Efterladt i spøgelseshuset \\\\Andy//

//heheh x'D fugle er vildt farlige.. er også pisse bange for dem irl ^^ det er self. Adam Lambert <33 også er det No Boundaries//

Andy så underligt på ham og rystede på hovedet "ligemeget hvad så kan jeg stadig høre dem så det hjælper desværre ikke" sagde han og så sig lidt omkring for at se hvis det i virkeligheden var ægte fugle, eller om det var nået menneskerne havde sagt ind. dog var han glad for at han ikke kunne se nogle fugle, men tanken om der snart ville komme en forblev i hans hoved "jeg kan godt lide at røre ved alt som ser godt ud" sagde han og gav et kort grin fra sig, og tog hurtigt fat i hans håndled. da han var kilden og hadet at blive kildet, da det var en mærkelig fornemmelse "man må ikke kilde" sagde han og skød sin underlæbe frem og prøvede at se sur ud, han så kort ned på statuen og betragede den kort "han er lækker" sagde han og vende sit blik hurtigt mod ham og trykkede sine læber mod hans

// okay:) Har bare nørdet adam lambert siden jeg så Andys profilxD jeg tænkte: 'Ham skal jeg sgu da lige tjekke ud:P Er det rigtigt? Jeg har fobi for nåle - kan ikke engang få en piercing hvis jeg ville-.-' Det her indlæg bliver det sidste for idag (gaaaaaab er træt) xD//

Lorcan smilede kækt til Andy. "Du ser da ikke helt dårligt ud heller" sagde han og vendte blikket tilbage mod Amor.
I det ene øjeblik var Andy vendt den anden vej og kommenterede Amors udseende og i det næste var hans ansigt virkelig tæt på.
Han nåede knap at tænke før Andys læber mødte hans. Først stirrede han bare uden at røre sig overhovedet. Han havde ikke regnet med at Andy faktisk ville gøre det. Efter et kort stykke tid lukkede han øjnene og gengældte kysset. Han bevægede langsomt sine læber mod Andys og pludselig virkede fuglefløjten og omgivelserne omkring ham slet ikke så irriterende som de havde været. Faktisk glemte han fuldstændig hvor i verdenen de befandt sig, all hans opmærksomhed var vendt mod Andy. Hans stak langsomt sin hånd op og lod sine fingre køre blidt igennem Andys hår og han sukkede ind i kysset.

//hehe.. er bare glad for at få folk til at høre ham :b da han er virkelig god <3 du skule høre denne adam lambert - time for miracles den efter min mening er vildt god, udover at jeg synes at alle hans sange er gode.. ja totalt rigtigt, går i panik med fugle tæt på mig o.O... hehe jeg kan heller ikke lide nåle og eller ikke smerte, men har piercinger x'D jeg er lidt mærkelig,, okay det er okay :P så må du sove godt og natti nat//

Andy lyttede ikke på hvad han sagde, da han havde hørt det for mange gange og troet stadig ikke på det. han skulle lige til at trække sine læber til sig da han mærkede at han kyssede tilbage, nået inde i ham sagde at det var forkert og nået andet havde ikke lyst til at stoppe. han var alligevel sur på sin forlovede så han kunne ikke rigtigt se det forkerte i at kysse ham tilbage, han lod lidt af sin vægt ligge i sin hånd mod hans mave. mens han tog fat i hans kæbe med den anden, han smilte lidt og elskede når nogen rørte ham i håret da det var en skøn fornemmelse. selv om hans hår altid sad perfekt og det kunne få nogle til at ikke havde lyst til at røre det, da man godt kunne være bange for at han ville blive sur over at nogen rørte hans hår. men det var faktisk nået af det bedste han viste, og havde endelig ikke nået imod at tvinge nogen til at røre ved det. han satte sig lidt bedre til rette i hans skød og tænkte ikke over at hele hans vægt var på ham, dog kunne han ikke lade være med at lytte efter fuglene. han kunne heller ikke forstå at man kunne sætte fuglelyde ind nogle steder, da han mente at det bare fik fugle til at kommer der hen. og det var nok en af grundene til at at undgik steder hvor de lavede fuglelyde, det var også stort set derfor han aldrig var på stranden udover om aftenene. selv om det også var farligt at være der om aftenene, men han elskede havet og kunne ikke lade være med at gå der ned. fugle kunne holde ham væk der fra, men dusørjæger og vampyrer og hvad der ellers skulle være der ned. kunne ikke holde ham væk der fra og det fik det heller ikke lov til, selv om det gav ham problemer så var han ikke død af det endnu....

