Der må være en vej uden om?

Austin så lidt hen på ham og tænkte lidt "En smule tror jeg .." sagde han så og rettede sig op, han blinkede kort med øjnene og fik en svagt snurrende fornemmelse, han rakte ud efter drikken og tog en tår for at få det væk, men var ikke selv klar over at det var dén der gjore at han fik det sådan, han så over på ham selvom hans syn slørede svagt " Hvad var det du hed?" spurgte han så da han havde glemt det.

Ethan lagde hovedet let på skrå, mens et smil fandt frem til hans læber. "Det gør ikke noget, du må gerne overnatte her for i nat," svarede han med en venlig stemme. *For mere skal der nemlig ikke til.* Han rejste sig op og gik hen og stillede sin tomme flaske på bordet sammen med Austin's. "Hvis du altså tør," tilføjede han og måtte slippe sin latter, da han ikke kunne holde det inde. Han regnede ikke med, at Austin's svar kunne bruges, men han elskede ironien.

Austin følte sig ikke rigtig tilpas men svarede bare uden at tænkte "Ja tak .." han så tomt ud i luften og sad stille, selvom han selv følte at det gyngede lidt, han rejste sig så op og så på ham "Ehmm .. hvad hvis jeg nu ikke tør?" sagde han så og rakte ud efter flasken, men trak sin hånd til sig igen, han tog fat i Ethans arm fordi han følte han kunne falde når som helst.

".. Jeg mener, om du kan klare det uden din mor," svarede Ethan og smilede lidt for sig selv. Han trådte et par skridt tilbage og begyndte langsomt at forlade stuen - han gik ud fra, at Austin fulgte ham, eftersom han havde taget fat i ham. "Du ser ud som om, du ikke har det helt okay, Austin, er du okay?" tilføjede Ethan, men hvor andre nok ville sige det med et nervøst udtryk, grinede han i stedet. Han fortsatte hen ad gangen og ind i soveværelset, som indeholdt en 1½ mands seng i sort træ, en kommode og et bord på den ene side af sengen - rummet var i forvejen ikke specielt stort.

Austin fnøs kort og fulgte med ham "Min mor har været død i over to år .. Jeg kan godt klare det" sagde han en smule muggent og så på hans grin "jeg har det fint .." løj han i en vred tone og blinkede med øjnene, og så rundt i rummet, han var blevet en smule sur over den bemærkning med hans mor, det var bestemt ikke noget han brød sig om, han slap så hans arm og sukkede dybt.

"Du kan vel hen finde hen til sengen," sagde Ethan, der havde sænket sin stemme en smule. Pludselig lød den ikke specielt venlig og varm mere, men nærmere lidt fjentlig og kold. Ethan blev stående et øjeblik og holdt øje med Austin, men forlod så rummet for at give den anden lidt ro. Efter hans fodtrin at bedømme, lød det som om, Ethan gik tilbage i stuen.

Austin sukkede og gik hen til sengen, han dumpede ned og side i den og så sig kort omkring, han tog sig kort til hovedet da det slørede for hans øjne, han lagde sig stille ned og fik en smule hjemve *Hvorfor sagde jeg ja?* tænkte han og vendte sig med ansigtet mod væggen, han trak dynen over sig og lagde sig til rette, han besluttede sig for at falde i søvn, da han tænkte han nok fik det bedre når han vågnede, der gik ikke langt tid før han sov som en sten.

Lidt efter stod Ethan atter i døråbningen og så på Austin. Efter at høre på hans vejrtrækning, kunne Ethan høre, at han sov. *Geez, jeg har kun været væk i 10 minutter..* tænkte han for sig selv, mens han listede hen til sengekanten. Han tog blidt fat om dynen og hev den lidt med, så han kunne se den andens hoved, skuldre og hals. Eftersom Austin ikke havde reageret endnu, gik Ethan ud fra, at han var i en dyb søvn. Han satte sig forsigtigt på sengekanten.

Austin lå stille og sov fredeligt og tungt, da han ikke havde fået meget søvn de sidste to dage og alkofolen fik ham kun til at sove endnu tungere.

Ethan tog blidt fat i hans skulder og lagde ham om på ryggen. Hans øjne studerede Austin grundigt i mørket, mens han tog blidt fat om hans hage og skubbede hans hoved en smule tilbage. Det var mørkt i rummet, men Ethan kunne alligvel se udmærket. Han slikkede sig stille om munden, mens han så ned på den anden.

Austin mumlede lavt og var helt slap i kroppen da han stadig sov, han sukkede stille i søvne og drømte diverse ting, som han nok ikke ville huske når han vågnede.

Forsigtigt kravlede Ethan op i sengen og stilte sig over Austin med knæene ned i madressen og albuerne sat på hver sin side lige ud fra den andens skuldre. Han lagde sin ene hånd under drengens hals, og den anden brugte han til at holde hans hoved oppe, så hans hals var mere blottet. Ethan kunne lugte blodet, der løb i Austine åre. Han kunne også lugte alkoholen der var blandet ind i, men det var lugten af blod, der tiltrak ham mest. Han lænede sig forsigtigt ned og lod sin tunge glide over hans hals.

Austin skar en grimasse i søvne og bevægede sig en smule "Ehmm .. " mumlede han svagt og var stille ved at vågne, men halv sov stadig og var ikke i stand til at opfatte hvad der skete.

Ethan åbnede sin mund, hvilket blottede han unaturligt skarpe hjørnetænder. Han håbede bare, den anden var for beruset til at kunne tolke dette som virkelighed i morgen. Uden at tøve borede han tænderne ind i Austin's hals, så blodet begyndte at pible frem. Ethan sukkede lavmælt af nydelse, inden han begyndte at drikke blodet og lod sine øjenlåg glide i.

