Efterladt i spøgelseshuset \\\\Andy//

//mad nu - svarer når jeg kommer tilbage:)//

//okay... håber det smager godt ^^ ... nu vi snakker om pandekager, så fik vi pandekager idag ^^ dog kunne jeg ikke spise nogle.. hehehe! meget sjovt synes jeg//

//Haha ej hvor sjovt xD ja jeg fik pludeslig pandekage-flip O.o//

Lorcan så uskyldigt på Andy "Gør hvad~?" sang han drillende. Han elskede simpelthen Andys rødmen.
Lorcan samlede skeen op og begyndte at spise af vanilieisen alene og en skælven fór igennem ham af den pludselige kulde. Han nikkede blot til Andys svar fordi han stadig havde is i munden. Han lod den være på tungen et øjeblik inden han slugte den helt. Hvis han befandt sig derhjemme lige nu ville han højst sandsynligt have travlt med dyrene. Lorcan havde slet ikke tal på hvor mange dyr han havde i den lille villa ude ved skoven. Flere af dem boede i skoven og tilbragte deres tid sammen med ham i hans have. Han havde en lille ulveflok der kom og gik, et rævepar, katte, egern, rådyr, alt hvad der nu var i nærheden. Rygtet om vampyren med dyre-evnen havde spredt sig milevidt så han kedede sig aldrig. Indenfor havde han sårede eller unger som ikke kunne klare sig selv. Lige nu havde han Ulvehunden Garo, den norske skovkat Lucifer, egernet Leo, og steppeørnen Farik. "Tro mig." sagde han efter den lange tænkepause "Der er aldrig stille hjemme hos mig." sagde han udmattet bare af at tænke på det. Han kunne jo ikke sige nej til nogle af dem. De havde brug for ham og han havde brug for dem.

//ja det er meget sjovt ^^ hehe//

Andy hævede det ene øjebryn, og så på ham når han spiste isen. han så sig kort omkring inden han gik om til ham og satte sig i hans skød, med et ben på hver side af ham og sad med fronten mod ham. han lag sine arme over kors og viste ham den ene kind "at få mine kinder til at se sådan ud ?" sagde han og hans kinder blev mere røde igen, han så bare på hans øjne og smilte imens. hans fødder stod på hans tæer, for ikke at lægge alt vægt ned på ham. selv om han jo godt viste at han kunne klare det, men han synes dog det var pinligt at vise nogen hvor meget man væger. selv om han ikke var tyk eller nået i den stil, men alligevel ville han virke letter end han endelig var. han svarede ikke på det andet da han ikke viste hvad han skulle sige, nogle havde jo mere stille hjem end andre. og det var jo ikke det store at gøre ved

Lorcan kiggede med store øjne op på Andy der sad overskrevs på ham. Hans kinder fik den samme røde farve som Andys og han fik pludselig meget svært ved at forme sammenhængende sætninger. "Ja" svarede han og blev opmærksom på at hans stemme lød lidt hæs. *Styr dig Lorcan!* lød hans indre skarpe stemme. *Nemt for dig at sige* svarede han spidst igen og prøvede på at holde koncentrationen i mere end 5 sekunder. Lorcan havde pludselig glemt alt om sine himmelske pandekager, sin is - Ja, selv at de befandt sig midt i en café! Han blev igen mindet om følelsen af at være blevet domineret og han havde blandede følelser om det. Men han måtte vel modvilligt indrømme at det ikke var det værste. Lorcan så usikkert ud til den ene side og så op for at møde Andys blik. Han så afventende på ham eftersom han ikke rigtig kunne finde ud af hvad fanden han skulle gøre af sig selv i en situation som denne. Han måtte hyperventilere senere.

Andy så på hans kinder og smilte og tænkte ikke på alle omkring dem, det gjorde han aldrig da han altid gjorde hvad han ville "sådan meget bedre.. så ligner dine kinder mine" sagde han og lod sine fingere stryge ham over kinden, han grinte lidt over hans tanker og hævede kort sit ene øjebryn "styre dig for hvad ? og hvorfor gør du det mod mig ?" spurgte han om og hævede det ene øjebryn, han bevægede kort sin røv i cirkler på hans skød. han så drillende på ham og smilte stort "så lille Lorcan" sagde han og vende sin overkrop om og tog hans tallerken, selv om mennesker så mærkeligt på ham. så var han ligeglad, han skar et stykke pandekage med gaflen og tog den derefter hen til hans mund "åbne munden" sagde han drillende og rakte kort tunge af ham

Andy der bevægede sig oven på ham sendte elektrecitet igennem ham og han undertrykte en gispen. *Jesus Christ Andy* undslap det i hans tanker. *Hvorfor gør jeg det mod dìg? Jeg kunne da sige det samme!* hans stemme var en del mere kontrolleret i hans hoved end hans mund men han kunne selv høre sin indre stemme skælve en smule. Bare Andy ikke også lagde mærke til det. Lorcan åbnede munden og trak langsomt det lille stykke pandekage af gaffelen uden at bryde øjenkontakt med Andy. Hans øjne glimtede drillende. *To kan spille samme spil* sang han i hans hoved. Da han havde slugt pandekagen slikkede han sig langsomt om munden.

