What a day (Angelie)

"Det kunne da være interessant hvis du gjorde!" sagde han og smilede skævt, og forestillede sig det kort, men kunne ikke rigtig få det til at stemme "nej, jeg kan ikke se dig lave om på reglerne" sagde han og trak på skuldrene og smilede til brunetten på sit skød.
Han smilede stort "nej der er simpelthen ikke nogen der kan gøre mig noget.." sagde han med et lille grin, og overvejede om det nok var for meget sagt "altså undtagen når du forsøger at give mig hjernerystelse.." mumlede han så og skar en grimasse, og pustede noget hår væk fra hendes ansigt.
Han trak på skuldrene "jeg kan vist ikke slås med dig.." sagde han så, men han havde jo stadig behandlet hende som en ven, og ikke en veninde.. måske var det problemet? At han ikke kunne slås ordentligt med sine venner. "Men så kan vi ligeså godt lade være, jeg vil ikke ende op med at gå amok på dig" sagde han kort.

Hun smilede drillende af hans kommentar, mens hun nikkede. "Jeg kunne bliver sådan en god regelbestemmer" svarede hun enigt, mens hun nærmest så det hele køre foran øjnene på hende.
Hun gengældte hurtigt hans smil, mens hun igen lyttede til hvad han fortalte. "Kan ingen gøre dig noget.. Udover mig.. Du kan tro jeg kan såre dig med min dræberfinger" svarede hun muntert, inden hun tilfreds plantede den midt i hans pande endnu engang, bare for at vise hvem af de to, som rent faktisk bestemte.
"enig" mumlede hun, og kløede sig langsomt på kinden, i noget der kunne minde om en evighed. "Jeg kan altså ikke slå på dig.. Det du aaalt for lille og nuttet til". Hun nikkede lidt, inden hun prikkede ham på kinden, mens hun smilede stort. "Og nej.. Går du amok på mig, dør jeg sgu da først, hvilket jeg ikke lige føler for"

Han rystede på hovedet "du ville lave rav i den!" sagde han med en lille latter, og lagde kort hånden over sin mund, og hostede lidt mellem latteren.
"Nu skal du ikke blive helt høj på det, dræberfinger??" sagde han og grinede lidt mere "din skøre unge.." sagde han storsmilende, og så lidt på hendes finger og knurrede advarende af hende, men smilede stadig så hun ikke troede at han ville æde hende.
Han sad og tænkte mens hun kløede sig på kinden med sit blik rettet mod sin mave, og så derefter på hende da hun sagde noget igen "jeg er ikke lille!" sagde han hurtigt, og så en smule sur ud. Han hadede når folk gjorde grin med hans højde. Han hævede et øjenbryn og så på hende "det gør du nok, men jeg har ikke tænkt mig at komme så langt ud, uden at advare dig først, så du havde en chance for at løbe" sagde han og smilede svagt.

Hun trak lettere uskyldigt på skuldrene, inden hun bredte læberne i et smil. "Hvem ville ikke nyde lidt ravage i reglerne" påpegede hun klogt, mens hun fotrængte endnu en trang til at prikke ham i panden, da han kaldte hende dræberfinger.. Eller kaldte hendes finger det.
"Hey.. Jeg er ik skør!" peb hun skuffet, og skød underlæben en anelse frem, mens hun stirrede dumt på ham i noget tid.
"Du er da stadig liiiidt højere end mig" trøstede hun ham, da han brokkede sig over at hun kaldte ham lille. han var faktisk fem centimeter højere end hende, når det kom til stykket. Hun lyttede til hvad han fortalte, og nikkede lidt. "Hvor er jeg dog glad for din omsorg" svarede hun teatralsk, inden hun slog blidt ud med armene. Hun lagde en hånd over munden, for at skjule det gab, der pressede på helt nede fra bunden af hendes hals, men det lykkedes hende kun halvt.

