Alle hader karma ..

David så hurtigt op på ham da han gispede og bed sig hårdt i læben. han vendte blikket tilbage til hans sår "det komme nok til at gøre meget ondt nu" sagde han undskyldende og begydnte at tørre skummet væk fra såret. selve skummet havde klistret sig fast til infektionen og rev det med sig nor David tørrede skummet væk. han kunne tydeligt huske den smerte, fra sidst han havde brugt flaksen. han kunne huske det var som om en hud blev revet af.

"Fuck!" hvæssde han og prøvede at trække benet til sig i et forsøg på at undgå smerten. Den fæle lugt fra den lille flaske gav ham kvalme og hans ben var ved at tage livet af ham. Billedligt talt i hvert fald. Det føltes som om 358 bier havde bosat sig i hans ben og valgt at stikke ham på én og samme tid. Smerten bølgede igennem ham men han behærskede sig nok til ikke at gøre yderligere modstand. Det ville bare være pinligt. "Hvem. Laver den slags torturmidler?" fik han klemt ud mellem sammenbidte tænder.

David holdte hans ben fast og fik tørret alt skummet væk "undskyld" hviskede han stille og ttog hurtigt noget creme, hvorefter han stille smørrede det på såret for at lindre smerten "mennesker" sagde han stille og så op på ham. han tog noget forbinding og forbandt hans ben så det dækkede hans sår. han slap stille hans ben og rykkede sig stille væk "undskylde" sagde han stille ogen og så på ham med et meget undskyldende blik.

Caden tvang et smil frem og rystede på hovedet. "Der er intet at undskylde" sagde han og fastholdt Davids blik. "Det er min egen skyld for ikke at have været på vagt." ... "Tak" tilføjede han efter et stykke tid. Såret sveg som ind i helvede, men det var godt forbundet og fuldstændig rent. Det ville hele på ingen tid. Han rynkede panden da en tanke slog ham. "Har du haft meget brug for det der" sagde han og pegede med væmmelse på den lille flaske. "Du har jo næsten et helt hospital med al den forbinding" lo han

David så op på ham og tænkte lidt over det "men...okay" sagde han og ville ikke svare ham imod på nogen mpde. han lyttede til hvad han sagde og smilte lidt "det er ikke din skyld..men de der menneskers skyld" sagde han uden at tænke over han sagde noget Caden ikke havde fortalt, men nogen han selv havde fundet ud af ved sin evne. han smilte glad og så lidt på kassen "jo altså..jeg er meget klodset...jeg falder tit når jeg er ude og gå med Beilay så jeg kommer tit tilskade..så jeg ved igså hvor smerte fuldt det er" sagde han og så op på ham "jeg er da et lille hospital" grinte han glad.

Caden lo med og kiggede over mod Beilay der logrede let med halen. "Højdeskræk og klodsethed" mumlede han eftertænksomt med et drillende smil "Er der mere jeg skal vide? Måske et lig i fryseren eller en haj i badekaret?" Han satte prøvende vægten over på det sårede ben og fandt hurtigt ud af at smerten kun gjorde ham i stand til at hinke. *Great*

David så hen på Beilay og tænkte lidt over den lorgen. han vendte sit blik tilbage på Caden "øhm...jeg har angst for edderkopper" sagde han med et lille nik og grinte lidt "og nej intet lig og ingen haj" sagde han med et grin og smilte glad. han rystede opgivende på hovedet "caden sæt dig ned...dit ben kan ikke hold etil at tumle rundt lige nu...beilay skal nok klare sig" sagde han og rehste sig op.

Caden grinte men gjorde som David sagde, det gjorde faktisk ret ondt at 'tumle rundt på det'. "Edderkopper er nok også det eneste dyr der kan give mig kuldegysninger" En skælven gik op af ryggen på ham da han kom til at tænke på deres store skinnende øjne og deres lodne behårerede-* Så for SATAN ... Jeg kom til at tænke på min tante.* Hvis nogen nogensinde spurgte ham om hvad en edderkop havde til fældes med hans tante ville han svare ' Alt min ven, ALT.'
Han må have siddet med et tomt blik i et stykke tid, kom han pludselig tanke om og rysede let på hovedet.
"Undskyld der forsvandt jeg lige" sagde han med et fåret smil.

