What a day (Angelie)

"Godt.." sagde han tilfreds og smilede skævt "og jeg er altså kun atten, i sind og alder" sagde han og smilede roligt. Han satte sin ene hånd i siden, og kneb sine øjne sammen "aj så skal jeg nok lade være med at kalde dig salt, for spyflue er ikke ligefrem det fedeste kælenavn" sagde han og grinede lidt.
Han strakte sig lidt, og så på hende "så kom.." sagde han og begyndte at gå.
Han forventede at hun fulgte efter, og overvejede lidt hvor de skulle slås henne. Det lød lidt sjovt inde i hans hoved, det med at skulle slås, og så med Angelie?

Hun smilede tilfreds, over at han droppede kælenavnet, inden hun triumferende satte en hånd i hver side. Istedet for at følge efter ham, da han sagde kom, stod hun lidt endnu. "Din dominerende dreng" mumlede hun efter lidt tid, inden hun fik taget sig sammen til at følge efter ham.
Ligesom Theo overvejede hun mulighederne for, hvor det ville være smartest at slås. Hendes blik gled lidt rundt omkring dem, mens hun sukkede kort, efter at have opdaget at Werclare ikke havde nogle græsområder lige i nærheden.

Theo så om på hende og smilede "jeg er da ikke dominerende... jeg går bare" sagde han med et lille grin. Han gik roligt videre, og begravede sine hænder i sine lommer. Han ville nu ikke sige at han var dominerende som sådan, måske bare en smule utålmodig?
Han fløjtede stille og så om på hende "Langsoooom.." sagde han drillende, og traskede roligt videre. Han så sig lidt om da de nærmede sig den indre by i Werclare.
"Jeg tror ikke der er nogen græsplæner i den indre by" sagde han med et skuldertræk.

"Jo.. Du beordrer mig" svarede hun så, da han fortalte at han ikke var dominerende. Det havde måske været en overdrivelse, men godt lød det da.. Eller det mente hun i hvert fald.
Hun kom op på siden af ham lige i samme sekund som han snakkede igen. "Hey.. Jeg er ikke langsom" peb hun og rakte barnligt tunge ad ham, mens hun overvejede hvordan det ville være nemmest at straffe ham, for hans onde udtalelser.
Med et suk trak hun på skuldrene. "Jeg tror du har ret" svarede hun langsomt, inden hun stoppede op midt på en korsvej. Langsomt lod hun blikket glide rundt, og fandt stedet helt øde. "HVad med her?" spurgte hun så, og sendte Theo et udfordrende smil. Der ville være mere spænding i det, hvis der kunne optrækkes opmærksomhed fra andre væsner, men på den anden side, kunne det jo også blive halvfarligt for Angelie.

Theo så på hende og lagde hovedet på skrå "det var ikke med vilje.." sagde han undskyldene, han ville ikke hundse med folk, og da slet ikke hans venner.
Han rakte tunge tilbage af hende og smilede lidt "jo du er så!" sagde han og grinede.
Han nikkede langsomt "Werclare er en beton by.." hviskede han egentlig mest til sig selv, og så sig lidt omkring. Han stoppede op da hun gjorde og så undrende på hende "her?" sagde han og så siig lidt omkring. Så trak han på skuldrene "okay fint" sagde han og så udfordrende, men også drillende på Angelie.
"Men du smider kniven først... jeg skal ikke nyde noget af at jeg angriber dig og du af ren vane trækker den" sagde han kort. Han havde ikke lyst til at ende med et ar i maven eller brystet.

Angelie smilede let til ham, "Du behøver da ikke undskylde.. det jo kun for sjov" svarede hun og nikkede bekræftende til de andre ting han sagde.
Jep Werclare var virkelig en betonby. Hun lod blikket falde på Theo, inden hun stillede sig bedre til rette, og gjorde sig klar til en masse blå mærker, fra den hårde jord. Chancerne for at han ville være stærkere end hende var trods alt store nok.
"Javel.. Jeg skal nok smide den" mumlede hun langsomt, inden hun trak lidt op i toppen, og tog en kniv ud fra en skede, der sad plantet under den. Hun lagde den fra sig på jorden, og blev enig med sig selv om også at lægge de andre våben. Fra støvlerne trak hun to spidse træpinde frem, og vievand op af lommerne i hendes bukser.
"Så.. Det var vist det hele" sagde hun tilfreds og vendte sig mod Theo igen.

