Efterladt i spøgelseshuset \\\\Andy//

Lorcan havde det som om han lige var vågnet fra en drøm han ikke kunne huske. Den var der, gemt i hans sind, men han kunne for alt i verdenen ikke huske det!
Lorcan blinkede et par gange for at få sine øjne til at fokusere ordentligt og var pludselig ansigt til ansigt med Andy. Lorcan fór forskrækket tilbage og endte med at støde hovedet ind i væggen.
"Av!" jamrede han og tog sig til hovedet. "Hva' fanden?" Havde han faldet i søvn eller noget sådan noget? Og hvor var Samvittighed henne - han plejede altid at komme med en eller anden kommentar om Lorcans klodsethed på et tidspunkt som dette.
Lorcan kiggede uforstående op på Andy da han spurgte om stemmen - Samvittighed gik han ud fra - overtog hans krop tit.
"Hvad fabler du om?" spurgte han med et forvirret ansigtsudtryk. "Samvittighed er bare en stemme i mit hoved - en slags, tja, samvittighed? - Han kan ikke overtage min krop" Lorcan lo nervøst. Hvad var der enlig lige sket?
Lorcan tog imod colaen og åbnede den med lethed. Han nippede dog kun til det.

Andy stod bare helt stille og så på ham, han gik over til ham og satte cola'erne på bordet. han tog sine hænder op i hans hår for at være sikker på at der ikke havde sket ham nået "du skulle passe på med hvad du laver.." sagde han og så på ham som om at det var naturlig det som lige havde sket, selv om det slet ikke var det i hans tilfælde. han betragtede hans øjne og hævede sit ene øjebryn, mens han tog sine hænder til sig. han rullede med sine øjne af ham "du skal ikke stå og sige at jeg lyver" sagde han og så lidt sur på ham "ellers er det dig som lavede en dårlig spøg med at du spillede ham" sagde han og lag sine arme over kors og havde bestemt ikke tænkt sig, at gå rundt og være bange for stemmen. han tog cola'erne og rakte ham den ene "her" sagde han og gik derefter ind i stuen og satte sig ned i sofa'en

Lorcan stod tilbage mens Andy fortsatte ind i stuen. *Hvad fuck i helvede skete der lige der?!* Lorcan havde aldrig været så forvirret i hele sit liv. Det var som om der var et sort hull der hvor hans hukommelse fra begivenhederne havde været og Samvittigheds tavshed gjorde ham urolig. Lorcan fulgte Andy ind i stuen med sin cola i hånden og stilte sig foran ham. Lorcan så på Andy med øjne fulde af konflikt. "Andy , hvad skete der for to sekunder siden?" spurgte han langsomt og så indtrængende på ham.
Lorcan havde aldrig nogensinde oplevet hukommelsestab og en magtesløs følesle skyllede ind over ham. Han havde ingen kontrol over de minder der nu var væk. Ingen idé om hvorfor de var det, eller hvordan han kunne få dem tilbage. En skælven bevægede sig langsomt op af hans ryggsøjle. Han følte sig pludselig udsat, at stå midt på gulvet i stuen. Han havde intet til at beskytte sin rygg og paranoia væltede ind over ham. Alt imens følelserne kørte rundt i ham, prøvede han på at beholde et neutralt udtryk.

//Sorry det er lidt random det hele. Fik bare pludselig en genial idé til 'Samvittighed' >:3/

Andy så på ham og satte sin cola på bordet, han så på ham og tænkte lidt over hvordan han skulle sige det "den mærkelige stemme inde i tid hoved på en eller anden måde overtog din krop" sagde han og træk sine ben op under sig og tænkte lidt mere over det, da det var ret underligt at tænke på "også begynde han at snakke til mig og at jeg ikke skulle fortælle dig om det" sagde han og hævede sit ene øjebryn og blottede sine tænder "også tog han dine tænder ned til min hals" sagde han og følte sig utryg i at havde fortalt Lorcan om sin frygt, når stemmen nu også viste om det og derfor prøvede at bruge det mod ham. han kørte sin hånd igennem sit hår og fjernede ikke sit blik fra ham "han er mærkelig, jeg forstår ham slet ikke" sagde han var virkelig forvirret over det hele der havde sket


