What a day (Angelie)

Theo så på hende, og skulle lige opfatte at det var hende selv hun talte om. Han smilede vvenligt, og tænkte sig lidt om "men nu har du da en ven?" sagde han, og lagde hovedet på skrå. "Så mangler du bare lidt flere.." sagde han og så lidt tænksomt op mod himlen, og smilede.
Han tog en lille tår af sin kaffe, og brændte sig selvfølgelig, men viste det kun kort i en grimasse. Han satte kaffekoppen fra sig, og rømmede sig kort "varm.." mumlede han hæst, og så på hende.

Angelie smilede bredt, og nikkede langsomt. Faktisk skulle hun lige til at svare ham, da Theo så ud som om han havde brændt sig på kaffen.
Hurtigt lagde hun en hånd over munden, for at skjule sit fnis, der var på vej op, mens hun betragtede ham lidt. "Din stakkel.. Gjorde det ondt?" spurgte hun uskyldigt, men stadig i et lettere drillende tonefald, inden hun lod hovedet glide på skrå.
Hun overvejede lidt det han sagde om venner, og måtte inde i hovedet spørge sig selv flere gange, om en som hende overhovedet havde lov til at have venner. "Ja det har jeg jo" svarede hun forsigtigt, for at erklære sig enig med ham

Theo så på hende og grinede stille "du må ikke drille, det er meget smertefuldt!" sagde han og smilede skævt. Han pustede stille ned i kaffen, for at få den til at køle lidt af.
Han smilede stille af det hun sagde, og lagde hovedet på skrå "gør det så ondt at indrømme at du er venner med et væsen?" sagde han drillende, og drak forsigtigt en lille smule af kaffen igen. Nu var den ikke så varm mere. Han lænede sig lidt tilbage og fornemmede ryglænet på stolen mod sin ryg.
Han strakte sig lidt, og så på Angelie.

"Jeg driller aaaldrig" svarede hun og rystede forsigtigt på hovedet, inden hun lænede sig tilbage i stolen, og trak fødderne op til sig, så de hvilede mod stolekanten.
Langsomt løftede hun koppen op til munden, for at puste ned i teen, der snart var drikkeklar. Hun lyttede samtidig, og løftede undrende blikket, da han snakkede om væsen.
"Tjaa.. Jeg ved ikk.. Faktisk aner jeg ikke hvad jeg har lov til og ikke har lov til" mumlede hun langsomt, og trak forsigtigt på skuldrene. "Der er vist nogle bestemte regler, som skal følges eller.. Jeg ved det ikek" Opgivende satte hun koppen til munden og drak en smule af den halvvarme te. "Under alle omstændigheder er det godt med en ven" afsluttede hun så til sidst, og sendte ham et varmt smil.

Theo så på hende og smilede skævt "og det vil du have at jeg skal tro på?" sagde han med et grin, og drak endnu en tår af sin kaffe. Han så lidt på hende og sad stille, han havde aldrig troet at han kunne være så rolig i nærheden af alle væsnernes værste fjende, men det gik jo meget godt.
"Har i mange regler?" spurgte han nysgerrigt da han ikke vidste meget om dusørjægere "hvor mange væsner har du slået ihjel?" spurgte han så med et skævt smil, selvom der nok var nogen der ville se det som et smule makabert spørgsmål.
Han nikkede "jeg er enig, venner betyder alt" sagde han kort og satte koppen fra sig på bordet.

Hun nikkede let.. "Selvfølgelig tror du på søde lille mig" svarede hun og blinkede et par gange med øjnene, for at understrege sin uskyldighed.
Hun fandt dog hurtigt alvoren frem igen, og trak kort på skuldrene. "Jeg vil ikke kalde dem regler" mumlede hun og begyndte fraværende at rykke servietten i små stykker på bordet. "Det er nærmere.. Retningslinjer". Igen nikkede hun og fandt et smil frem, mens han stillede sit næste spørgsmål, der tydeligt kom bag på Angelie.
"Hvor mange jeg har.. Hvad" udbrød hun og bed sig kort i læben, inden hun begyndte at tælle inde i hovedet. Svaret måtte han da godt kende for hendes skyld. "Omkring.. 13 ca" svarede hun så, og kløede sig lidt i håret. "Jeg er faktisk forholdsvis ny i faget, og i modsætning til så mange andre af min slags, dræber jeg ikke for sjov, men for pengene.. Hvilket betyder jeg går efter dem med en større dusør over hovedet"

Theo lagde armene over skrå og smilede drillende "hmmm.. jeg tvivler nu en lille smule" sagde han med et lille grin og lyttede til hende. Han fandt dusørjægernes job ret interessant, og skræmmende selvfølgelig! Men de fik lov til bare at slå ihjel, og fik penge for det, det var dog ikke så fedt hvis det var et uskyldigt væsen de tog livet af.
Han grinede lidt over hendes første reaktion på hans spøgsmål og lagde hovedet på skrå "tretten er da flot for en ny dusørjæger" sagde han og smilede lidt, selvom det stadig føltedes lidt makabert. Han nikkede "så får du vel også mere ud af det?" sagde han stille, og trak lidt på skuldrende og tog en lille tår af sin kaffe.