Han nikkede "enig.." sagde han og smilede lidt. Han så på hende og grinede lidt af hendes piberi og smilede lidt "aawww.. nej kun en lille smule.." sagde han med et trøstene tonefald, og strøg hende over håret, og smilede drillende.
Han lyttede til det hun sagde, og målte hende kort med øjnene "men du er også en pige.." sagde han opgivende "du har ingen idé om hvordan det er at gå ind på en club og så er ALLE fyre højere end mig.. alle er 1.90 eller derover!" sagde han og sukkede stille, han hadede sin højde. Hvis han måske bare havde været fem, eller ti centimeter højere havde det været perfekt.
Han grinede lidt af hendes drama og så hun lagde hånden over sin mund "måske var det en idé for dig at komme hjem og sove.." sagde han og lagde hovedet på skrå. Han selv altid sove, ligemeget hvad klokken var.

Hun fnøs let, da han kun kaldte hende en lille smule skør, og dunkede sin egen pande mod hans et par gange, efter han havde strøget hendes hår, og endte med at lade sin pande hvile mod hans. "Ikke engang en lille smule" rettede hun så lavmælt hans ord, inden hun bed sig kort i underlæben.
"Jamen.. Det er da også meget sjovere at være mindre end alle de andre" påpegede hun betrøstende, inden hun smilede skævt, og trak hovedet væk fra hans igen. "Det er altså ikke mange der kan være små OG nuttede på samme tid" Hun rystede muntert på hovedet, inden hun fraværende begyndte at pille ved en tot af hans pandehår.
"Jeg er ikke træt.. Desuden kan jeg slet ikke sove lige for tiden" indrømmede hun langsomt, inden hun trak let på skuldrene. Hun kendte jo selv grunden til det problem.

"auv.." mumlede han og lukkede sine øjne så han ikke så hende i øjnene, da hun hvilede sin pande mod hans. "Jov.. ellers er det ikke sjovt" sagde han og smilede lidt. Han rystede lidt på hovedet, og åbnede sine øjne og så på hende "nej... det eneste gode ved at være lille er at man kan slå folk de steder det gør mest ondt.." mumlede han, og så ordentligt på hende da hun trak sit ansigt væk fra hans.
"Jeg er ikke lille og nuttet, jeg er lille og ondskabsfuld.." sagde han dystert, og så lidt op på sit pandehår, og derefter på Angelie igen. "Du er træt.. du gaber" sagde han og smilede lidt.
Han undrede sig lidt "har du mareridt? Er det søvngængeri? Eller har du problemer der tynger?" spurgte han, og overvejede kort om han lød som en psykolog, hvilket han ikke ville! Han var ikke nogen psykolog.

Hun brummede uforstående, nogle ord, mens hun var langt mere optaget af at rode rundt i hans hår, som var det noget helt nyt og spændende. "Huh?" mumlede hun spørgende, da det gik op for hende, at han rent faktisk havde sagt noget, og måtte tænke sig lidt om, før hun huskede det.
"Jeg synes ikke du virker ondskabsfuld" svarede hun så, og trak let på skuldrene, mens hun stadig betragtede hans hår. "De kloge mennesker siger faktisk at det er sundt at gabe" protesterede hun så, for at vise at det ikke var på grund af træthed, men fordi hun var vildt sund.
"Hvis du så gerne vil vide det" svarede hun med et lettere opgivende suk, og slap langsomt hans hår. "Så er grunden til mine søvnproblemer et brud med min gamle kæreste, lige inden jeg flyttede til Sheria"

Han så lidt op mod sit hår igen "har du hår fettisch eller sådan noget?" spurgte han og grinte lidt, og så på hende. Han lyttede til det hun sagde "du har da kaldt mig ond en gang idag" hviskede han stille, med et smil på læben.
Han rystede lidt på hovedet "aj men altså jeg kan jo heller ikke være ond ved dig, når du så venligt har tilbudt ikke at slå mig ihjel" sagde han og smilede skævt.
Han kom til at gabe lidt selv og grinede så "du smitter.." mumlede han "hvem er de kloge mennesker?" sagde han og lagdde mundtert hovedet på skrå.
"Aaaw" sagde han oprigtigt, og gav hende et lille kram "det er jeg ked af" mumlede han stille, og tænkte sig lidt om.