Austin spærede i det samme øjnene op og gispede "Ah ..Ah .. A-av .. " sagde han og satte armende på hans skuldre og prøvede at skubbe ham væk, han var ikke sikker på hvad der skete, men det gjore i hvert fald ufatteligt ondt "hva-hvad gør du `?! ... St-Stop det " sagde han med en rædselslagende stemme og fik tåre i øjnene, han prøvede at komme væk fra ham, men hans krop var allerede ved at blive svag og hans desperate forsøg på at slippe væk, var nu kun en svag skubben mod Ethans skuldre.

Ethan pressede øjenlågne i og greb hårdt fat i den andens skulder, da han begyndte at gøre modstand. Han havde ikke tænkt sig at slippe sit bytte så let, så bed derfor også hårdere ind i hans hals. Blodet gjorde ham også stærkere, samtidig med det gjorde Austin svagere, så Ethan havde ingen problemer med at holde ham nede.

Austin hulkede lavt og var helt ulykkelig "Slip mig .. Slip mig nu" sagde han i en bedende tone og så ud i rummet med tårfyldte øjne, han havde opgivet at vride sig men holdte fast i hans trøje med et stramt greb som langsomt blev løsere og løsere "S-stop .. " sagde han med grådig stemme og vidste endnu ikke hvad han havde gang i, han vidste kun at det ikke var en god ting og at det gjore forfærdeligt ondt.

Ethan havde ikke i sinde at dræbe den anden og måtte derfor stoppe, inden det blev for sent. Alkoholen i blodet virkede også som en slags forurening, hvilket gjorde det mindre smagfuldt. Han løsnede sig langsomt fra Austin's hals igen og åbnede øjnene. Blodet løb stadig ned ad hans hals og havde gjort sengebetrækket under ham rødt. En stribe blod løb også ud fra Ethan's mundvig og ned over hans hage. Han trak sig lidt mere tilbage, så han kunne se den andens tilstad. Det var tydeligt, at det ikke kunne glemmes igen i løbet af en nat - Ethan kunne se det i den andens øjne.

Austin tog sig til halsen med en rystende hånd og så skræmt på ham "Hva-hvad har du gjort?!" sagde han skræmt og kravlede så langt væk fra ham så muligt, han følte sig svimmel og svag "Monster .. " hviskede han så og kravlede ud af sengen, men væltede ned på knæ i det han rejste sig, han rystede lidt i kroppen og var stadig ufattelig bange, han hulkede stille og ville bare væk, men havde ikke krafter til at rejse sig.

Ethan flugte roligt Austin med øjnene. Det så ikke ud til, at han havde lyst til at gøre noget særligt ved Austin's udbrud - men han ville smage ham igen. Ethan savnede allerede smagen af blod, selvom den var blevet ødelagt af alkohol, men han var ligeglad. Han havde brug for at smage ham igen, selvom han godt vidste, at det måske ville tage livet af Austin, og det kunne han ikke.
Han rejste sig selv fra sengen og gik hen foran den anden. Han så ret forsvarsløs ud, som han kæmpede en svag kamp for at komme op at stå. "Austin.." sagde han lavmælt og gik selv ned på knæ, så de var i samme øjenhøjde.

Austin så ikke på ham men skubbede så hårdt han kunne til ham "Forsvind med dig!!" Skreg han men blev så kvalt i en gråd og ville ikke se på ham, Han havde været så venlig og nu gjore han det her mod ham?!, han fik så kæmpet sig op på benene og vidste at han måtte have noget vand for at genskabe det tabte blod, så meget vidste han da, han fik kæmpet sig ud i køkkenet og hen til vasken, han tændte vandet og drak af vandet, han rystede stadig i kroppen og var en smule øm i halsen, men det var ikke det han tænkte på lige nu.

Ethan fulgte roligt efter Austin ud i køkkenet. Han stilte sig op ad dørkarmen og betragtede den anden, mens han grådet drak vandet fra vandhanen. "Jeg har altså ikke tænkt mig at slå dig ihjel," sagde han i et meget roligt og neutralt toneleje. Mere blod havde udsluppet hans mund og var gledet ned over hans hage i striber. Ethan stod helt stille, mens han så på Austin og slikkede sig lidt om munden - han havde stadig blodsmagen i munden.

Austin stoppede så med at drikke og følte sig en smule bedre tilpas. Han så på blodet som han med sikkerhed vidste kom fra ham " .. Du .. drak mit blod" sagde han usikkert og så stadig på blodet ved hans mund "hvad er du?" spurgte han så bange og tog sig kort til halsen.

"Hvad jeg er, vil du ikke tro," svarede Ethan, der nu havde fjernet sig fra dørkarmen og var på vej over til Austin. "Og det er ikke særlig pænt at behandle sig vært sådan," tilføjede han, mens han tog fat om begge Austin's håndled. Han holdte meget hårdt og stramt, det var noget, Austin umuligt kunne slippe fri af.

Austin mærkede angsten stige igen da han tog fat om hans håndled "Slip mig .. " sagde han usikkert og prøvede at vride sine håndled fri fra hans greb, han prøvede at trække sig væk fra ham da han ikke kunne komme fri "Lad mig gå .. Jeg vil ikke være her mere!" sagde han og prøvede at lyde bestemt, men det lykkedes ikke så godt da hans stemme blev en smuke skinger fordi han blev bange.