Der må være en vej uden om?

Austin stod kort og tænkte over det, men gik så alligevel med *Han virker jo meget rar ..* Tænkte han så stille og så på hans ryg, han var ikke typen der gik med fremmede hjem, men den her gang ville han heller ikke være alene om natten, så hvorfor ikke?, han var jo bare venlig.

Ethan smilede stille for sig selv, mens de gik side om side i retning af hans hjem.

Efter et kort stykke tid stod de begge foran en høj bygning, der indeholdt en masse lejligheder. "Jeg bor på 2. sal.." forklarede Ethan, mens han begyndte at låse døren til bygningen op med en nøgle, han havde fisket op af sin lomme. Da den var blevet låst op, trådte han selv indenfor og holdte døren, så den anden også kunne komme med ind.

Austin så kort på bygningen før han gik ind, Han mumlede et lavt "Tak .. " og en smule genert da han ikke ligefrem kom så tit hjem til fremmede, han begyndte stille at gå op af trapperne og forholdte sig tavs.

Ethan nåde lige at overhale Austin på trappen, så Austin ikke ville gå for langt. "Har din mor aldrig lært dig, at man ikke må gå med fremmede hjem?" spurgte Ethan med et drilsk smil, mens han vandrede hen til sin hoveddør og fik fisket en anden nøgle frem, som han begyndte at fumle med ved låsen.

Austin trak kort på skuldern "Jo, Men .. Jeg tænkte .. altså .. " han vidste ikke helt hvad han skulle svare, han kunne jo ikke bare sige at det var fordi han var flink, det var alle børnelokker og andre pshycopater vel også i starten når man mødte dem, han så lidt på døren og spekulerede så over hvordan min så ud i hans lejlighed..

Ethan lo lavmælt. "Hvis jeg havde haft chancen for at møde hende, skulle jeg nok fortælle hende, at jeg er en meget flink person," sagde han med et let smil om læberne, mens han fik låst døren op og trådte indenfor. Da lyset blev tændt, afslørede det en gang med et par malerier hængende på væggene ellers var der ikke meget andet at se end et tæppe på gulvet. For enden af gangen var der et vindue, og der var to døre i højre væg og to døre i venstre væg.
Ethan pegede på gulvet lige bag døren, hvor han sætte sine sko og hvor, Austin måtte gøre det samme.

Austin nikkede kort og gik med ham ind, han så sig kort omkring før han pænt stilte skoende ved siden af hans "Har du boet her længe?" spurgte han så og så sig kort omkring igen, her var faktisk hyggeligt, sådan så der slet ikke ud hjemme hos ham, der var mere uorden end orden, især fordi hans mor plejede at være den der gjore rent og ryttede op derhjemme.

Ethan trak kort på skuldrene. "Så længe siden er det heller ikke, siden jeg flyttede ind.." svarede han og kradsede sig på kinden. "Det er toilettet," svarede han og pegede på den første dør til venstre. Døren var lukket, så man kunne ikke se ind. "Hvis du får brug for det.. Og køkkenet er derover." Han pegede på nummer to dør til højre, hvorefter han rettede hånden mod den første dør til højre. "- Stuen, og det her.." Han gik et par skridt frem, så han kunne skubbe til døren indtil det sidste rum, som allerede stod på klem. "Er soveværelset," tilføjede han, samtidig med et diabolsk smil fandt frem til hans læber.

Austin gik lidt hen til ham og så ind i soveværelset, han nikkede kort "her er hyggeligt .. " sagde han så og så på ham med et lille smil "Hvis det ikke er så længe siden, hvor boede du så før?" Spurgte han og var ret nysgerrig, men lagde ikke selv mærke til at han hele tiden spurgte om noget.

"Øhm, rundt omkring.." svarede Ethan beskedet. Han var ret overrasket over, hvor nysgerrig Austin var. "Jeg flyttede mest hertil, fordi det passede mine studier.. Du kan sætte dig ind i stuen, så kommer jeg med noget?" tilføjede han og strakte sig kort. Stuen indeholdt et gammeldags tv, der stod mod muren, og overfor det, en letter slidt 3-mandssofa med et tilhørende bord. Så var der en reol med en masse bøger - frilæsning, faglitteratur, dagbøger eller random skrevne ting. Et gulvtæppe, nogle planter og pynt, spisebord med tre stole, og det var det. Mere velhavende var Ethan ikke.