"Erh" mumlede hun langsomt, mens hun lod som om hun overvejede spørgsmålet grundigt. "ikke så vidt jeg ved" svarede hun langsomt, inden hun grinede lidt. Han havde jo ret, hun havde kaldt ham ond en enkelt gang idag. "Det er fordi du kun er ond nogle gange" svarede hun så desperat, inden hun fniste kort. "Nemlig.. Adlyd mig, og du vil leve" smålo hun muntert, inden hun trak på skuldrene, over hans næste spørgsmål.
Hvordan skulle hun ane hvem de kloge hoveder var? Sådan nogle, som aldrig brugte tiden på andet end støvede bøger.
"Well.. Det er jeg ikke" svarede hun ligefremt, da han sagde han var ved af det. "Jeg er vildt lykkelig for endelig at være fri" Hun nikkede overbevisende inden hun sendte ham et stort smil igen. "Problemet er mere det der, med at man skal vænne sig til at sove alene igen"

Theo grinede lidt "nå okay" sagde han og kørte en hånd gennem sit hår for at få det til at sidde ordentligt igen.
Han skar en grimasse "jeg får bare sådan nogen anfald, og så er jeg pludselig ond" sagde han dramatisk og så på hende og smilede ondskabsfuldt "vogt dig!" sagde han og trak sin jakke op over næsen, og spærrede sine røde øjne op og hvæsede "'cause im eviiiiil!... på deltid" sagde han efterfulgt af latter.
Han hævede et øjenbryn og grinede lidt "im not worthy.." sagde han sarkastisk, og lagde hovedet på skrå og smilede. Han så lidt på hende i noget tid, og smilede så "fantastisk! så er jeg ikke ked af det" sagde han og grinede lidt. Han så tænksom ud "kan du ikke få en hund eller noget?" spurgte han stile.

Hun grinede muntert mens hun nikkede ivrigt. "Du er bare så ond.. sådan.. eller.. neej" mumlede hun lettere forvirrende, da hendes sætning nok ikke gav ret meget mening.
Istedet lagde hun beskyttende hænderne op foran sit ansigt, da han trak jakken over næsen. "Nooo.. Ikk myrde mig, du onde onde dims.. Eller du har måske fri idag?" udbrød hun og kiggede forsigtigt frem mellem to fingre, inden hun smilede endnu større.
"En hund?" mumlede hun dumt, og hendes øjne lyste næsten af nysgerrighed og iver. "Åh du er jo genial" udbrød hun glad, og svang armene omkring halsen på ham, plantede et blidt kys på hans kind, inden hun nikkede. "Jeg skal så meget have en stor dræberhund, som kan gå med på jagt"

Theo så på hende og smilede muntert "jeg er meget ond!" sagde han med en lav advarende stemme, og forsøgte ikke at grine, også selvom hendes sætning virkede en smule forvirret.
"Det kan jeg ikke love, sådan en travl buisness mand som mig har aldrig fri" sagde han kort, med et dramatisk suk og kiggede ukoncentreret på sine negle, men smilede stadig så hun kunne se at han spillede med på deres leg.
Han så lidt på hende til hendes ansigt pludselig ændrede sig til glæde "Geni-al?" sagde han lidt undrende, det var ikke ligefrem noget han blev kaldt tit. "En grand danois?" spurgte han. Det eneste Theo nogensinde havde frygtet var kæmpehunden Grand danois, han mente at den kunne æde ham og ikke omvendt. "God idé skaf du dig en lille hund der bider hårdt" mumlede han.

