What a day (Angelie)

Hun ventede tålmodigt på hans reaktion, inden hun kort bed sig i læben, da han svarede. Faktisk var det ikke helt det svar hun havde regnet med, og overvejede hvordan hun ellers kunne forklare det, uden at afsløre sig selv. Hun bemærkede også de få mennesker der var til stede, og besluttede at bare et, var et for mange.
Hun tog blidt, men stadig fast, fat i hans arm, og gik over mod en spinkel gyde, der var mennesketom. Ingen var til stede. "Ja jeg kender til dem" svarede hun så langsomt, og slap ham igen, ingen hun lænede sig op af den ene væg, mens hun ventede på hans reaktion. "Jeg kender skam til dem allesammen" Hun nikkede lidt, og lagde hovedet en anelse på skrå. "Og jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide hvilken kategori du tilhører?" Det sidste kom i et spørgende tonefald, da hun ikke var sikker på om han havde lyst til at sige det. Måske havde hun været for overrumplende og nysgerrig.

Theo fulgte med hende hen til gyden, selvom han ikke rigtig vidste om han kunne stole på hende. Hvad nu hvis hun var dusørjæger? Så ville hun vel slå ham ihjel. Han sank en klump ved tanken, ikke så meget fordi tanken om at hun ville slå ham ihjel, men mere tanken om at han skulle forsvare sig mod en han egentlig meget godt kunne lide.
Han nikkede kort "det ved jeg.. det kunne jeg godt forestille mig ud fra det du har sagt" sagde han stille. Han så på hende, og lyttede til det hun sagde, hans mistanke om at hun var dusørjæger blev ikke mindre, men han havde ikke lyst til at stikke af.
""Hvilken kategori.. altså dæmon, vampyr eller varulv?" spurgte han, og sørgede for at holde sin stemme lav hvis der skulle komme nogen forbi. Det var enten det hun mente, eller også havde hun regnet ud at han var dæmon, men søgte efter hvilken slags.

Angelie havde ingen intentioner om at myrde ham. Så vidt hun kunne huske hang der ikke en af de større dusører på hans hoved, og af samme grund ville hun ikke gøre noget ud af det.
Udbyttet var for småt, til at hun kunne spile tid på de ikke eftertragtede væsner. Desuden var han jo flink.. Nærmere sød efter hendes mening at dømme.
Afværgende viftede hun kort med hånden, inden Angelie igen foldede armene over brystet, og bed sig forsigtigt i underlæben. "Mit umiddelbare gæt er at du er dæmon" mumlede hun så langsomt, mens hun lod blikket hvile på en sten, der lå henkastet på jorden. "Hvilken en af dem er du så?" nysgerrigt hævede hun blikket, samt det ene øjenbryn, og ventede tålmodigt på at han ville svare.
"Og nej,," tilføjede hun så, da der ligeså godt kunne blide gjort rent bord med det samme. "Jeg er ikke interesseret i at stikke en pentagramkniv i dig". Med et bestemt nik undertregede hun sin kommentar.

Han håbede inderligt at han kunne stole på hende, for han havde tænkt sig at tage chancen.
Han så lidt på hende, og var nu helt sikker på at hun var dusørjæger, det var et præcist gæt, men hun var nok en slags ekspert på området. "Ja jeg er dæmon" sagde han kort, og stod stille.
Han lagde sine hænder ned i lommerne, og bed sig kort i læben og så lidt hen på stenen som hun havde fæstnet blikket på. "Jeg er blod dæmon" sagde han, med et skuldertræk. Han syntedes at dæmonerne mindede utrolig meget om hinanden, undtagen at de spiste forskelligt. Han vædede kort sine læber, og så på Angelie igen. Han smilede svagt da hun sagde det, og kom med en lille latter "tak det gør mig en smule lettet" sagde han med et lille lettet suk.
Det gjorde ham rolig, nu turde han slippe frygten lidt, selvom han alligevel var på vagt.

