Trist dag ):

Efter kattene havde leget med nikita, kom de springede hen til Zofie og de tog fat men blidt i hendes fødder og begyndte at trække hende rundt. Nikita så på og så gik hun hen til Tazz "Hvad kan jeg hjælpe med, hvis du har brug for en ekstra hånd."

Zofie grinede lidt og syntes at det var sjovt. Tazz smilede sødt til hende og grinede lidt "kartoffeler skal lige op og koge først før vi går videre" sagde hun venligt og gjorde klar til at skære grønsagerne

Nikita stod og kiggede nysgerrigt på hende hvad hun lavede og gjorde. Kattene lege videre med Zofie, men Zasfire så noget mere interesant, den sneg sig hen imod Nikita og tazz, og så på det køkkenbordet, sprang den lydløs op og tog fat i den ene bøf, og stak af med den uden at den blev opdaget. Der begyndte at lugte af stegt kød, i lejligheden. "Hvorfor lugter der af stegt bøf, du er da ikke begyndt at stege bøffer ikk??" Kiggede undrende omkring sig.

Tazz skyllede stille grønsagerne og Zofie kiggede efter katten "misser" sagde hun og vendte sig om og rakte hånden efter den og pegede stille hen mod den og Tazz snussede stille ind og kiggede på sine bøffer "hey der mangler en bøf" sagde hun stille og kiggede den vej Zofie pegede og så katten havde den ene bøf ved sig og grinede lidt

Fordi den jo er lavet af flammer og af varme, var bøffen grillede, eller resterne af den. Der lå et par kødstumper på gulvet, og den så dem, og tog dem straks i munde, og lod som ingen ting, og den kiggede bare nysgerrigt på Tazz, som om intet var hængt. Nikita kiggede omkring. "Har du set hvor den sidste er?"

Tazz rystede stille på hovedet "Neej har iik set den ved iik lige hvor den er" sgde hun stille og lade grønsagerne på bordet og Zofie sad bare og grinede over katten "Misser" sagde hun stille og sat sig på alle fire og kravlede over til den og krammede den blidt.

Så mærkede tazz noget koldt ved benene, og Icebella var på vej op af benet på Tazz. Den havde ikke kløerne ude. Den havde blikket stift imod grønsagerne, og hun kunne tydelig se at den prøvede at få fat i grønsagerne. Nikita så ikke hvad icebella lavede, hun holdte øje med Zofie og katten der.

Tazz rystede på hovedet til den "Nææ du har fået" sagde hun stille og tog den op og sat den ud til madskålen. Zofie kiggede lidt op på sin mor og rakte arme op og Tazz tog hende stille op og gik ud til grønsagerne igen.

Nikita stod og kiggede på zasfire, og zasfire stod helt stille og kiggede på hende. "Nu ved jeg hvor bøffen er, han har spist den." Hun så strengt på katten, og den begyndte blive urolig. "Du ved godt du ikke skal tage mad du ikke må." Så tog hun fat i den og satte den ind i et andet rum og lukkede døren. "Den er altid en ballademær når der er nye folk her" Smilte til tazz. "Hvad skal jeg hjælpe med"

Tazz grinede lidt og sat Zofie på køkkenetbordet og begyndte stille at skærer grønsagerne og Zofie tog noget salat og gnasket stille i det "Du kan se til kartoffelerne om de koger" sagde hun stille og smilede sødt til hende.

Nikita gik hen til kartoflerne, og så at de kogte. "De koger, ellers er jeg blind," Hun holdte lige en pause. "Skal de ha højere eller lavere temperatur, jeg kan få dem til dem lige så let som ingen ting." Smilte tilbage til Tazz.

Tazz smilede sødt til hende "Du skal bare skue ned på 4 så de kan stå og små koge" sagde hun venligt og Zofie spiste stadig af salaten og grinede lidt.

Uden hun overhoved ændrede på knappen til komfuret, faldt temperaturen på kartoflerne til den rigtige. Men efter nikita havde betragte kartoflerne skruede hun ned alligevel. Mumlede for sig selv. "Så behøver jeg ikke at bekymre mig om det"

Tazz vendte sig stille om "Hey du skal gøre som jeg siger ellers bliver de iik kogt rigtig" sagde hun stille og rystede lidt på hovedet. Zofie kiggede på Nikita og rakte armene frem "Moster" sagde hun stille

"De kommer til at holde den temperatur som de er på nu, det kan jeg forsikre dig. Se de koger lige så fint videre som de skal. Jeg har ikke en skid forstand på hvad tallene på knappen betyder, jeg bruger altid min evne når jeg laver mad." Hun bukkede sig ned til Zofie og tog hende og krammede hende.

Tazz rystede lidt på hovedet og smilede bare og vendte sig stille om og skær stille videre. Zofie krammede hende igen og puttede sig ind til hendes skulder og gned sig lidt i sine øjne og kiggede lidt på kartoffelerne.

Nikita smilte til Zofie, og kyssede hende blidt på panden. "Jeg tror hun er ved at være søvnig, men hun har i hver tilfald lavet en masse, og leget rigtig meget med kattene." Icebella lå på jorden lige foran Tazzs fødder, og lå og halvt sov.

Zofie gned sig lidt i øjne igen og kiggede stille på nikita og puttede sig ind til hende. Tazz smilede venligt "jaa det tror jeg oqså hun er men hun skal bare lige ha lidt at spise først" sagde hun stille og blev færdig med grønsagerne og tog bøfferne og krydde dem lidt

"håber at maden er snart færdig for jeg er godt nok ved at sulten" Nikita mærkede sin egen mave rumle, og sagde lyde. "Og det lugter rigtigt lækkert"

Tazz kiggede venligt på hende og lade bøfferne på panden "Jaa ca 10 minutter så vi kan lige dække bord" sagde hun sødt og nussede Zofie's kind og hun gned sig lidt i øjne og vred sig lidt "Men du er joo en dæmon så du kan da iik blive mæt af det her" sagde hun stille.

"jo, jeg bliver mæt af det, ved ikke hvorfor." stod lige og tænkte eftertænksomt. "Måske fordi jeg ikke er en hel almindelig dæmon som alle andre, så tror jeg godt at jeg kan, men jeg ved ikke hvorfor, for jeg ved ikke ingen gang hvad jeg er." Smilte et sørgmodig smil. "Men jeg bliver kaldt for dæmon, så er det vil det jeg er, men jeg har endnu ikke set andre som ligner mig endnu" Kiggede på Tazz. "Har du?"

Tazz stod lidt lidt tænkte og vendte stille bøfferne "neej det har iik men jeg kender hellere iik så mange dæmoner" sagde hun stille og smilede sødt til hende og kildede Zofie og hun grinede sødt og vred sig lidt

"Nej men jeg har mødt mange dæmoner, men jeg har hverken hørt eller set nogen der er som mig, så jeg tror ikke at jeg er en normal dæmon" Nikita så ned på Zofie som vred sig da hun blev kildet, og hun kunne næsten ikke lade vær med at smile af hende.

Zofie krammede Nikita og smilede "moster" sagde hun kærligt imens. Tazz smilede sødt "hey jeg syns det er fedt at du iik er som alle andre" sagde hun venligt og vendte bøfferne igen

Smilte til Zofie og derefter op til Tazz. "Ja det er lidt kedeligt at være som andre, men alligevel kan man komme til at savne det, jeg oplevede jo at være normal i ca 12 år, før min krop begyndte at udvikle mig." Så sørgmodig men da hun så ned på Zofie, smilte hun igen. "faktisk ville hele min krop havde udviklet sig, men jeg fik stoppet det næsten."