Efterladt i spøgelseshuset \\\\Andy//

//Grrr ja-.-' - hvor dum er man? Jeg har gået og glædet mig til at skulle købe photoshop til min fotogtafering og så glemmer jeg det mens jeg var inde med min Ipod. I en elektronik-forretning hvor de har photoshop. Jesus Christ det kører for mig-.- jeg kom først i tanke om det nu.
ps sorry det tog lidt tid - skulle løse et RL problem//

Lorcan var så tæt på.
Så ufatteligt tæt på at lade sine tænder synke ned i Andys hånd.
Han havde glemt alt om løftet - hvad skulle han dog med det? Det var jo bare et bytte ikke?
Han trak hovedet lidt tilbage og blottede sine tænder. Han nåede lige at snitte såret inden en stemme trangte igennem hans sind. *Lorcan det er mig Andy.. du må ikke bide*
Lorcan stivnede. Hans øjne falmede til den almindelige blå-violette og han stirrede lamslået ned på sine blodige hænder.

*Fuck...*

Hans hænder begyndte at ryste og pludselig vendte alt tilbage til ham.

*Åh shit, nej...*

Lorcan turde ikke flytte blikket fra sine blodige hænder - Andys blod - og en kold frygt satte sig i ham. Frygten for ham selv.
"A-Andy?" spurgte han skælvende. Han slap sit greb om Andys håndled og hans arme faldt slapt ned langs siden af ham.

//når okay det går nok.. jeg elsker virkelig meget photoshop det er sjovt x'D hehe... helt okay, jeg er dødet et par gange af at vente og kede mig :b hehe//

Andy baskede let videre med sine vinger, han stivnede i sine fingere da han mærkede hans tænder. han pustede alt luft ud af sig når Lorcan fjernede dem igen, han nussede ham blidt på brystkassen med sin håndryg. da han mærkede at han stivnede i det og ville bare havde ham til at slappe af, han tog sit ansigt væk og lag det på hans skulder og så på hans ansigt "Lorcan der er ikke sket nået, du gjorde ikke nået" sagde han og satte sine fødder ned på taget, han træk stille sine hænder til sig og begynde at tage `forbindingen´ på igen. mens han holde sine vinger han gik derefter hen foran ham og så ned på hans hænder "du skal ikke være bange.. du har ikke bidt mig" sagde han og tørrede nået blod væk fra hans hage, han tog hans hænder i sine og tog resten af sin t-shirt op af lommen og begynde at tørre hans fingere af "tag det roligt Lorcan jeg har det fint" sagde han og var bare glad for at han ikke havde blevet bidt, han sørgede for at der ikke var mere blod på hans hænder før han smed det væk. han lag sine arme om nakken på ham og krammede ham ind til sig "du er en dygtig vampyr" hviskede han og ville endelig bare havde et smil på hans læbe igen

//Mit internet spadser! Grr!><' nice, har du så elements eller almindelige? - Er du død? O.o//

Lorcan rystede som et æspeløv og hans højdeskræk var glemt, selvom han var tilbage til den normale Lorcan. Han stirrede tavst ud i luften imens Andy tog forbindingerne på.
Han kunne høre Andy snakke men det lød bare som en lav summen - som om nogen havde sat høreværn for hans ører. Hans øjne var blanke og hans opmærksomhed rettet væk fra virkligheden og ind i sig selv.
*Jeg mistede kontrollen igen...*
Pludselig stod Andy foran ham, lagde sine arme om Lorcans hals og krammede ham indtil sig.
Lorcan skubbede ham væk igen.
"Det gør dualdrig igen!" skreg han og bakkede væk fra ham.
Hans ryg ramte spirret og han flyttede sig om bag det og lagde armene om sig selv.
"Er du klar over hvad der kunne være sket hvis du ikke havde været så heldig at sige noget det rette øjeblik!?" råbte han over skulderen. "Jeg ville have bidt dig og jeg ville ikke have tøvet det mindste" snerrrede han.
Han var enlig slet ikke sur på Andy. Han var rædselsslagen fordi han havde været så tæt på at begå den samme fejl igen. Så tæt på endnu engang at miste én til hans egne instinkter. Han havde ikke brug for mere blod på sine hænder - og da slet ikke fra en som Andy.
Det fortjente han ikke.

