt i læben, han følte ikke længere han rigtig havde kontrol over sig selv, det var som om at Ethan havde taget magten fuldkommen over ham, han åbnede kort øjnene men lukkede dem stille igen, Han bemærkede på ingen måde at han åbnede hans bukser, han kunne slet ikke tænke klart, han gjore ham jo skør i kærlighed.

//Skal logge TT______TT .. Men kommer igen ved Ni tiden ;3 //

Sårene på Austin's hals var allerede størknet, men Ethan kunne ikke styre sig. Han nappede blidt i sårene, så det stille begyndte at bløde igen, og han kunne samle blodet op med tungen. Ethan placerede sin ene hånd på den andens bryst, mens han lige nåede at hive lidt ned i hans bukser, da der med det samme blev banket på hoveddøren. Ethan ignorede de første par bank, mens han fortsatte, men kunne ikke bare lade som ingenting, da bankene blev højere og voldsommere. Han trak sig irriteret tilbage og gav slip på Austin, hvorefter han forlod køkkenet og gik ud i gangen for at lukke op. På det her tidspunkt kunne det kun være en bestemt person, hvilket Ethan også kunne høre ud fra måden, personen bankede på.

//Okay ^^//

Austin sad en smule anspændt tilbage på køkkenbordet, Han lukkede kort øjnene for lige at opfatte hvad der lige skete, Han opdagede så at hans bukser var åbne og godt på vej til at være trukket af, Han Rødmede og trak dem hurtigt op og lukkede dem, Han hoppede så ned af køkkenbordet og tog sig kort til halsen som svagt blødet "Av .." Mumlede han og så lidt på sine fingre som havde en smule blod på sig, han sukkede stille og havde en underlig følelse i kroppen, det her var ikke normalt, han tog sig kort til hovedet og stilte sig forsigtigt i dørkarmen til gangen, han var nysgerrig efter at se hvem der var kommet.

Ethan var hurtigt henne ved døren. Han fik slået låsen fra, hvorefter han hurtigt fik åbnet døren, men ikke mere end at der lige præcs ikke var plads til, at nogen kunne komme ind. "Hvad?!" udbrød han vrissent til personen, der stod på den anden side. "Du har ikke betalt for lejligheden den sidste måned.. Du ryger ud, hvis jeg ikke får pengene inden i morgen!" lød svaret fra den anden side af døren. Personen var mindst ligeså vred som Ethan, lød det til. "Jeg har jo sagt, jeg først får løn på fredag! Jeg har jo ikke pengene!" Ethan skulle til at lukke døren igen, men personen på den anden side satte en hånd mod døren, hvilket forhindrede Ethan i at lukke den. "Du får indtil i morgen.. Ellers kontakter jeg politiet," sagde personen. Hans stemme var tydeligt blevet mindre højlydt og lidt blidere i det. "Mmh, jeg skal nok finde ud af noget inden da," svarede Ethan, hvis stemme også var faldet lidt, men stadig lød meget irriteret. "Og, eh, Ethan? Har du besøg?" lød det fra personen ude på gangen. "Farvel, Mortimor!" sagde Ethan utålmodigt og fik endelig lov til at lukke døren.
Han sukkede langtrukkent, inden han stilte sig med ryggen mod døren og lukkede øjnene et øjeblik.

Austin kom så stille frem og så på ham, han havde overhørt hele samtalen og var en smule trist på hans vejne, han havde faktisk haft planer om at smutte, men kunne ikke få sig selv til det nu "Hvor meget skal du betale? .." Spurgte han så forsigtigt og bed sig svagt i læben.

Ethan åbnede øjnene igen og så Austin komme frem fra sit skjul. "Det er ikke noget, du burde bekymre dig om," svarede Ethan. Han begyndte at massere sin egen skulder, mens han lagde hovedet lidt til den ene side. "Han mener det ikke alvorligt.. Han holder af mig, virkelig, så han har ikke lyst til at smide mig ud," tilføjede Ethan og prøvede at skjule sarkasmen overfor den anden, så godt han nu kunne.

Austin nikkede svagt "Hm, Okay .. " sagde han så en smule mistroisk og så lidt væk, han rettede kort på sin trøje og tænkte lidt på alt det der var sket, han sukkede stille og lod hånden køre gennem sit hår, på en måde ville han gerne væk og alligevel ville han gerne blive her. Han tog sig forsigtigt til halsen og kunne mærke to små sår, han ville ikke tro på det der lige var sket, det var så uvirkeligt for ham, et andet menneske der bed ham?.

//Logger X.x Skrives i morgen ^^//

Ethan sukkede lydløst, inden han tog fat om dørhåndtaget. "Du må gerne gå nu, hvis du vil.. Jeg holder dig ikke her," sagde han og undertrykte et let smil. Han regnede med, at Austin gerne ville væk fra hans lejlighed med det samme, men alligevel havde han et spinkelt håb om, at den anden ville blive. Selvom Ethan egentlig mest af alt bare havde lyst til at lægge sig ind at sove for at glemme hele aftenes forløb, indtil i morgen hvor han blev nød til at stå op igen.

Austin så en smule overasket på ham og stod kort uden at sige noget, han ville jo gerne væk ikke?, eller hvad?, Men han Gik så tøvende hen og tog sko på og så så kort på ham inden han gik ud, han vidste han gjore det rigtige, Selvom han følte han gjore det forkerte.

Ethan sukkede atter og lukkede døren efter den anden. *Bare lad ham gå..* tænkte han for sig selv, mens han så tomt ud i luften foran sig. *Det er også bedst sådan..* Men et eller andet sted havde han vel ønsket, at Austin gerne ville blive. Han prøvede at ryste tanken ud af hovedet, mens han halvdovent traskede mod sit soveværelse.