Angelie sukkede tungt, og følte sig nu meget ældre end de 19 år, som hun rent faktisk var. Med en kort rysten på hovedet, lod hun sig glide ned i hugsiddende stilling, stadig med ryggen mod muren. Hun vendte hans svare inde i hovedet, og gned forsigtigt panden, inden hun sendte ham et kort smil. "Nu har du vel også gættet grunden til at min forsvinden skulle indtræde" mumlede hun langsomt, inden hun forsigtigt lod en pegefinger glide henover jorden.
Dog kunne hun ikke lade være med at grine kort, da han også gjorde det. "Jamen det jo kun godt" svarede hun, uden at løfte blikket fra stenen, som hun igen havde fæstnet blikket på. "Desuden føler jeg ikke trang til at myrde dig" tilføjede hun langsomt, og tænkte selv tanken færdig.
Dæmon eller ej.. Angelie havde ikke mødt en eneste høflig eller imødekommende person siden hun kom til byen, og ville af den grund gribe chancen til at knytte et sært venskab til Theo.

Theo så på hende og tænkte lidt over hendes tunge suk. Han stod stille, og overvejede kort at læne sig op af muren, men lod alligevel være.
Han vendte blikket mod Angelie igen "ja det har jeg.." sagde han stille, og havde efterhånden forstået at hun ikke ønskede at høre ham ondt, det var han meget lettet over.
Han smilede svagt "det er godt, jeg har heller ikke lyst til at æde dig" sagde han drillende, og smilede skævt. Han så kort ud af gyden. "Skal vi gå hen og sætte os et sted? En café eller noget?" spurgte han, for han vidste ikke om hun drak kaffe, men så kunne hun få noget the eller noget kakao eller hvad mennesker nu holdt af at drikke. Han havde intet imod Angelie, han var ikke så glad for hendes arbejde, men hun var venlig og godt selvskab så han havde intet imod at tilbringe tid mod hende.

Hun skar dumt ansigt over hans kommentar om at æde hende, og fnøs drillende, inden hun hurtigt kom på benene. "Sikke en skam for dig" svarede hun drillende tilbage, inden hun forsigtigt rakte tunge ad ham. "Jeg er ellers utrolig velsmagende kan jeg hilse dig at sige". Hun tænkte lidt over sin bemærkning, og kunne ikke lade være med at smile bredt over hvor fjollet det nok ld i hans øre.
Til det næste spørgsmål nikkede hun kort. "Gerne.. Vildt gerne.. Jeg er egentlig reeeet tørstig efterhånden" svarede hun, og gned instinktivt sin mave, selvom det ikke var sulten der plagede hende.
Af ren utålmodighed trippede Angelie en anelse på stedet, da Theo brugte al for lang tid på at komme på benene. "Kom nuuu.. SÅ gammel kan du vel heller ikke være" peb hun efter lidt tid, og skød kort underlæben frem.

Han smilede skævt og rejste sig "Så kunne det da godt være man skulle smage på dig?" sagde han drillende, og blottede kort sin ene hjørnetand i et skævt smil. Han gik lidt ud af gyden "jeg er ikke gammel, og kom så med dig i stedet for at stå der og pibe" sagde han, med et lille grin og ventede på hende.
Hun var god at drille, men han ville ikke overdrive for meget selvom han kunne være drilsk når det stak ham.
"Det lyder som om du kunne dø af tørst" sagde han smilende og overvejede lidt hvilken café de skulle gå på "Kender du en god café her i området?" spurgte han stille, og så kort ud af gyden.

Hun smilede skævt og nikkede. "Ja det burde du faktisk" svarede hun, uden at være bange for at Theo måske gjorde alvor af hendes ord. Han virkede ikke som typen, der kunne angribe andre.. Men gjorde de nogensinde det?
"Men du må kun smage på mig imellem 12 og 20" tilføjede hun drillende, for at give spøgen lidt mere kant, og småløb hen på siden af ham, da han bad hende om at følge med. "Du er garanteret ældre end mig" påpegede hun så, og prikkede ham blidt på skulderen, inden hun lod blikket glide søgende rundt. "Desværre.. Det her er faktisk min første tur her i ´Deepshell" forklarede hun og trak kort på skuldrene.
"Vi kunne gååå..." Angel lod fingeren glide over en række forskellige gader, og stoppede tilfældigt ved en af dem. ".. Den vej" afsluttede hun så sin sætning.