//nedern... almindelig.. ja jeg er ^^//

Andy fik et chok da han skubbede ham væk, han baskede hurtigt med sine vinger for ikke at falde ned. han så surt efter ham og blottede kort sine tænder, han stoppede lidt efter med at baske med sine vinger og gik et par skridt hen til ham "jeg gør hvad der passer mig, og hvis jeg vil ofre mig for nogen anden så gør jeg det også.. du skal ikke bare skubbe til mig, tænk hvis jeg havde faldet ned ?" sagde han og knyttede sine hænder og kunne mærke at sårene gjorde ondt, men nu var han bare sur på ham over at han bare kunne gøre sådan nået "nej det gør jeg ikke og jeg vil heller ikke vide, for jeg er er ligeglad.. jeg gjorde det jeg gjorde fordi jeg havde lyst, jeg stolede på dig.. og hvis du bare har tænkt dig at skænde mig ud så kan du rende mig et vist sted" snerrede han surt og gad ikke finde sig i at han skænde ham ud over nået han gjorde for at hjælpe ham, hans øjne begynde at blive helt gule i det og hans vrede blev stor. han begynde at baske med sine vinger og fløj hen til ham, han lag sine arme omkring livet på ham og lod sig langsomt flyve ned i gyden. han så ikke på ham et eneste sekund og prøvede bare at slappe af igen, han slap ham stille ned han satte ham ned på jorden. han træk sine hænder til sig og træk langsomt sine vinger ind i ryggen igen, han gispede af udmattelse og kæmpede for at blive stående på benene. han lag sin frakke på nogle kasser og band sin trøje op og tog den hurtigt på, og tog derefter sin frakke på

//*giver førstehjælp* - Er det ikke meget dyrt i forhold til elements? - hvad er forskellen enlig??//

Lorcans mave slog koldebøtter da Andy fløj med ham. Hvis han ikke var bange før var han det i hvert fald nu. Han sprældede som en fisk i et net men de nåede begge uskadte ned på jorden. Lorcan kunne ikke holde sig oppe på sine rystende ben som knækkede sammen under ham og sendte ham mod asfalten. Han stønnede og satte sig op over muren med hovedet lænet tilbage.
Han kunne høre Andy rumstere rundt med et eller andet men flyttede ikke blikket for at se hvad han havde gang i.
*Tak..* mumlede han i sit sind.
Han kunne allerede mærke sin styrke vende tilbage.
Lorcan skulle være idiot for ikke at se at Andy var rigtig pissed off på ham. Lorcan kunne vel heller ikke bebrejde ham. Her stod Andy og satte livet på spil for at ham og hvad var takken?
*Wow, nu har jeg det rigtig uselt* konstaterede han tørt.
"Er du okay?" spurgte Lorcan, hans stemme stadig en smule hæs. Hans halvlæange mørke hår hang ned foran øjnene på ham, men han gad ikke rette det.

//BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIB!! ved jeg endelig ikke svar til begge//

Andy tog sin frakke helt på og lukkede den efter for at holde varmen, han så kort ned på ham og hævede det ene øjebryn. han træk sine hænder ned i lommerne for at formindske lugten af blod, han rystede på hovedet af ham "du skal ikke takke mig.. jeg er stadig sur" sagde han og blev bare stående og så lidt på ham, han satte sig lidt op på kasserne for at slappe lidt af inden han forsatte sin vej hjem "fint så har vi begge det" sagde han bare og hentydet til at han havde det dårligt, hans gule øjne kunne tydeligt ses i mørket. og han kunne mærke at han var sur og viste derfor hvilken farve hans øjne hade, han gav et suk fra sig og kunne ikke forstå ham. han så over på ham og lag sit hoved på skrå "du spørger om jeg er okay ? du skal arbejde lidt hvis du tror at jeg bare tilgiver dig" sagde han og lod sine fødder glide ned på gulvet "være sød at holde dig fra høje ting næsten gang" sagde han og havde mest lyst til at blive sammen med ham, men han viste dog også at det var et farligt tidspunkt at være ude på