Han trak på skuldrene og svarede ikke rigtig på det. Han så lidt på hende, og gav hende kort et elevatorblik, og overvejede om det var en god idé, men hun havde jo sagt at han ikke skulle gøre sig svagere på grund af at hun var af det modsatte køn.
Han tog en dyb indånding, han var trods alt b-rang og dæmon, og hun var menneske og måtte ikke bruge sine våben. Men det måtte han jo heller ikke.
Han fulgte hendes bevægelser med øjnene, og stod fortsat stille mens han så hende ligge, våben efter våben på jorden. Han måtte bide sig i læben for ikke at grine, der var noget grinagttigt over alle de våben.
"Er du sikker?" sagde han og smilede skævt, og prikkede hende i maven. Han ville irritere hende lidt, det hjalp ofte på at få folk til at angribe først, hvilket betød af de ville være for åbne og ikke til at kunne forsvare sig mod et.. Han stoppee sig selv, det var jo bare for sjov.

Angelie bemærkede hans sarkastiske tonefald, da han spurgte om hun var sikker. Af ren refleks lod hun hænder glide over kroppen, for at mærke om der var mere til stede. "Nej vent" svarede hun med et skævt smil, og stoppede sin følen ved den ene side. Endnu en gang måtte hun trække lidt op i toppen, for at fjerne pistolen, som sad i den side, og som var hendes eneste våben mod varulve.
Hun lagde den hurtigt hen til de andre genstande. "Jep.. Nu er jeg helt sikker" svarede hun muntert, og lod sig ikke tirre af hans prikkeri i maven.
Ligesom ham, vidste hun godt at den der angreb først, normalt var en person, der følte sig alt for overlegen. Istedet blev hun roligt stående med let spredte ben, for at have et bedre balancepunkt.

Han så på pistolen og grinede lidt "det må have været den sidste" sagde han og grinende. Han så lidt på alle de genstande hun havde lagt fra sig.. der var mange syntedes han.
Han vendte igen sit blik mod Angelie "jeg tror det bliver svært det her.." sagde han, og frygtede at han nok ville ende op med at det blev sådan noget fjollet noget, hvilket det helt sikkert blev. Men det gjorde vel egentlig ingenting, det var jo heller ikke godt hvis de blev vrede på hinanden.
Han gav hende et lille skub, og grinede lidt "kom nu lille dusørjæger, vis mig hvad du duer til?" sagde han og smilede skævt og forsøgte at tirre hende lidt.

Angelie nikkede kort. "Ja det var den allersidste.. Man skal jo altid være forberedt" svarede hun og trak let på skuldrene, inden hun sendte ham et stort smil.
"Det bliver meget svært.. Man slår normalt ikke på nogen man kan lide". Hun lod let hovedet glide på skrå, og frygtede ligesom Theo at det hele bare ville blive noget pjattet leg. Kort himlede hun med øjnene, da han puffede til ham, og hævede kort det ene øjenbryn.
Istedet for at sige noget, stak hun Theo en lussing, der var højere end hård. Det var ikke meningen den skulle gøre ondt, men hun var sikker på den kunne mærkes, den skulle bare tirre ham, ligesom han prøvede at tirre hende.

Theo så på hende "Ja det bliver i vel nødt til at være" sagde han og smilede skævt. Han nikkede stille og gav hende ret, det var nok svært, men det skulle prøves det havde han sat sig for, og det samme havde hun nok.
"Gud hvor er vi dumm.." han blev afbrudt af hendes slag, og så på hende. Først var han lidt mundlam, men knurrede så lavt, og hans ansigt flækkede i et djævelsk smil.
Han greb hendes ene håndled og fejede benene væk under hende, så hun faldt ned og sidde på jorden.