Theo grinede lidt, og så på hende "Nå men så ved jeg hvilken tidsramme det er indenfor" sagde han, og spillede lidt med i den lille joke. Han havde ikke tænkt sig at smage på hende, højst slikke hende på kindene for at drille hende hvis det var det.
Han så lidt på hende, og rynkede tænksomt på næsen "det går an på hvor gammel du er?" spurgte han, og smilede lidt. Han kunne ud fra hendes udseende, godt forestille sig at hun var måske en sytten atten år gammel, på alder med ham ville han tro.
"Nå ja så kender du nok ikke stedet så godt" sagde han med et lille smil. Han fulgte hendes finger med øjnene, og nikkede kort til beslutningen om at gå den vej. Han tog hende i hånden og trak afsted med hende i den retning.

Hun smilede skævt, og nikkede kort som svar, til den lille joke, da hun ikke mente det var nødvendigt at bygge mere på den.
Istedet betragtede hun ham indgående, for at bedømme hans alder, og måtte konstatere at de nok ca. var lige gamle. Det var jo aldrig til at vide med sikkerhed, da væsnerne ikke ældedes på samme måde som mennesker.
"Jeg er 19 år" svarede hun så og smilede skævt, inden hun lod ham tage sin hånd. Det generede hende ikke det fjerneste, og muntert faldt hun i trit med hans gang, mod den sidegade hun havde udpeget før.
"Nu det ikke så tit jeg snakker med sådan nogle som dig" mumlede hun efter lidt tid, hvor der ikke var blevet sagt et ord. "Så jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre hvordan det er". Hendes brune øjne lyste af åbenlys interesse for dette nye fænomen, der gik ved hendes side. Hun håbede i hvert fald at han ikke havde noget imod at besvare hendes spørgsmål.

Theo så på hende, og smilede lidt af deres insiderjoke, sådan noget man kunne fyre af en anden gang og folk ikke ville fatte noget som helst af det.
"Så er du et år ældre end jeg, jeg er nemlig atten" sagde han og smilede let. Mange, især væsner, grinede ofte når han sagde atten, og spurgte derefter om hans rigtige alder, hvor han så svarede igen at det kun var atten, og det overraskede mange.
Han gik roligt, og så sig lidt omkring efter en café mens han lyttede til hendes skridt ved siden af sig. Han så på hende da hun snakkede igen "nå da.." sagde han, så hun slog ihjel først og spurgte bagefter? Han smilede lidt af tanken, og lagde hovedet på skrå "det er.. meget stille og roligt, hvad vil du vide?" spurgte han, og smilede lidt af hendes åbenlyse interesse.

Angelie lyttede nysgerrigt, da han fortalte om sin alder, og stoppede overrasket op, stadig med sin hånd i hans. "HVad sagde du?" spurgte hun dumt, inden hun langsomt satte sig i bevægelse igen. Hun var ikke helt sikker på, at hun havde hørt rigtigt. "Skræmmende.. Er jeg virkelig ældre end dig" mumlede hun tænksomt og kunne ikke lade være med at forme en underlig grimasse i ansigtet.
Hun droppede dog hurtigt tanken, da han begyndte at fortælle, og sukkede let, da hans fortælling var al for kort til at tilfredsstille hendes behov for viden.
"Jeg vil da vide alt" svarede hun og himlede let med øjnene. "Dog ved jeg at der ikke sidder en pris på dit hoved" tilføjede hun hurtigt og nikkede lidt, inden hun smilede skævt til ham. Ligesom ham lod Angelie nu blikket glide rundt, for at opdage en café et eller andet sted, med chancer for at få noget at drikke.

