Trist dag ):

Zofie gned sig lidt i øjne igen og kiggede lidt af kattene "misser" sagde hun stille. Tazz smilede sødt til hende "jaa okii men jeg syns du er sød og en god ven lige meget hvorn du ser ud søde" sagde hun sødt og kiggede lidt på hende og derefter på Zofie

"Ja man skal aldrig bedømme en bog på omslaget" Kattene kom hen for Nikitas fødder og miavede op til Zofie, og icebella prøvede at klatre op af benet på nikita, og Zasfire fulgte lige efter på det andet, og de kom holdte sig fat ved hoften så de var næsten oppe ved Zofie.

Zofie grinede da hun så kattene og klappede i hænderne og rakte hænderne ned til kattene. Tazz smilede sødt og vendte bøfferne igen "neej det skal man iik" sagde hun sødt og kilde Zofie igen og Zofie grinede mega sødt

Nikita satte Zofie ned, og kattene sprang straks ned til hende. Nikita fandt tallerkner og alle de andre ting der skulle dækkes op med. Hun stod og så på det. "Der er noget der mangler." Havde hånden ved hendes hage og tænkte meget hårdt. "når ja der mangler jo stole til bordet, så er vi jo nød til at stå op og spise. Jeg skulle nok ha skaffet nogle stole nået før, ikk??"

Zofie begyndte at kælede og nussede kattene og hyggede sig fint med dem. Tazz smilede sødt til hende "vi kan da bare sidde på gulvet det gør iik noget" sagde hun venligt og vendte bøfferne igen og trykkede lidt på dem for at se om der kom blod ud af dem.

"Okay fint nok" Så stod hun tænkte sig om "Eller så kan jeg dette" Smilte så tog hun hænderne ud og det var som om hun formede noget med hænderne. To klumper af is lå på gulvet, og hun begyndte at forme dem, så de var stole. "det var bedre. Sådan der og du har jo stadigvæk den beskyttelses formelar, så du bliver ikke generet af dem at de er lavet af is."

Tazz kiggede med store mens du gjorde det "hey det vil jeg oqså kunne" sagde hun sødt og grinede lidt og Zofie grinede lidt og kravlede over til stolene og stillede sig stille op af den ene så hun stod på fødderne

Nikita gik hen til hende. "Vil du gerne op Zofie" Zasfire sprang straks op på en af stolene, og nikita opdagede det, hun så bare strengt på katten, og først ignoreret katten hende, men så kunne den ikke klare det mere og så sprang den ned igen.

Zofie kiggede stille på hende og rakte sine arme op til hende. Tazz smilede sødt og vendte lige hurtigt bøfferne og kiggede lidt til kartoffelerne og smilede lidt "der er snart mad" sagde hun venligt.

"Det lyder godt" Nikita satte Zofie oppe på stolen. "Så ikke noget med at falde ned, vel??" Nikita gik hen til Tazz,"Er der noget jeg kan hjælpe med?"

Zofie lagde sine hænder på bordet og sad og sagde små søde baby lyde. Tazz smilede sødt "Du kan sætte salaten og bøfferne ind så kommer jeg med kartoffelerne og sovsen om lidt" sagde hun venligt og tog en gryde til og begyndet at lave en sovs.

Hun nikkede til hende. "Okay" Hun gik hen tog tingene og satte dem på bordet. Og så på Zofie og smilte til hende. og så gik hun op til Tazz igen, "Er der andet jeg kan hjælpe med"

Zofie blev helt glad da hun så maden og sad og hoppede lidt. Tazz smilede sødt og lavede stille videre på sovsen og slukkede stille for kartoffelerne "Neej bare sæt diq ind så kommer jeg om lidt" sagde hun venligt og lavede sovsen færdig og slukkede for den og hældte vandet fra kartoffelerne.

Nikita satte sig ned, men hun sad urolig og ubekvem, og kunne ikke slappe af. Nikita var ikke vant til at andre lavede ting for hende, jo kun mænd som hun havde forført. Men ikke en ven, som gjorde ting for hende. Ikke fordi hun ikke havde venner før som gjorde ting for hende, men det har aldrig været i hendes hus, og hun følte at det var hende som skulle lave tingene til gæsten. Hun rejste sig op igen og prøvede at se om hun kunne lave noget, og man kunne tydelig se at hun stod der og følte sig akavet.