Andy så bare på ham og smilte, han fjernede ikke sit blik fra ham. selv om han begynde at skær et nyt stykke med gaflen "hvorfor skal du blande Jesus ind i det ? hvad har han dog gjort dig ?" spurgte han om og kunne virkelig godt lide at drille ham, han tænkte lidt over hvad han skulle svare. og var sikker på at folk synes at han var helt gal, når han snakkede til en som slet ikke svarede. dog var han ligeglad med det og var inde i sin egen lille verden "jamen jeg giver bare igen, du fik mine kinder til at blive lyserøde" sagde han og så ned mod hans tallerken, mens han bevægede sig i cirkler igen. han nynnede lidt med på en sang og grinte lidt for sig selv, han stoppede med at bevæge sig igen og så op på ham "det ved jeg godt.. det er nok derfor de har opfundet skak" sagde han og holde et grin tilbage, inden han tog gaflen op til hans mund igen

Lorcan måtte bogstaveligt talt holde sig for munden for ikke at lave nogle lyde. *Stop.det!* stammede han i sit sind, men det lød ikke særlig overbevisende.
"Måske ikke i det her liv" svarede han igen da Andy holdt op med at bevæge sig. "Men Jesus er totalt overrated hvis du spørger mig. Gå på vandet - Hah! Det kender jeg da flere der kan og du ser da ikke dem stå og prædike om at de er guds søn?" Han tog endnu en bid af pandekagen der blev tilbudt. "men nok om ham ikke?" sagde han og stak sin tunge ud og slikkede andys fingre der holdt om gaffelen.

//Jeg smutter ud på min daglige aftentur nu inden det er for sent - er nok på igen om 30-45 min x)//

Andy så efter pandekagen og så efterefter på sit finger, han rødmede lidt af det og tog sin hånd til sig. han så op på ham og træk på skulderne, han kunne ikke lade være med at smile "nej og hvis de gjorde så ville jeg bare grine af dem, har aldrig prøvet at gå på vandet og har heller ikke tænkt mig at prøve det" sagde han og synes at det var vildt mærkeligt at gøre, at bare fordi man kan gå på vandet så er man guds søn. nej det ville han aldrig tro på, der findes alt for meget i verden til at sådan nået som er så småt kan findes. han rykkede sit hoved lidt tætter på hans, der var et drillende smil på hans læbe "hvad mener du.. stoppe med hvad ?" spurgte han om og og lag sin vægt lidt på og bevægede sig i cirkler igen, mens han så tænkene på ham "hvad kan det mon være jeg skal stoppe med.. jeg kan altså ikke finde på nået" sagde han og vende sig om og satte tallerkenen ned på bordet igen, inden han vende sit blik tilbage på ham

//okay//

//Sorry det tog lidt længere tid en planlagt ><'//

Lorcans åndedræt var tungere end normalt og et suk undslap ham og han blev med ér ildrød i hovedet. *Det der!* råbte han skingert igennem sine tanker. Han fugtede læberne, hans blik flakkede fra Andys øjne og ned til hans mund der pludselig var kommet en del tættere på. "J-ja det har du ret i." besvarede han hastigt på Andys kommentar i et forsøg på at holde hovedet koldt. Han rømmede sig lidt og smilede forsigtigt. Han kastede et blik til siden og så en dame holde sit barn for øjnene mens hun stirrede med opspærrede øjne på os. "Vi giver da lidt af et show" kommenterede han og smilede kækt og gæstikulerede hen mod damen der vendte sig om i stolen, pinligt berørt af at være blevet opdaget. To drenge længere henne lavede ulvhyl.
Lorcan vendte blikket tilbage mod Andy og pressede sit ene knæ en anelse op med et lumsk smil.