Theo så på hende og smilede sklævt, og stoppede op da hun gjorde "Du er da kun et år, eller nogen måneder ældre end mig" sagde han drillende "gamle dame" sagde han og puffede drillende til hende. Han havde faktisk troet at hun var yngre end ham.
Han grinede lidt af hendes grimasse, og trak videre med hende. "Vide alt.." sagde han med et suk "jamen.. jeg ved ikke hvad jeg skal fortælle dig, om du vil høre om mine vaner, eller om du vil høre hvordan jeg jager, eller om du bare er interesseret i hvordan jeg ikke afslører mig selv" sagde han og grinede lidt.
Han smilede let "det burde der heller ikke være, jeg er ikke ond som sådan" sagde han med en trækning i det med det onde, for han var da blevet kaldt ond før.

Anglie lyttede endnu mere nysgerrigt og måttte med stor fornøjelse følge med, om hn havde lyst eller ej. Selvfølgelig havde hun lyst til at gå denne tur, eller hvad man nu kunne kalde den.
Forsigtigt lod hun sin egen tommeldinger glide langs Theos hånd, der hvor de holdt hinanden, mens hendes blik var søgende fremeadretttet.
"Der" smilede hun og løftede den anden finger, hvor Angelie pegede i retning af en lille kaffebar, med to borde udenfor, i mørke farver.

Theo så på hende og smilede, og fornemmede det lille kærtegn, eller hvad man kunne kalde det og nød det.
Han rettede øjnene mod kaffebaren og nikkede kort "ja der var en" sagde han og så på hende, og trak hende med derhen. Han standsede ved et af bordene, og trak en stol ud til hende.
"Sit.." sagde han drillende og satte sig overfor hende, og slap stille hendes hånd, og smilede kort. Han så en af tjenerne indenfor sætte sig i bevægelse og kom udenfor til dem, og spurgte hvad han kunne hente til dem. Theo så lidt på Angelie "hvad har du lyst til?" spurgte han.

Angelie kunne ikke lade være med at smile skævt over den høflige Theo der trak stolen ud for hende.
Med et let nik satte hun sig ned, med rank ryg som hun var vant til, og holdt øje med ham, imens han gjorde det samme. Hun ventede lidt, og så også tjeneren komme.
"Grøn te" svarede hun så Theo og smilede skævt. Det var hendes favoritdrik lige meget hvad. Let lod hun hovedet glide på skrå, inden hun tog resten af caféen i øjesyn.

Theo så på hende og smilede "øhm.. og en almindelig kop kaffe med mælk" sagde han til tjeneren. Tjeneren nikkede kort, efter at have skrevet det ned på sin blog, og forsvandt igen tilbage til caféen.
Han vendte blikket tilbage på Angelie, og smilede svagt, og så lidt ned i det mørke træbord. Han kunne ikke drikke meget af den kaffe, ellers ville han blive hyperaktiv, og det ville nok ikke more Angelie. Han så kort ud mod gaden "Hvad lavede du ellers på markedspladsen?" spurgte han og vendte blikket mod hende.

Angelie hævede let det ene øjenbryn, og vendte hurtigt blikket mod Theo da han bestilte kaffe. "At du kan drikke det stads" smilede hun og lod hovedet glide en anelse på skrå, mens hun tænkte lidt over hans næste spørgsmål.
"hmm.. Jeg var faktisk bare ude for at finde noget.. pænt" svarede hun så, inden hun lagde armene op på bordet, og foldede hænderne. Det kunne godt være at hun slog væsner ihjel, men der var da stadig en smule pige i hende.
"Du ved.. Sådan nogle nipsting til håret.. Noget nyt tøj.. pigeting" Hun nikkede langsomt, inden hun smilede skævt til ham.
"Hvad lavede du selv på markedspladsen?" Det spørgsmål havde overhovedet ikke faldet hende ind, før han havde bragt det på banen, og et godt samtaleemne var det i hvert fald.

Han grinede stille, og så lidt ned i bordet igen "det er okay, jeg skal bare ikke have for meget af det for så bliver jeg hyper" sagde han og smilede lidt. Theo satte posen fra sig, med de to trøjer i han havde købt på markedspladsen.
Han så lidt på hende da hun svarede ham "Nåå.." sagde han og overvejede om det kunne være en kjole, eller sådan noget hun mente, ind til hun sagde hvad det var hun havde været ude efter "Nåå!" sagde han lidt mere forstående "Fandt du så noget?" spurgte han og lænede sine arme mod bordet, og betragtede hende.
"Jeg var... ude og købe noget tøj" sagde han, med et lille skuldertræk.