//Ja han er virkelig god og helt ærligt: Han er homoseksuel - get over it -.-' Hader at folk har så stærke fordomme mod homoseksuelle osv. De er mennesker, ligesom alle os andre -.-
men lige bortset fra mit lille udbryd der - jeg lyttede til sangen, den er vildt god;) Og min balenefobi (fobi for nåle) er så slem at blodprøver er næsten umulige for lægerne at tage på mig. Jeg går fuldstæendig i selvsving - flygter bogstaveligt talt rundt i lokalet :/ //

Lorcans mavemuskler spændte sig under Andys hånd - det kildede. Et eller andet sted imellem all tumulten i hans hoved kom han til den konklusion, at Andy var en virkelig god kysser. Ryglænet skar ind i hans højre skulder men han gjorde ikke mine til at flytte sig. Hans anden hånd, der ikke var optaget af Andys bløde hår, krøb om bag på Andys nakke og trak ham tættere på.
Lorcan kunne mærke sine vampyriske træk trænge sig på og han måtte tøve et øjeblik for at samle noget viljestyrke, til at drive det længere tilbage i hans sind.
Lorcan sukkede ind i kysset og slikkede forsigtigt Andys læber, et tavst spørgsmål til om Andy ville dybe kysset.
Lorcan var faktisk en smule forvirret over hele situationen. Andy virkede det ene øjeblik konfliktfyldt, så meget at det viste sig på hans ansigt. Og i det næste øjeblik kysser han ham?
Lorcan besluttede sig for at 'Handle nu - spørg senere' eftersom situationen ikke ligefrem var ubehagelig for ham, tvært imod.

//ja hader det virkelig også, jeg synes han er så sej også er jeg ligeglad med hvad han andre synes.. jeg gider bare ikke høre på at man siger at han er dårlig bare fordi han er til nået som andre ikke er.. ja ikke ?? var ved at tabe kæben når jeg hørte sangen, og blev nød til at høre den flere gange efter hinanden.. jeg skal bare lade være med at glo så går det hele, men med tungen så var det svært når man havde en mega nål lige foran sine øjne.. jeg vil alt for at undgå at få taget blodprøver, eller på andre måder få nåle i mig.. udover når det er piercinger//

Andy mærkede hans mavemuskler og kunne bestemt lide det han kunne mærke, han kunne mærke at hans fingere gerne ville mærke mere af det. men det var nået han kæmpede væk fra, da efter hans mening så skulle det ikke være andet end et kys. han kunne ikke lade være med at tænke på den dejlige følelse af at nogen røre hans hår, han elskede virkelig kulden mod sin hovedbund. han kunne ikke lade være med at smile svagt i kysset og lod sig bare blive trukket tætter på, han åbnede kort sine øjne da han mærkede slikket på sine læber. og kunne mærke at hans krop næsten blev overtaget af Lorcan's kulde, og han elskede virkelig den fornemmelse. han tænkte lidt over om det ville være en god idé, og ville jo ikke havde at Lorcan skulle få forkert opfattelse af det hele. tankerne fløj rundt i hovedet på ham, han besluttede sig så for at trække sig hoved lidt tilbage. selv om han endelig ikke havde lyst, men hans følelser for Dean fik ham til at stoppe det. han vende bare sit blik ned mod sit skød, og lod sin tungespids glide hen over sine læber da de smagte af Lorcan