//"Oh my god, er der en eller anden der kan mund til mund her?!" - Okay, hvor meget betalte du for almindelig PS så??//

Lorcan stønnede indvendigt.
"som om jeg havde forventet andet" mumlede han og forholdt sig ellers tavs. Hvis Andys sure svar ikke var en hentydning nok, så var hans øjne det i hvert fald. Hans gule øjne lyste i gydens mørke og han så faktisk lidt skræmmende ud.
*Hvordan tror du så ikke lige du så ud?* hviskede den onde stemme der hed Samvittighed.
[i]*Hvordan tror du Andy havde det når noget af det han frygter allermest ser på ham med en vens øjne? Du forådte ham.[/i]
*hold kæft!* snerrede han tilbage og satte en mental væg imellem dem.
"Irriterende stemme" mumlede han gnavent og rejste sig op.
Lorcan gik hen til Andy og satte sig på knæ foran ham. Han bøjede hovedet til den ene side og blottede sin hals for Andy.
"Er det nok?" spurgte han og så direkte ind i Andys gule øjne.
"Jeg tilbyder dig at gøre hvad du vil. Be mig om noget og jeg gør det. Men der er intet jeg kan gøre der gør det godt igen." sagde Lorcan.
Det virkede måske en smule melodramatisk men han havde ikke rigtig andet at byde.
'Undskyld' var ikke engang tæt på nok.

//Ja her kom der så lidt mild skitzofreni ^^'//

//det skal være en fyr ^^ ... ved jeg ikke mine forældre købte det til mig//

Andy sad bare helt stille og så ikke hen på ham, da han ikke kunne få sig selv til at se på ham "jeg ved da ikke hvad du har forventet" mumlede han og kæmpede for at holde hans tanker ude at sit hoved, da han virkelig ikke havde lyst til at høre på det. det forvirrede ham virkelig meget, og han sad bare helt stille og så ned på sit skød "det passer ikke, det har du ikke.." mumlede han og pillede lidt ved sin frakke, han så stille hen på ham når han kom hen. han hævede sit ene øjebryn da han så hans hals "og hvad har du tænkt dig at jeg skal bruge din hals til ?" spurgte han om og rystede på hovedet af ham, han satte en hånd på hans pande og skubbede til ham. han tog derefter sin hånd til sig og lag den ned i lommen igen "du skal ikke sige undskyld til mig uden at vide hvad du har gjort galt" sagde han og hans øjne blev lidt mindre gule i det, selv om farven stadig fra kraftig

//*Henter Adam Lambert der på magisk vis kan mund til mund* - heldig! har været inde på hjemmesiden, den nye verison koster 5000 -.-' shit//

Lorcan rullede med øjnene. Selvfølgelig ville Andy ikke forstå hvad det at blotte sin hals mente. Det var en dyreting han havde taget til sig fra dyrene omkring ham. Det svarede sådanset bare til at han lagde sit live i den andens hænder. Såmen ikke noget særligt - bare hele Lorcans eksistens!
Nu var det Lorcans tur til at stirre uforstående på Andy.
"Jeg..ved ikke hvad jeg har gjort?" spurgte han mistroisk.
Han havde sgu da lige stået og slikket blod fra hans hænder! Er det ikke en forbrydelse nok i sig selv - og nu var der mere?!
"Jeg tror ikke helt jeg forstår hvad du mener" sagde han langsomt og lænede hovedet tilbage på sin rette plads. Ingen grund til at gøre sig selv sårbar hvis dæmonen ikke engang forstod meningen bag det.