Angelie sendte ham et drillende smil, da hun havde afbrudt hans talestrøm. "Hvorfor er vi dum.." mere nåede hun ikke at sige, før hun endte på jorden med et bump, og Theo, som stadig holdt fast i hendes arm.
Endelig var det gået igang. Langsomt knurrede hun ligesom han havde gjort, og tog fat i hans andet håndled også, inden hun med et hårdt ryk, trak ham forover, så han slog en kolbøtte henover hende, og landede på ryggen begved, mens hun selv drejede halvt rundt, og svang det ene ben over ham, så hun endte med at sidde oven på hans mave. "..Me?" afsluttede hun så sit spørgsmål, og lagde hovedet på skrå.

Theo så på hende og smilede kort af hendes spørgsmål som ikke blev gjort færdigt. Han fik et et chok da hun hev ham ned, og så overrasket om på hende. Han lod hende sætte sig på hans mave "fordi vi slås for ingen verdens nytte" sagde han bare, og vendte sig om så han væltede hende af.
Han satte sig på hendes mave og holdt hendes hænder så hun ikke kunne bruge hænderne.

"Hvorfor skal alting være til nytte?" mumlede hun så langsomt, inden hun hvinede let, da han trillede rundt. Ikke af overraskelse, men fordi hun morede sig utroligt.
Hun blev liggende på ryggen, mens hun betragtede ham sidde på sin mave. Hun rykkede prøvende sine arme til sig, men måtte indrømme at Theo var stærkere.
"Vidste du at jeg er smidig?" spurgte hun så helt uskyldigt, og smilede et bredt smil, inden hun vippede benene ind under Theos arme, og pressede til med knæene, for at tvinge ham opad, og slippe hendes hænder.

"You might have a point.." mumlede han, og så på hende, og lyttede til hendes hvin og grinede lidt "hva... er du nu blevet til en lille gris?" spurgte han "øf øf.." sagde han drillende.
"nej det vidste jeg ikke, men det må da være en fordel under sex" sagde han og smilede roligt, og blev lidt overrasket over hendes knæ. Han slap hendes hænder, og skyndte sig at rykke sig frem så hans knæ holdt hendes hænder nede, og pressede hendes knæ ned og ligge igen. Han sad lidt sjovt, lænet tilbage som om det bare var hyggeligt, men han forsøgte faktisk bare at holde hendes knæ nede.

Angie sendte ham et barnligt blik. "Vel er jeg ej en gris" svarede hun tilbage og himlede let med øjnene, inden hun smilede stort. "Du kan tro det er en fordel.. Jeg har i hvert fald kun oplevet positive øjeblikke med det" svarede hun tilbage, inden hun triumferende, fik fjernet hans hænder.
Problemet var bare at hans knæ var over dem, inden hun nåede at gøre noget. Langsomt lagde hun en skummel plan inden i hovedet. "Sådan en dæmon som dig ville sikkert nyde det" hviskede hun så til ham, som en efterfølger på hendes svar, inden hun lod sig rulle rundt, ligesom han havde gjort før, så hun igen endte på toppen af ham.

Han smilede fornøjet "øøøf.." sagde han drillende, og grinede lidt. Han sad stille og så på hende "det kunne jeg forestille mig" og betragtede hendes triumferende ansigtsudtryk der kort efter blev forvandlet til skuffelse/irritation.
Han lagde hovedet på skrå, og smilee skævt af hende "sikkert." sagde han kort, og blev lidt overrasket over at hun pludselig fik vendt ham om igen. Han så lidt op på hende og knurrede stille, mens han overvejede sit næste træk.

"Ha! Nu det dig der ligger i bunden" svarede hun muntert, da hun ikke gad tage samtalen omkring sex op igen. Det ville der jo ikke komme noget ud af alligevel.
Hun smilede tilfreds, inden hun pressede hans hænder ned mod jorden, over hans hoved, så han ikke kunne bruge dem, og for ikke at begå den samme fejl som før, lagde hun hele sin vægt ned over ham, så det ville blive svære at trille hende rundt.