Hun kunne ikke lade være med at småfnise over hans måde at snakke på. langsomt nikkede hun, da han mente at det var flot, hvilket hun også selv mente.
"Det gør jeg" svarede hun og vendte blikket mod sin kop te, for ikke at kunne se hans ansigtsudtryk. selv ville hun have følt sig ret udsat under sådan en samtale, hvis hun var væsnet, og ikke omvendt. "Prisen bliver sat efter hvor farligt væsnet er for mennesker" forklarede hun langsomt, og løftede let blikket, så hun igen kunne betragte ham. Forsigtigt bed hun sig i læben, mens hun overvejede hvad hun ellers kunne sige. "Men jeg holder mig stadig til de ikke så dyre hoveder.. Nogle af dem er virkelig farlige, og jeg føler ingen trang til at miste livet endnu"

Han sad stille og lyttede, han kunne vel ligeså godt lære lidt af det. Han sad stille og så på hende, og tog en lidt stor tår af hans kaffe så han var ved at få den galt i halsen, men han hostede diskret bag sin hånd og lyttede til det hun sagde.
"Virkelig? Jeg troede at det var nogen af de væsner der havde gjort sådan nogen mærkværdige ting, som at myrde åbenlyst eller sådan noget?" sagde han, og lagde hovedet på skrå. For næsten alle væsnerne myrdede jo for at overleve, men nogen gjorde det af lyst og for at være onskabsfulde.
Han satte koppen fra sig "jeg forstår dig, det er et ret farligt job at have" sagde han kort og vendte koppen lidt på bordet, og så på den.

Angelie kneb let øjnene sammen, da han drak en anelse for meget af kaffen efter hendes mening, og sendte ham et mistænksomt blik, som hun altid gjorde.
Hun var en indviklet person, eller det mente mange. Hun kunne åbne op, og klappe i som en østers få minutter senere, men sådan var hun vel bare.
Forsigtigt trak hun på skuldrene. "Også det.. Dem der.. Misbruger deres kræft, styrke.. Dem der dræber fordi de nyder det" mumlede hun og drak en anelse mere af teen. Igen trak hun på skuldrene, over hans næste kommentar. "Farligt ja.. Nødvendigt.. Endnu mere"
Med et bestemt nik afsluttede hun sin sætning, inden hun igen vendte blikket mod ham, og smilde kort.

Theo så på hende og smilede venligt til hende "du ser mistænksom ud" sagde han drillende, og grinede lidt.
Han nikkede "ja det tænkte jeg nok..." sagde han stille, og så lidt på hende og derefter på tekoppen. Han valgte ikke at svare på det sidste, for han ville ikke begynde at diskutere den sag med hende, og han ville jo heller ikke give hende ret for det følte han ikke for, og det ville være en smule dobbeltmoralsk, for han var jo stadigvæk et væsen selv.
Han så lidt ned i bordet mens han tænkte, og så derefter op på hende og smilede så "sjov forskel på mennesker og væsner" sagde han med et lille træk på sine skuldre.

Hun følte en vis trang til at rynke på næsen, men understøttede den, så det blev til en mærkværdig grimasse istedet, mens hun betragtede ham. "Jeg er et meget mistænksomt menneske" svarede hun så og smilede endnu engang, mens hun ventede på at han ville starte diskussionen med hende. På et eller andet plan forventede hun det faktisk, da han som væsen måtte have en helt anden mening.
Nu var det jo også de færreste, der havde den samme fortid som hende selv.
da han igen snakkede lagde hun interesseret hovedet på skrå og lyttede. Mærkværdig? Hvad mente han mon med det?
"Hvad mener du?" spurgte hun direkte, da hun overhovedet ikke var sikker på det område. Så stor forskel kunne der vel heller ikke være. Eller.. Kunne der?

Han smilede drillende "nej det havde jeg ikke gættet" sagde han sarkastisk, og tog en lille tår af sin kaffe der snart ikke var mere tilbage af.
Han så på hende og trak på skuldrende "du ved.. vi har evner og i er... svage.." sagde han med et lille grin "de fleste er i hvertfald" mumlede han, og havde endnu ikke mødt et menneske der kunne overrumple ham. "Jeg mener mennesker er charmerende, og de fleste er dem er også kønne, men væsnerne har allesammen den der mystiske tiltrækningskræft.. det er bare.. sært at der er så stor forskel" sagde han, og vrøvlede garanteret. "undskyld hvis jeg vrøvler" sagde han og smilede en lille smule.

