Oh Fuck! Sorry sweetheart - Andy

Adam nikkede hurtigt til det Andy sage. "Ja.. Det eer virkelig flot" sagde han så med en meget ærlig og troværdig klang i stemmen. Adam så lidt op på Andy og smilede roligt. "Ja okay, rigtig nok.." sagde han så stille og vendte blikket hen imod manden der stod og skulle vise dem rundt. Adam lod Andy føre ham over på den anden side af ham og blev lidt i tvivl om han bare skulle stå og se pæn ud, eller om han skulle tage del i det hele. Han bed sig en smule i læben, men slap kort efter. Han endte så med at række hånden frem mod manden, efter Andy havde præsenteret sig. Han sagde dog ikke noget, men smilte bare lidt forsigtigt.

Andy så bare op på huset og vende sit blik ned mod Adam, og lag sin arm rundt om ham istedet og lag sin hånd på siden af ham. han smilte kærligt til Adam og vende sit blik mod maden, som bare gav Adam hånden og vende sig derefter om og gik hen mod døren "håber det er lige så flot indenfor" hviskede han stille og gav et lille grin fra sig, Andy fulgte bare efter ham og træk Adam med sig med et smil på læben. han glædet sig til at se huset og håbede at det var et sted som han kunne se sig selv sammen med Adam, han lyttede så godt med på alt det manden fortalte og synes bare det var kedeligt at høre på. han træk Adam med ind i huset og så sig lidt omkring med et smil på læben

Adam så lidt op på Andy da han lagde armen om ham. Han smilede roligt op til ham og lyttede efter på hvad Andy hviskede. Adam nikkede stille til det, og udslap et lille grin fra sine læber. "Det håber jeg også." hviskede han stille tilbage. Adam fulgte med, og fulgte halvt med i det Manden fotalte, selvom det var lidt svært at følge med i. Adam var mere eller minde mundlam bare ved det første blik han kastede ingenfor. Selve husen indenfor var også utrolig flot. Adny havde valgt rigtigt da han kiggede efter nyt sted at bo, det synes Adam i hvert fald. "Det er flot... Allerede ved første blik der bliver plantet herinde" sagde han stilletil Andy, og var sikker på at resten ville være omtrændt lige så flot.

Andy så sig lidt omkring og kunne ikke andet end at smile, han vende sit blik ned mod Adam og grinte lidt "ja det er" sagde han og gik bare videre og så sig omkring, mens manden fortalte alt muligt og lød bare som en irriterende summen i Andy's hoved. han træk Adam med op af trapperne, og så ned af gangen "men det vil aldrig blive perfekt uden at du er her" sagde han og så ned på ham med et stort smil på læben, manden var begynd at stoppe med at snakke da han havde opdaget at Andy ikke lyttede efter. han så kort hen mod manden inden han bøjede sig ned og kyssede Adam kort på læberne

Adam smilede stille og så lidt rund omkring dem. Han var nærmest dybt optaget i at se sig omkring, og samtidig holde sig tæt på Andy. Han lyttede mindre og mindre på Mandens snakken, og fulgte med op af trapperne og hvor de nu ellers gik hen for kigge. Han så op på Andy og lyttede til hvad han sagde, og kunne ikke lade være med at smile lidt over det. "Bare rolig, du får ikke lov til at flytte fra byen uden at tage mig med.. Det ville jeg heller ikke holde til, og jeg trænger til at flytte et andet sted hen end den lille lejlighed." Sagde han roligt og lagde ikke mærke til at manden stoppede med at snakke. Han gengældte det korte kys og smilede roligt, imens han lod blikket falde på Andy igen. "Den eneste som vil savne mig er nok min søster, men hende ser jeg alligevel ikke særlig tit, så... Meget savnet bliver jeg nok ikke" Sagde han roligt og smilede muntert.