// Helt enig >:O
Haha jeg sad og hørte 'For your entertainment' 5 gange i træk fordi jeg ikke gad at skifte - blev aldrig træt af den xD
Sidste gang jeg skulle tage en blodprøve måtte vi gå hjem til sidst gå hjem uden at jeg blev stukekt. Lægen kunne ikke fange mig Oo' Det lyder virkelig underligt...//

Lorcan lod Andy trække sig tilbage - det var alligevel svært nok i forvejen at holde hans øjne de samme blå-violette end hans vampyriske indigo-farvede. Han kunne lige forestille sig Andys ansigt hvis Lorcan kom til at se bare en lille smule sultent på ham. *Jep, dårlig idé* besluttede han og nikkede for sig selv. De var nu i en eller anden mørk tunnel og han kunne skimte lysene udenfor for enden af den. *Men jeg burde nok snart få noget at spise* spekulerede han. Hvor længe siden var det han sidst havde spist - altså rigtigt? Han tælte sig frem til omkring 3-4 dage siden. Nu hvor han tænkte over det, var han enlig ikke blevet svagere? Han rystede irriteret på hovedet. *Jeg skulle have spist noget før*
Lorcans indre diskution holdt ham beskæftiget hvilket måske var meget godt. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige. Han sukkede. *Jeg kommer aldrig til at forså mig på dæmoner*

//hehe det lyder virkelig godt.. elsker også den sang, jeg elsker bare alle de sange som han synger <33...
lyder meget mærkeligt.. men kan godt forstå det//

Andy så op på ham når han hørte hans tanke og rystede på hovedet "nej Lorcan eller jo.. men ikke fordi jeg ikke har lyst til at ky..." sagde han og åbnede sine øjne stort da han hørte hans anden tanke, som gjorde ham virkelig nervøs at være tæt på ham. men han kunne heller ikke flytte sig, og det gjorde ham mere nervøs da han havde prøvet at blive bidt af en han stolede på og som han endelig ikke regnede med var en vampyr. han fjernede ikke sit blik fra ham og viste ikke om Lorcan kunne holde sine tænder for sig selv, han kunne mærke at hans hjerte hoppede afsted inde i ham. han havde det som om at han allerede kunne mærke smerten i sin hals, han kæmpede for at tage det roligt og ikke begynde at ryste i kroppen. han kunne ikke få et ord frem og håbede endelig lidt på at turen snart var slut, selv om han også på en måde ville havde at den forsatte

//Hehe har stadig ikke fået lyttet til alle endnu:O Og ja det er mærkeligt... og pinligt.//

Lorcan kunne mærke Andy stivne og han gjorde det samme. Lorcan kunne godt regne ud hvad der gik igennem hovedet på ham lige nu. Andy kunne se lige ind i ham. Se hvordan tørsten snoede sig som ukrudt rundt om hans sind, prøver på at finde et smuthull ind i hans bevidsthed sådan så han gør det der er mest naturligt for ham. At søge føde.
Lorcan vendte hovedet den anden vej og stirrede stift ind på grottens side og prøvede på at opbygge den mur der holdt hans vampyriske dele i skak. Han lukkede øjnene og koncentrerede sig om at holde et billede af et lukket rum, uden vinduer eller døre, i sit hoved. Uanset hvad han gjorde fandt han dog altid tilbage til blodet. Det sivede ind gennem murbrokkerne i det lille rum i hans sind. Lorcans åndedrag blev tungere. Han måtte væk fra Andy før den usynlige dør til hans underbevidsthed bliver åbnet og vampyren slipper løs. Da de nåede enden af tunnelen kunnne de stige ud på venstre side og Lorcan skubbede hårdt Andy ud af båden og ned på platformen. Han var allerede oppe af sædet og styrtede blindt væk derfra. Rundt omkring ham hørte han latteren og råbne fra hans fødekilder og overalt hørte han blodet pumpe rundt i deres svage kroppe. Hans lange hjørnetænder skar ind i underlæben og hans øjne lyste Indigo. *Shit, nu er jeg virkelig på den!*

