Alle hader karma ..

Caden blev stående imens David klatrede op af ranken i fald han skulle miste sit greb. Han sørgede for hele tiden af have et mentalt ånd med den så han kunne holde øje med dens stabilitet. 'Av!, lad vær med at træd på mig!' Jamrede den på sit syngende sprog. Han lo og svarede den 'Det var jo det jeg sagde ville ske, jeg lover at reparere alle de knækkede grene og blade'. Det var den åbenbart godt tilfreds med for den tav. Han holdt meget af at konversere med planterne (selvom det muligvis gjorde at han lignede én der var undsluppet psykiatrisk afdeling), de havde altid noget og snakke om - specielt træerne fra skoven. Hvis der skete noget i den ene ende af skove, ved alle træerne det på få minutter og det er altid nøjagtigt. En nem måde at skaffe sig information.

David kravlede stille op og koncentrerede sig kun om at komme op til vinduet, da han var sikket på at hvis han bare fokuserede på en anden ting ville han falde ned. han så lidt på grenene han tog fat i. da David næsten var kommet op så han ned mod Caden fordi han syntes det det virkeligt underligt han bare stod dernede. han så så hvor langt der var ned og stivnede i hele kroppen. der var egentligt ikke sygt langt. der var ca 2,5 meter ned, men det var altså meget for David, da han var ekstremt højte skræk åbenbart. han klamrede sig til grenene og turede ikke røre sig ud af stedet. han så skrækslagen ned på jorden.

Caden bemærkede Davids holdning ændre sig og blev med ét vagtsom. David vendte hovedet for at kigge ned og frygten stod malet i ansigtet på ham. "Hvorfor stoppede du.. er du okay?" spurgte han bekymret og gik tættere på så han stod lige under David.

David stirrede ned på Caden og var som forstenet. han klamrede sig til grenene og det var tydeligt han ikke var okay "der..der..er l..langt ned" stammede han med en rsytende stemme og det så ikke ud til David hverken turede at kralve op eller ned.

Caden prøvede på ikke at smile over dæmonens hjælpeløshed (det ville have været ondt af ham) og lagde hovedet let på skrå med ansigtet i alvorlige folder. "Skal jeg komme op?" spurgte han men han var ikke hlt sikker på hvordan han skulle gøre det uden at ødelægge hans have mere end han allerede havde.

//skal lige spise//

David sank en klump og så lidt op md vinduet "Caden...hjælp mig" bad han blot uden at svare på hans spørgsmål sådan helt direkte. han så bedende ned på Caden og bed sig hårdt i læben. afstanden fra jorden havde afskrækket David's krop så meget at han ikke kunne røre sig ud af stedet. ligemeget hvir meget han prøvede på at få sin krop til at lystre virkede det ikke og det irriterede ham faktisk ret meget, da han ikke brød sig om at være kujon agtig og svag over for andre

"Erhm.." sagde han usikkert. "Jeg er ikke helt sikker på hvordan" måtte han indrømme. Han tog sig til hovedet med rynket pande og forsøgte at tænke hurtigt så David ikke behøvde udholde mere af sin frygt en højst nødvendigt. "Altså~" sagde han langsomt. "Jeg kan jo altid be ranken im at hejse dig ned igen?" Det var vel et forsøg værd, han håbede bare at planten stadig var villig.

David sank stille en klump og klamrede sig forsat bare til grenene "gør hvad du kan...jeg vil bare ned" sagde han stille og bed sig hårdt i læben. han kunne mærke han var ved at blive træt i armene og det foruroligede ham ret meget, da han var meget bange for at falde ned. han så lidt op mod vinduet og bed sig meget hårdt læben *jeg vil ned nu...Caden hjælp mig ned* tænkte han og kom med et lille piv.

