Kirkens fire vægge..

Morgan stod bare helt stille og så over på hende "mmh.. min lille engelbasse" sagde han og grinte hånligt "hvis du har tænkt dig at holde mig fanget her, vil du så ikke givet et blowjob ?" spurgte han om selv om han ikke mente det

Rose så på Morgan og mumlede et eller andet irriteret og ville virkelig ikke blive kaldt det, men kunne jo sår'n set ikke rigtig gøre noget ved det. Hun løftede et øjenbryn ved hans spørgsmål og kunne mærke at hun rødmede svagt, men var lidt ligeglad da hun rødmede hele tiden. "Et blowjob?" spurgte hun og grinte hånligt og himlede derefter med øjnene af ham "Du er squ da barnlig.." mumlede hun og så lidt væk fra ham.

MOrgan så på hende og tærk på skulderne, da han endelig var ligeglad med hendes mening om ham. han så ned af sig selv og træk på skulderne "tror sgu heller ikke du kan få mig tændt" sagde han ærligt og havde det jo svært med at blive tændt af en kvindekrop, han skulle bruge blod for at blive ordenlig tændt

Rose så på ham med et lettere irriteret blik "Jeg ville squ da heller aldrig begynde at prøve at tænde dig!" snerrede hun og var egentlig lidt såret over at han havde sagt det da hun jo havde været i seng med ham før, men gemte det ret godt. Hun havde været i seng med ham før, men det vidste han jo ikke og det havde hun ikke planer i at fortælle ham. Hun gumlede i sin underlæben og så op på ham med et fortsat irriteret blik.

Morgan træk lidt på skulderne "jamen så giv slip på mig.. du har jo intet at bruge mig til" sagde han og åbnede sin mund, så hans tænder blev blottet. han viste at han skulle havde drukket mere af hendes blod, lige til at hun besvimede og ikke kunne følge efter ham længere

Rose kunne ikke lade vær med at grine hånligt over det som han sagde "Så du troede at jeg ville have sex med dig eller hva? Det kunne det squ lyde lidt som om at du troede. Troede du måske ikke at der var noget andet som jeg ville tale med dig om?" spurgte hun og grinte igen lige så hånligt som før. "Du kan lige så godt droppe det, Morgan! Jeg er ikke bange for dine små tænder!" sagde hun hårdt og lagde sine arme over kors og så ham ind i øjnene.

Morgan blev bare stående og pegede ned mod sit skridt "nej for så havde du sagt det også ladet mig gå.. jeg kender dig ikke så få det ind i hovedet også lukke" sagde han og slog ud efter hende med den ene hånd

Rose så på Morgan og himlede igen med øjnene af ham. Hun grinte lavmælt og hånligt og lagde sine arme over kors "Hvor mange personer har du hørt fra Morgan, at de kender dig? Men så at du ikke kender dem?" spurgte hun og undveg hurtigt hans slag "Stop det Morgan!" snerrede hun og havde virkelig lyst til at slå igen.

Morgan tænkte lidt over det og rystede på hovedet "ingen.. udover dig ?" sagde han og hævede det ene øjebryn, han var begynd at blive træt af at stå helt stille og vende sit blik op mod himlen "du er sindesyg.. du skulle blive lukket ind på den lukkede" sagde han

Rose løftede øjenbrynet og sukkede lavmælt "Fint.. Men der er flere som vil snakke med dig om det.." mumlede hun og så på ham. Hun grinte hånligt over det han sagde "Er jeg sindsyg? Det er da ikke mig som angriber fremmede og bider dem" sagde hun og rystede på hovedet af det han sagde og strøg en hånd gennem sit hår.

Morgan hævede det ene øjebryn og rystede på hovedet, og kunne ikke huske en eneste person eller dette sted. så han var sikker på at han aldrig havde været der før

Da Morgan ikke sagde noget til hende, lod hun et lidt opgivende suk undslippe sine læber "Hør her, Morgan.." sagde hun og lød for en gang skyld venlig og helt rolig "Kan du huske en måned, to måneder tilbage?" spurgte hun og skød bare i måneder og sagde bare noget hvor hun vidste at han havde været rundt omkring. Hun hadede at han ikke kunne huske hende overhovedet, og savnede at høre hans venlige stemme og bare holde om ham.