Angelie stirrede dumt på ham med et lettere forurrettet blik, da han startede sin prædiken om mennesker. "Svage!" gentog hun højlydt og foldede hurtigt armene over kors, mens hun skæd underlæben en anelse frem. "Jeg er et menneske og svag er jeg ikke" tilføjede hun så, og skulle lige til at lfte tekoppen, da hun opdagede at den allerede var tom.
Hun sukkede let, og trak kort på skuldrene. "I har evner.. Men også svagheder.. og hvad kan man kalde det" mumlede hun og bed lidt i sin pegefinger mens hun ledte efter det rigtige ord. "tørst? lyster" Mumlede hun så, da det var noget af det nærmeste hun kunne komme.

Theo grinede lidt af hendes fourettethed "Ja i er altså lidt svage.." sagde han drillende og grinede lidt. Han sad roligt, og smilede skævt "hvis du smider din kniv kan vi da prøve at slås, jeg bruger ikke evner det lover jeg" sagde han med et udfordrende glimt i sine øjne.
"Svagheder? Tja.. dæmonerne har jo kun en.. mens vampyrerne har lidt flere, varulvene kan vist ikke tåle sølv" mumlede han tankefuldt, og så på Angelie "Måske ja.." sagde han stille og så kort op mod himlen.

Hun overvejede lidt hans tilbud, om at tage en lille fight, og et langsomt smil kom hurtigt over hendes læber. "Inden jeg smider kniven vil jeg vide hvad din evne er" svarede hun så og lagde hovedet en anelse på skrå, mens hun gengældte det udfordrende blik.
Snakken om de andre væsner interesserede hende ikke det fjerneste lige nu, så hun nikkede bare til det han sagde, da det jo var rigtigt.
Istedet overvejede hun om hans evne var det med øjnene. Hun huskede stadig da hun havde haft kontakt med hans blik. "Efter det vil du lære at jeg ikke er svag.. Måske andre, men ikke mig"

Theo så på hende og overvejede om det nu var en god idé at fortælle hende hvad hans evne var "Min evne forgår gennem mine øjne, jeg kan tage folks evner, eller jeg kan tage folks syn, taleevne, eller føleevne, men det vender somregel tilbage til dem igen når jeg ser mine 'ofre' i øjnene igen" hviskede han, for han var ikke interesseret i at andre skulle høre det.
Han smilede udfordrene og så på hende "jeg glæder mig nu til at se hvad du har at byde på så" sagde han smilende. Han ville ikke bruge noget af sin kickboxning mod hende, det skulle gå fair til.

I starten virkede hun ikke specielt interesseret i hans evne, da hun havde hørt det før, men da han nåede til det med at stjæle folks sanser, lagde hun nysgerrigt hovedet på skrå, og nikkede engang imellem mens hun overvejede mulighederne.
"Kan du undgå at bruge den?" spurgte hun interesseret med lavmælt stemme, og lænede sig en anelse ind over bordet, for at være sikker på ingen andre kunne lytte med i samtalen. "Er det nogen du selv bestemmer". Hun fløjtede en anelse, ingen hun nikkede igen, for at få tankerne til at passe sammen inde i hendes hoved.
"Også her.. Men vær nu ikke sød bare fordi jeg er en pige" svarede hun drillende og himlede let med øjnene, da hun før havde prøvet det. Når den slags skete gik det sjove ligesom af det.

Han nikkede "jeg skal bare undgå øjenkontakt med dig, men hvis det går helt galt skal jeg selvfølgelig nok give dig den sans jeg har taget tilbage" sagde han drillende og så på hende.
Han nikkede "Ja det er noget jeg selv bestemmer, men hvis jeg fokuserer på noget andet mens jeg ser nogen i øjnene kan jeg hurtigt komme til at tage en sans" sagde han med et lille grin. Han skubbede den efterhånden kolde kaffe ind i midten af bordet med sin pegefinger, og så lidt på hendes ansigt "bare rolig, sådan er jeg ikke" sagde han og smilede lumsk "men ingen ninja tricks" sagde han advarende og grinede lidt.