//tror jeg heller ikke at jeg har x'D men alligevel//

Andy så bare på ham uden at fjerne sit blik fra ham, da han ikke havde lyst til at se en anden vej. han fik et chok da han landede på platformen, hans hjerte sprang rundt i brystet på ham. og han havde det som om det var slut for hans liv, han var for bange til at mærke den fysiske smerte som han havde fået af at blive skubbet på den måde og at af lande så hårdt. Andy så efter ham og ville endelig bare havde ham tilbage hos sig, han havde for en gang skyld lukkede af for at omkring sig. han kunne ikke høre folks tanker, og han kunne heller ikke høre at de spurgte til hvordan havde havde det. det eneste han kunne høre var lyden af Lorcan's sko der løb væk fra ham, og hans hjerte der bankede afsted. han sukkede over at han bare havde løbet væk fra ham, og følte at der var nået galt med ham selv. han rejste sig stille op og folk fik et lille chok da han havde fået splinter ind i sine hænder, over at havde taget stødet mod platformen. han så kort på sine hænder og sukkede da der sad store splinter i dem, og folk begynde at råbe at man skulle grine after en ambulance. dog fik bare Andy hurtigt væk derfra, og ville bare væk inden der kom nogen vampyr og bed ham. han gik hurtigt ind på en toiletbygning, han låste døren efter sig og satte sig på toilettet og begynde at trække splinterne ud. mens det gjorde ham trist at blive efterladt på den måde, selv om han viste at Lorcan mente det på en god måde et eller andet sted. han lag splinterne ned i vasken, mens han begynde at kunne mærke den fysiske smerte

//Skal ud og se om jeg kan få min Ipod repareret (ellers køber jeg en ny for kan seriøst ikke leve uden min Ipod!!) ved ikke lige præcis hvornår jeg er tilbage O.o //

//hehe okay.. det er iorden x'D//

http://O.M.G! Skal vente i 3 uger på at min Ipod bliver repareret-.-' efter det gik vi i fona hvor jeg så det her vildt awsome x-box spil (og med vildt awesome mener jeg at jeg ikke aner hvad det går ud på, men at den har en flot forside) Jeg stod der i over et kvarter og kunne ikke bestemme mig for om jeg skulle købe det eller ej. Jeg bestemte mig for at vente og idet jeg træder ind i vores lejlighed fortryder jeg og er nød til at vente til på mandag med at købe det... doh! ><'
Wow det blev lidt langt det her måske skulle jeg bare begynde at skrive i emnet? Ps. Andy har fået et nyt billede NICE!<3//

På en eller anden måde var Lorcan endt oppe på taget af parkens China-Town Palæ. Når hans vampyrinstinkter overtager har han nemlig ingen problemmer med højder og søger for det meste op efter et godt udkigssted for at have et overblik over parkens 'tag-selv bord' af mennesker der gik under ham.
Nu klamrede Lorcan sig til spirret på tårnet med lukkede øjne og forsøgte for alt i verdenen ikke at tænke på hvor højt oppe han var. Hans hjerte bankede hårdt i brystet på ham og han havde en kvalm fornemmelse i maven. *Fuck jeg ville næsten ønske vampyren i mig tog over igen så jeg kan komme ned!* De røde taglsten under hans venstre fod gled et par milimeter ned og det alene fik ham til at gispe af skræk og en iskold hånd greb fat om hjertet på ham. *Fanden, Shit, Lort, Jesus, Buddha, Muhammed og alle I andre guder. Hvis i findes så få mig NED HERFRA!*
Han våvede at åbne det ene øje men fortrød det med det samme. Han var mindst 100 meter oppe i luften - enlig er det kun 20, men sådan syntes han altså ikke det virker - og synet af lysene nede under ham gjorde ham svimmel og idéen om at finde en skraldespand og brække sig lød ikke helt dårlig.