//vågner op fra døden med det samme, og tager ham i hånden og finder en seng x'D .. jaer.. okay nedern//

Andy så surt på ham og rystede på hovedet af ham "nogle gange ville jeg ønske at jeg vil til piger" sagde han dog kun fordi han virkelig var irriteret på fyre, han rullede selv at øjnene af ham. han knyttede sine hænder nede i lommerne "så lad mig skære det ud i pap" sagde han og lod sine fødder glide ned på jorden, han rejste sig let op og gik hen til ham. han satte sig bare ned på ham og var ligeglad med hvad han sagde, han lag sine arme over kros og så på ham "du er nok den person der har gjort mig mest sur på så kort tid" sagde han og så kort ud af gyden inden han så hen på ham igen, han slappede af i sine hænder for ikke at gøre så det gør mere ondt i sine hænder. han lag sit hoved lidt på skrå "det er sådan set din skyld at mine hænder ser sådan ud, når du bare skubbede mig sådan hen af platformen. og du sårede mig virkelig meget når du bare løb fra mig, og jeg ved godt at du var sulten men alligevel.. du råber af mig selv om jeg er lige ved siden af dig, du skubber mere til mig og du skælder mig ud" sagde han mens den gule farve begynde at forsvinde fra hans øjne, og han begynde istedet at se trist på ham

// Er meget fristet til selv at vride Adam ud af dit greb og selv finde en seng men lader vær for din skyld - yep nedern -.-'//


Lorcans ben var i en lidt akavet position med Andy der pludselig valgte at sætte sig på hans mave. *Random?* kommenterede han med et hævet øjenbryn.
Lorcan lyttede til hvad Andy sagde - havde han andet valg når personnen der snakkede sad på ham? - og da Andy var færdig stirrede han bare op på ham.
"Andy for helvede" sukkede han frustreret. "Forstår du ikkehvorfor jeg skubber dig væk -og det med dine hænder var et uheld at du ved det - det er fordi jeg kunne have dræbt dig!" Han prøvede på at få Andy til at flytte sig men uden held, så han blev bare liggende.
"Jeg snakker færdig, Auf wiedersehen og forvæl for aldrig at vende tilbage!" Han kiggede opgivende op på Andy. "Hvis du er sur over at jeg skubbede og råbte af dig vil jeg ikke sige undskyld. Det var for dit eget bedste" konstaterede han med fast stemme.
"Jeg gjorde det for at beskytte dig" sagde han og prikkede ham i siden med sin pegefinger.

//lyder godt x'D hehe.. så finder vi en anden fyr til dig efter :b//

Andy lyttede stille med på hvad han sagde, og prøvede alt for ikke at være alt for sur. han så bare ned på ham og tænkte lidt over hvad han skulle svare, for at ikke virke at for sur. men det var virkelig svært, når han var sur på ham "jov jeg forstår det godt, jeg skubbede jo ikke ligefrem dig ned fra taget bare for at redde dig for at ikke blive der oppe og lade solen tage dig" sagde han og pegede op på taget, og hentydet til at han kunne havde gjort det på en anden måde. han gav et suk fra sig "nu skal jeg fortælle dig en ting.. du skal ikke gøre nået for min skyld, for du ved ikke hvad jeg vil.. og hurra fordi du vil gøre nået for at beskytte mig, men det skal du ikke gøre for jeg klare mig selv i 138 år og kan godt gøre det stadig.. og hvis du ikke vil sige undskyld til det så er det dit problem" sagde han og tog hurtigt fat i hans håndled, og bed hurtigt smerten i sig som kom i sin hånd "men det er åbenbart mig der gør alt forkert.. jeg gav dig mit blod for din skyld, jeg var pisse bange for at blive bidt. men det lag jeg bag mig for at hjælpe dig, og det eneste du giver som tak er at skubbe mig væk når jeg ville havde et kram for at slappe af. du såre mig ved at råbe af mig, også gør du det for min skyld? for min skyld? hvis du havde gjort nået for min skyld, så havde krammet mig tilbage og sagt tak" sagde han og slap hans håndled og rejste sig op, han begynde at gå ud af gyden og slog sin ene hånd ind i en mur for at få sin vrede lidt ud. mens hans øjne bare blev blanke i det

