What a day (Angelie)

angelie smilede skævt, da han blottede tænderne, men hun havde jo set dem, og blev af samme grund ikke specielt overrasket.
Istedet hoppede hun op fra stolen, greb Theos arm, og rykkede ham op fra stolen. "Kom så.. Lad os komme til Werclare" smilede hun muntert, og satte i småløb væk fra cafeen. Faktisk var det ikke forsi hun havde travlt eller noget, men hun manglede lidt spænding i sit liv, og havde valgt at de skulle stikke af fra regningen, hvilket tjeneren ikke var specielt tilfreds med.
Hun grinede muntert inden hun nikkede. "Jeg er pige.. Og min hud er alt for pæn til at de hudafskrabninger og blå mærker konstant, så græs ville være rart engang imellem" forklarede hun så muntert, og stoppede med at løbe, efter de var kommet et par kilometer væk fra cafeen. "Hvordan kommer vi til Werclare?"

Theo blev lidt overrasket over at blive rykket op af stolen og lod sig trække med, han tænkte ikke over at de måske havde glemt at betale regningen eller noget, det gik lidt for stærkt til at han opfattede andet end at hun trak afsted med ham "jaja jeg kommer" sagde han med et grin.
Han så på hende og himlede med øjnene "kvinde nykker.." sagde han drillende og gik med hende.
Han stoppede da hun gjorde, og besluttede så at det var hans tur til at hive fat i hende "vi skal den vej" og trak hende med sig hen af en gade, og tænkte sig lidt om mens de gik.

Hun grinede lidt, over hans udbrud over at han nok skulle komme, og kiggede sig lidt omkring, da han snakkede noget om kvindenykker?
Protesterende vendte hun blikket mod ham. "Jeg har fandme ikke.." mere nåede hun ikke at sige, da han trak afsted med hende, og hun blev nødt til at følge med.
Muntert nikkede hun lidt, og holdt øje med gaderne. "Jaja.. Jeg kommer" mumlede hun, for at sige det samme, som han selv lige havde gjort, mens hun smilede. "Hvad er der da den her vej?" spurgte hun nysgerrigt, da hun var sikker på at metroen lå i den anden retning.

Han så lattermildt på hende, og grinede lidt "vel har du så" sagde han, og vidste udemærket hvad hun ville have sagt, men det var typisk benægtelse..
Han himlede lidt af hendes gengivelse af hans ord.
""Vejen til Werclare?" sagde han og smilede skævt. Der var ganske vist lidt vej, men det var ikke uoverkommeligt så han var sikker på at den lille dusørjæger nok skulle overleve.

Hun skulede lidt til ham, inden hun puffede til Theo med skulderen, og løb lidt foran ham. "Vel har jeg ej!" svarede hun så og himlede opgivende med øjnene. Hun ventede lidt, så han kunne komme op på siden af hende igen, og smilede stort. "Så.. VI går til Werclare" svarede hun og lod en hånd løbe igennem det brune hår, inden hun trak på skuldrene. "Jamen så lad os da komme afsted.. Medmindre den lille dæmon er i så dårlig form, at vi er nødt til at sætte tempoet ned" sagde hun sukkersødt, i et alt for drillende tonefald.

Theo så på hende og grinede lidt "Jo du har så!" sagde han drillende, og kunne godt lide at det irriterede hende. "Ja vi GÅR til Werclare" sagde han og smilede af hendes himlen med øjnene "hvad er der galt er du i dårlig form?" spurgte han drillende, selv var han i meget god form, alle de slåskampe han jævnligt kom i, plus hans kickboksning gjorde ham ganske udholden hvilket fornøjede ham lidt. "Den eneste der er i dårlig form her er dig" gav han igen. Man slap ikke fra at drille ham, han gav igen, for drillet var han altid blevet, så lidt van til det blev man vel på et tidspunkt.

Angelie opgav hurtigt det med at diskutere kvindenykker og fnøs kort. "Jeg er pige.. Ikke kvinde.. Ergo kan jeg ikke have kvindenykker" svarede hun hurtigt og rakte barnligt tunge ad ham.
"Hvis du er i så god form, hvorfor løber min døde bedstemor uden ben så hurtigere end dig" drillede hun muntert igen, inden hun hævede det ene øjenbryn.
Selv havde hun intet problem med at gå til Werclare. Gåture var altid hyggelige efter hendes mening, hvilket jo var en god ting.

Theo så på hende og rynkede på næsen "pige er du nok ikke" sagde han og hentydede til hendes bløde former som var mere kvindelige en pigede. Dog ikke at hun lignede hans mor. Tanken fik ham til kort at se ned i jorden, men fattede sig så og så på hende.
Han skubbede drillende til hende "jamen så kom, og du kan jo tage vedstemor med!" sagde han drillende til hende, og satte i løb, og løb ikke langsomt for hun ville jo have det på den hårde måde.