Andy så stille på ham og smilte og lod sine fingere glide hen over hans kind, mens han kunne høre manden tanker og det irriterede ham virkelig meget "du skal nok få lov til at se hende når du vil" sagde han som om at han bestemte over ham, dog havde han ikke tænkt sig at bestemme over ham på nogen måde. han så sig lidt omkring og tog hans hånd og gik videre "kunne du godt se dig selv bo her?" spurgte han om og så stille ned på ham og smilte, og kunne ikke lade være med at tænke over at han kunne vågne og falde i søvn med Adam hver dag. det var virkelig en fantastisk tanke, og han rødmede lidt af det og blev ved med at se sig omkring "du ved jo at jeg aldrig ville kunne flytte væk fra dig" sagde han med et stort smil på læben

Adam smilede roligt over det og trak kort på skuldrende. "Det er ikke noget der trækker forfærdeligt meget" sagde han så ærligt, og vidste at han på visse område helst ville undgå at se hende, og alligevel gerne ville. Han så lidt hen mod manden, og ville helst ikke vide hvad han tænkte, og alligevel sad der en lille nysgerrighed i ham, men det var jo ligemeget. Ligenu i hvert fald. Adam så op på Andy igen og lyttede til hvad han sagde, og nikkede til det han sagde. "Jo helt bestemt.. Hvis du er her også, så kunne jeg sagtens" sagde han så i en munter tone og smilede. Han var sikker på at uanset hvor han boede så, så længe Andy boede sammen med ham, så ville han kunne se sig selv bo der. Adam så lidt rundt og smilede helt ekstremt meget. Glad var han, og det skulle meget til at ødelægge hans humør nu. Adam så igen op på Andy og kunne ikke lade være med at smile over det han sagde. Det ved jeg godt du ikke vil.. Du kan ikke leve uden mig" sagde han så og kunne ikke lade være med at grine.

Andy så sig lidt omkring og var ikke sikker på om det var et punkt Adam ville snakke om, så han lod bare være med at spørge ind til det. selv om der var et spørgsmåltegn i hans hoved, han viste det dog ikke på nogen måde og tog bare han's hånd og gik videre og så sig omkring "okay.. nej det er et hus jeg køber til dig og kun dig, jeg har det fint med at bo på gaderne" sagde han drillende selv om han bestemt ikke kunne lide at bo på gaderne, og ville helst sove i en blød seng. han nussede blidt hans hånd med sin tommelfinger og så sig lidt omkring med et smil på læben, han så ned på ham igen og bed sig kort i læben "nej det kan jeg nemlig ikke.. hvis det ikke var for dig og David så havde jeg rejst væk" sagde han ærligt og vende sit blik omkring igen, han gik bare rundt og så sig omkring og tænkte lidt over om han havde lyst til at bo der. han stoppede til sidst op ved hoveddøren og så ned på ham "vil du havde det ?" spurgte han om og hentydet til om han havde lyst til at bo der

Adam Så sig omkring, og huskede billederne af hvordan det hele så ud, for at huske det. Han lyttede til hvad Andy sagde og kunne ikke lade være med at grine af det. "Jaja dam så siger vi bare det. Bare ærgeligt at du bliver nød til at bo i huset sammen med mig, ellers så ender jeg med at fllytte ud på gaden sammen med dig" sagde han så og grinede lidt af det. Adam så lidt ned mod deres hænder og smilede roligt af det. Han så så igen op på Andy og smilede op til ham. "Jamen så er det jo godt at vi er her til at passe på dig" sagde han så og lagde kort hovedet tilbage og lukkede øjnene nogle sekunder. Han rettede så igen hovedet op og så lidt rundt indtil de nåede hoveddøren.. Han så så på Andy igen og lyttede til hans spørgsmål. "Det er dig der bestemmer om du vil have det, men hvis du køber det, vil jeg med stor glæde flytte med. Her er virkelig flot" sagde han så og smilede muntert

Andy lyttede på hvad han sagde og nikkede så, inden han så sig omkring en sidste gang og tænkte over det. han vende sit blik mod manden som han næsten havde glemt var der, han slap Adam's hånd og gik hen til ham og rakte sin hånd frem "vi tager det" sagde han med et smil på læben, som fik manden til at få et smil på sin læbe som næsten så umuligt ud og gav Andy hånden. Andy træk sin hånd lidt efter til sig og gik efter manden til køkkenet for at skrive under på papirene, Andy tog imod kuglepen'en og så sig kort omkring inden han skrev under på papirene og bed sig i læben imens. han lag kuglepen'en ned efter og lag sine hænder ned i lommerne

Adam smilede helt roligt og var faktisk glad for at Andy valgte at købe huset. Adam syntes i hvert fald at det kun ville være en god idé, da der var plads nok til at 'folde sig ud'. Adam så lidt efter manden og Andy og overvejede kort om han skulle gå med eller blive. Han endte dog rimelig hurtigt at gå med, og bare holde øje med det hele uden at sige noget specielt. Han stilte sig om bag Andy og tog blidt fat om ham, da han stak hænderne i lommen og så lidt hen mod manden, og bed sig lidt i læben, selvom det ikke kunne ses, da han nærmest stod halvt gemt omme bag Andy, men han smilede også samtidig, og det kunne ses på hans øjne, hvis man kiggede efter.