Dato : 3. nov.
Årstid : Efterår
Dag : Tirsdag
Vejr : Mørkt. Solen er endnu ikke stået op
Sted : I et forhøringslokale
Tid : 07.00
Omgivelser : En mandlig betjent, men ellers ingen udover Tanya

"Hør nu! Jeg prøver jo at hjælpe, men du er nødt til at samarbejde hvis det skal fungere!" Vrissede betjenten vredt til den tavse pige overfor sig. Tanya sad stille som en stenstødte og nægtede at sige noget. Hun hørte betjentens stemme som gennem en tåge. Det lød som om han stod meget langt væk fra hende, og ikke stod og nærmest råbte hende ind i hovedet. *Hjælp? Jar rigth. Hvor var du så da der var brug for dig?* tænte hun stille uden at bevæge sig den mindste smule. De havde beholdt hende på stationen hele natten, og hun havde kun fået meget lidt søvn. Der havde været mange forskellige ind og snakke til hende. Blandt andet en psykolog. Hvor havde hun været dum, hende psykologen. Som om hun ville snakke til nogen af de kvajpander, der ikke kunne forhindre et mord i en menneske tom lufthavn...

Austin nikkede stille og gik så ind i stuen, han stoppede lidt op ved reolen og så bøgerne, Han gik så hen og satte sig i sofaen, han lod blikket stille glide rundt i rummet og var helt stille, han følte sig tryg her, der var hverken rod, et flimrende tv og røg der lå tungt i luften.

Ethan fortsatte selv ud i køkkenet, som egentlig ikke var et specielt stort køkkent, men det havde, hvad man havde brug for. Han åbnede køleskabs lågen for at se, hvad udvalget var.
Det meste af køleskabet var fyldt op med alkohol - og rigtig meget endda. Der lå også nogle få madrester, men det var bestemt ikke noget, man havde lyst til at sætte tænderne i. "Hmm.." mumlede han tænksomt til sig selv, mens han udvalgte et par flasker, som til en forveksling lignede rigtig meget almindelig sodavand, men havde en utrolig høj alkohol procent.

Austin tog så en åben bog der lå på bordet, han så lidt ned i den og bladrede lidt frem og tilbage, men holdte hele tiden fingern der hvor Ethan mulighvis var noget til, han lagde så bogen tilbage som den lå før og så sig omkring, han hev lidt op i ærmet på sin trøje så hans håndled kom til syne, hen vred en smule rundt på det og skar kort en grimasse da det gjore en anelse ondt på grund af de blåmærker.

Ethan trådte ind i stuen - eller nærmere listede. Han ville lige se, hvad Austin havde gang i, så han ville ikke forstyre ham. "Men hvad er det ved din far, som gør, du ikke kan lide ham?" spurgte han pludselig ud af ingenting. Han gik hen og stillede den ene flaske på bordet foran Austin; den var åbnet. Selv stilte han sig op ad en en væg. Han vidste ikke, om Austin før havde drukket alkohol - hvis ikke ville han nok blive ramt ret hårdt, når det var første gang.

Austin fik et chok og trak ned i sit ærme "Æh .. øh .. Jeg " han blev kort forvirret og bed sig svagt i læben da han opfattede hvad han spurgte ham om "Hm .. jeg kan bare ikke lide ham " sagde han så og tog fat i flasken som mere eller mindre lignede sodavand, han tog en tår og stilte den diskret men hurtigt fra sig igen og tog hånden op til munden *Alkohol ..* Tænkte han og prøvede at skjule at det kom som et chok for ham, han sank det han havde i munden og så på ham med et usikkert smil.