Angelie nikkede lidt, inden hun vippede hovedet fra den ene side til den anden, med tankerne fyldt op af hvilken hund hun burde anskaffe sig.
"Når du aldrig har fri, så har du jo heller ikke fri nuuuh.. Og så skal du.." Hun spærrede øjnene op, og overlod resten af sætningen til hans fantasi, inden hun nikkede lidt. "Det kunne jeg.. Men jeg synes de er sååå grimme" mumlede hun, inden hun bed sig kort i underlæben. "Jeg tror jeg skal have sådan en bjørnehund.. Berner Sennen" Hun nikkede ivrigt, da sådan en hund var stor og så utrolig farlig ud i sig selv.

Theo så lidt på Angelie og måtte le af hendes dramatiske linie som han ikke fattede noget af.
Han sad stille da hun snakkede om hunde, og så for første gang en smule usikker ud "de er ikke grimme.. de er bare... uhyggelige" sagde han og en kuldegysning gik gennem ham, så han rystede kort "uf.." mumlede han og lyttede til hvad hun ellers sagde "berner senne? Men er det ikke bare... en stor vamset bamse der savler? Du ved skt. Berhard hundens fætter-ish?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå. Han havde aldrig set den hund som farlig bare... voldsomt opmærksomhedskrævende, og kær.

Hun undrede sig lidt over hans usikre udtryk, og kunne ikke lade være med at smile muntert, da han snakkede om hvor uhyggelige de var. "Jeg synes den er grim.. Og jeg vil gerne have sådan en plysset bamse, der fylder halvdelen af lejligheden" forsvarede hun sit valg, inden hun klappede ham lidt på kinden, som man gjorde med små børn.
"Nååh.. Du har stadig ikke fortalt mig noget om dit privatliv.. nu har jeg plapret løs aalt for længe.. Fortæl" insisterede hun og hoppede blidt på ham, for at få hans mund på gled.

Theo sad stille og så på hendes muntre smil "okay så siger vi at den er grim" sagde han med et skuldertræk "Den der plyssede bamse er jo ikke farlig, den er stor og blød og kærlighedshungrende... en familiehund.. desuden har den brug for meget motion.." sagde han og grinede lidt. Berner sennen havde han mødt mange gange, hans chef havde sådan en, og så hed den Pluto.. og den hang altid i nakken af ham og savlede.
Han så på hende i et stykke tid, da han ikke anede hvad han skulle sige. Han skar en grimasse da hun hoppede "ikke hoppe på mit skød please.." sagde han og lagde sine hænder på hendes skuldre og holdt hende nede så hun ikke hoppede. "Jeg ved ikke hvad jeg skal fortælle dig?" sagde han en smule forvirret.

Hun rynkede let på næsen, da han snakkede om hunden. "Jamen Theo.. Jeg SKAL jo netop bruge en stor kærlighedshungrende hund, for at glemme alt andet" forklarede hun så smilende, ligesom man ville gøre til et lille barn.
Hun bemærkede at han lagde hænderne på hendes skuldre, for at stoppe hopperiet, og lagde langsomt, men undrende hovedet på skrå. "Hvorfor ikke?" spurgte hun direkte, mens hun holdt en drillende latter tilbage.
"Du kunne fortælle mig hvordan du er endt i Sheria.. Eller hvilken en af byerne du nu bor i" foreslog hun smilende, mens hun kort bed sig i underlæben.

Han holdt hænderne op og grinede "okay OKAY stor savlende kærlighedshungrende pelsdyr.. tjek" mumlede han og smilede skævt af hendes ønske om en stor levende kærlighedshungrende øgle.
Han skar en grimasse og grinede lidt "Jeg er en dreng,, det gør ondt når folk hopper på mit skød" sagde han med et lille grin, og slap hendes skuldre. Det var jo ikke for ingenting at fyre så sære ud i hovedet når de blev sparket mellem benene, det samme gjaldt for hoppen på ens skød.
Han sad og så lidt på hende uden at svare, og rystede så på hovedet "det.. jeg.. jeg flyttede bare hjemmefra lidt tidligt" mumlede han, og trak på skuldrene uden at sige noget videre.