"Jeg er altså en pige nå.. jeg er jo stadig teenager for himlens skyld" brummede hun og stampede af protest lidt i jorden, inden hun igen smilede stort, da han puffede til hende. "Hey.. Det der kommer til at koste dig" peb hun højt, og satte i løb efter ham.
Hun måtte dog kæmpe for at følge med, da dæmoner havde fordele, som gjorde at de var hurtigere end mennesker, men hun syntes da selv at hun fulgte godt med ham.

Theo grinede lidt "jajaja... " sagde han opgivende, og så bagud på hende "Kom så farmor!" grinte han og for afsted, mens han lyttede til hendes skridt der ikke var så langt bag ham. Han syntedes nu også det gik meget godt for hende med at holde trit, så han satte farten lidt op. Han så lidt om på hende, med et skævt smil. Han så kort et skilt i forbifarten hvor der stod Werclare på, de nærmede sig åbenbart.

"Famor!" gentog hun surt og skød igen underlæben frem, da hun bemærkede at Theo satte tempoet i vejret. Hun tvang sig selv til at tage større skridt, og sætte farten op, så hun igen holdt trit med ham i det nye tempo.
Ligesom ham, så Angelie også Werclare skiltet, og kunne ikke lade være med at smile over hele ansigtet. "I Dæmoner er også så...aaargh.." peb hun lavmælt, for at spare på luften.

"Ja!" grinede han, og morede sig kosteligt over hendes surhed. Han lagde mærke til et skilt længere fremme hvor der stod 'Werclare by' på. Han smilede skævt af det. og stoppede op og vendte sig om så han stod lige foran hende.
"Hvad er vi dæmoner?" spurgte han drillende, og smilede charmerende til hende. Han nød at Angelie var så nem at drille, og prikkede hende kort på næsen.

Angelie fnøs kort, og satte tempoet ned til skridtgang, da Theo var stoppet op ved skiltet, hvor byen startede. Hun rynkede kort på næsen, og himlede let med øjnene.'
"I dæmoner er umulige" svarede hun så og viftede kort med den ene hånd, fora t vise at det var ligemeget.
"Ikke prikke!" tilføjede hun hurtigt, da han begyndte at prikke til hendes næse, og lagde en beskyttende hånd over den. "Eller... Eller jeg voldtager dig nå!"

Theo så på hende og smilede skævt "nej vi er da ikke" sagde han og smilede, han måtte nok give hende lidt ret, dæmoner kunne være temmelig belastende.
Han så overrasket på hendes hånd over hendes næse, og overvejede en måde at komme forbi hendes hånd "jo jeg må gerne prikke.." sagde han og grinede lidt.
Hans øjenbryn røg overrasket i vejret "ja det tror jeg også meget på" sagde han med et grin.
"Det var en lam trussel" sagde han og prikkede hende blidt i panden, og smilede skævt, voldtage ham? Morsomt..

"Vel er i så" svarede hun og himlede endnu en gang kort med øjnene, hvorefter hun langsomt fjernede sin hånd fra næsen, da det virkede som om hun kunne have den i fred.
"Heey.." Udbrød hun istedet, da han prikkede hende i panden, og skulede ondt mod hans finger, som hun overveje at gennemtygge godt og grundigt. "Jeg gør det.. Hvis du prikker en gang til!" advarede hun, og trådte med vilje nogle enkelte skridt væk fra ham, så hun ikke var inden for prikke'afstand længere.
Istedet valgte hun at skule en anelse mistroisk mod Theo, så hun ville være i stand til at stikke af, hvis han prikkede til hende igen.

Theo grinede lidt, og rystede på hovedet "nej sgu da.." sagde han og kørte en hånd gennem sit hår. "Hey hvad?" sagde han drilsk, og havde fået blod på tanden med hensyn til at drille hende, som om hun ville gøre alvor af sine trusler.
Han gik et skridt tættere på hende "jeg troede vi skulle slås og ikke have sex?" sagde han drillende, og prikkede hende i maven. Han skævede kort mod Werclare, men det var næsten mere interessant og høre hendes svar.

Hun rynkede en anelse fornærmet på næsen, da han sådan rykkede tættere på hende, og gud hjælpe ham, om han så ikke også prikkede hende i maven. "I modsætning til jer dæmoner, og JEG ikke ligeså afhængig af sex som visse andre" svarede hun drillende tilbage, inden hun besluttede sig for at gøre ham overrasket.
Let bøjede Angelie i knæene, og hoppede mod ham. Tilfreds svang hun både arme og ben omkring ham, så hun sad fast, ligesom en koalabrjørn. "Nååh.. Hvad vil du gøre du farlige dæmon" drillede hun, og pustede muntert til hans hår.