//fedt at få at vide hvad du har laver.. hvorfor købe et spil som man ikke ved går ud på, men bare fordi det ser flot ud ?? hmm... kan du huske hvad spillet hed ?? x'D .. ja han har fået nyt profil billede, selv om jeg virkelig elskede det andet så ville jeg gerne havde et nyt.. så kan jeg jo altid bare sætte det andet tilbage hvis det er en dag at jeg bliver træt af dette x'D//

Andy tog de sidste splinter ud, mens hans øjne var helt blanke i det. han kæmpede for at holde sine tåre tilbage og havde ikke lyst til at græde, selv om det gjorde vildt ondt. han vaskede derefter sine hænder og åbnede sin frakke og tog den af og lag den på toilettet, han træk også sin langærmet trøje af og lag oven på sin frakke. inden han kom ind til sin t-shirt, og tog den af og rev to stykke af den af og band sine hænder ind så lugten af blod ikke ville være så kraftig og at han måske ville kunne nå hjem. han tog derefter sin langærmet trøje på igen, så den kunne gemme såre på sine arme. han fjernede en tåre på sin kind og tog derefter sin frakke på, og smed splinterne ned i en skraldespand. han rettede på sit tøj og sit hår, inden han åbnede døren og gik ud. han så sig kort omkring og begynde at gå mod udgangen, han stoppede dog op da han fik øje på Lorcan oppe på et tag. han hævede det ene øjebryn og kunne ikke forstå hvad han lavede der oppe, han tøvede lidt inden han gik ind i gyden ved siden af. han så sig kort tilbage inden han tog sin frakke og langærmet trøje af igen, han tog en dyb indånding og havde ikke gjort det i langtid. han holde vejret mens to flotte store sorte vinger kom ud af hans ryg, han pustede alt luft ud af sig og gav et gisp fra sig. både fordi det var langtid siden og fordi det tog virkelig meget på hans kræfter, han så op på taget inden han så ud af gyden. han begynde at bevæge sine vinger og lod komme op i luften, mens han holde godt fat i sin trøje og i sin frakke. han fik lidt efter øje på Lorcan og fløj et par meter højere op, for at menneskerne ikke skulle få lige så meget øje på ham. og for at være lidt i sikkerhed fra ham "hvad laver du her oppe ?" spurgte han om og kunne huske at han ikke kunne lide højder

//Og så skal man selvfølgelig æde -.-' er tilbage efter det xD//

//hehe okay x'D //

//I am BACK!>:O fordi jeg har hørt at det skulle være megafedt x) det hedder ´Final Fantasy og så nogle rommertal som jeg gætter på var 13 ><'
Smart det med profilbilledet ;)//

Lorcan kunne mærke og høre suset fra vingeslag men han turde stadig ikke åbne øjnene. Måske var det et væsen der havde bestemt sig for at han var et nemt bytte - for lets face it: En vampyr med højeskræk er da virkelig patetisk.
Pludselig kunne han høre Andys stemme gennem vinden og han åbnede overrasket øjnene. Store vinger stod ud af ryggen på ham og han hang stille i luften overfor ham med hjælp af de kraftige vingeslag. "Andy?" sagde han langsomt, ikke helt sikker på om det bare var noget han bildte sig ind. Han kom til at kigge ned igen og strammede sit krampende greb om spirret. "Fuck " svor han og lukkede øjnene igen. "Hvad laver du her?" spurgte han uden at svare på Andys spørgsmål. "Forsvind, jeg har ikke kontrol lige nu" pressede han ud mellem sine læber der var formet i anstrengt grimasse. Han kunne lugte blodet fra Andys hænder. En stemme inde i hans hoved hviskede at han skulle jage byttet foran ham og han kunne allerede mærke sin højdeskræk forsvninde. Hvis ikke Andy snart lagde afstand imellem dem kunne Lorcan ikke være sikker på om han ville være i stand til at holde sit løfte om ikke at angribe ham. "Gå!" råbte han skingert men han havde mistet sin overbevisende stemme. En del af ham ønskede at han skulle blive.

