Kedsomhed - Theo

Fie smilte og så på ham. Hun gemte sit ansigt ved hans brystkasse, imens hun lyttede til hans stemme. "Hmm, det er jeg glad for"mumlede hun ind mod ham. Hun smilte glad og grinede stille da han pustede hende i håret. Hun så på ham og skar ansigt af det han sagde. "Næsten så"sagde hun, og grinede lidt af det. Hun bed sig i læben, og så lidt på ham. Hun slap krammet selvom hun ikke ville,´men hun kunne mærke at hun skulle rette på sin kjole agtige t-shirt, da den krøp op. Hun hev lidt ned i den igen, og så på ham med et smil.

Theo så på hende og smilede da han mærkede hendes ansigt mod sin brystkasse "så havde du ikke ret i alt det er jo noget værre noget, du må klage over det" sagde han stille og smilede skævt. Han nød hendes stille latter, og smilede skævt. Han mærkede at hun slap krammet og undrede sig kort, men så så at hendes kjole var krøbet lidt op. Han så hurtigt op på loftet, og tænkte sig lidt om. "Fie?" sagde han stille, mens han stadig stirrede op i loftet.

Fie grinede og nikkede. "Jeg skal nok klage så snart jeg kommer hjem"sagde hun, og rakte tunge. Da hun havde hevet ned i sin kjole. "Ja?"spurgte hun, og så på ham med et nysgerrigt blik. Hun bed sig i læben og så på ham. Hvad ville han mon spørge om, havde hun mon gjordt noget forkert eller noget? Hun kunne ikke lide tanken, hendes blik gled kort ned på sine hænder, men så op på ham igen.

Theo så på hende "det er godt" sagde han. Han sad stille og så lidt på hende "jeg glemte det.." sagde han så helt stille, og begyndte så at grine "jeg glemte hvad jeg skulle spørge dig om.. det må have været et eller andet.. øhm" sagde han og bed sig tænkende i læben men rystede så på hovedet "nej jeg er nok ved at blive senil..." mumlede han og smilede skævt og så på hende.Han lænede sig frem og kyssede hende på panden "det var sikkert ingenting" sagde han og satte sig op igen.

Fie så på ham, og lyttede til hav han sagde. "Det håber jeg ikk"sagde hun og smilte. Hun så lidt ned da hun mærkede kysset, da hun let blev flov. Hun så dog igen på ham og smilte. "sig til når du kan huske det"sagde hun og smilte til ham. Hun smilte til ham, og aede blidt hans kind. Hun ville gerne kysse ham på kinden, men hun ville heller ikke gøre ham lige så overrasket som første gang hun kyssede ham.

Theo så på hende og smilede "ja hvis jeg kan huske det" sagde han og smilede forlegent, og kløede sig let i nakken. Han nød at hun aede hans kind, og lukkede sine øjne. Det irriterede ham lidt at han ikke kunne huske hvad han ville spørge om, men besluttede sig for at glemme det da det nok ikke ville komme igen. Han åbnede sine øjne på klem og så på hende, han syntes næsten at hun så flov ud han håbede ikke at han havde gjort hende alt for forlegen.

Fie bed sig i læben, og så på ham kort, men lukkede så øjnene og lænede hovedet ind mod ham. "Det kommer sikkert igen"sagde hun stille. Hun aede igen blidt hans kind, hun følte sig lidt flov, men hun prøvede at lade hver med at tænke på det. Hun kunne mærke at hendes nerver igen var på plads igen. Hun smilte, og pustede stille ud. "Theo er jeg irreterende?"spurgte hun stille, og så på ham.

Theo så på hende med halvlukkede øjne "mmm.." svarede han bare og smilede, og nød at blive nusset på kinden. Han åbnede sine øjne helt og så på hende "nej det syntes jeg ikke, hvad får dig til at tro det?" spurgte han undrende. Han rodede hende kærligt i håret "jeg syntes du er hyggelig" sagde han og smilede muntert.

Fie bed sig i læben, og så på ham. "Hmm, det ved jeg ikke... det kunne godt være"sagde hun stille, og blev lidt forlegen. Hun bed sig i læben, og lyttede til ham. Hun begyndte at blive flov over det han sagde. Hun bed sig i læben og gemte sit ansigt ved hans brystkasse. "Du gør mig flov"mumlede hun stille, og gemte stadig sit ansigt.