Theo himlede lidt med øjnene "hvis jeg havde haft trang til sex havde jeg bare voldtaget dig" sagde han drillende og så på hende med et drillende glimt i øjnene.
Han fik et chok da hun sprang på ham "Hey hey!" sagde han, og begyndte at grine.
Han lagde armene om hende så hun ikke faldt ned "det ved jeg ikke rigtig, enten prikke dig igen.. eller skræmme dig ned med et kys" sagde han drillende, og grinede lidt.

"Som om du turde voldtage mig, når jeg har min dejlige kniv lige inden for rækkevidde" svarede hun slesk tilbage, mens hun blev hængende på ham.
Glad for at se hvor chokket han var blevet over hendes ikke så farlige angreb, vippede hun muntert med hovedet.
"Du kan ikke skræmme mig med Noget!" svarede hun stædigt, og slog et bestemt nik med hovedet, selvom det nok ikke var helt sand. Tanken om at blive prikket virkede mere tiltrækkende, end voldtægt og kys.

"Skal vi vædde?" spurgte han drillende, og smilede djævelsk. Han lod hende blive hængende, det gjorde ham ikke så meget, og hun var heller ikke specielt tung.
Han rynkede på næsen og grinede "vel kan jeg da så.. jeg kunne nakke din synssans og true med at æde dig, tro mig så ville du få røven på komedie" sagde han smilende.
"Så slikker jeg dig bare i hovedet" sagde han kort, og slikkede hende på kinden, med et grin, og satte hende ned. Han smilede skævt og nød at drille hende, men det at drille var også noget han gjorde med de fleste.

Hun kiggede spændt på ham, for at se hvad der ville ske, mens hun nikkede som svar til at hun gerne ville vædde om det. Hun lyttede nysgerrigt til hans fortælling om at stjæle hendes synssans. "Jeg håber du er hurtigere end min højre hånd så" svarede hun udfordrende tilbage, inden hun spærrede øjnene helt op. "Neeijh.." og mere nåede hun ikke at sige, før hun havde en våd kind.
Hurtigt satte hun benene på jorden, så hun igen selv stod, og lagde begge hænder over ansigtet for at tørre det rent.
"Kampe, ødelagte klæder OG blå mærker kan jeg leve med" peb hun forfærdet, mens hun ivrigt fortsatte med at tørre kinden. "Men bakterier.. Dæmonbakterier på min kind! Nu går du over grænsen THeo" Hun kæmpede dog en brag kamp for ikke at komme til at grine, da det kun var ment i sjov.

Theo så på hende og grinede lidt "hvis jeg nakker din kniv før du får den brugt er du ikke meget værd" sagde han drillende. Han stod stille og så lidt på hende og smilede skævt af hendes brokkeri.
"Aaaaw lille ven da.." sagde han med falsk medfølelse, og lænede sig frem mod hende og plantede sin tunge på hendes hage og kørte den op over hendes ansigt og stoppede ved hendes hårgrænse og trak sit ansigt til sig "mmm...smager af salt" sagde han drillende.
"Dæmonbakterier? Må jeg være fri" sagde han og grinede igen, da det var ret svært, hun forsøgte tappert ikke at grine.

"Joo.. Jeg kan bare ikke myre dig uden den kniv.. Men jeg er skam forberedt" svarede hun og viftede afværgende med den ene hånd, da dette emne ikke interesserede hende det fjerneste. Det var jo altid nemmere bare at snakke om tingene, og sådan ville det altid være.
Hun lukkede protesterende øjnene, da han begyndte at slikke sig tværs gennem hele hendes ansigt, og åbnede dem lidt efter. "Har jeg nævnt at du er meget ond" mumlede hun langsomt, og skød kort underlæben frem, inden hun tog et fast tag i hans tshirt, og tørrede hans savl af hendes ansigt. "Selvfølgelig er jeg salt.. Jeg er trods alt stadig levende.. Du ville nok smage af døde fluer og spindelvæv" tilføjede hun så, for at give igen.

"Det er du sikkert" sagde han med et skævt smil.
Han lod hende tørre savlet af og grinede lidt "jeg har fået det af vide før.. men det var ikke af en pige" sagde han og smilede let. Han fnøs "jeg er ikke død" sagde han og greb hendes hænd og lagde den mod sin hals "er det måske ikke en puls? Det er da kun vampyrer der er døde" sagde han og slap hendes hånd igen. "Men stadig, nu kalder jeg dig salt fra nu af" sagde han og smilede stort.
"Skulle vi forresten komme videre?" spurgte han og lagde hovedet på skrå.

Angelie lyttede lidt, men gispede overrasket da han sådan bare tog fat i hendes hånd, for at hun kunne mærke hans puls. "Jojooo.. Det er en puls" svarede hun så tålmodigt tilbage, inden hun flyttede vægten fra den ene fod til den anden.
Salt.. Hvad var nu det for et kælenavn altså. Hun var da ikke saltet efter hendes mening. "Hvis du kalder mig det, så kalder jeg dig for Spyflue" svarede hun lettere drillende tilbage, inden hun nikkede ivrigt som svar på hans næste spørgsmål.