Andy smilte større når han mærkede Adam's arme om sig, han så kort om på ham inden han vende blikket til maden og tjekkede at alt var som det skulle være. inden han rakte hånden frem til Andy igen, som bare fik Andy til at sukke svagt. han tog dog sin hånd op af lommen og gav ham hånden igen, han træk dog hurtigt sin hånd til sig igen og lag den på Adam's "jamen så er det jo en aftale" sagde manden og rodet lidt i sin hånd efter nøglerne og lag dem på køkkenbordet "så tillykke med huset" sagde han inden han tog papirene, Andy tog nøglerne i sin hånd og vende sit blik mod Adam og smilte stort "så skal du bo sammen med mig til jeg lader dig flytte" sagde han og prøvede at lyde som om at han mente det, selv om han viste at han aldrig ville kunne overleve hvis Adam ikke var lykkelig. han vende sig stille om og kyssede hans læber "lad os finde et sted at spise" hviskede han da han kom til at tænke på at Adam ikke havde spist

Adam trykkede blidt sin mund mod Andys skuldre, og var selv ligeglad med hvordan Manden tænkte om dem. Han måtte vel have vænnet sig til det nu? Han vidste dog også at Andy vidste præcist hvad han tænkte, og var næsten sikker på at det var irriterende for ham at vide mandens tanker. Adam lyttede til hvad manden sagde og det virkede på en måde ligegyldigt for ham, da han jo godt vidste at huset var Andys nu. Han så så op på Andy og smilede roligt til ham. "Jeg flytter først den da du sparker mig ud, min skat" sagde han roligt og plantede et blidt kys på Andys hals, lige under øret. Adam lukkede øjnene kort i da han mærkede Andy vendte sig og kyssede ham. Han nikkede roligt til hvad Andy sagde og smilede. Han lod sine øjne åbne sig igen, og så op på Andy. "Tja, det ville nok være en god idé" Sagde han så roligt og smilede

Andy havde det altid svært med at se, hvad der skete omkring ham når Adam's læber var på han's krop. og det var et eller andet sted dejligt da han også havde det svært med at høre hvad folk tænkte, og det var meget befriende for ham at kunne høre sine egne tanker. han så ned på ham og kunne ikke lade være med at smile, selv om mandens tanker virkelig irriterede ham meget. så gjorde han alt for ikke at virke sur over det "det sker jo aldrig" sagde han og trykkede sine læber mod han's pande, han fandt han's hånd og flettede sine fingere ind mellem han's "lyder godt.. lad os finde en café" sagde han med et smil på sin læbe, og gik hen mod hoveddøren som han åbnede og gik ud af. han vende på at Adam og manden var gået ud inden han låste døren og så på hoveddøren "vi ses snart igen hus" sagde han og klappede på døren inden han lag nøglerne ned i lommen, han vende sit blik mod Adam og smilte og begynde bare at gå

Adam lod bare igen sit blik falde kort på manden. Adam brød sig ikke specielt meget om ham, men han havde aldrig været vild med ejendomsmæglere, så hvorfor være vild med dem nu? Adam så tilbage op på Andy med et smil og kunne bestemt ikke lade være med at smile. "dejligt af vide, så har du mig også så længe jeg lever" sagde han lidt forigtigt og lukkede igen øjnene kort i imens Andy kyssede hans pande, men han åbnede dog sine øjne lige efter. Han lod Andy flette deres fingre ind mellem hinanden, og Adam klemte blidt om hans hånd. Adam fulgte - med lidt hoppende skridt - med Andy og fra huset og smilede muntert. Hans humør var virkelig ikke til at ødelægge. Alt var bare fantastisk, han havde jo endelig fået sin elskede, og skulle nu flytte sammen med ham. Bare det var til at gøre dagen fantastisk. Han så på ANdy og kunne ikke lade være med at grine lidt over det, da det nu var meget sødt. Han fulgte så med Andy igen, men med lidt roligere skridt.