Hun nikkede tilfreds, da han havde tjekket hendes forslag om en stor bjørn, inden hun fraværende bed lidt i sin pegefinger.
"Åh.." udbrød hun overrasket, og lod som om hun ikke anede hvad han snakkede om. "Jeg var ellers ikke klar over i kunne mærke sådan noget". Hun sendte ham et af sine mest uskyldige smil, og lagde hovedet på skrå, i en meget langsom bevægelse.
Emnet skiftede dog hurtigt, da han besvarede hendes spørgsmål. "Okay.. Hvor bor du så?" spurgte hun mindst ligeså nysgerrigt, efter at have opfattet at han nok ikke ville snakke yderligere om det andet.

Han skar en grimasse "neeej det gjorde du vel ikke" mumlede han, og prikkede hende på næsen. Der var ingen grund til at hoppe på hans skød, medmindre det var sex man havde, så var det en helt anden snak.
Han smilede lidt "Sheria.. Werclare var lidt for udfordrende for en sekstenårig dæmon" sagde han. Eller det var i hvertfald hans mening. "Hvad med dig, hvor bor du?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå. Han overvejede lidt, om han skulle spørge om de skulle gå lidt videre, det efterhånden blevet mørkt, sikke hurtigt tiden gik med Angelie.

Hun himlede kort med øjnene, da han svarede tilbage på hendes eget svar, men kunne ikke lade være med at smile muntert.
Langsomt lod hun blikket glide rundt, og blev helt overrasket over at se mørket begynde at lægge sig over dem. "Jeg bor også i Sheria" svarede hun så hurtigt, inden hun rejste sig op fra ham. HUrtigt rakte hun en hånd ned mod ham, for at hjælpe Theo på benene.
"Kom" sagde hun næsten kommanderende, selvom det ikke helt var meningen, "Jeg har ikke lyst til at være her når mørket kommer helt.. Der er alt for mange farlige væsner på den tid" forklarede hun langsomt bagefter, inden hun trak let på skuldrene.
Igen lod hun blikket glide rundt, men denne gang var det mere søgende. Måske var det en idé at bevæge sig tilbage mod markedspladsen eller Sheria.

Theo så på hende og smilede lidt "nå jamen.. tillykke" sagde han, og mente det egentlig ikke for at være flabet, det var bare sådan noget man sagde i børnehaven. Han smilede skævt ved tanken, og greb hendes hånd, og rejste sig op.
Han blev overrasket over det næsten kommanderende tonefald, og nikkede stille. Han så helt fourettet ud ved det næste hun sagde "undskyld mig, farligt væsen her hallo?" sagde han og pegede på sig selv og grinede lidt. Han var da et af de farligste.. eller.. noget.
Han så sig lidt omkring "du har ret.. lad os gå" sagde han og slap ikke hendes hånd, men trak hende istedet med sig.

Hun himlede kort med øjnene over hans kommentar. "ja tillykke selv" svarede hun drillende tilbage, mens hun mærkede det blide ryk i hånden, da THeo kom på benene.
Angelie vendte kort blikket mod ham, inden hun fniste let. "Undskyld Theo.. Men du virker altså ikke særlig farlig" mumlede hun muntert, inden hun rystede let på hovedet, for at understrege sine ord. Igen mærkede hun et ryk i hånden, og opdagede at Theo allerede var begyndt at trække hende afsted.
Lydig, som en lille hund, fulgte hun efter ham, mens hun stadig holdt fast i hans hånd.

Theo så om på hende og rakte tunge af hende "jeg er ikke farlig for dig, du er min ven, men jeg er da farligere end så meget andet... hvem tror du ville være farligst en vampyr eller en småsindssyg bloddæmon?" spurgte han drillende, han mente selvfølgelig ikke at han var småsindssyg, han var en smule sær og det var nok det eneste.
Han gav hendes hånd et klem, og så lidt rundt "hvor vil du så finde din bjørnehund?" spurgte han og så på hende igen.
Det gik jo an på om hun ville have en hvalp eller om hun ville have en voksen hund med det samme. Han så lidt op i luften og tog en dyb indånding og pustede luften tungt ud igen.