Kirkens fire vægge..

Sted. Domkirken
Vejr. Det regner udenfor
Tid 21.32
Omkring. Ingen
Dag+ dato. IRL
Påklædning. http://www.republic.co.uk/content/ebiz/republic/invt/82910/82910_lg1.jpg

Rose sad for sig selv inde i Domkirken. Hun havde slået sig ned på én af de mange bænker og så tænkende ud i luften. Hun vidste ikke rigtig hvad hun tænkte på, og hun var vidst oss lidt ligeglad. Hun havde trukket sine ben op til sig og havde sine arme omkring dem. Man kunne høre regnen slå på vinduerne og det gav nogle ekkoer i den store, tomme kirke. Det kunne både være hyggeligt derinde, men der kunne nu oss være en lidt uhyggelig stemning derinde

Påklædning: http://images.fanpop.com/images/image_uploads/Criss-Angel-criss-angel-385091_330_575.jpg
__________________________________
Ude på gaderne i Warclare gik der en ung fyr omkring, en der ikke lignede at han havde været der før. men det havde han jo selv om han ikke kunne huske det, han havde en smøg i sin mundvig og kastede let det sidste stykke smøg væk. inden han gik ind af døren til domkirken, da han var sikker på at der kom en engel duft der inde fra. hans bind for øjnene hang omkring hans hals, han lukkede døren efter sig og forsatte til den næsten. som han også lukkede efter sig, duften var virkelig stærk og han så sig lidt omkring efter engel. hans charmerende smil kom frem på læben, mens han bare blev stående "beder du til gud ?" spurgte han om uden at sige hej

Rose havde hørt en eller anden komme ind i kirken. Hun kunne mærke der var et eller andet ved denne person, men var for langt inde i sine egne tanker til at bekymre sig om det. Hun så ikke engang over på vedkommende og blev ved med at se ud i luften. Der gik nogle få øjeblikke før at hun kunne høre at der var en person som snakkede til hende. En fyr kunne hun høre. Hun blinkede hurtigt og så op på en fyr som ikke rigtig lignede en som hørte til i en kirke. Hun betragtede fyrens ansigt og lagde hovedet let på skrå. Han var et væsen. Men hvad var han? Rose kunne mærke et eller andet genkendeligt ved ham, men tænkte ikke rigtig videre om det og trak genert på skuldrene "Det gør jeg vel.." mumlede hun og vidste egentlig ikke rigtigt hvad hun lavede. Selvom at der var et eller andet ved denne person som var lidt bekendt, var hun stadig lidt genert da han jo stadig virkede som en fremmed for hende og hun altid var lidt nervøs overfor fremmede.

Morgan gav et grin fra sig som man kunne høre på at det var hånligt, han begynde at gå med elegante skridt over mod hende "måske skulle du så bede ham om at jeg ikke slår dig ihjel" sagde han og troet selv kun på blod guden, han gav et hop fra sig og landede på bænken ved siden af hende. han så ned på hende og gav et til lille grin fra sig, inden han satte sig ned på hug og tog hurtigt fat i hendes hår. han blottede sine tænder og så ned på hendes hals som kalde på ham

Rose så over på ham og rynkede på panden da han grinte hånligt og spilede derefter øjnene op. En vampyr. Hun knyttede sine hænder hårdt sammen så hun kunne mærke sine negle gå hårdt mod hendes håndflader. Hendes blik fulgte fyren da han nærmede sig hende og hulkede af smerte da han tog fat i hendes hår og prøvede at komme fri og lod sit blik gå rundt efter ting som hun kunne bruge sine telekinese krafter på og kaste i hovedet af ham. Hun rakte hen mod en lille reol nogle få meter væk og koncentrerede sig og fik et par få bibler til at ramme fyren hårdt i baghovedet.

Morgan så på hende og hans hoved røg et par gange frem, når han fik bøgerne i nakken. det fik ham til at tage hårdere fat i hendes hår "opfør dig ordenligt" sagde han og bed hende hurtigt i halsen, han var endelig ikke lysten. men den søde smag af engel blod kunne ingen vampyr da stå for, han sugede langsomt hendes blod og overvejede at dræbe hende. men tænkte derefter på at han havde nået bedre at få tiden til at gå med, så at bare drikke til hun ikke kunne gøre så meget det ville være godt nok

Rose hulkede lavmælt da han stramte sig greb i hendes hår og stønnede af smerte da han bed hårdt i hendes hals. Hun kunne mærke tåre falde ned af hendes kinder og trak vejret i paniske træk "Stop! Jeg be'r dig.." hviskede hun og greb hurtigt fat i hans vest for at være sikker på at hun kunne holde sig oppe. Hun bed sig hårdt i underlæben mens han drak fra hende og kunne langsomt mærke sit blod forlade hendes krop og at hun langsomt begynde at blive lidt væk i det.