Andy så ned på ham og kunne ikke lade være med at smile, han nussede blidt han's hånd og vende sit blik om mod huset "jeg vil havde dig til evigtid.. jeg vil ikke lade døden tage dig fra mig" sagde han og vende langsomt sit blik mod ham, og var alt forelsket til at kunne give slip på Adam. da tiden med ham var så fantastisk og gik derfor også meget hurtig, så tanken om at han en dag skulle sige farvel var bestemt ikke sjovt at tænke på. men han havde ikke tænkt sig at han's tanker skulle havde lov til at ødelægge dagen, og skubbede det bare længere ind i sin hjerne for at bare tænke på den tid han havde Adam "håber du er sulten" sagde han med et stort smil på sin læbe som fik de hvide tænder til at blive blottet, han gik hen til en lille café ved et hjørne ud til stranden. han så lidt ind inden han åbnede døren "dette ser fint nok ud" sagde han og gav et lille grin fra sig, og gik stille ind efter Adam og mærkede hurtigt blikke på dem. han sukkede bare og gik hen til et hjørne og satte sig ved bordet, han lag bare sin hånd på bordet og gav ikke slip på Adam's hånd. han så lidt hvad man kunne købe og vente hurtigt sit blik mod Adam "du køber ikke en kaffe" sagde han hurtigt og rakte drillende tunge af ham

//smutter i seng nu.. snakkes grisling <3//

Adam smilede roligt og grinede lidt for aig selv over det Andy sagde, selvom det jo egentlig ikke var sjovt. Det skulle jo ske et mirakel hvis døden ikke skulle skille dem en dag, men Adam tænkte ikke over at det jo faktisk var muligt? Hvis han en dag blev overfaldet af en vampyr? Det kunne jo ikke udelukkes. Som sagt så var den tanke endnu ikke kommet til Adams hoved, så der var ingen spekulationer over det. Adam nikkede stille til det Andy sagde, og han var faktisk begyndt at blive sulten, hvilket nok var meget godt, da det ikke var meget mad han havde fået på et døgn. Han så lidt hen mod den lille café som de var på vej hen imod. "Tja, det ser da godt ud? Det ligner da at folk kan lige maden" Sagde han så og smilede roligt. Han ignorerrede totalt alle de blikke der faldt på dem da de kom ind, men han slap jo også for alle tankerne. Adam satte sig ned overfor Andy, så han kunne se ham, uden besvær, og holdte stadig fast i hans hånd. Adam så lidt med til hvad man kunne købe, men vendte hurtigt blikket mod Andy da han snakkede, og kunne ikke lade være med at grine. "hahaha" sagde han i en lidt ironisk tone og fortsatte. "Hvor er du bare sjov, er du sikker på at det ikke er det du skal have?" han grinede lidt over det igen og rystede svagt på hovedet. "Jeg vil ikke risikere at skulle undvære dine kys i flere timer" sagde han så og smilede et lidt sødt og charmerende smil.

Andy så lidt på sin elskede og kunne ikke lade være med at smile af ham, han rystede dog hurtigt på hovedet af det han sagde og ville aldrig drikke kaffe. han huskede tilbage til den dag de mødte hinanden, og kunne ikke lade være med at grine af det. han rødmede lidt og kunne ikke lade være med at smile, da det var en af de bedste dage i han's liv i at havde mødt Adam "jeg skal virkelig ikke drikke det.. så kan jeg jo ikke kysse mig selv" sagde han og hævede det ene øjebryn og kyssede sin hånd som ikke holde Adam's, han så over på ham mens i en drillende tone inden han lag den ned på bordet igen "eller resten af dagen.. du skal jo ikke være så besat i at kysse mig som du var sidst du drak kaffe sammen med mig" sagde han og gav et grin fra sig igen, mens serveringspigen kom over til dem. hun var en tyk lille kvinde med langt brunt hår, hun så virkelig flot ud selv om hun var tyk "hvad skulle det være?" spurgte hun om i en flot kvindetone som fik hende til at lyde sød og rar, Andy så på hende og smilte venligt "jeg vil gerne havde et glas juice og æg og bacon" sagde han og vende sit blik over på den flotte fyr som sad overfor ham