Andy så bare på ham og smilte, han lag sit hoved lidt på skrå og fjernede ikke sit blik fra ham "jeg ved jo godt at du ikke vil havde at jeg stopper" sagde han og kunne godt lide at han havde det svært med at snakke, han så sig omkring da han hørte hvad han sagde og træk på skulderne. han gav et lille grin fra sig og lukkede sine øjne i, han lag sin hånd på hans kind som var mod alle andre. og lignede en der skulle til at kysse ham "så lad os give dem hele turen" hviskede han og rykkede sit hoved tætter på ham, han lag dog hurtigt sin anden hånd på hans mund. så det bare lignede at de kyssede dog uden at gøre det, han smilte stort og tog en dyb indånding inden han begynde at kysse sin egen hånd. han havde det svært med at holde fokus når han mærkede hans ene ben, han bevægede drillende sit underliv frem og tilbage på det

Lorcan smilede bag Andys hånd og fik en underlig trang til at bide fat i Andys fingre men tog sig i det. Lorcan måtte bide sig i underlæben for ikke at gispe af Andys bevægelser og en metallisk smag fyldte hans mund. Andy der bevægede sig ovenpå ham sendte brændende sensationer igennem hele hans krop. I stedet for at nappe til Andys fingre - som han regnede med Andy nok ikke ville syntes var ret sjovt - slikkede han langsomt Andys håndflade og førte sit ben en smule længere op. Han ville ikke give sig!
Han kunne høre flere gisp rundt omkring dem men han ignorerede dem.
*Så giver vi dem da deres livs show* mumlede han i sit eget hoved efterfulgt af en stille latter.

Andy kunne ikke lade være med at smile da han mærkede at sin hånd blev våd, han mærkede længere oppe og havde det svært og kunne holde sin vægt på sine tæer. da han bestemt ikke havde lyst til at lægge sin vægt på ham *jaer.. det gør vi* tænkte han og havde svært med ikke at nyde det, og det irritere ham lidt når han ikke skulle gøre det. han var nød til at stoppe det lidt efter og træk sine hænder til sig, han så over på menneskerne så bare gloet på dem. han rejste sig stille op og træk sin trøje ned "så får du ikke mere" sagde han drillende og gik hen og satte sig på sin plads igen, han begynde at spise sin pandekage igen. mens han kunne høre at der var helt stille, han så bare ned på sin tallerken da hans kinder var lyserøde af det hele

Lorcan lod Andy flytte sig og han overbeviste sig selv om at den lille smule skuffelse var fordi han nu måtte tage gaffelen op og spise pandekagen selv. Lorcan var sikkert lige så rød i hovedet som Andy - hvis ikke mere - og han tog en skefuld halvt smeltet is for at beskæftige sig med noget. Hele caféen havde øjnene på dem. "Det her er slet ikke akavet" mumlede han sarkastisk og fik lyst til at rejse sig op og råbe 'Så er showet forbi!'. Han lo en smule ved tanken. Damen fra før fjernede sin hånd fra hendes datters øjne og datteren spurgte med en høj klar stemme: "Hvad var det jeg ikke måtte se?" Lorcan kunne ikke holde latteren tilbage og moderen sendte ham et sydende blik. Han rakte hænderne i vejret og mimede 'ikke skyldig' med et underholdt ansigtsudtryk. Moderen fnøs og vendte hovedet den anden vej.

Andy spiste halvdelen som lå på hans tallerken, inden han havde slappet af i det igen. og var sikker på at det ikke var nået ved ham, som ikke alle huske se "nej slet ikke" sagde han og gav et grin fra sig, han rejste sig lidt efter op og regnede med at Lorcan måtte være færdig med sin tallerken "skal vi se at komme videre, inden der kommer til at samles alt for mange mennesker. der vil se på vores show ?" spurgte han drillende om og rakte sin hånd til ham, da han var træt af at mennesker bare sad og så på dem. da det fik ham til at tænke alt for meget på, når han skulle rejse for at optræde. og sådan nået ville han bare helst vente til turen kom der til, han lod sin anden hånd køre igennem sit hår og hans gråblå øjne strålede af glade. over at ikke skulle være alene også elskede han at være sammen med vampyrer, dog kun hvis han stolede på dem. og han var begynd at stole på at Lorcan ikke ville bide ham, og viste at han ville blive knust hvis han fandt ud af at han alligevel ikke kunne stole på ham

//Det går lige op for mig at Lorcan enlig ikke aner hvem det er han sidder overfor xD jeg kom også først i tanke om det nu haha x)//