//ja du er x'D ... når det har jeg til ps2, fatter heller ikke de der rommertal så ved ikke hvilket jeg har.. det er faktisk meget sjovt x'D ... jaer hehe//

Andy så ned på ham og havde på en måde lyst til at gøre som han sagde, at bare smutte inden det var forsendt. men nået andet sagde at han ikke kunne efterlade ham sådan, han var ikke sikker på hvad han skulle gøre. han tog sin langærmet trøje og band den rundt om sin hals og rystede på hovedet af ham "jeg kommer for at hjælpe dig.. jeg kan ikke efterlade dig sådan" sagde han og havde lyst til at røre ved hans kind, men ville ikke komme tætter på ham. selv om han ikke kunne få ham ned på flere måder end at komme tæt på ham "hvorfor har du dog taget her op" sagde han og sukkede, og rystede på det han sagde. han så kort ned på sine hænder og kunne regne ud af Lorcan kunne dufte hans blod, da han også selv kunne det "hvorfor har du dog ikke spis nået før ?" spurgte han sukkende om, da han virkelig gerne ville være tæt på ham igen. han så sig lidt omkring og fløj lidt højere op for at være sikker på at Lorcan ikke ville kunne nå ham "kan du godt drikke uden at bide ?" spurgte han stille om og bed sig i læben

//Nice, så kan det da være at jeg køber det :P//

"Ugh, spørg mig ikke hvordan jeg endte heroppe" jamrede Lorcan og overvejede om det var sikkert at åbne øjnene. Lorcan skælvede men det var ikke længere på grund af frygt. det var hans krop der forsøgte at tage kontrollen over hans sind og tvinge ham til at spise. "Det skulle jeg også have gjort hvis det ikke var fordi min ven havde braset ind af min hoveddør!" råbte han, pludseligt irriteret over sin vens katastrofale timing. *Jeg skal sgu prise mig heldig at han ikke er rendt ind på mig imens jeg spiser* tænkte han bittert.
Andys næste spørgsmål fik Lorcan til at stivne. Han kiggede op mod Andy med opspærrede øjne.
"Du- du står da ikke og siger..." hviskede han.
Hans krop kaldte allerede ud mod sårene på Andys hænder - som det pludseligt går op for ham er noget han selv forudsagede - og det at Andy tilbød... Lorcan tvang sig selv til at vende hovedet den anden vej.
"Er du fuldstændig sindsyg?!" hvæste han forpint. Hele hans krop var begyndt at gøre ondt og han vidste at det ikke ville vare meget længere før han ikke ville kunne skældne mellem ven og mad. "Gå med dig Andy!"

Andy så bare ned på ham og kunne ikke lide at se ham på den måde, og han viste dog også at han ikke kunne efterlade ham der "du har en mærkelig ven.. og du behøver ikke råbe af mig" sagde han lidt surt, og gad ikke høre på nogen der råbte af ham. da det irriterede ham ret meget når folk gjorde det, som om at han ikke høre efter eller som om han var døv og det var han jo slet ikke. han så kort ned af sig selv når han hørte hvad han sagde og rystede på hovedet "jeg står ikke jeg flyver og siger at jeg hjælper dig ned når jeg er mere i sikkerhed" sagde han og lag sin frakke over sin nakke, han sukkede lidt og var virkelig bange for hvad der ville ske. han rystede let på hovedet af det han sagde, og træk det ene `forbinding´ af sin hånd "nej jeg er ikke sindesyg, det ville jeg være hvis jeg hjalp dig ned nu" sagde han og tænkte på at han nok hade stoppet med at bevæge sine vinger, hvis han blev bidt af ham. og det ville nok gøre rigtigt ondt på Andy hvis de fald det stykke, han tog en dyb indånding og proppede stykket af trøjen ned i sin lomme. og fløj med hurtigere slag med vingerne hen mod hans ryg, han lag sine ben tæt omkring liver på ham og sin arm rundt om halsen på ham. så han var sikker på at det ville være lidt svære for ham at få ham ned "ikke bid" hviskede han og tog stille sin hånd op til hans mund, hans hånd var smurt ind i blod efter de store sår som han havde fået. han så bare på ham uden at fjerne sit blik