Adam huskede det meste fra den dag de mødtes, helt utrolig godt, som om det ikke vær særlig længe siden. At Andy bare uden nogen grund var kommet hen til ham, og Adam havde været mere eller mindre forvirret over at Andy bare var kommet hen til ham. Der var jo noget at holde øje med, og på caféen. Han havde jo været vild med Andy siden den dag, og han havde fundet sin ynglingsfilm, selvom han ikke kunne huske hvad den hed, eller hvad der skete da han jo egentlig ikke havde set den, så var det alligevel hans yunglingsfilm, som de havde 'set' den aften. Adam grinede lidt af Andy, og rystede kort på hovedet over ham. "Det går nok også.. Jeg skal også på en afvænning" sagde han så og smilede. Han lyttede til hvad Andy sagde og himlede kort med øjnene. "Jajaja, jeg fik jo ikke så mange, og jeg ville jo gerne. Det vil jeg jo stadig gerne" sagde han så i en munter tone og så lidt hen imod kvinden. "Mmh. Et glas vand og en clubsandwich.." sagde han så og smilede roligt og venligt op til kvinden, og vendte derefter blikket mod Andy igen.

Andy så over på ham og kunne ikke lade være med at smile, han havde aldrig troet at man kunne være så forelsket som han virkelig var. han nussede blidt Adam's hånd og kunne ikke få sig selv til at fjerne sit blik fra ham, det var som om at der var nogen der sad at holde han's hoved og tvang ham til at se over på ham. dog havde han heller ikke nået mod hvis der gjorde, da han aldrig ville havde lyst til at fjerne sit blik fra ham var han sikker på. han grinte kort over det han sagde og smilte kort stort som fik han's hvide tænder til at komme frem, han synes selv at det lød som en helt fantastisk idé "jamen det gør du bare.. så kan jeg jo kysse på dig når jeg vil" sagde han og satte sin albue fra den anden arm ned i bordet, og lag sin hoved i sin hånd og bed sig lidt i læben. han rullede med øjnene af ham og vende sit blik mod den tykke kvinde som skrev ned på sit blok og gik derefter sin vej, han vende bare sit blik over på Adam igen og smilte "når hvor mange kys er nok for dig på en dag?" spurgte han drillende om og hævede begge sine øjebryn

Adam blev ved med at holde sit blik på Andy, og kunne ikke lade være med at smile. Dengang de mødtes og Andy havde fortalt alt om sig selv der, så havde Adam jo aldrig forestillet sig at Andy og ham nogensinde ville blive et par. Han kunne sagtens se dem sammen dengang, men han troede jo ikke at det nogensinde ville udvikle sig så drastisk. Adam lod sin tunge køre over sin underlæbe og smilede roligt imens han lyttede til hvad Andy sagde og grinede lidt af det. "jep det kan du." sagde han så og grinede. Han så lidt efter kvinden og kunne stadig ikke lade være med at smile, hvor han så igen vendte sit hoved imod Andy. Han lyttede til det Andy sagde og trak så kort på skuldrende over det. "Det ved jeg ikke, mange. Jeg kan jo godt lide dem, og for hvet vil jeg bare have flere.. De er ikke til at blive trætte af." sagde han så og grinede muntert og lidt sødt over det. Han lænede sig en smule frem over bordet, bare for at sidde lidt bedre og holdte sit blik på Andy endnu. Han elskede jo at se på ham, og ville heller aldrig blive træt af det.

