Der må være en vej uden om?

Austin stod lidt ude foran døren og kunne ikke få sig selv til at gå, men gik så alligevel lidt ned af trappen, men stoppede igen og lukkede kort øjnene og tænkte, han gik så op af trappen igen og bed sig tænkende i læben, han sukkede så stille og stilte sig foran døren, Han Kiggede lidt på døren før han stille bankede på døren ind til Ethans lejlighed.

Ethan stoppede op, lige da han var trådt indenfor i soveværelset; han var jo ikke rigtigt træt, og det vidste han godt. På dette tidspunkt ville han normalt være udenfor - det var jo det her tidspunkt på dagen, han var mest aktiv. Men på en måde, havde Austin taget al energien fra ham; ikke fordi han var træt, han følte sig mere udmattet. For at slå noget tid ihjel besluttede Ethan at tage sig et bad. Han fortsatte sin vandren ud på badeværelset, hvor han tændte for vandhanen. Et karbad skulle nok kunne hjælpe på det, og lyden af rislende vand begyndte nu at kunne høres i hele lejligheden.
Der blev banket på døren, og Ethan så sig nysgerrigt over skulderen - ud i gangen. Kunne det være Mortimor igen? Nej, det var ikke Mortimor. Det kunne Ethan tydeligt høre på den måde, der blev banket på. Måske posten.. men så vidst Ethan vidste, blev der ikke delt post ud midt om natten. Han begyndte så småt at spekulere over, om han skulle lukke op eller lade være; måske var det bare en fuld alkoholiker, der ledte efter et sted at overnatte? - Alligevel besluttede Ethan at gå ud og finde ud af, hvem vedkommende var, mens han lod badekaret fylde sig selv op.
Da han åbnede hoveddøren, blev han ret så overrasket over at se, at det var Austin. ".. Har du glemt noget?" spurgte Ethan neutralt, mens han så på den anden. Han kunne ikke finde nogen forklaring på, at han var vendt tilbage. Måske var han bare kommet for at gøre gengæld?

Austin fik et lille chok da døren gik op og så på ham, han bed sig diskret i læben og rystede lidt på hovedet "Nej, jeg har ikke glemt noget ... " Sagde han så og turde næsten ikke spørge, Han så lidt ned og tøvede lidt " Må jeg gerne blive?" spurgte han forsigtigt og så ned på sine sko,Han var mest bange for et nej, han ville jo gerne blive hos Ethan også selvom han havde bidt ham.

Ethan så lidt på ham uden at svare. Vandet løb stadig ned i karet, hvilket han kunne svagt høre, fra hvor han nu stod, men det ville tage noget tid, før det var helt fyldt op. "Har du ikke noget bedre at tage dig til?" svarede han beskedent, selvom han var da glad, for at Austin var kommet tilbage.. Sådan da. Egentlig havde han ikke brug for ham mere. Han havde fået, hvad han i første omgang kom efter, og selvom det ville havde været bedst, han havde dræbt ham med det samme, var der noget inden i ham, der havde fået ham til at stoppe.

Austin så op på ham og sukkede stille "Jo, det har jeg vel .. men jeg vil gerne blive her?" sagde han så og kunne godt lide Ethan selvom han havde gjort ham ondt, han havde jo alligevel passet på ham, altså han gav ham da et sted og sove, og han var hverken død eller tæt på at dø? han havde heller ikke ondt nogen steder udover at han var en smule øm i halsen.

Ethan gned sig kort over panden med sin ene hånd. "Godt så.." svarede han og trådte til side, samtidig med han skubbede blidt til døren, så den åbnede sig mere, og derved give plads til at Austin kunne komme ind. "Men jeg håber ikke, du har noget i mod, jeg lige tager et bad," tilføjede han og pegede over sin skulder med tommelfingeren, mod badeværelset.

Austin nikkede som tak og gik ind, han stilte skoende samme sted som før og så på ham "nej, jeg skal da ikke stå i vejen for din hygiejne(staves)?" sagde han og så sig kort omkring igen, han gabte kort og var faktisk utrolig træt nu han mærkede efter, det havde været en hård nat ind til vidre.