Morgan havde lukket helt af og hørte ikke efter på hvad hun sagde, det var nået han havde lært for at forblive med at havde en perfekt hørelse. han blev ved med at drikke hende blod i et stykke tid, inden han træk sine tænder af at hende. han slap hendes hår og rakte sig op, han slikkede sig omkring på læberne og lod sin tommelfinger køre hen over sin hage for at fjerne blodet. han tog derefter sin tommelfinger ind i munden for at få blodet væk, han lag slet ikke mærke til hende og var sådan set også ligeglad

Rose hulkede lavmælt mens han drak fra hende og åndede lettet op da han stoppede, men kunne mærke at hun var blevet svagere. Hun åbnede sine øjne svagt og så op på fyren med et blik fyldt med smerte og fortvivlelse og blev ved med at have fat i hans vest, men kunne stadig ikke holde sig oppe og faldt på knæ på det hårde og kolde stengulv, men havde stadig et greb i hans vest.

Morgan blev trukket lidt med når hun fald ned, han tog fat i hendes håndled og fjernede hendes hånd. han gav bare slip på den og smilte charmerende "du smager godt og velkendt" sagde han og rystede hurtigt på hovedet da det ikke kunne passe, han gik ned fra bænken og gik op af kirken. han gik over til der hvor vievandet var og rystede på hovedet "som om lidt vand kan holde os tilbage" sagde han og grinte hånligt, mens han betragtede sit ansigt nede i vandet. han rettede lidt på sit hår og beundrede sin skønhed

Rose så på fyren med et vredt blik og ville bare ikke have at nogen blodsugere skulle drikke fra hende uden at hun havde givet lov og derefter sige sådan noget til hende. Hun sad lidt på gulvet for at komme til kræfter igen. Hun betragtede ham mens han gik hen af kirkegulvet og op til vievandet og fnøs hånligt da han stod og betragtede sig selv i vandet. hun blinkede et par gange og smilte derefter udspekuleret og rakte sin ene hånd mod vievandet og fik det først til at lave nogle små, men dog truende bølge bevægelser og lod det derefter gå op mod vampyrens ansigt. Hævnen er sød..

Morgan så bare ned mod vandet og rykkede sig hurtigt væk når det kom op mod hans ansigt, han så hurtigt mod hende og gik med hurtige vampyrskridt mod hende. han tog hurtigt fat i hendes hals og trykkede lidt til "jeg hader virkelig engler det eneste godt ved hvem er deres blod" sagde han og blottede sine hænder for at vise at han ikke var bange for at bide hende igen, som han også gjorde i hendes skulder. men han gav hurtigt slip igen "du skulle lære dig at lege med nogen anden" sagde han og grinte, han kastede hende hen mød en af murene og blev bare selv stående

Rose havde trukket sig hurtigt op på benene og vaklede svagt da vampyren kom over mod hende med vampyrfart og gispede da han greb fat i hendes hals. Hun tog hurtigt fat omkring hans håndled og trak vejret med besværede og paniske drag og så på hans blottede tænder og stønnede af smerte da han bed hende i skulderen og hulkede lavmælt da han gav slip, men nåede ikke at komme sig fra smerterne da hun blev kastet mod en mur og ramte den hårdt og faldt ned på jorden og kunne mærke tåre falde hurtigt ned af hendes kinder. Hun ømmede sig højlydt og klemte sine øjne hårdt sammen og kunne mærke at hun havde fået nogle knubs rundt omkring. Hun mærkede blod løde ned af hendes ene skulder. Hun tørte hurtigt lidt blod væk fra sin mundvige og så over på vampyren mens hun blev liggende på gulvet "Møg igle.." hviskede hun og var ligeglad med at hun hviskede fordi at hun vidste at han ville kunne høre det.

Morgan så over på hende og kunne ikke lade være med at grine "nååå lille engel.. fik du lige lidt tæsk af den store farlige Morgan ?" spurgte han om og kunne ikke lade være med at grine hånligt af hende, han satte sig bare ned på bænken og så op på korset og kunne ikke lade være med at grine "sikke et nedern sted som om jeres gud findes?" sagde han og så kort over på hende "der findes kun blod guden" sagde han og lod sine fingere køre igennem sit hår

Rose så over på fyren som åbenlyst hed Morgan.. Morgan? Rose tænkte lidt over navnet og den bekendte følelse hun havde haft, men rystede derefter på hovedet og så vredt på fyren og ville ikke tænke for meget over hans navn. Hun grinte hånligt over det som han sagde "Blod guden?" spurgte hun underholdt "Nu må du stoppe.. Du får mig til at le.." sagde hun med en tyk hånlighed i tonen og ville ikke finde sig i at der er nogen som gør grin med hendes gud uden at få igen. Hun fik sig langsomt og næsten smertefrit, sat sig op og sad op af væggen og så over på fyren "Som om at jeres gud findes" sagde hun og så over på ham og himlede med øjnene over ham og fik sig langsomt rejst sig op og vaklede lidt og havde lidt ondt i kroppen, men kunne dog godt stå oppe uden at falde sammen.