//smutter for idag;) //

David så på ham og lagde hovedet svagt på skrå "de er også uhyggelige" sagde han stille og smilte lidt. han kunne ikke forstå hans pludselige tomme blik, men syntes blót det var sjovt at så på. Caden var egentlig ret søde og David syntes ahn var en meget god ven. han satte sig ned ved siden af ham på sofaen og lyttede til hvad han sagde. ahn grinte lige efter og rystede tsille på hovedet "det er bare helt okay...du ser virkelig sjov ud når du stirre" sagde han drillende og kravlede om bag Caden. han krammede ham stille og lænede sit hovede på hans "du er morsom" sagde han stille

Caden lo og tillod den Davids pludselige tæthed. "Eller halvretarderet, men sjov kan da vel også gå" sagde han med en dødalvorlig stemme mens hans ansigtsudtryk afslørede joken. Hans udånding kom som et suk han enelig ville have holdt på.
Det var svært at lade vær med nogle gange at forsvinde ind i sit eget hoved en gang imellem. Han rystede hurtigt tristheden af sig der var krybet ind over ham. *Der er ingen grund til at brygge selvmedlidenhed lige nu, det kan gøres når andre ikke ser på det* Caden vidste ikke rigtig hvad han skulle sige for at bryde tavsheden så han valgte den nemme udvej at lade David tale først.

*Virkelig modigt af dig Caden* tænkte han sarkastisk

David lyttede til han sagde og grinte af joken "vil du hellere have jeg kalder dig halvretaderet...ved du hvad det kun vi da godt ordne..men halvretaderede ven" sagde han drillene og grinte lidt af sig selv. han følte sih virkelig glad og han havde glemt alt om hænelsen på den lill café og da han skulle kravle op til vinduet. han holdt sig fat til Caden og smilte fjollet "vil du ikke være min storebror?" spurgte han helt spontant, da han virkelig godt kunne lide Caden som en storbror.

"Nej, tak. Caden er helt fint" lo han og kørte en hånd igennem hans blå pandehår for at få det over i højre side af hans ansigt.


Spørgsmålet kom fuldstændig bag på ham og han stirrede overrasket på David.
Der gik 30 sekunder...
Og så 30 sekunder mere ...
"Erhm det kan jeg da godt være?" Det lød nok mere som et spørgsmål end et konkret svar, men faktum var at han ikke anede hvad David mente med det.
"Hvad er en storebror for dig?" spurgte han så til sidst med et nysgerrigt blik.

David grinte lidt og krammede ham "okay så Caden" sagde han og smilte glad. han ventede på hans svar og blev egentlig lidt nervøs for svaret og at han havde været for hurtigt med sine spørgsmål. han bed sig stille i læben og lyttede til hvad han sagde "okay..." sagde han stille og var ikke så glad for den måde han sagde det på "en storebror...altså en bror..som jeg kan tumle rundt med og havde det sjovt med..slårs får sjov og sådan noget..og selvfølgelig en jeg kan snakke med og som passer lidt på mig" sagde han og bed sig stille i læben igen.

Caden smilede af Davids svar og krammede ham igen. "Jamen så er jeg din nye storebror" lo han.
Caden havde aldrig haft en lillebror. Kun Rennesme, der var hans lillesøster. Han rufsede kærligt Davids hår, så det stod ud til alle sider. Hans blik havde det samme drillende glimt, som da han drillede Renesmee, når de var små. Han rejste sig og sagde med højtidelig stemme og med et tilbageholdt smil: "Og med det sagt: Hvordan skal vi fejre vores nyfundne broderskab?"

David smilte stort og karmmede med "jaaa min storebror" sagde han glad og var bare så glad for at Caden ville være hans storebror. han smilte glad og stirrede helt begejstret op på ham "hvordan?..hmm... godt spørgsmål..det må vi finde ud af" sagde han og rejste sig op. han stilte sig ved siden af ham og stilte sig pæå fuldstændig samme måde og med samme ansigtsudtryk. han havde dog lidt svært ved t holde masken.