*Shit jeg var ikke klar over han var så bange for højder*

Han hviskede hurtigt i skiftevis høje og lave toner til ranken og bad den ganske pænt om den ikke ville bøje sig ned så David kunne komme ned uden at skulle falde ned, men planten fnøs (ja det kan planter faktisk) og sagde med en hvislen i bladene at 'Det må drengen selv klare'

Han bandede lavmældt for ikke at gøre David mere nervøs og overvejede et kort øjeblik at true den med at hive den op i roden men det ville ikke ligge i god jord hos plante-dronningen. Han sukkede og kiggede op mod David med et frustreret udtryk malet i ansigtet på ham.
*Hvad fanden skal jeg [i]nu gøre?*

David så kort ned mod Caden og kunne godt se han ikke havde fundet nogen løsning. han så så op mod vinduet og rystede stille på hovedet. han samlede alt den mod han havde sammen og slap med sin ene hånd, hvoefter han greb ud efter en ranke lidt længere oppe. han strammede grebet om ranken og prøvede virkelig alt hvad han kunne at komme videre op. hele hans krop rystede af ren skræk for at falde ned. han tog en dyb indånding og træk sig lidt op af, men da han kunne mærke han ikke var sikker i sin bevægelse klamrede han sig igen fast til rankerne.

"Fuck" bandede han da han så Davids ret så ricikable forsøg på at komme længere op. Han vendte opmærksomheden tilbage mod planten med øjne der brændte af frustration og vrede af plantens stædighed der gik ud over David.
'Hør her plante' han hvæsede det sidste så nedladende som mulig. De hadede det. 'Hvis du ikke hjælper ham op til det vindue lige nu' han prikkede til den nederste del af ranken der gik ned under jorden. 'Hiver jeg dig op i roden og så må dronningnen selv vurdere om hun stadig har tilid til mig!'
Planten hvæsede arrigt af ham men gav sig til sidst. Den skød endnu længere op så David kom til at befinde sig lige under vinduet.
Caden skulede stadig af planten. Han ville ikke sige tak.

David så lidt ned mod Caden og ønskede han ville finde en løsning. han fik et stort chok da planten pludselig voksede op af og han klamrede sig så tæt på ranken som muligt. han så så lidt op og stirrede på vinduet. han tog en dybindånding og tog stille fat i kanten på vinduet, med en hånd af gangen og træk sig forsigtigt ind af vinduet. han dumbede ned på gulvet og beskyttede sit hovede for ikke at komme tilskade. han rejste sig så stille op og så lidt ud af vinduet "jeg går ned og...og låser op" rbte han nervøst ned til ham og skyndte sig så neden under. han så hunden som løb mod ham af glæde, men undveg den da han jo lige skulle låse op. han stoppede ved døren og lage først nu mærke til hvor meget hans krop rystede. han låste så døren op og åbnede den stille.

"Shit, er du okay?" spurgte han bekymret da døren åbnede og afslørrede en rystende David. Hunden stormede ham i møde og han bøjede sig ned for at ae dens hoved men tog ikke blikket fra den rystende David. "Har du brug for at side ned eller noget sådan noget? Et glad vand? Musik? Toilet?"
*Okay den sidste var måske ikke det mest geniale..*
Han trådte ind af døren og beundrede tavst husets arkitetkur.
*Ikke dårligt*

David nikkede stille og vendte blikket ned. han havde det nogenlunde fint, udover han havdee det som om hele hans krop var gået i chok. han så på Caden igen og smilte kort da han sagde toilet "jeg tror bare jeg skal slappe lidt af" sagde hn stille og så ned på hunden. hunden logrede glad med halen og det var tydeligt den var fuld af eniergi og meget glad. huset minede meget o en kunstværk, men der hang også mange kunstværker rundt omkring. han åbnede et lille skb i gangen og tog en kasse med hundemad i og helte lidt ned i hundeskålen. hunden begyndte med det samme at spise.

Caden elskede kunst men havde ingen forstand på dens historie overhoved. Hele hans lejlighed var malet i orange og sorte hvirvlende mønstre og var fyldt med planter og blomster. Kreativiteten fejlede i hvert fald intet hos ham. "Skal vi sætte os ind i stuen?"


//når jeg svarer på din er det nok den sidste for i aften, er mega træt:)//

David så på ham og nikkede stille til det han sagde "kan vi godt.." sagde han stille og gik ind i stuen. som også var et stort kunstværk. der var højt til loftet og moderne møbler. kunst hændene på væggende og væggen mod havet var et stort vindue så der var den smukkeste udsigt til havet.