//okay//

Lorcan lo nervøst. "Kom nu Andy, hold op med at lave sjov!" Han søgte desperat efter et eller andet tegn på at Andy bare tog gas på ham. Han fandt intet.
Lorcans hænder begyndte at ryste og han mårre sætte sig ned i sofaen ved siden af Andy.
En lang stillhed fulgte kun afbrudt af lyden af Lorcan fingre der knækkede da han vred dem i sit skød.
"...Seriøst var... var han herude?" spurgte han med store øjne. Han følte sig som en ny vampyr igen. Hvad var det der skete omkring ham? Eller rettere indeni ham?
Var han syg? Var det sådan det var?
En eller anden mental sygdom som udsprang efter hans 'genfødsel'?
*Fuck hvor er det hele bare forvirrende!* *Så skulle du prøve at være herinde* lød Samvittigheds irriterende stemme. *Gider du godt tage og styre dit handicap i to sekunder så jeg kan få lov til at tale ud! Andy hører du med?*

//Ps. Stemmen er ikke skitzofreni :O//

Andy sad bare helt stille i sofa'en og viste ikke hvad han skulle sige, dog gjorde det ham sur da Lorcan troet at han lavede sjov "tror du.. tror du virkelig at jeg ville gøre sjov med min egen frygt ?" spurgte han om og slog surt ud med armene, og var tæt på at slog sin cola ned på gulvet. han træk sine ben tæt hen til sig og fugtede ham bare med sit blik "på en eller anden måde overtog han din krop" sagde han og var stadig sur over at han havde troet at det var for sjov, det kunne Andy aldrig finde på at gøre sjov med. ville aldrig gøre grin af sin frygt, han nikkede og lag sit hoved på sine knæ "du kunne jo også bare lukke den dumme stemme" mumlede han sur og tænkte ikke over at det kunne gøre ham sur, men det var han også ligeglad med. da det havde såret ham det Lorcan havde sagt "der er jo ingen der gider høre på dig" sagde han og gad ikke svare ham på om han hørte efter eller ikke

//Sorry internettet driller igen:/ men er stadig nød til at smutte efter det her eftersom min hovedpine stadig plager. ved godt det er pisseirriterende :/ //

Lorcan stivnede af Andys svidende ord. Nej, det havde han ærligt talt ikke troet, men men har vel lov til at håbe.
*Fint så går jeg. Gider heller ikke tage mig tid til at fortælle til én der ikke engang gider at høre det.* lorcan vidste at Samvittighed hentydede til dem begge men han ignorerede den og lod den gå. Han sad stille - vidste ikke rigtig hvad han skulle sige - og lod sine tanker vandre.
Selv hvis han ikke var skør, hvad fanden var Samvittighed så? Kunne han lukke af for det? Og hvis - hvordan?
Lorcan blev hurtigt træt af den tunge stilhed der rungede i lokalet så han vendte sig om så han havde front mod Andy.
"...Det her er lidt akavet" begyndte han langsomt. For det var det virkelig.
"Undskyld - endnu en gang - Jeg mente det altså ikke på den måde." Lorcan begyndte snart at undre sig hvor mange gange han lige skulle sige undskyld på en nat (og mene det). Flere gange end de sidste 20 år, så vidt han kunne beregne.
Han tog en tår af sin cola og skar en grimasse af den boblende drik. *Underlig menneskemad* mumlede han tavst.

//når okay... det gør ikke nået (: du skulle jo ikke engang være på com når du har ondt i hovedet//

Andy sad bare stille og lettet over at stemmen var forsvinduet, det forvirrede ham endelig ikke at den var der. da han hørte stemmer inde i sit hoved hver dag, han begynde at pille ved sine bukser og så bare ned på sine hænder imens. han kunne godt høre Lorcan og viste ikke hvad han skulle svare, han kort sit blik op mod inden han så ned på sine bukser igen. det forvirrede ham meget at denne vampyr kunne få ham til at blive ked igen så hurtigt som Dean kunne, han følte sig virkelig svag og ville bare helst smile igen. men når nogen troet at han lavede sjov med sin egen frygt, så kunne det ikke andet end at påvirke ham meget. han rykkede sig så langt væk fra ham i sofa'en som han kunne komme, da han endelig helst ville være tætter på ham "du troet jeg lavede sjov" mumlede han og blev bare ved med at se væk fra ham, da han bestemt ikke havde lyst til at se på ham "du er virkelig dum hvis du tror jeg laver sjov med sådan nået og fuck din stemme inde i hovedet" sagde han og slog ud med sin ene arm