"Du kan da bare ikke lide ham..?" sagde Ethan og lo kort. Han tog en slurk af sin drik, inden han atter så på Austin. "Har han slået dig, eller var han din mor utro eller noget?" Ethan havde allerede fået på fornemmelsen, at drikken ikke behagede den anden, hvilken han kun kunne grine af inderst inde. Alligevel ville han tvinge ham til at drikke det. "Oh, og jeg håber det er oka.." tilføjede han; hentydede til drikken. "Det var det, jeg lige havde."

Austin holdte kort vejret da han udspurgte ham, han så på drikken "Ehm, Nej, det fint nok .. " Sagde han så og svarede ikke på det andet, han tog fat om drikken og bed sig kort i læben før han tog en lille tår, han ville ikke være uhøflig ikke når han nu havde givet ham lov til at komme med hjem til ham, sådan at han ikke skulle være alene udenfor, Han stilte den så tilbage på bordet og så lidt ned i et tænksomt blik.

Ethan smilede lidt for sig selv. Han vidste, at Austin ville kunne begynde at mærke alkoholen før eller senere - det var bare et spørgsmål om tid, før det slog til. Ethan selv var svær at få til at bukke under på grund af alkohol. Måske var det bare fordi, hans krop var god til at modstå det, eller også var det fordi, han ikke var menneske mere?
Han drak lidt. "Hvad laver du så?" spurgte Ethan den anden for at skifte emne lidt. "Altså.. I din fritid?"

Austiin så på ham og trak kort på skuldern "Jeg skater lidt .. Også udbringer jeg pakker, som jeg tjener lidt penge på " sagde han og tog fat om drikken, han så kort på den før han tog en tår, det smagt nu alligevel meget godt, hvis man så bort fra alkohol smagen "Hvad med dig?" spurgte han og blinkede kort med øjnene, da han fik en underlig fornemmelse i kroppen, men tog sig ikke af den, det var vel bare fordi han var en smule træt "Ehmm .. Hvad er klokken?" spurgte han så.

Ethan så sig lidt omkring i rummet, men var egentlig ikke i stand til at svare på spørgsmålet, eftersom han hverken havde et ur på sig eller hængende. "Den er vel ikke så mange?" svarede han henkastet og trak kort på skuldrene. "Jeg laver, hvad jeg vil," sagde han med et veltilfreds smil. "Men sådan nogle skatere.. Kommer de ikke manget til skade? Har du så ikke mistet meget.. Blod?" spurgte han. Det sidste spørgsmål var ikke helt tilfældigt. Ethan tog endnu en slurk, mens han lod sig glide ned langs væggen, så han i stedet sad op ad den.

Austin så lidt overasket på ham "eh, jo .. Altså jeg ved nu ikke om vi mister så meget blod .. altså .. vi falder da af og til .. Men ikke så vi mister .. blod af det" sagde han så og tog endnu en tår og så lidt på ham, han spekulerede lidt over hvor meget alkohol der var i det her?, men havde ikke tænkt sig at spørger om det.

Ethan fnøs lavmælt. "Det er vel også mest forskelligt fra person til person?" tilføjede han, inden han tog en slurk og havde dermed næsten allerede tømt hele flasken. Han havde hovedet mod væggen bag sig og gabte, ikke fordi han var træt, men han kunne forestille sig, at det kunne Austin være - alkohol havde også den fremragende effekt at kunne gøre folk hurtigere udmattede.

//Hvor længe bliver du oppe ? ^^'//

Austin nikkede svagt og tog en tår da han så han allerede var færdig, han lænte sig tilbage i sofaen, da alkoholen allerede gjore ham en smule kulret "Ehmm .. " sagde han lavmældt og overvejede at lade vær med at drikke mere, selvom han knap nok havde drukket halvdelen, også ville det jo gå til spilde, han tog en lille tår og stilte den fra sig.

//10:30-11:00 Ca. ^^//

Ethan holdte diskret øje med den anden. Det så ud til, at alkoholen så småt var begyndt at tage sin virkning, mens Ethan stadig følte sig helt ædru. "Er du træt?" spurgte han Austin, mens et let smil spillede om hans læber. Han trak benene til sig og lod sine albuer hvilke mod knæene, mens han holdte falsken i begge sine hænder.

//Oka, så smutter jeg lige hurtigt i bad xD Er tilbage om 10 minutter//