//okay sov godt så ^^//

Han satte sig i sofaen og betragtede det inspirerende rum. Man kunne dømme meget af en person på hans hjem og synet skuffede ham ikke. Han smilede og gav sig til at klø hunden bag øret der havde sat sig foran ham.
Han kiggede op mod David og lo.
"Har du det bedre? Er der noget jeg kan gøre?"

//Takker;) i lige måde//

David rystede stille på hovedet og smilte stille "jeg har det fint..tak" sagde han stille og satte sig ned ved siden af. han prøvede alt hvad han kunne at skjule at han stadig rystede over hele ktoppen og at han stadig var i en firm for chok. han så på hunden der tydeigvis nød at blive kløet og smilte lidt af synes af den kælende hund. David lænede sig stille tilbage og træk benene op til sig.

//selv tak ^^//

Han var ikke overbevist men lod David være. Han kiggede nysgerrigt rundt i stuen imens hans tanker svirvlede om den sidste times hændelser. Det havde været en begivningsrig dag, så meget kunne siges. Han havde faktisk glemt alt om sit sårede ben der stadig sveg en smule. Han hev det sorte bukseben op og bandede lavmældt af synet af en begyndende infektion.
Great
"Erhm..." sagde han en genert over at skulle spørge om noget så...humant. "Har du npget sårrensende?"

David så ned på Cadens ben og stirrede lidt på såret "øhm...ja selvfælgelig" sagde han og rejste sig hurtigt op. han luntede ud på badeværelset og ledte lidt efter noget der kunne brues. hunden stod til og stirrede på Caden med store brune hundeøjne og pev en smule. den havde ikke leget eller brugt energi hele dagen, så den pev så meget den kunne for at få Caden til at lege med den. det tog lidt tid for David at finde første hjælpskassen, selvom han tit brugte den selv. han gik ind i stuen og skubbede hunden lidt væk, så han kunne sidde foran ham.

Caden opfangede hurtigt hundens humør og satt sig på alle fire foran hunden. Han knurrede legende og jagtede efter hundens hale som en hvalp der legede med sin bror. Han havde altid haft en form for forståelse for dyr - specielt hunde og katte. Da han var lille kom han hjem med alle verdens hjemløse hunde og katte som han gav mad og ly i deres garrage sammen med hans storebror. Situationen var faktisk ret nostalgisk og han smilede blidt af de minder det frembragte.

David så lidt på Caden og kunne ikke lade være med at grine lidt "du for lov til at lege videre efter..." sagde han og smilte lidt. han så kort på Beilay, som med det samme luntede hen til sin kurv og lagde sig. den stirrede på Caden og det var tydeligt at se den ville leges med igen. David tog nogle ting frem fra den lille røde kasse, som han kunne bruge til at rense Caden's sår "gider du satte dig igen...så jeg kan renste det sår" sagde han med et lille smil.

Caden satte sig lydigt på sofaen igen og sendte hunden et 'Vi-leger-senere' gæstus som den gengældte med et lille "Vuf."
Han vendte opmærksomheden mod den røde kasse som David stod med og skar en grimasse.
"Gør det ondt?" *Bare der ikke er nåle...*

David så på Caden og grinte lidt. han så hen på Beilay, som så meget glad ud for at kunne lege videre senere. han så op på Caden og tænkte lidt over det "måske...lidt..jeg vil ikke lyve det komme til at svig meget" sagde han og trak op i hans bukse ben og så lidt på hans sår "jeg skal nok være forsigtig" sagde han og tog en lille flaske op. han gjorde en lille klud våd med væsken fra flasken og begyndte forsigtigt at dube såret. det begyndte at skumme lidt og man kunne nærmest høre en lille boblen fra den. han havde selv brugt den lille salve mange gange og han vidste at det svigede utrolig meget og det på ingen måde var behageligt, men det hjalp på infektion.

Caden gispede og bandede lavmædt mens han prøvede på at bide smerten i sig. Hans hænder var knyttet så knoerne var vide og han lærte hurtigt at hade den lille flaske David var kommet med. "Forbandede mennesker og deres narrestreger" bandede han, selvom han ikke rigtig gav menneskerne skylden. Han havde undervurderet styrken i et menneske. Igen.