Andy så stille over på ham og lag sin hånd ovenpå han's istedet for at holde i den, han begynde at nusse den med sine fingerespidse. Han løftede sit hoved fra den anden hånd og kørte sine fingerespidse igennem håret, inden han bøjede sig lidt længere frem og lag sin hånd på han's kind. han lod sine findere stille glide ned af han's kæbe, mens han betragtede ham med sine øjne i måske et mere besat tag "det lyder jo godt.. tror heller ikke jeg ville kunne klare en dag uden at kysse dig" sagde han kærligt og nussede blidt han's kæbe med sine fingerespidse, han blev ved med at nusse han's hånd med sine andre fingere og kunne ikke lade være med at smile "jamen jeg kan jo ikke nå at kysse dig flere gange end jeg allerede gør.. kan jo heller ikke gå rundt med mine læber på dig hele tiden" sagde han selv om han et eller andet sted ville ønske at han kunne, da han jo elskede at kysse på ham og hvis det stod op til ham så ville han gøre det hele tiden

Adam så kort ned på deres hænder og smilede stadig. Hans smil var bare plantet på hans læber og ville sikkert ikke forsvinde foreløbig. Adam fulgte Andys hånd op til sit ansigt med blikket, og så derefter hen på Andys ansigt og smilede helt roligt. Adam havde jo aldrig nogensinde været så forelsket, og han havde jo ingen grundt til at lægge skjul på det. Han lyttede til det Andy sagde og trak på skuldrende. "Det ved jeg godt du ikke kan. Du kan ikke undvære noget af mig" sagde han i en lidt drillende tone og smilede stadig. Han rykkede sit hoved lidt så hans smilende læber strejfede Andys fingerspidser. Han lyttede igen på hvad Andy sagde og grinede lidt, men kunne godt se meningen i det han sagde. "Nej okay" Erkendte han og smilede stadig. Han lagde sin frie hånd hen på Andys og holdte på en måde fast om den.

Tankerne kørte rundt i han's hoved og hvis man så ind i det, så ville man med sikkerhed blive forvirret i det hele rod. dog havde Andy allerede styr på sine tanker selv om der kørte så mange rundt, han havde det alligevel svært med at høre hvad han selv tænkte med alle andre's tanker inde i sit hoved. og det var nok derfor han bare blev nød til at bruge sin evne på nogen en gang imellem, da man bare en gang imellem havde brug for at kunne høre sine egne og kun sine egne tanker. men lige dette øjeblik kunne han ikke høre andre end sine tanker, det var om magi i luften som gjorde at han kun kunne høre de tanker han havde lyst til. han bed sig i læben da han mærkede Adam's læber mod sine fingere, han så bare på ham imens og slap til sidst sin læbe igen. da han jo virkelig godt kunne lide at mærke Adam's bløde læber, og han fik bare en stor lyst til at kysse dem. han så bare på han's læber mens han snakkede, som om at han var helt besat og kunne næsten ikke høre nået som helst. han rystede dog hurtigt på hovedet da han hørte lyden af en tallerken og et glas, han så hurtigt op på den tykke dame og træk sine hænder til sig. han så ned på maden og nikkede til det da det så meget godt ud, han så stille over på Adam og viste ikke helt hvad han skulle sige og begynde bare at rødme. da han ikke viste hvad han havde sagt, og ville helst ikke spørge om det da han havde det som om at det var forkert. han tog gaflen og tog et stykke af æggen ind i munden

Adams tanker var et eller andet sted også mere eller mindre rodede sammen. Til gengæld, så prøvede han at tanke så lidt som muligt når han var sammen med Andy, netop for Andys skyld. Og alligevel også lidt for hans egen, så han ikke tænkte på noget dumt, men istedet sagde noget som han havde en undskyldning for at ændre på. Hvis Adam vidste at Andy ikke koncentrerede sig om at lytte, havde han med sikkerhed følt sig lidt dum, eller bare stoppet med at snakke, men nu var det ikke noget vidtigt eller et spørgsmål, så Adam fandt ikke ud af det før Andy sagde det, hvis han overhovedet sagde det. Et eller andet sted ville Adam også kunne forstå Andy, da han jo selv havde det på den måde nogle gange hvis han bare sad som en besat og stirrede, og blev nød til at koncentrere sig om hvad der blev sagt til ham. Adam smilede op til kvinden da hun kom med maden og trak også selv sine hænder til sig. "Mange tak" sagde han lidt stille til kvinden i en venlig tone. Han vendte igen blikket mod Andy, men ikke længe da han så vendte blikket mod sin mad og tog gaflen op for at spise. Adam var normalt ikke kræsen, men vidste altid af der var én ting han måtte pille ud af café mad, og det var Rucola. Adam kunne ikke se meningen i det, og brød sig ikke rigtigt om den bitre smag, ellers så spiste han med velbehag.