Angelie trommede lidt med fingrene på bordet, og vendte blikket lidt rundt, for at finde en form for kiosk. Nu havde hun i længere tid manglet cigaretter, hvilket var ved at være belastende for hende. Faktisk havde hun ikke røget siden mødet med Theo, og med nerverne uden på tøjet, ville hun ikke være i stand til at tage kampen op med ham.
"Jeg tænkte lidt" mumlede hun og vendte blikket tilbage mod ham, med hovedet på skrå. "Jeg har hørt nogle ... rygter om jer dæmoner" Et drillende smil gled over hendes læber, mens hun lod ham vente lidt i tavshed. "Er det rigtigt at i ofte voldtager folk, for at få stillet jeres enorme sextrang?"
Hun hævede af ren vane det spørgende øjenbryn, inden hun nikkede let.
"Godt.. Ingen ninjatricks, eller påvirkelse fordi jeg er en pige.. Mange mænd har tendens til at gøre sig svagere af den grund"

Han så på hendes fingre, og syntedes at hun virkede lidt utilpas. "Mangler du noget?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han lyttede efter "Rygter? Dem er der mange af.." sagde han og trak på skuldrende.
Han blev dog overrumplet af spørgsmålet, og så tænksomt ned i bordet "hmmm.. nogen gør det er oftest ofre der kommer ud for sådan noget, du ved.. knalder først og så tager deres sjæl fortærer dem eller hvad man nu gør" sagde han, og strakte sig lidt. Dæmoner var ofte meget åbne, og Theo var ingen undtagelse, at snakke om sex skræmte ham ikke.
"Godt, og nej det lover jeg" sagde han med et lille grin. "Men hvor skal vi gøre det henne?" spurgte han og gævede et øjenbryn, de kunne jo ikke bare slås midt på gaden uden at politiet kom.

Hun nikkede langsomt til hans spørgsmål, inden hun smilede skævt. "Jeg mangler en kiosk" svarede hun ligefremt, og lagde hovedet en anelse på skrå, inden hun lyttede til hvad han fortalte.
Igen nikkede hun forstående, da det også var noget af det hun havde haft i tankerne. En anelse af irritation gled over hende, men hun lod sig ikke mærke med den.
"Ja der er mange rygter" svarede hun enigt, da hun selv havde hørt en del, der slet ikke holdt vand. "Som den med at i ikke kan tåle sollys ligesom vampyrerne" Hun fnøs tydeligt, og himlede med øjnene, for at understrege sin mening om lige netop det rygte.
"Ja vi kan jo ikke gøre det her" svarede hun og kiggede sig lidt omkring. "Werclare ville nok være det smarteste sted at gøre det.. Politiet er sjældent i det område"

Theo så på hende og smilede skævt "hvad skal du da have? Chokolade eller..?" sagde han med et lille grin, og så sig kort om for at finde en kiosk til hende, men der var vist ikke nogen lige i dette område.
Han så påp hende igen og nikkede med et lille grin, og så lidt op mod himlen "åh jeg smelter!" sagde han dramatisk, og lod sig falde ned under bordet, hvorefter han satte sig pænt op igen og smilede til hende. Han grinede lidt og så ud over gaden "det lyder som om vi skal stjæle et eller andet, meget planlagt" sagde han med et skævt smil, og vendte blikket mod hende igen.
"Men ja Werclare er nok bedst, måske kan vi finde en græsplæne eller noget der.." sagde han tænksomt.

Hun grinede lidt over hans bemærkning og rystede forsigtigt på hovedet. "Nej.. Jeg skal have min daglige dosis af nikotin" svarede hun så, og kiggede lidt ned på den serviet hun havde fået rykket i stykker, inden hun kort sukkede.
"Smelter" udbrød hun dramatisk, og klappede ham drillende på hovedet. "Det var hyggeligt at kende dig" tilføjede hun så, for at gøre det hele meget værre for ham, og kvalte et fnis, der var på vej op gennem hendes hals.
"En græsplæne ville være rart.. Det er ikke så tit jeg får lov til at lege under så luxuriøse forhold" mumlede hun sarkastisk, mens hun overvejede om hun nogensinde havde haft en kamp på en græsplæne.

Theo lagde hovedet på skrå "nåå.." sagde han og så lidt på kaffekoppen. Han røg ikke, eller det gjorde han, men han gjorde det kun til fester, eller hvis han var fuld ellers så gad han ikke.
"Jep.. smelter.." sagde han med et lille grin, og så lidt op på hendes hånd da hun klappede ham på hovedet "Jamen i lige måde" sagde han med et skævt smil. Han havde sikkert blottet sine hjørnetænder en million gange, men hun havde nok set det før og det overraskede hende nok ikke.
Han skar en grimasse "asfalt, græs... forskellen er ikke så stor, enten får du græspletter på tøjet, eller også får man hudafskrabninger" sagde han og lænede sig lidt tilbage. Han var egentlig ligeglad, det der egentlig var spændene var at teste Angelies styrke og finde ud af om menneskernes virkelige styrke, eller de kvindelige dusørjægeres.