//nå ja og med hensyn til 'rart at høre om din dag...' : Hvem gider ikke høre om min fantastiske dag? >:3//


Hvis Lorcan havde haft sine arme frie ville han have skubbet Andy væk inden han kunne nå at få et godt greb om ham. Lorcan vidste at armen der lå rundt om halsen på ham på ingen måde ville kunne forhindre ham i at lade sine skarpe tænder synke ind i kødet på Andys hånd. Var han da helt fra forstanden?! Der var intet - bortset fra løftet - der ville kunne forhindre ham i at bide. Men måske var det også det der gjorde at han stadig prøvede at vende hovedet til den anden side. Lorcan gispede som om han havde løbet et marathon og den stærke duft af frisk blod drog ham næsten over grænsen til sindsyge. *Heh* tænkte han bittert. *Hvem er enlig den sindsyge her? Dæmonen der hjælper en ven, eller vampyren der vil æde sin ven?* En tung dråbe blod faldt på hans kind og ude af stand til at stoppe sig selv lod han sin tunge slikke den ren. Det smagte himmelsk. "Andy" hviskede han hæst. "Slip mig nu inden jeg gør noget jeg vil fortryde." det sidste blev sagt med en unaturlig rolig stemme, taget situationen. Hans eget blod løb ned over hagen på ham fra hans flænsede underlæbe som han havde bidt i for ikke at bide i andet.

//det ved jeg da ikke x'D hehe//

Andy så på ham og rystede på hovedet og ville endelig havde ønsket at aldrig havde sket, han lag sit ansigt mod hans hår og ville endelig bare havde sin Lorcan tilbage "man kan jo også sige.. at blodet går til spilde hvis du ikke gør det" hviskede han og var virkelig bange for at blive bidt, men det betød ikke nået for ham lige der og han ville endelig bare hjælpe ham. han lod sin hånd køre over hans læber, og fik et mærkelig udtryk i sit ansigt. da han mærkede at sin hånd ikke blev mindre bloding, han så kort på sin hånd og sukkede "du skal ikke bide dig selv i læben" hviskede han og baskede med sine vingere lidt, da det var lidt underligt at havde dem ude. han rystede på hovedet og havde ikke tænkt sig at give slip "slik blodet af min hånd" sagde han stille og tænkte på hvad han endelig havde gang i, men han ville virkelig gerne hjælpe ham og kunne ikke lide at se ham sådan oppe på taget