Lorcan tog Andys hånd og fulgte ham gennem labyrinten af borde og hen til udgangen. Lorcan kunne ikke modstå at vende sig om og bukke for 'publikummet' og mon ikke han fik et par klapsalver. Lorcan lo og fulgte derefter Andy ud af døren. De havde tændt lysene udenfor og forlystelsesparken virkede næsten magisk med alle de farvestrålende lys der beklædte bygninger og forlystelser. Lamper lyste stierne op i røde og violette farver der langsomt skiftede fra en nuance til en anden. Nymånen hang højt over hovedet på dem og sammen med den glimtede de allerførste stjerner. Det var blevet køligere og Lorcans ånde kom ud som en dampsky. "wow" sukkede han og så smilende omkring sig. "Har er så meget flottere om aftenen. Lorcan ville ønske han kunne tage op i det store pariserhjul uden at skulle bekymre sig om sin fobi. Han kunne lige forestille sig hvordan byen ville se ud oppefra. At man var så højt oppe at man kunne se helt ud til havet hvor fyrtårnet kastede sit stærke lys hen over bølgerne. Hvordan alle lysene fra vinduerne ville kunne måle sig med de små lys fra stjernerne der beklædte den sorte himmel. "Hvor vil du hen nu?" spurgte han Andy efter et stykke tid. Lorcan var lidt ligeglad bare han kunne nyde synet af de mange farvestrålende lys.

//Andy har altså sagt hans navn ^^ hvis det er ham du mener//

Andy stoppede op ved døren da Lorcan bukkede for dem, han kunne ikke lade være med at grine af ham og rystede på hovedet "du er virkelig skør" sagde han i en drillende tone, inden han fik øje på alt omkring sig. hans kæbe fald lidt ned og kunne ikke forstå det helt, at det kunne se så flot ud om aftenen. dog fik han lidt panik over at det havde blevet så mørkt på himlen, han klødet sig kort i nakken og nikkede bare til det han sagde "ja det har du ret i.. her er virkelig flot og farligt" sagde han og hviskede farligt, da han ikke ville virke alt for meget som en bangebuks. han så kort hen på ham og træk lidt på skulderne og smilte "det ved jeg ikke helt" sagde han stille og tog bare hans hånd og begynde at gå ned af gaden, mens han så sig omkring efter om der var nået sjovt at prøve. han træk ham med over til kærligheds tunellen, da han ikke kunne finde nået andet som rigtigt var nede på jorden

//Haha i know, men selvom han ved Andys navn har han stadig ikke lagt to og to sammen og genkendt sangeren Andy xD (haha kærlighedstunellen?)//

Lorcan så overrasket på Andy. "Farligt? Hvad er der farligt i en forlystelsespark." *Dig selv, idiot* kom han hurtigt i tanke om og lavede en mental face-palm. Hvis han, en vampyr var der - hvem var her så ikke?
Lorcan lod sig trække med hen til kærlighedstunellen og da de stildte sig i køen hævede Lorcan det ene øjenbryn af Andy. "Kærlighedstunellen?" sagde han mede et drillende grin og prikkede ham i sien med sin pegefinger. Lorcan kunne godt regne ud at det bare var fordi at det nok var den eneste anden forlystelse der ikke gik højere end de ti meter men han nød nu alligevel at drille Andy. Han fandt Andys reaktioner ret så underholdende men ville dog ønske at han selv ikke var så nem at drille. Han skulle jo forestille at være vampyr! Ikke en let påvirkelig teenager. *Du er en teenager* konstaterede hans indre stemme tørt. *Du har bare været én i meget lang tid*
Dumme irriterende indre stemme.

//når det er det du mener x'D der er ikke særlig mange der ved at det er ham, men tror at han er en almindelig fyr.. som han også bedst kan lide det sådan :b //

Andy stoppede i køen og svarede ikke det med farlig, da han viste og kunne høre på Lorcan's tanke at han havde regnet det ud. han slap hans hånd og gik et skridt væk fra ham, han grinte lidt af at blive prikket og rakte tunge af ham "der er intet andet at prøve" sagde han og rystede på hovedet ham, og hadet at stå i kø. men han kunne jo ikke bare skubbe folk væk fra køen, selv om han havde en stor lyst til at gøre det. han gik dog helt tæt på ham igen med et hævedet øjebryn "søde lille vampyr.. nået skal vi jo lave, og det er bare en hyggelig tur og intet andet" sagde han og var jo forlovet så han ville ikke havde at han skulle tro at det betød nået, han lag let sine hænder ned i lommerne og ventede bare på at det skulle blive deres tur "det bedste jeg kan lide ved parken er at jeg ikke bor så langt væk" sagde han og gav et grin fra sig, og var ligefrem lykkelig over at han ikke skulle tage til en anden by for at komme hjem