Ethan lukkede døren efter ham. "Med mindre du havde tænkt dig at deltage?" tilføjede han, hvilket fik hans ellers så legesyge smil til at vende tilbage. Ethan mente det dog ikke seriøst, og han vidste godt, at Austin højst sandsynligt ville afslå 'tilbudet', men han kunne ikke lade være. Det var bare sådan, han var, og så var han også ret god til at holde masken, så det så ud til, at han mente det.

Austin så forbavset på ham og rødmede bare ved tanken "Øh, .. Altså .. Nej tak" sagde han så usikkert og så væk, hvorfor spurgte han dog om sådan noget, han sank kort og knugede hænderne "Jeg går ind i stuen .." Sagde han hurtigt og gik hurtigt ind i stuen og satte sig, han ville helst ikke se hans drilske smil over at han rødmede og var derfor flygtet ind i stuen, han sukkede stille og trak benene ind til sig.

"Fint fint, føl dig endelig velkommen nok til at se, om der er noget i tv'et, du gider glo på," råbte Ethan efter ham, mens han lo lavmælt for sig selv. Det var egentlig på en måde ret hyggeligt, at han ikke skulle tilbringe endnu en aften alene hjemme. Det var næsten som at havde fået familie igen - næsten.
Ethan gik ud på badeværelset igen, hvorefter han lukkede døren efter sig. Karet var næsten fyldt nok op, så han hældte noget sæbe i, som begyndte at boble op på grund af det vand, der var i bevægelse. Bagefter stilte han sig hen foran det lille spejl, der var gået lidt i stykker i kanterne og som hang over vasken. *Hvorfor kom han tilbage..?* Ethan lænede sig forsigtigt ind mod spejlet og blottede sine spidse hjørnetænder. Hvor mange mennesker havde han mon slået ihjel med disse mordvåben..? Han prøvede frustreret at ryste tankerne ud af hovedet, men det var som om, de hele tiden vendte tilbage.

Austin så på fjernbetjeningen da han sagde det og tog den så og tændte for fjernsynet, han så ikke særligt tit tv og vidste ikke rigtigt hvad der var værd at se, han skiftede hele tidne kanal men stoppede straks da han kom til en kanal hvor der var noget med skatere, han lavede en kort grimasse da en skater faldt midt i et trick, han lænede hovedet mod sine knæ og så nysgerrigt på tv'et.

Ethan spekulerede lidt over, om Austin mon havde en ide om, hvad han var, og hvis Austin vidste det, om han så vidste risikoen ved at komme tilbage? Han trak kort på skuldrene, mens han fik slukket for vandet. Egentlig gad han ikke tænke så meget over det; han gad faktisk slet ikke tænke over de ting mere. Det, der var sket, var bare sket, og sådan var det.. Skæbnen var en besynderlig ting.
Han fik taget sit tøj af og lagde det ned i en hvid, halvt om halvt ødelagt vasketøjskurv, inden han trådte op i karet. Vandet var dejligt varm mod hans ellers veltrænende krop - som jæger måtte han jo holde sig i form. Han fik langt sig ned og lukkede stille øjnene i. Det var øjeblikke som disse, han virkelig satte pris på.

//Skal lige spise ^^//

Austin slukkede så tv'et da programmet allerede var færdigt, han sukkede og lagde fjernbetjeningen fra sig, han så sig lidt omkring og rejste sig så, han så lidt på de forskellige ting der var i lejligheden og tænkte lidt, han stoppede ved en bogreol og trak en bog ud og kiggede kort på den før han satte den tilbage, han gik så ud af stuen og ind i køkkenet, han så sig lidt omkring og åbnede så køleskabet, men der var kun alkohol, eller han regnede med at det var alkohol, han sukkede stille og lukkede det igen, han kravlede så op på køkken bordet og åbnede et køkken skab og kiggede efter noget mad, men der var intet *Hvorfor har han ikke noget mad?!* tænkte han irriteret og hoppede ned fra bordet, han gik så ud i gangen og så lidt på døren til toilettet, han gik så stille ind i soveværelset og fik øje på blodet på sengen, han holdte kort vejret og skyndte sig ud igen, han lukkede døren og gik ind i stuen, han fandt så en lighter og tændte et starinlys der stod på bordet og satte sig i sofaen "Hmm .." sagde han kedsomligt og legede lidt med lyset, han fik så uheldighvis sat i ild til noget af sit ærme og gispede "ild!" råbte han forskrækket og viftede med ærmet "Sluk så .. sluk nu" sagde han panikslagende og løb i panik ud på badeværelset og hen til vasken, han tændte vandet og proppede ærmet ind under vandhanen.