Lorcans åndedrag kom i korte gisp og han slikkede hurtigt sine læber fri for blod. Måske var det bedst bare at give op og så beholde noget af hans mentale styrke til ikke at bide? Han vidste i hvert fald at hvis han ikke snart gjorde noget ville han ikke kun slikke.
Lorcan vendte langsomt hovedet mod Andy og stirrede næsten hadefuldt på ham. For at få ham til at forstå hvad det var han gjorde. *Du ved ikke hvad det er du tilbyder* sagde han igennem sit sind da han ikke længere var i stand til at tale uden at indånde blodets aroma. Han lod sin tunge langsomt glide fra Andys håndflade og ud til fingerspidserne. Sårene var dybe og blodet vældede med det samme frem igen. Lorcan slap taget om spirret og greb fat om Andys håndled.
Han var som i trance. Han glemte hvem han var, hvems hånd han slikkede, og hvor i verdenen de befandt sig. Det eneste han huskede var et svagt minde om ikke at bide.
Det kunne han ikke forstå. Hvorfor måtte han ikke bide byttet? Og hvorfor var han mere fanget end byttet var?
Lorcans slupren fyldte natteluften imens han ivrigt drak af Andys hånd. Han sørgede for at få det hele med, slikkede det yderste af fingerspidserne hvor små røde dråber hang fra Andys negle og truede med at falde ned på taglstenene og gå til spilde.
hvor længe siden var det han havde mistet kontrollen på denne måde?

Andy rykkede sit hoved lidt tilbage da han mærkede at Lorcan ville vende sit hoved, han så på hans blik og kunne mærke at han blev såret af det. men det ville ikke stoppe ham i at hjælpe ham, da han virkelig godt kunne lide ham og ville ham til at blive sød igen. han træk lidt på skulderne "jov jeg gør, jeg tilbyder dig nået af mit blod istedet for at jeg bliver bidt af en eller anden på vej hjem" sagde han og lag let sit ansigt mod hans nakke, han lukkede stille sine øjne i mens han mærkede hans tunge. hans hånd slappede lidt mere af i det da da sårene ikke gjorde mindre ondt, af at mærke kulden mod dem. det kildede i hans fingere da han mærkede hans tungespids der, han blev dog lidt bange når han mærkede hans hånd omkring sit håndled. men slappede af igen da han mærkede at han slikkede videre, han kyssede en enkel gang i hans nakke mens han bare forblev stille på hans ryg. han slap taget rundt om hans hals og brugte sine tænder til at få `forbindingen´ af og satte sin albue på hans brystkasse og tog sin hånd op til sin anden hånd

//Pis! Alt hvad jeg skrev blev slettet -.-//

Lorcan slap grebet om Andys højre arm og tog fat om den venstre. Han førte den blodige håndflade op mod sine læber og begyndte at slikke på ny. Istedet for at falde til ro som han burde, blev han mere og mere ivrig efter Andys blod.
hans tunge pressede en smule hårdere mod sårene og hans slikken blev til korte hurtige slik,i stedet for lange og blide.
Lorcan knurrede lavt i sin hals og trak armen helt hen til sig.
Lorcan mærkede knap nok Andys bløde læber mod sin hals.
*Hvorfor gjorde byttet det?* Undrede rovdyret Lorcan.
Hvorfor sprællede og skreg det ikke som de andre?
*Og hvorfor måtte jeg ikke bide?*
All Lorcans rationalitet var begravet dybt nede i hans bevidsthed og det eneste der var tilbage af ham var monsteret og et skrøbeligt løfte der var forfærdeligt tæt på at blive brudt.

//det hader jeg når det gør//

Andy bed sig i læben da han mærkede at han trykkede sin tunge mod sårene, han knyttede sine tæer i sine sko da det fik smerten til at blive større. hans øjne blev blanke i det og han kæmpede for ikke at lade tårene løbe ud, han begynde at baske med sine vinger for at holde sig oppe på hans ryg. og lag sin højre hånd på hans brystkasse med håndryggen *Lorcan det er mig Andy.. du må ikke bide* tænkte han og var begynd at blive bange for at han ikke viste hvor han var, så han ville komme til at bide ham. han lod dog sin hånd forblive hos ham og viste at det ville være spild af tid at prøve at trække den til sig, han kunne bestemt ikke lide det der skete længere. og ville endelig bare havde ham til at blive sød igen, han trykkede sit ansigt mod hans hår. og kæmpede for at lade sin hånd forblive afslappet, han træk vejret tungt og usikkert i det. men han stolede på at Lorcan ville holde sit løfte og ikke bide ham