Lorcan sukkede og lænede hovedet tilbage så han kiggede op i loftet.
"Enlig ikke" sagde han og gav sig til at tælle de sorte knaster i træet.
"Håbede vel bare på at du lavede sjov" fortsatte han. Lorcan var godt trlt af de her deprimerende situationer så han forsøgte at finde på noget der kunne få dem i bedre humør.
Han rynkede panden, frustreret, da han opdagede hvor umulig en opgave det var.
Lorcan så væk fra loftet og vendte hovedet mod Andy. "Lidt hjælp?" spurgte han med et forsigtigt smil, sikker på at Andy havde hørt hans indre dilemma.
Lorcan var ved at være van til tanken om at en anden person kunne høre hvad han tænkte. Det generede ham faktisk ikke så meget.


//Wow, gid jeg havde tænkt på det noget før -.-'//

Andy så over på ham og træk på skulderne af ham "kunne du havde holdt inde i dit hoved" sagde han og lod sine fødder glide ned på gulvet "men det gjorde jeg jo ikke.. ville jeg aldrig finde på" sagde han og rejste sig op og så kort på ham og træk lidt på skulderne, da han ikke viste hvad han skulle sige "hjælp med hvad ?" spurgte han stille om og lag sine hænder ned i lommerne og gik hen til et vindue og så ud af det, da han ikke havde lyst til at sidde ned og viste ikke hvad han ellers skulle gøre. han så kort over på ham inden han så ud af vinduet igen

Lorcan rejste sig op og gik med ham hen til vinduet. Han lo stille imens han kiggede ud i nattens dulme mørke. "Jeg prøvede på at finde på noget at sige der ikke var så deprimerende." tilstod han og stildte sig ved siden af Andy ved vinduet. Han lagde sin håndflade mod glasset og et længselsfuldt udtryk viste sig et kort sekund i hans ansigt inden det forsvandt bag et melankolsk smil. Han var jo trods alt vampyr og natten var for ham, det bedste tidpunkt på hele døgnet. Det var en sådan nat, hvor stjernerne kunne ses og månen hang bag en let tågesky. Et tidspunkt hvor man kunne føle sig som en del af natten mens man gled imellem skyggerne. "Der er flot udenfor i nat" sagde han langsomt og smilede let. Bare det alene, gjorde ham i meget bedre humør. Lorcan var ikke en person der var van til at være mut.¨"Lad os lave noget!" foreslog han, i et forsøg på at løfte stemningen.

Andy så kort på ham når han kom over til ham, han nikkede stille og vente sin front mod ham "jeg forstår dig sgu ikke" sagde han og lag sine hænder ned i lommerne, han så kort ud mod vinduet inden han så hen på ham igen "det er nok det som gør at jeg godt kan lide dig.. at du forvirre mig på den mærkeligste måde" sagde han stille og lag sine hænder længere ned i lommerne, han så kort ned på sine fødder og gik helt tæt på ham. han lag sit hoved på hans skulderne og så på hans ansigt "ja det er meget flot, men det er også flot her inde" sagde han og hentydet til at Lorcan jo var inde i hans lejlighed, han betragtede ham lidt og kyssede hans kind en enkel gang "okay,, men hvad skal vi lave ?" spurgte han om og så sig lidt omkring

Lorcan opfangede hentydningen og smilede skævt. Så mærkede han Andys bløde læber mod sin kind og hans smil blev en smule bredere. Lorcan trak på skuldrerne af Andys spørgsmål. "Det ved jeg da ikke, det er din lejlighed" grinte han og skubbede drillende til ham med sin lang og pegefinger. Han gik derefter tilbage til sofaen og tog en tår af sin cola som stadig stod på sofabordet. Efter at have sat den ned vendte han sig om mod Andy og slog ud med armene. "Jeg er åben for idéer" smilede han. Lorcan følte sig allerede godt tilpads i lejligheden. Visse steder - mest fremmedes men også venners - gjorde ham en smule nervøs. Det kunne føles akavet bare at skulle sætte sig på en stol.
Men her følte han sig godt tilpads. *Det må vel have noget at gøre med hvem der bor her* tænkte han. Lejligheden passede godt til Andy, syntes han.