Caden lo af Davids imitation af ham selv og hoppede hurtigt med på idéen, ved at imitere hunden. Han måtte dog hurtigt på benene igen, da hunden begyndte at slikke sin 'nedre region'. "Det der" sagde han og pegede anklagende ned på hunden. "Gør jeg ikke" Han lagde armene over kors og kiggede rundt i rummet for at finde noget, der fik ham til at ligne noget andet, end en person undsluppet fra psykiatrisk afdeling.

David grinte meget af hans imitation af hunden så længe den varede og grinte blot over Caden's reaktion på at unden slikkkede sig det visse sted. han syntes Caden var utrolig morsom og fjollet "er du nu sikker på det ikke lige er det du har lyst til?" spurgte han drillende og grinte stadig lidt. han så lidt rundt og tænkte lidt over det. han tog så hurtigt Cadenøs hånd og trak ham med op at trappen og til øverste etege og med hen til en lidt større dør. han åbnede den og trak Caden med ind. det var hans sove værelse og der var lige så smukt som i stuen og det hele lignede et unikt kunst værk. han slap Cadens hån dog løb hen til den kæmpe store seng, hvorefter han stilte sig op i den og begydnte at huppe rundt, med stor barnlig glæde.

Caden stod et stykke tid og bare stirrede på David, der hoppede op og ned i sin seng med et stort grin. Et smil spredte sig langsomt over hans læber og før han vidste af det, holdt han sig selv for maven i latterkramper. "Jeg tager det som, at du er en meget spontan person?" Det forhindrede ham dog ikke i selv, at hoppe op i sengen og efterligne David. "Hey, det her er sjovt! grinte han og hoppede frem mod David, som om han ville skubbe ham ud af sengen, for derefter at hoppe tilbage i sidste øjeblik. Han havde aldrig haft det sjovere.

David hoppede rundt og grinte bare glad. han så på Caden og smilte stort "jeg vil helst leve i nuet..jeg hader at tænke på fortiden..og jeg vil helst ikke tænke på fremtiden" sagde han glad og hoppede videre i sengen. han så Caden kom tættere på og var sikker på han skulle til at skubbe til ham, men var ved at falde ned selvom Caden ikke skubbede. han fik dog balancen tilbage og hoppede til væk fra kanten "det er rigtigt sjovt" grinte han. han seng var en utrolig god hoppe seng.

Caden lo hjerteligt og måtte sætte sig ned på sengen efter et stykke tid. Han lænede hovedet bagover og kiggede op mod David. Han var ret glad for, at han havde sagt ja til at blive Davids storebror. Han opdagede hurtigt, at han nød at være i Davids selskab. Hans tanker fik lov til at vandre og han lod blikket falde på de forskellige ting i hans værrelse. Hele huset var som, at træde ind i hovedet på David. Hans personlighed var simpelthen malet på væggene.
*Sådan er min lejlighed vel enlig også* kommenterede han sine tanker. *Sort og orange. hvad siger det om mig?*

Caden var nogle gange som en splittet person, måtte han indrømme. Der var 'Caden' der er helt fri for tanker, den afslappede og glade type. Og så er der 'Caden' der drukner i tanker, spekulationer og frem for alt hans fortid. Nogle gange, kunne han hurtigt skifte fra det ene til det andet og det her var et af tilfældene.

"Undskyld" sagde han da han rev sig løs fra sin trancelignende tilstand. "Jeg forsvandt igen" sagde han med et smil.

David lod sig dumpe ned på sengen og grinte bare af glæde. han var så glad og havde det helt vildt godt med at være sammen med Caden. han kunne virkelig godt lide Caden og elskede ham som sin storebror. den tanke fik ham til at tænke på sin rigtige storebror han ikke havde set i utrolig mange år efter hånden. han lagde sig stille ned og betragtede Caden, imens han sammenlignede ham med sin rigtige Storebror. han kunne mærke savnet kom tilbage og alle minderne overtog alle hans tanker. han begyndte stille at ryste i kroppen, men stoppede lige da han hørte Caden's stemme igen. han så på ham og smilte glad "det er helt okay..jeg faldt også lidt hen der så" sagde han og grinte stille. han prøvede at få humøret op igen.