Morgan så over på hende og kunne ikke lade være med at smile, han rejste sig langsomt op og træk lidt på skulderne "han findes" sagde han og gik over mod døren da han havde fået hvad han kom for "og at han har gjort os til det vi er kan vi ikke gøre andet end at takke for" sagde han og åbnede døren og gik ud af den, for at komme videre med sin dag

Rose så efter fyren og lukkede sine øjne i og koncentrerede sig og brugte endnu engang sine telekinese kræfter og fik det til at være ved Morgan, at det føltes for ham at gå direkte ind i en mur, så han ikke kunne komme videre. Hun ville ikke bare lade ham være sår'n mod hende og bare gå bagefter. Nææh nej..

Morgan stoppede hurtigt op og så over på hende, han vende sig om og gik over til hende "lille engelbasse, du skal være sød eller jeg bider dig igen" sagde han og ville slet ikke havde nået imod at bide hende igen, da hun jo endelig smagte godt. han tog hurtigt fat i hendes kæbe og så ned på hende med sine mørkerøde øjne

"Ikk kald mig engelbasse!" snerrede hun fornærmet og syntes at det var ret så diskriminerende at blive kaldt for en engelbase. Hun var ligeglad med alt det andet han sagde og var bare ret pissed off det tidspunkt. Hun lavede en lille protesterende lyd da han greb fat i hendes kæbe og så op i hans mørkerøde øjne og spilede øjnene svagt op da han mindede hende så meget om den gamle Morgan. Hun så hurtigt væk fra ham, og ville ikke tænke på det og rystede på hovedet for at få hans greb væk fra hendes kæbe.

Morgan så ned på hende og kunne bestemt ikke kende hende "lille engelbasse" hviskede han og rejste sig op og kastede hende mod en anden mur, han stod bare helt stille og lyttede efter lyden af at hun ramte muren. han var slet ikke som den søde og kærlige Morgan og kende slet ikke til ham, han var stolt af at være kold og ligeglad med alle. det gav heller ikke nogen mening i hans hoved, i at skulle være søde mod nogen. det efter hans mening fik man ikke nået respekt af, han var perfekt som han var og var lykkelig sådan

Rose så vredt op i hans øjne og var klar til at slå ham, men blev hurtigt kastet mod en anden mur. Hun stønnede af smerte da hendes ryg gik hårdt mod muren og faldt ned på gulvet igen, men sad op der. Hun trak vejret i smertefyldte drag og tvang sig selv til at rejse sig op "Igle" snerrede hun vredt og gik langsomt fremad og tog sig til siden og lavede en smertefyldt grimasse da hun kunne mærke at hun havde bøjet nogle ribben. Hun snerrede et eller andet uforståeligt af ham og så over på ham.

Morgan nød virkelig lyden da hun ramte muren, han gav et hånligt grin fra sig da han hørte hvad hun sagde. og vente hurtigt sit blik mod hende "du kan jo godt lide det" sagde han og gik hen mod døren for at komme ud igen, og lade hende være for sig selv. han så kort over på hende mens han åbnede døren "jamen farvel lille engelbasse" sagde han og gik ud af døren, han lukkede ikke døren efter og gik videre til næste dør som han også åbnede. og lag mærke til at det var begynd at regne, han gik bare ud af regnen og nød meget meget "meget bedre" sagde han og hentydet til at det var bedre end sol

"Jeg kan overhovedet ikke lide det her!" snerrede hun vredt og var begyndt at blive virkelig ophidset. Rose havde et utrolig stort temperament nogle gange og hun hadede at blive latterliggjort og ihvertfald af en vampyr. Hun gik med hurtige skridt efter ham og havde sat sig for at irritere denne person til døde.

Morgan så op på himlen, inden han så over efter hende da han hørte og kunne dufte at hun kom efter ham. han rystede på hovedet af hende og begynde bare at gå, han så sig ikke tilbage og gad endelig ikke se på hende. da efter hans mening så irriterede hun ham bare, han lod regnen løb ned af sig og smilte stort imens

Rose så op på Morgans baghoved og gik lige bag ham. Hun kunne mærke regnen gøre hende vådt og mærkede hvordan hendes hår klistrede sig til hendes sårede ansigt og hals og hvordan hendes kjole blev kold og våd og begyndte at klistre til hendes krop. Uheldigvis kunne engle godt blive syge og føle kulden. Men hun nægtede at lade Morgan være. Desuden ville hun prøve at finde flere beviser på at dette var den gamle Morgan og måske få gravet ham frem fra denne nye og idiotiske Morgan.