Ethan så overrasket op, da døren pludselig blev åbnet, og Austin kom ind - tilsyneladende i et hurtigt tempo. Han satte sig lidt op og så spørgende over på den anden, som åbenbart var travlt optaget af at få slukket en mindre ildebrand, der var blevet påsat hans ærme. "Hvad sker der?" spurgte han forvirret. Heldigvis var vandet ikke synligt, da det var dækket af sæben.

Austin slukkede vandet da der ikke længere var ild i hans ærme, han smilte uskyldigt og vendte sig om " .. jeg tændte et starinlys" sagde han så og viste sit ærme "Undskyld .." sagde han mens han så ned, Han skyndte sig så hurtigt ud og lukkede døren efter sig, han ville ikke forstyrre ham i hans bad og havde derfor valgt at gå *bare han ikke er sur ..* tænkte han og gik ind i stuen og slukkede starinlyset.

Ethan sad lidt uden at sige noget, mens han prøvede at fatte, hvad der lige var sket. Da det så gik op for ham, begyndte han lavmælt at grine for sig selv og tænkte, at det nok egentlig ikke var så venligt at gå i bad, når man havde fået gæster. I stedet steg han op ad badet igen og greb et mindre håndklæde, som han viklede omkring sit liv. Han lod vandet i karet være, hvis han skulle få brug for det senere, og så var det et spild bare at hældede ud, tænkte han.
Ethan var stadig meget våd, da han forlod badeværelset, hvilket gjorde han satte våde fodaftryk, hvor han gik. "Du ligner altså ikke lige umiddelbart en pyroman.." påpegede Ethan med et let grin, da han stod i døråbningen til stuen og så på Austin.

Austin så på ham og så han kun havde håndklædet om sig, han sad kort bare og kiggede uden at sige noget, han rødmede så kort og så væk "Ehm, Det er jeg heller ikke .." svarede han så og så på sit ærme som var blevet helt sort og var brændt godt af.

Ethan lo kort, da han så fik øje på, at Austin rødmede. "Havde du også tænkt dig at blive natten over? For jeg ved ikke hvor meget plads, der er at sove på," sagde han, mens han gik hen og stilte sig ved siden af Austin, der sad i sofaen. Der var et eller andet over ham, der fik Ethan til hele tiden at søge hen til ham, men hvad kunne han ikke helt sætte ord på. "Og tror ikke, at du nu får lov til at flytte ind for resten af dit liv.." tilføjede Ethan, men smilede dog en smule for ikke at blive helt seriøs. Og selvfølgelig ville Austin dø før ham selv, kom han lige til at tænke på, hvilket pludselig gjorde ham ret deprimeret og gav ham et trist udtryk i øjnene. Det havde fået ham til at tænke på hans lillesøster.

Austin så ikke på ham og så bare væk "Kan godt sove på sofaen .. hvis jeg må være her natten over for dig?" sagde han og så op på ham, han kiggede så lidt forbavset på ham da han så helt trist ud "Ethan? er du okay?" spurgte han så, han havde lige smilet og nu så han pludseligt en smule trist ud.

"Ehm, ja," svarede Ethan tomt, inden han fik taget sig sammen og rystede kort på hovedet for at komme til sig selv. "Det gør ikke noget.. Du kan vel ligeså godt få sengen at sove i, bare du lader mig få noget tøj først," sagde han til den anden. Ethan forlod stuen, inden Austin kunne nå at svare, og fortsatte ind i sit soveværlse, hvor han iførte sig undertrøj, en lidt for stor t-shirt og et har løse jogginbukser. Derefter gik han tilbage i stuen, hvor Austin stadig sad.

Austin så på ham og skulle til at svare, men så var han væk og han sukkede stille, han så så på ham da han kom tilbage med tøj på.