Theo så på hende og trak sine ben op under sig, og skubbede sin ryg opad så hun røg over hans hoved og slog en kolbøtte. Han var hurtigt på benene, og vendte hende op på maven, og satte sig på hendes ryg, og holt hendes hænder nede, nærmest det omvendte af det han havde gjort før, uden af holde hendes knæ though.
Han smilede lidt "ja.. men rollerne skifter hurtigt" sagde han og pustede hende drillende i nakken.
Han sad roligt og overvejede lidt om hun ville gøre noget, og hvad hun ville gøre. Han var blevet en smule sløv, selvom han havde brugt den sidste tid på at slås.

Angelie kunne ikke lade være med at grine lidt af deres pjattede kamp. Hun slog kolbøtten henover theo, og endte på maven, ligesom han ville have. "Iiih altsååå" peb hun langsomt, mens hun overvejede, hvordan man kom ud af den stilling. "Vi slåsser ikke engang.. Vi bryder.. og pjatter" fniste hun så, mens hun trak vejret dybt, uden at gøre modstand i et stykke tid.
Istedet vippede hun benene frem og tilbage, så hendes hæle engang imellem stødte mod hans ryg. "Du Theo.." mumlede hun efter lidt tid, inden hun drejede hovedet, og kiggede op på hende. På kinden kunne man ane et ar, der løb fra underkanten af øjet, og ned til hendes kæbe.

Theo så på hende og smilede lidt "hvad griner du af?" sagde han og sad stille så han ikke generede hendes ryg. Han lyttede til det hun sagde og gav hende ret, de lallede bare rundt, det værste der var blevet gjort måtte have været den lussing.
Han så på hende og grinede lidt igen, og holdt hende fortsat nede, da han gik efter at høre hende sige at hun gav op. "Ja?" sagde han roligt, og smilede stille til hende, og sad roligt, selvom han fornemmede hendes sko mod hans ryg en gang imellem.
Han så lidt på hendes ansigt, granskede det, men undlod at se hende i øjnene. Han fik øje på det lille ar og kiggede på det i lidt tid mens han ventede på svar.

Hun smilede muntert. "Tja.. Det er bare længe siden jeg rent faktisk har... moret mig" svarede hun så, som forklaring på hvorfor hun grinede, mens hun stadig betragtede ham. Hun havde ikke tænkt sig at give op, overhovedet. Det lå ikke til bare at give op, og det ville altid være et tegn på svaghed.
"Du er altså en mærkelig fætter" afsluttede hun så sin sætning, mens hun nikkede lidt, og fortsat lod sine sko berøre hans ryg engang imellem uden at sparke for hårdt for ikke at komme til at skade ham.

Theo så på hende og smilede roligt "nå det er jeg glad for at jeg så kan hjælpe dig med at være glad" sagde han muntert. Han holdt hende stadig fast mod jorden, stadig uden at rykke sig en tomme.
Han grinede lidt, og lagde nakken bagud og så op på himlen "ja det er nok rigtig nok" sagde han med et smil og så på hende "men du er heller ikke sådan... særlig normal" sagde han og grinede lidt igen. Han lod hende bare gøre det, og sad stille og roligt på ryggen og hende, og så sig lidt omkring.

Hun smilede lidt inden hun nikkede. Istedet for at prøve at vælte ham ned fra sig, drejede hun sig forsigtigt, så hun endte med et ligge på ryggen, med ham siddende ovenpå sig. Hun betragtede ham nysgerrigt mens hun lagde hovedet på skrå, og et svagt grin undslap hende, da han kaldte hende unormal. "Fortæl mig lige hvorfor jeg ikke er særlig normal?" sagde hun så og hævede let det ene øjenbryn, mens hun bed sig let i underlæben.

Han slap hendes arme så hun kunne vende sig om, og sad stille, og så lidt ned på hende og kunne fornemme får hun trak vejret for han sad på hendes mave.
Han smilede skævt og lagde som hende hovedet på skrå "fordi du ikke har slået mig ihjel endnu" sagde han stille, og blev pludselig lidt mere alvorlig, han forstod det ikke rigtigt hun havde ikke virket som om hun ville slå ham ihjel, hverken nu eller senere, men det kunne sagtens være en slags camouflage.
Han sukkede stille, og rykkede sig væk fra hendes mave og satte sig ved siden af hende, og tænkte sig lidt om. Han sad roligt, og trak sine arme op mod sin brystkasse.