Theo så på hende og lagde hovedet på skrå "mm...det syntes jeg ikke" sagde han. Han blev overrasket over det hun sagde og så ned på hendes hår "undskyld det var... ikke min mening" sagde han og kløede sig i nakken og så lidt ned. Han vidste ikke rigtig hvordan man kunne få flovhed til at gå væk, måske med et eller andet sjovt. Han følte sig med et blank, han var ikke sjov det lå ikke til ham. Han kunne være fjollet men ikke sjov, sjov. "Undskyld.." mumlede han bare igen.

Fie bed sig i læben, og så lidt på ham. "Det gør ikke noget"sagde hun stille, og smilte lidt til ham. Hun aede blidt hans kind, og tænkte over noget hun kunne snakke med ham om så hun slap for sin flovhed. "Ehm, skulle du ikke selv have noget at spise?"spurgte hun stille, og så på ham. Hun ville helst have at han havde det godt. Hun bed sig i læben, og så på ham.

Theo så på hende, og nikkede stille "okay det var godt" sagde han, og smilede lidt tilbage. Han nød hendes nussen af hans kind. Han rystede let på hovedet så han ikke forstyrrede hendes nussen "nej jeg har ikke brug for det, jeg kan leve rimelig længe på et 'måltid' hvis man kan sige det på den måde.." sagde han "jeg spiste jo den aften inden jeg så dig" sagde han og smilede lidt. Han kunne godt huske hvor skræmt hun havde set ud. Han begyndte at nusse hende på ryggen og tænkte lidt imens.

Fie smilte, og nikkede kort. "Okay"sagde hun stille, og smilte sødt. Hun var glad for at han havde fundet hendes emblem, og havde givet hende det, for ellers havde hun været blevet meget ked af at miste det. Hun så lidt mod hans øjne, og nød hans nussen. Hun blev også selv ved med blidt at nusse hans kind, da det virkede som om han syntes det var meget dejligt.

Theo undgik hendes øjne ved at se ned, måske var det på tide at fortælle hende at han ikke kunne se hende i øjnene uden at skade hende. Han nød hendes nussen, og nussede hende på ryggen mens han tænkte lidt over det "Fie.." startede han langsomt, men stoppede sig selv. "Undskyld at jeg hele tiden ser væk når du søger øjenkontakt men.. min evne foregår via øjenkontakt og det jeg giver stød hvis folk ser mig i øjnene, på den måde kan jeg så tage en evne fra dem, eller give den tilbage efter at have taget den" mumlede han. Han hadede at skulle indrømme det, men det var bedre at hun hørte det fra ham, end at han gav hende stød.

Fie bed sig i læben, og lyttede til ham, og hvad han sagde. Hun forstod det godt, men det gjorde hende alligevel lidt ked af det. "Jeg forstår"sagde hun stille, og bed sig i læben. Hun var ikke helt sikker påom hun skulle fortælle sin egen evne, eller om hun bare skulle gemme det til et andet tidspunkt, men hun kunne jo komme ud for at den ville gå amok igen, og så ville hun ikke kunne skjule det for ham, og så ville han måske ikke stole på hende mere på grund af hendes evne? "Ehm..."hun tarv, og tænkte over hvordan hun skulle forklare ham sin evne.

Han så på hende og smilede lidt med en lille glimt af taknemmelighed ind over det. Han var bare glad for at han ikke havde nået at set hende i øjnene, og hun så havde fundet ud af det på den måde. Han følte det nærmest som en slags løgn, når han ikke fortalte andre om det, en slags tavs løgn. Han hørte hendes 'ehm' og tog det lidt som om hun måske skulle tænke lidt over det. Han sagde ikke noget, han tog bare en dyb indånding, og var stille.

Fie bed sig i læben, og så på ham. "Ehm... Ja, nu vi er igang med de store sanheder, så kan du ligeså godt få min evne af vide"sagde hun stille, og bed sig blidt i læben. "Jeg er en slags form skifter kan man sige, jeg kan endre mit udseende som jeg vil, altså hårfarve, øjnfare, ansigt og den slags, men jeg bruger det ikke så tit, da jeg ikke kan lide at lyve for folk"sagde hun stille, og så på ham. "Men det her er mit naturlige udeende"sagde hun stille, for at han nu ikke skulle tro at hun brugte sin evne på ham, for det gjorde hun ikke.