Andy så på hans pegefinger og træk lidt på skulderne "jeg ved da ikke hvad du vil" sagde han og gik hen til ham og træk lidt på skulderne "og jeg har ingen idéer" sagde han og ventede på at han havde sat sin cola ned, så skubbede han ham ned og sidde i sofa'en. inden han satte sig på hans skød med et ben på hver side af ham "hmm.. hvad kunne vi finde på" sagde han og så tænkene på ham, og viste jo ikke hvad Lorcan kunne lide at lave. han så ind i hans øjne og smilte til ham "der har intet nået med at gøre hvem der bor her" sagde han og rakte tunge af ham og begynde at kysse hans kind i små kys

Lorcan rullede med øjnene af Andys tungerækning men smilte kærligt af ham. "Åh jo" sagde han med et selvfølgeligt tonefald. "Det har alt med hvem der bor her." Lorcan besvarede Andys små kys ved at lade sine fingre lege med Andys hår.
Lorcan havde altid haft et eller andet med folks hår. Hvis han slap afsted med det, kunne han side og kamme folks hår i timer, bare ved at lade sine fingre glide igennem det.
Han håbede så godt nok at Andy ikke havde noget imod det. Han lod sine fingerspidser køre gennem hårbunden, som en slags massage, mens hans opmærksomhed var på hans varme kind hvor Andy havde kysset ham. Farven i hans kinder var falmet og tilbage var den kolde askegrå hud. Men Andys kropsvarme gav hans ene varmen tilbage.

Andy lod sine læber forblive ved hans kind, og nød at mærke kulden mod sine læber "hvorfor har det så det ?" hviskede han stille mod hans kind, og nød når folk rørte ved hans hår. han lag sine hænder på på hans mave, og så stille på hans kind med et smil på læben "hvad har du så lyst til at lave ?" hviskede han stille og vende sit blik op mod hans øjne, han kunne godt lide at se på Lorcan. og kunne i det hele taget godt lide at være sammen med ham, da han hyggede sig sammen med ham og følte. han begynde at nusse hans mave og lod sine fingere glide under hans trøje, han nød at mærke kulden mod sine fingere

Lorcan sank højlydt og hans fejende bevægelse igennem Andys hår blev en smule hakkede. "Svært at forklare" sukkede han og gispede da varmen fra Andys hånd pludselig var under hans trøje og på hans mave. En skælven bevægede sig op langs hans ryggsøjle men det havde intet med kulde at gøre - tvært imod. Andys lette berøringer sendte ild igennem ham og hans krop føltes som om alle hans årer vra fyldt med brændvarmt blod. Lorcan smilede drillende og lod sine egne fingre bevæge sig op langs Andys ryggsøjle mens han stadig lod den ene hånd blive i håret.
*Det behøver du ikke være tankelæser for at vide* sang han i sit sind, men var stadig en smule tøvende. Han ville lade Andy om tempoet.

//smutter nu ;O//

Andy lyttede på hans stemme og smilte "jeg kan prøve på at forstå det" hviskede han stille og begynde at kysse hen af hans kæbe, mens han stille lukkede sine øjne i og strakte sin overkrop da han mærkede hans kolde fingere. han nussede ham blidt på maven med sine fingere, og kunne godt lide at mærke hans fingere på sig. han åbnede sine øjne og så hen på hans ansigt "tror du at det er en god idé ?" hviskede han stille og ville ikke havde at det skulle være nået han ville fortryde, han lod sine fingere glide længere op på hans brystkasse. han så ham ind i øjnene og fugtede stille sine læber, mens han satte sine knæ ned bedre til rette i sofa'en. han trykkede let sig ind mod ham og smilte kærligt til ham

*Lige nu er alt en god idé* lo han i sit sind inden han blev alvorlig igen. Han flyttede sine hænder om på maven af Adndy og skubbede ham blidt et skridt tilbage så Lorcan kunne se ordentligt på ham. Han lod sine øjne hvile på Andys læber inden de bevægede sig op til hans øjne. "Jeg syntes ikke vi behøver at lave noget - endnu" sagde han med et lumsk smil. Dog havde Lorcan intet imod lidt kæleri. Lorcan bed sig tankefuldt i læben og et skævt smil bredte sig langsomt på hans læber.
Lorcan skubbede Andy blidt tilbage i sofaen og tog fat i den nærmeste pude. Han havde tidligere bemærket en lille dunfjer der stak ud af stoffet og han greb med to fingre fat om den. Da han trak i den afsløredes en flot gåse-fjer. Hans øjne glimtede og han smilede i et jeg -ved-noget-du-ikke-ved og lod sig dumpe ned ovenpå Andys mave. "Er du kilden?" sang han og lænede sig helt tæt så deres ansigter kun var få centimeter fra hinanden. "Er du?" hviskede han drillende.