Morgan så bare op på himlen uden at sige nået, han havde ikke nået at sige og slet ikke til hende. "nej det kan jeg ikke.. og det er også ligemeget, da jeg nok var min klan der" sagde han og havde fået fortalt alt muligt, at de bare havde rejst rundt i verden de sidste par år

"Har tanken ikke gået ind i dit hoved, at du måske har mistet hukommelsen?" spurgte hun og så op på ham og så bedende på ham "Vil du ikke nok prøve, Morgan. Jeg be'r dig. Prøv nu bare på at huske noget" sagde hun og ville så gerne se et lille smil på hans læber. Han virker så kold og fremmed for hende, men hun vidste at det var ham inderst inde.

Morgan rystede på hovedet af hende "ja jeg mistede hukommelsen, da vi blev overfaldet af nogle dusørjæger" sagde han og rystede på hovedet og gad hende virkelig ikke mere

Rose sukkede og var egentlig lidt irriteret over at folk har løjet omkring sår'n noget. Folk havde ihvertfald ikke sagt sandheden til ham. "Du ved vel godt at folk har løjet overfor dig?" spurgte hun og koncentrerede sig stadig omkring 'væggene' omkring dem så han ikke kunne flygte fra hende, selvom at hun let kunne se at han var blevet træt af hende.

Morgan rystede på hovedet og satte sig ned på jorden, han så op på hende og hævede det ene øjebryn "sikke nået pjat, jeg er lederen af klan'en så de har ikke løjet for mig" sagde han og ville ikke indse at de havde gjort det for at få den onde Morgan tilbage, og få ham til at blive en god leder

Rose så på ham og holdt sit blik på ham da han satte sig ned "Hvad med at lade vær med at kaste den idé væk før du når at tænke over det?" sagde hun og satte sig på hug, men følte sig lidt akavet da hun følte det som om at hun snakkede med et lille barn og satte sig derefter på jorden så hun sad på den samme måde som Morgan "Syntes du ikke at det er underligt at du ikke kan huske noget? Og du så kommer hertil og jeg kommer og siger at jeg kender dig? Og du så ikke kender mig? Prøv nu lige at tænke over det" sagde hun og så ham ind i øjnene og strøg en hånd gennem sit hår.

Morgan hævede det ene øjebryn og rystede på hovedet "du er bare underlig" sagde han og lukkede sine øjne i og blev bare siddende helt stille

Rose sukkede opgivende over ham og satte sig helt hen til ham "Jeg er ikke underlig, Morgan.." sagde hun lavmælt og så ham dybt ind i øjnene med sine isblå øjne "Jeg vil bare have dig tilbage. Jeg vil have den Morgan tilbage som jeg holder af" fortalte hun og knyttede og slappede af i sine hænder op til flere gange for at lave noget med sine hænder.

Morgan så at hun kom helt hen til ham og kunne ikke lade være med at smile "sikker snuske" sagde han og bed hende hurtigt i skulderen

Rose gispede da han bed hende i skulderen og greb hurtigt fat i hans hals "Stop det, Morgan!" snerrede hun og tvang sig selv til at bide smerten i sig, men trak dog vejret lidt rystende.

Morgan lod sine tænder forblive i hende "lader du mig gå ?" spurgte han om og havde ikke tænkt sig at tage sine tænder ud af hende, uden at få nået tilbage af det. og han gad virkelig ikke forblive på gaden længere

"Nej! Ikke før at du indser hvem du er!" snerrede hun og blev ved med at holde fast i ham og var virkelig stædig og ville ikke give efter for smerten. Ikke tale om! Hun bed sig hårdt i underlæben og kunne mærke at hun næsten var ved at bide hul på den da hun havde bidt i den ret meget den aften.

Morgan begynde at suge nået af hendes blod "så sige farvel" sagde han og ville ikke havde nået imod at dræbe hende, han lukkede sine øjne i og sugede videre igen