Theo lagde hovedet på skrå og så på hende "store sandheder... det lyder som om vi har løjet for hinanden" mumlede han og så lidt ned. Han så dog lidt på hende igen da hun sagde det med at kunne skifte form "det lyder ret vildt.. men jeg forstår godt hvis du ikke bruger det så tit, det gør jeg heller ikke selv med min evne, det er kun hvis folk snakker for meget" sagde han og smilede til hende. Han nussede hende blidt op af ryggen "okay det er jeg egentlig glad for at vide" sagde han med et lille grin.

Fie bed sig i læben, og smilte til ham. "Det var ikke ment sådan, jeg har ihvert faldet ikke løjet"sagde hun, og mente det, fordi det var sandheden. Hun smilte til ham, og bed sig små genert i læben. "Jeg bruger den ikke så tit"sagd ehun stille, og smilte til ham. Hun så lidt små tænkende ude, men fik så et drillende smil på læben. Hendes hår blev helt blondt, og hendes øjne brune, hendes blå pandehår blev pink. Hun så på ham, og ventede på hans reaktion.

Theo rystede på hovedet "heller ikke jeg.. og hvis jeg har så var det ikke med vilje" sagde han og kom til at smile. "Nej okay, hvad bruger du den egentlig til hvis det skal vær..." han fik et lille chok da hendes øjne og hårfarve pludselig ændrede sig "skræmmende.." mumlede han "ligesom en sommerfugl, med vingerne samlet er den bytte, men når den folder vingerne ud så skræmmer den rovdyret væk" sagde han og smilede skævt, selvom han ikke hvor det pladder om sommerfugle kom fra. Hvorfor vidste han sådan noget?

Fie smilte lidt, og grinede kort, men lod så sit udseende blie normalt igen. "Ehm, det er forskelligt, det kommer an på mit bytte"sagde hun, og smilte til ham. Hun rystede lidt på hovedet af hans sommerfugle-pladder, "Jeg er ikke en sommerfugl"sagde hun og grinede lidt af det. Hun smilte til ham, og kyssede ham blidt på kinden. Hun så så på ham med et sødt smil, "Jeg er en ninja"sagde hun stille.

Theo så på hende og smilede lidt "nå ja det er måske også meget godt til at tillokke bytte" sagde han. Han grinede lidt og kløede sig flovt i nakken "jeg ved heller ikke lige hvor det kom fra, men hvis vi har noget superlim så kan vi bare lave nogen vinger af pap så kunne du da godt være en sommerfugl?" sagde han og grinede lidt. Han rystede på hovedet mens han smilede skævt, men han nød kysset på sin kind, og nussede hende fprtsat på ryggen "så siger vi at du er en ninja så kan jeg være..." sagde han og tænkte sig om "en.. øhm" sagde han og grinede lidt "ja en mig.." sagde han så da han ikke kunne finde på noget at være.

Fie smilte, og grinede lidt. Hun så på ham, og rystede på hovedet. "Jeg vil ikke være en sommerfugl"sagde hun, og prikkede ham på næsen. "Jeg er og bliver en ninja"sagde hun, og nikkede. Hun nussede igen blidt hans kind, og betragtede han roligt. "Du kan jo være en..... Hmm.. En Theo"sagde hun og grinede lidt over det. Hun smilte glad til ham, man kunne så på hende at hun havde fået det bedre, og havde mere overskud nu.

Theo trak på skuldrene og smilede til hende "det er også kun et forslag,men jeg tror heller ikke at sommerfugle har hugtænder" sagde han og smilede skævt. Han smilede varmt tilbage til hende "ja det tror jeg godt jeg kan finde mig i... og du er en...ninja-fie!" sagde han drillende og grinede lidt af ordsammensætningen. Han holdt af Fie, hun var begyndt at blive en af hans allernærmeste veninder, og han følte at man kunne fortælle hende hvis der var noget galt, bare ikke lige nu da hun havde mere brug for at der var nogen der var der for hende.

Fie smilte til ham, og nikkede. "Ja det ved jeg"sagde hun glad. Hun grinede lidt, og nikkede. "Jep jeg er en ninja-Fie, og du er min Theo"grinede hun, og smilte til ham. "Jeg tager dig til fange og krammer dig ihjel"sagde hun drillende, og smilte til ham. "Jeg laver et af de der ninja-hugs du ved"sagde hun, og grinede lidt af det, for det lød ret underligt for hende.