//Helt fint med mig - bare han er lækker ;P//

Lorcan vidste godt han opførte sig som et - ugh han kunne ikk fatte at han skulle sige det - et barn.
Faktum var bare at han var skide bange for sig selv. Ikke for det at tage blod fra andre væsener, men det at endag skulle komme til at dræbe nogen han ikke ville havde dræbt.
*Ja,Lorcan. Og det er så det mennesker kalder for dobbelmorale.* lød Samvittighed i hans hoved.´*
Lorcan fik lyst til at rulle med øjnene og svare igen med et Rend mig!, men da Andy pludselig rejste sig fra ham og gik, tøvede han.
Lorcan betragtede Andys exit og tabte helt enkelt hagen, da han uden varsel smadrede knoerne ind i stenmuren.
Lorcan besluttede sig for at gøre det som han skulle have gjort fra starten af.
Han var hurtigt på benene og lagde armene om Andys mave så han krammede ham bagfra.
"Tak" hviskede han og blev ved med at gentage ordet 'tak' i sit hoved om og om igen - bare for at sikre sig at Andy hørte det første gang.
"Hey" sagde han og lo blidt. "Jeg er faktisk 51 år ældre end dig, burde det ikke være mig der var den ansvarlige her? Og står jeg her og opfører mig som en nyfødt vampyr." Lorcan rystede på hovedet af sig selv. "Undskyld"

//ja klart x'd//

Andy hørte ikke at han rejste sig op, og fik derfor et chok da han pludselig havde hans arme om sig. han stivnede kort i kroppen og kæmpede for ikke at slå ud efter ham, han så ned på dem og kunne ikke holde sine tåre tilbage og de begynde bare at løbe ned af hans kinder. han tog stille sine hænder op og lag dem på hans arme, han lukkede sine øjne i for at holde sine tåre tilbage. han kunne høre hans tak i sit hoved og sukkede, han trykkede sig let ind til ham selv om han var højere. han kæmpede for at få styr på det hele, og derfor kunne få et ord frem "je.. jeg er ligeglad med om du så var 1000år ældre end mig... så gider jeg alligevel ikke blive behandlet som om jeg ikke har mine egne valg" hviskede han da han ikke havde stemme nok til at sige det højere, han kunne mærke at han blev mere rolig i det af at havde hans arme om sig "ja det gør du.. det vil jeg give dig ret i" hviskede han og begynde at nusse hans hænder med sine tommelfingere, han fjernede dog sine hænder hurtigt da han fik øje på at der havde kommet blod på ham. han vende sin ene hånd om og tørrede blodet af med sin håndryg

//Haha xD - ps. tror jeg smutter for idag;O//

Lorcan ignorerede det duftende blod og rakte i stedet for hænderne op og lagde dem på Andys kinder. Han strøg blidt tårerne væk med sine tommelfingre og smilede op til ham. "Ja men jeg er nu meget glad for jeg ikke er så gammel" sagde han og lo. "Så ville jeg da hellere side hjemme og spille baghammon end at lade min ven slæbe mig med til en forlystelsespark" påpegede han for sjov, for at få Andy i lidt bedre humør.
Måske var det bedst, bare at lade det være. Bae være taknemmelig over at Andy var der til at hjælpe ham selvom han havde sin egen frygt at kæmpe med. Lorcan sukkede tungt.
"Hvor har vi dog oplevet meget idag" sagde han. "Alt for meget"