Lorcan lo og nikkede. Lorcan vidste godt at det ikke betød noget - der skulle også en del mere til for at få ham til at falde for én. *Gad vide om det er derfor jeg ikke har en kæreste?* tænkte han for sjov. Køen bevægede sig dog ret hurtigt og før Lorcan vidste af det sad han i en lille trang båd og ventede på at Andy skulle sætte sig. "Det her kommer til at blive lidt trængt" kommenterede han og kom pludselig i tanke om Andys tidligere beklagelse over menneskene der havde designet tekopperne til folk med korte ben. Han grinte ved tanken. "Her kommer endnu en af dine yndlings konstruktioner." drillede han

Andy træk lidt på skulderne af det han sagde, og viste endelig ikke hvad han skulle sige "nej det er nok ikke derfor, hvis ikke det var fordi jeg.. så havde du nok været nået for mig" sagde han og så lidt ned i bådet og sukkede "lorte mennesker" mumlede han surt og blottede sine tænder for dem der stod bag dem, han gik stille ned i båden og satte sig bare i Lorcan's skød. selv om manden som stod og sørgede for at ingen gjorde som de ikke måtte, begynde at skælde ham ud så var Andy ligeglad. da hans ben bedre kunne være der "jeg elsker det vildt meget, så vil jeg heller køre stærkt i min bil. hvor mine ben kan være" sagde han og lag sine arme om nakken på ham, for ikke at falde ned i vandet. tanken om hans elskede bil fik ham til at smile stort, og så bare på Lorcan mens båden begynde at bevæge sig ind i tunellen

Locan nikkede smilende "Jeg takker for komplimenten." sagde han og lo derefter af Andys forbandelse mod menneskeheden. "Ja der er fandme oss' for dumme til ikke at lave ting til de langbenede" Han lænede sig tilbage i rygglænet for at sidde bedre og afsted sejlede de ind i den mørke tunnel.

Alt var fuldstændig stille... i omkring 15 sekunder.
Pludselig kom der fuglefløjt ud fra en højtaler i loftet røde lys blev tændt rundt omkring dem. En røgmaskine lavede tåge hen over vandoverfladen og rundt omkring dem var der hjerter i alle mulige størrelser og farver. Lorcan rynkede på næsen´. *Hvor melodramatisk* tænkte han men sagde intet højt - som om Andy ikke kunne høre det klart og tydeligt i forvejen. "Man venter næsten bare på monstret der springer frem fra hjørnet og ødelægger den kvalmende stemning" sagde han denne gang højt og rullede med øjnene. Det var næsten lige så slemt som spøgelseshuset - Lorcan følte sig bare mere hjemme hos den mekaniske edderkop. Men hey - turen var lige startet. Måske ville det blive bedre hen af vejen.

Andy nikkede bare og prikkede ham på næsen "ja det har du ret i" sagde han og grinte af det, mens han begynde at nusse ham i nakken af bare ren refleks. da han endelig ikke havde prøvet sådan rigtigt at sidde i nogen skød uden at nusse nogen i nakken eller på andre steder, han så sig omkring og stivende i kroppen da han hørte fuglefløjt og var bange for fugle. han viste godt at det var mærkeligt at være bange for, men han havde det som om de ville komme og spise hans øjne. også viste han aldrig hvad de tænkte og det gjorde ham bange i det, han vende sit blik mod ham og hævede det ene øjebryn "ej slap nu af.. nej man gør det da ikke" sagde han og kyssede ham på næsen, han tog sin ene hånd til sig og klappede ham på maven og smilte til ham "ellers kysser jeg dig på læberne" sagde han i en drillende tone, dog var han sikker på at han ville gøre det. da han slet ikke ville havde nået imod det måske ville han havde det efter, men det var ikke nået han tænkte over

//Havde helt glemt hans fobi for fugle ><' Er nød til at spørge hvad sangen på din profil hedder den er vildt god:O//

Lorcan havde fuldstændig glemt Andys forbi for Fugle og forestillede hurtigt sig selv jage dem væk i et forsøg på at få Andy til at slappe af. Lorcan var stadig overbevist om at der lige om lidt ville springe et monster frem bag det næste hjørne men sagde ikke mere om det. Lorcan rynkede lidt på næsen af at være blevet kysset på den, et list komiskt ansigtsudtryk. "Du er da glad for at røre ved ting" drillede han Andy og prikkede ham endnu engang i siden. *Gad vide om han er kilden?* Lorcan lo af Andys trudsel og så udfodrende op på ham. "Prøv du bare, så skubber jeg dig ned til Amor" sang han med latter i stemmen og pegede hen til den moderne udgave af Amor - En halvnøgen ung mand med et pilekogger over skulderen. "Der har vi mit kærligheds-monster" sagde han og pegede hen på statuen.