Andy lukkede ikke lade være med at grine af hans tanke og nikkede, han træk sine hænder til sig når han blev skubbet lidt væk. han så på ham og smilte kærligt, han kunne godt se hans blik på sine læber og lod sin tungespids glide hen over dem. han fjernede ikke sit blik fra ham og lod sig blive skubbet ned i sofa'en, han lag sine hænder over sit hoved og så bare hen på ham "du bestemmer" hviskede han og træk stille sine hænder til sig, han betragtede puden i hans hænder og kunne ikke lade være med at smile når han træk fjeren ud. han lag stille sine hænder i hans hår og nussede det gjort, han så hurtigt efter fjeren og tog hurtigt fat i hans håndled. han så op på hans ansigt og nikkede "ja.. og derfor skal du ikke gøre det" hviskede han og kyssede hans læber en enkel gang, inden han vende sit blik mod hans hånd igen

Lorcan stak sin tungespids ud og slikkede forsigtigt Andys læber inden han kunne nå at trække sig tilbage. Han smilede lumsk og lod fjerspidsen køre langsomt over Andys pande. Han tegnede små cirkler med den og lod dens bløde dun kærtegne hans kinder, læber og øjenlåg. Det blev til en lille leg med at lade spidsen hoppe fra sted til sted så Andy ikke kunne forudsige hvor den landte næste gang. Han lo stille og erstattede fjeren med sine egne fingerspidser. Han masserede langsomt Andys pande og koncentrerede sig udelukkende om at få Andy til at slappe af. Han var faktisk selv ret døsig. Han undertrygte et gab og lod sine hænder falde ned langs siden. Han vendte sig om og lod sig glide ed for at sidede mellem Andys ben og hvile sit hoved op af hans skulder. "Det har været en laaaaang dag" hviskede han og sukkede let. "Alt for lang, selv for mig" tilføjede han strakte sine ben helt ud i sofaen.

Andy kunne ikke lade være med at smile da han mærkede hans tunge over sine læber, han lukkede sine øjne i og kæmpede for at holde et grin tilbage "Lorcan det kilder" hviskede han og prøvede at trække hans hånd væk fra sig, han kunne ikke få sig selv til at trække sit hoved tilbage. selv om han havde en stor lyst til det, også var sofa'en også i vejen. han slappede mere af når han mærkede hans finger i stedet for, han slap hans håndled og nød det meget. han åbnede stille sine øjne og så på ham, han lag stille sine arme om ham og lukkede sine øjne i igen "ja det har været en lang dag" hviskede han og holde et gab tilbage, selv om det ikke ville holde sig tilbage og bare ville ud. han begynde blidt at nusse ham på ryggen og var virkelig glad for at havde mødt ham "mmh.. det har du nok ret i" hviskede han stille

Lorcan mumlede et eller andet kort til svar, men hans sind var allerede begyndt at blive tåget af søvnen der snart ville overtage hans krop. Han rykkede sig lidt for at finde en komfortabel stilling og lukkede øjnene i et blidt suk. "Noget imod jeg bruger dig som hovedpude", mumlede han og gned sig i øjnene. Hvis Andy havde, ville han dog ikke flytte sig foreløbigt - det var han alt for træt til. "godnat", mumlede han og lod sin krop slappe helt af.

Andy så på ham mens han rykkede og smilte bare, han lag sin hånd i han's hår og lukkede sine øjne i. han begynde at nusse det med sine fingerespidse og træk på skulderne "nej aldrig" hviskede han og lag sit hoved tilbage i sofa'en, og synes at det var meget hyggeligt at ligge i den sammen med ham. han bed sig i læben og slap den dog hurtigt igen "sov godt" hviskede han og bed sig i læben igen, mens han mærkede at han's krop var for træt til at gøre nået som helst. den lå bare helt slap i sofa'en og holde let om Lorcan, han fald længere og længere ind i drømmeverden. og han slap sin læbe igen og begynde istedet at sige kliklyde med sin tunge, som han altid gjorde når han sov