//okay vi snakkes ^^//

Andy lod ham bare fjerne sine tåre og viste ikke helt hvad han skulle sige, han var endelig glad for at se ham smile igen. han lag sit hoved lidt på skrå og prøvede at stoppe med at lade sine tåre løbe, selv om det var svært da han jo havde haft lyst til at græde siden at han blev skubbet af båden "Lorcan du er mærkelig, du ville helt sikker havde taget med din ven alligevel" sagde han og der kom et lille svagt smil frem på hans læbe, han vende sig om og lag sine arme hurtigt omkring nakken på ham og krammede sig ind til ham. han kunne stille sine øjne i og lyttede på hans stemme "ja alt for meget.. kan du klare at følge mig hjem ?" spurgte han om og ville bare helst væk fra gaderne, så længe hans hænder blødte. da han var bange for at en vampyr ville hoppe på ham, eller flere vampyrer selv om Lorcan var der. så kunne der stadig komme stærkere vampyrer eller flere end ham, og det var han endelig ikke så glad for. så ville han heller hjem og få ordenlig forbinding omkring sine hænder, og slapper mere af i det

//Og jeg måtte gå gennem øsregnvejr i 45 min. til den nærmeste computercity kun for at opdage at man kunne downloade den fra Adobes hjemmesiden til 300 kr. mindre. Og så måtte man jo vende om på hælen og gå de 45 min hjem igen. I regn... FML//

Lorcan nikkede mod Andys skulder. "Selvfølgelig" svarede han med det samme og smilede stort. "Jeg skal nok beskytte dig mod alle monsterne under sengen" drillede han og slog Andy let på næsen med sin pegefinger. Lorcan trak sig ud af omfavnelsen for at undersøge Andys hænder. Han tog blidt fat om Andys håndled. Hans greb var let nok til at Andy kunne trække sine hænder tilbage hvis det var nødvendigt. "Hm" sagde han med en eftertænksom mine. "Der er ikke de store chancer for infektion men en forbinding kunne gøre underværker" rådede han Andy og slap hans hænder. Lorcan smilede venligt. "Skal vi gå?"

//Sorry kreaen er ikke helt oppe endnu (den sover under min seng sammen med monsteret Sigurd.) *Host* erhm, ja. Jeg kunne ikke modstå at skrive det i parantes ^^'//

//okay synd for dig :/ .. hader virkelig regn... jeg vågnede op og var mega træt og ville sove igen, men så hørte jeg regnen og skulle derefter utroligt meget på toilettet o.O//

Andy sukkede lettet for at han ikke skulle gå hjem alene, og kunne ikke lade være med at smile af det han sagde "håber godt nok at der ikke er nogle monster under min seng" sagde han og rykkede lidt på sin næse, og lod ham bare trække sig tilbage. han vende sit blik mod sine hænder og så lidt på dem, uden at rykke på dem da han stolede på Lorcan og derfor ikke var bange for om der ville ske nået. han bed sig let i læben og nikkede til det han sagde "det lyder godt.. det ved jeg godt at de kunne bruge, men når man ikke har det i nærheden så bruger man bare nået andet" sagde han og lag stille sine hænder ned i lommerne for at dæmpe duften af blod, han nikkede til det og begynde at gå ud af gyden "ved du hvad ?" spurgte han stille om og bed sig kort i læben inden han slap den igen, han så stille på ham med et kærligt blik "jeg ville ikke tøve et eneste sekunder at gøre det igen" sagde han og hentydet til at give nået af sit blod til ham

//hehe hvor er du bare mærkelig x'D//

//Siger personnen der fortæller om sit meget trængende toiletbesøg? xD
Ps. Internettet gik ned i går aftes, det var derfor jeg ikke kom på efter maden O.o//