Caden fornemmede en ændring i stemningen omkring dem og han kiggede undersøgende på David. Han fandt dog intet i Davids ansigtsudtryk og øjne, så han lod det ligge. Caden lænede sig op af væggen og lod sine ben glide ud over kanten af sengen, i en afslappet stilling. Han holdt sig for munden, for at skjule et gab - (//Haha jeg gabte da jeg skrev det xD//) - og rystede let på hovedet, for at jage søvnen på flugt. "Undskyld, jeg er lidt træt" ,mumlede han bag sin hånd og smilede til David. "Jeg er ellers næsten aldrig træt - lider endda tit af insomnia" fortsatte han og trak benene op fra gulvet og op i sengen igen. Caden tav et øjeblik, fordi hans opmærksomhed blev vendt indad, mod et spørgsmål der dukkede op i hans hoved. "Hey..." spurgte han langsomt. "Af ren nysgerrighed: hvad spiser du?"

David fulgte ham opmærksomt med blikket og smilte lidt imens. han smilte skævt, da han så han gabte og skulle holde et lille gab tilbage selv *det smitter selvom han skjuler det* tænkte han og grinte helt stille for sig selv. han lagde sig lidt bedre til rette "det er helt okay...man må godt være træt" sagde han og kendte alt til den følelse at være træt. det var han tit, da han sov meget lidt om netten "hvad et insomnia" spurgte han nyusgerrigt, da han ikke anede hvad det var og havde aldrig hørt ordet før. han satte sig stille op og satte sig helt hen til Caden og hørte til hvad han sagde "hmm..jeg 'spiser' sjæle...men kun for dyr..jeg kan ikke få mig selv til at spise af mennesker eller nogle af væsnerne..jeg har det dårligt nok ved at tage en lille dyrs sjæl" sagde han og så lidt ned. han var på ingen måde stolt af at han måtte tage sjæle fra dyr, men han kunne ikke leve uden.

Caden trak på skuldrerne. "Insomnia er når man ikke kan sove elller har svært ved at blive ved med at sove - bare mere ekstremt." Han kløede sig usikkert i nakken og mumlede at "Insomnia er måske ikke det rette ordvalg men.." *Specielt fordi Insomnia også er en bivirkning for sindsyge. Men det har jeg jo aldrig lidt af men det ville måske blive taget på den forkerte måde hvis det blev nævnt.* Han lavede en mental note ikke at bruge ordet 'Insomnia' om hans søvnløshed.

"Sjæle huh?" sagde han eftertænksomt. *Det må nok være meget anderledes end mine skygger. Jeg aner faktisk ikke hvad der sker med mine offre - jeg mener bytte! - efter at deres skygger er blevet taget...* Han så undersøgende på David hvis tonelege fik en trist klang. "Hey." sagde han i et forsøg på at opmuntre David. "Du er nød til at spise ikke? Det er da stort i sig selv at du vælger kun at jage dyr. Der er ret beundringsværdigt hvis du spørger mig"

//Sorry, det var virkelig lamt skrevet - min krea er ikke på det højeste ><//

David lyttede nysgerrigt til hvad han sagde og nikkede stille "okay..altså søvnløshed.." sagde han og tænkte lidt over det. søvnløshed var noget han selv kendte til. ja han kunne godt falde i søvn, men han havde meget nemt ved at vågn eigen og så ikke kunne faldet i søvn og det gjorde tit at han var træt og meget restløs. det kunne godt irritrer ham ret meget. "så længe jeg ikke præcis ved hvad det er så er der ingen skade sket" sagde han så med et lille skulder træk og lagde hovedet på skrå med et lille smil.
David lyttede til hvad han nu sagde og så lidt ned. han hadede virkelig at snakke om hans føde, da han virkelig skammede sig over han måtte stjæle sjæle for at overleve. han så på Caden lyttede til han forsøg på at opmundre ham "synes du virkelig det?...uskyldige dyr dør bare på grund af at jeg skal havde noget føde" sagde han stille og syntes det var helt forfærdeligt.