Tazz kom stille ind med kartoffelerne og sovsen og smilede til hende "Bare sæt diq ned og slappe af" sagde hun venligt og sæt tingene på bordet og Zofie sad bare "Mam mam mam mam" sagde hun på sin lille søde måde og sad og hoppede lidt.

Så satte hun sig ned igen. "Undskyld at jeg er sådan, jeg er bare blevet opdraget til at det er mig som laver tingene for gæsterne i mit hus, sådan lærte i hver til fald min plejemor mig. Men det er noget jeg har lært for en anden tid i 1650erne, og der var det altid tjenestefolket der lavede tingene, og hvis de ikke var der, så skulle ejeren af huset gøre tingene." Smilte til hende. "På nogle områder er jeg lidt gammeldags"

Tazz smilede sødt og sæt sig stille og hælet lidt mad op til Zofie og skar det ud "Det er okii for jeg er oqså opdraget sådn så det skal du iik være ked over" sagde hun venligt og tog lidt mad selv og Zofie sad bare og spiste lige så stille.

Nikita tog straks sulten madet på sin tallerken, men hun spiste pænt selvom hendes mave knurrede og var pænt utilfreds. og da hun havde spist en mundfuld, så tørrede hun sig om munden. "Hvor er du egenligt opvokset henne?" Så spørgende på hende. Tazz kunne tydelig mærke en kat som strøg forbi hendes ben.

Tazz smilede stille og rolig og hjalp Zofie lidt med købet og smilede til Nikita "mange langt her fra men jeg kan iik helt huske hvor da jeg løb væk der fra da jeg 15 for der blev jeg forældreløs" sagde hun stille og kiggede lidt ned og trak vejret dybt "Du behøvede iik at spise så pænt bare se Zofie" sagde hun og grinede lidt og der lå mad rundt og Zofie og Tazz grinede lidt af det.

Nikita grinte af Zofie. "Nej men man behøver ikke at spise sådan der som hende" Hun sad lidt og tænkte. "Savner du egenligt nogensinde hjem, altså det hjem du flygtede fra?" Hun var nysgerrig men hun ville ikke genere hende hvis det var noget hun ikke ville tale om.

Tazz grinede lidt og Zofie spiste bare videre og kiggede mærkelige på dem fordi de grinede "Jaa det gør jeg for der er mine barne ting og mine søsters er der oqså men hun er desvære oqså død så på en måde vil jeg iik tilbage" sagde hun stille og spiste stille videre.

Hendes nysgerrighed var vakt, men hun måtte passe på hun ville ikke gøre hendes trist. "Mit barndomshjem eksistere ingen gang mere, det blev revet ned efter nok" Hun sad lige og tænkte. "Efter nok 60 år eller sådan noget, men herregården jeg blev født i og hvor min mor boede eksistere stadigvæk, jeg mener at min familie eller slægt lever der stadigvæk, men jeg er selvfølge ikke en del af den, da jeg jo blev født var jeg jo en bastard, fordi min mor havde født mig ud for ægteskabet, og jeg tror just ikke hvis jeg kom der op og sagde at jeg var en del af deres familie, så tror jeg ikke at de ville tro på mig, ikk??" Smilte til hende.

Tazz smilede sødt "neej det tror jeg heller iik da du er dæmon og vi væsner skal passe på med hvem vi snakker med" sagde hun venligt og Zofie da bare og spiste og gned sig lidt i øjne og Tazz spiste stille og rolig videre.

"Når ja ude over det, men stadigvæk selvom hvis jeg var helt normal, så tror jeg ikke lige frem de ville tage mig til sig" Begyndte at spise videre. "har du ellers haft nogle kæreste ude over ham vampyren som du har fået zofie med?"

Tazz smilede stille "måske ville de, måske iik" sagde hun venligt og spiste videre "Neej havde kun ham varulven" sagde hun og grinede lidt Nikita havde glemt at det var en varulv hun havde fået barn med.