Hun smilede let og nikkede. "Hyper?" gentog hun dumt, og skar kort ansigt over den information. Jo det var da okay nogle gange, men hun foretrak nu at folk var nede på jorden.
"Hermed noteret.. en kop kaffe om dagen til dig" mumlede hun, mest til sig selv, inden hun smilede igen.
Hun lyttede lidt til hans nååh, der anden gang virkede mere forstående, og lagde hurtigt en hånd over munden, for at skjule det smil der kom frem på hendes læber, over hans uvidenhed.
"Tøj? Hvilket tøj" spurgte hun endnu mere nysgerrigt, og lod blikket glide over mod den pose han nu havde stillet fra sig.

Theo så på hende og smilede lidt, og nikkede "Ja, så jeg drikker som regelt kun en kop, med mælk" sagde han med et lille grin, for folk kunne godt undre sig over at der skulle mælk i, men at der ikke kom sukker i, men det ville nok ikke gøre ham mindre hyper.
Han tegnede lidt på bordet med sin pegefinger, ligesom når han gjorde det på sine knæ, en dårlig vane, men bedre end andre dårlige vaner som at bide negle. "Og kun én" sagde han med et skævt smil.
"Bare nogen trøjer.." sagde han og lyttede til hendes nysgerrige ord, og så kort på posen. "Jeg er ikke så vild med at shoppe, så jeg gør det tit i sidste øjeblik når jeg ikke har noget tøj i et stykke.. eller også er det plettet med pletter der ikke kan komme af" sagde han, med et skuldertræk.

Hun nikkede lettere forstående, da han snakkede om sin hyperhed, og kunne godt følge det. Nogle ting gjorde bare at man kom i det humør.
Istedet fulgte hun nysgerrigt hans tegnende finger, der kørte rundt på bordet, mens hun kort bed sig i underlæben.
"Hvaad?" udbrød hun lavmælt, da han fortalte at han ikke brød sig om shopping, og måtte understøtte en hvis trang til at himle med øjnene. "Shopping er og bliver det bedste man kan foretage sig" erklærede hun så smilende, og nikkede kort med hovedet.
Hun kiggede lidt mere på hans finger, mens hun overvejede at stoppe den bevægelser, da det gik op for hende, at deres drikkevare ikke var kommet. Nu hørte Angelie ikke til de mest tålmodige mennesker, og undertrykte endnu en trang til at råbe højt af tjeneren.

Han stoppede med at tegne da hun kom med sit 'hvaad' og smilede svagt "Du er også en pige, der er sikkert ret stor forskel på os, men jeg bryder mig bestemt ikke om shopping og nej!" udbrød han med et lille grin "det er ikke det bedste man kan foretage sig" tilføjede han.
Han kunne finde på mange federe ting at lave, såsom at hænge ud med venner, eller hvis motorcyklen skulle have noget nyt installeret, han kunne bruge timer på den motorcykel.
Han hørte skridt, og vendte hovedet mod tjeneren der kom gående med deres drikkevarer. Han satte den grønne the foran Angelie, og han fik selv sin kaffe. Han lagde hænderne om den, og lukkede kort sine øjne, og åbnede dem igen og så på Angelie.

Angelie lyttede interesseret til had han fortalte, og kunne ikke lade være med at smile, da han snakkede om shopping. Han havde til dels ret i hvad han sagde, da hun var pige, og han dreng. "nej det er vel ikke det sjoveste" indrømmede hun langsomt, og trak let på skuldrene.
Hun opdagede at teen kom, og smilede kort, inden hun selv lagde hænderne om koppen og pustede forsigtigt ned i den.
"Men når du ikke kender en eneste person, er det svært at lave så meget andet" tilføjede hun langsomt smilende.