Lorcan stod tavst et øjeblik og betragtede Andy, kørte de sidste fem sekunder igennem hovedet igen og igen. "Virklig?" spurgte han overrasket. Han syntes i hvert fald ikke selv det var det mest vellykkede der var sket på aftenen.
Lorcan smilede dog taknemmeligt til ham, tog blidt fat i hans ærme og førte ham ud af gyden.
Der var stadig fyldt med mennesker men man kunne tydeligt mærke at antallet var faldet siden sidst. lorcan ledte dem hen til den østlige udgang som lå lige på den anden side af China-Town. Kinesiske drager hang som dekoration over hovedet på dem og duften af sushi nåede dem fra den lille resturant til højre for dem. De fleste mennesker sad enten ved bordene eller ud til siden, så de havde ingen problemmer med at komme igennem mængden. "Hovr bor du enlig henne?" spurgte Lorcan over skulderen imens han styrrede dem udenom en fed mand med to hotdogs i hånden. *Gad vide hvor han har kunnet købe dem henne når vi befinder os i China-Town* fløj det kort igennem hovedet på ham.

//jamen jeg synes det er meget vigtigt at folk ved hvornår jeg går på toilettet ^^ det er nemlig ikke særlig tit.... når okay det er helt okay, var heller ikke særlig meget på selv :b//

Andy nikkede og smilte til ham "ja virkelig.. det viser bare hvor meget jeg stoler på dig" sagde han og slog ikke denne gang ud efter ham, da han næsten havde forudset det. men dog fulgte han bare efter ham og så sig lidt omkring imens, han prøvede så godt han kunne at undgå menneskerne. selv om det ikke altid gik lige så godt, men dog tog han ikke så meget skade som de nok gjorde. da hans højde jo gjorde at han ikke blev ramt nogle steder som gjorde lige så ondt, udover når de ramte hans hænder. men der bed han bare smerten i sig, han kunne dufte den mærkelig duft og så sig lidt omkring "hvad er det ?" spurgte han om og synes at det var vildt pinligt at spørge om, men han ville jo heller ikke finde ud af hvad det var ved ikke at spørge "jeg bor to gader fra Benjamin Centret" sagde han og så kort på manden og træk lidt på skulderne, han havde set hotdogs før dog uden at tage chancen for at smage dem. da efter hans mening lignede de nået klamt "ved jeg ikke" mumlede han og tænkte ikke over at det var nået Lorcan tænkte

//Jamen så er du da nød til at give mig besked så snart du skal på toilettet igen. Så henter vi kameraet og gør det til et minde!xD ... Ja, jeg er underlig.//

Lorcan pegede hen mod resturanten. "Sushi" forklareden han kort og vendte atter opmærksomheden mod den røde indgang for enden af rækkerne af resturanter, caféer og spille-boder. De fleste mennesker gik i samme retning som dem - højst sandsyneligt også til udgangen - så de havde ikke det store besvær med at komme derhen. Alt de skulle gøre var at følge strømmen. Da de endelig kom igennem de røde porte og ud på gaden måtte Lorcan stoppe op. *...Hvor er vi?* Han kiggede sig om til begge sider for at se noget han genkendte men fandt intet. Havde han taget fejl af udgangene? Højst sandsyneligt, men det var for sent at vende om nu. Han drejede om på hælen og stod ansigt til ansigt med Andy. "Øhm..." sagde han langsomt med et fåret smil. "Jeg er vidst faret vild?"

//hehehe... tror jeg skal en gang i aften ved 12 tiden... ^^ skal ikke tage et billede af mig på toilettet.. ja meget endda :b //

Andy så på resturanten og nikkede og forstod stadig ikke hvad sushi var, og havde heller ikke stor lyst til at spørge. han gik bare med ham og stoppede op når han gjorde det, han så bange på ham da han selv havde det med at blive væk de mærkeligste steder. han så sig lidt omkring og tog sin hånd op af lommen, han tog fat i hans fingere med sine og for ikke at han skulle få for meget blod på sig. men blodet havde allerede overtaget hans fingere, han træk ham med sig ind i en gyde. han tog ham med sig da det var et af stederne han ikke kunne lide at være henne om aftenen, og slet ikke når han havde blod op sig. han slap hans fingere igen og træk sin frakke af "så må jeg jo finde ud af det" sukkede han og rakte sin frakke til ham inden han tog sin trøje af og rakte også den til ham, han havde meget imod at tage sine vinger ud da han ikke ville indse at han var en dæmon. han så op på himlen og tog en dyb indånding mens han store sorte vinger atter kom frem fra ryggen af ham, han gav et støn fra sig og begynde at trække vejret igen. han så kort på ham inden han begynde at baske med sine fingere, han lod sig lette fra jorden og flyve op over tagene. han så sig lidt omkring og fik øje på centeret, han pegede over mod det og så ned på ham "vi skal den vej" sagde han og stoppede lidt efter lidt med at baske med sine vingere og landede ved siden af ham, han så på ham og træk langsomt sine vinger ind igen

//Hvem fanden gider også være normal?xD//


Lorcan betragtede de ravsorte vinger med et beundrende blik. Hvor ville han ønske han også kunne flyve. Men det så dog ikke ud til at være særlig behageligt at trække dem ud og ind. Det så faktisk ud til at tærre på Andy og Lorcan så bekymret på ham. "Er det okay at bruge så mange kræfter på det?" spurgte han og så undersøgende på hans rygg. *Gad vide hvordan det føles..* tænkte han og prøvede at forestille sig hvordan det ville være at få kæmpestore vinger til at bryde ud af ryggen på en. Lorcan skælvede og skar en grimasse. *Det med vinger lyder pludselig ikke lige så * sagde han let igennem sit sind så Andy kunne høre ham oppe fra luften. Da Andy landte igen så Lorcan til mens han trak sine vinger ind igen. "Gør det der ondt?" spurgte han og pegede på Andys rygg.
Han så i retningen hvor Andy havde peget og kom pludselig i tanke om hvorfor han ikke genkendte området. *Lorcan din idiot! Du har jo aldrig været i Benjamin centeret før* Lorcan lavede en mental face-palm. *Nogle gange er jeg simpelthen bare dum.* mumlede han i sit mørke sind og lagde irriteret armene over kors.

//dem der tror at normal er dem ^^ der findes ikke nået der er normalt//

Andy så på ham og tog sin trøje og tog den på "det føleles mærkeligt, har stadig ikke vendet mig til det" sagde han og tog derefter sin frakke og tog også den på, han rettede på sit hår og smilte kærligt til ham og havde endelig på en måde lyst til at kysse ham. men gjorde det dog ikke og så sig kort omkring i gyden "smerten er ikke stor det tager bare meget på ens kræfter også..." sagde han og tog hans ene hånd og tog den om på sin ryg, så han kunne mærke at der stadig var to buler på hans ryg "det tager lidt tid før de forsvinder" sagde han og slap stille hans hånd og smilte til ham "har du aldrig været i centeret ?" spurgte han om og gik ud af gyden, han så sig kort omkring inden han begynde at gå ned af den gade som han havde set centeret af og rigtigt nok fik han øje på den store bygning

//Så sandt som det er sagt:P ps. springer imellem Lorcan og Caden så hvis jeg ikke lige har set du har skrevet: prik til en af dem med en pind... sagt meget seriøst//

Lorcan lod sine fingre glide over de to buler og betragtede dem med store øjne. *Det føles lidt underligt.* tilstod han og smilede svagt. Da Andy slap hans håndled lod han hånden hvile slapt ned langs hans side og kastede endnu et blik imod centerets retning. "Tydeligvis ikke, ellers ville jeg vide hvor jeg var." Lorcan smilede triumferende og pegede på sig selv med tommelfingeren. "Du skal vide at jeg har en glimrende stedsans." pralede han for sjov og lo.
"Nå du må hellere føre an" sagde han og gik om på siden af Andy for at være parat til at følge ham.

//sorry den er lidt kort ><'//