Oh Fuck! Sorry sweetheart - Andy

Andy lyttede godt efter på hvad der skete omkring dem, for at være sikker på at der ikke skete Adam nået. han følte sig bedre tilpas når han kunne mærke ham tæt ind til sig, han's ansigt forblev nede i hans hår og selv om han vågnede flere gange for at se til Adam. så kunne han ikke huske hvornår han sidst havde sovet så godt, han holde ham bare tæt ind til sig og havde bestemt ikke tænkt sig at give slip på ham. Andy sov flere timer og selv om solen begynde at stå ind af vinduet, så havde han kun åbnet sine øjne kort inden han lukkede dem igen. da han virkelig bare havde lyst til at sove videre, selv om han levede en fantastisk verden med sin elskede ved sig. så var der alligevel nået der sagde at han ville havde det bedre ved at bare sove videre, han's øjne fløj dog op og han så sig omkring

Adam sov igennem hele natten og morgnen uden at vågne. Han havde i hvert fald haft brug for søvnen, og hans krop havde vist haft godt af den lange rolige og sikre søvn. Tryg var han da i hvert fald da han faldt i søvn, og tryg havde han været gennem hele natten. Adam vågnede heller ikke ved at Andy vågnede. Dog sov han lidt lettere, så hans mumlen var ganske svag og endu mege utydelig end når han sov tungere.

Andy træk så stille han kunne sine hænder til sig og satte sig op, han så stille ned på ham inden han stille træk dynen væk. han rejste sig op og gik hen til sit skab og fandt nået tøj frem, han kunne ikke lade være med at se tilbage på Adam og listede ud af værelset. inden han tog sit tøj på ude i stuen og forsatte ind på badeværelset, for at gøre sig klar til at komme ud og kigge på huset

Adam sov roligt og lagde egentlig ikke mærke til at Andy rejste sig og gik ud af værelset. Dog gik der ikke længe før han endte med at vågne lige så stille og roligt som han var faldet i søvn. Han gabte en enkelt gang og lagde en arm hen over sine øjne og vendte sig i sengen, inden han åbnede sine øjne og så lidt rundt på værelset. Selvom det var morgen og han var træt, så regnede han hurtigt ud at Andy sikkert allerede var vågnet. Han satte sig lidt op, gabte igen og kørte sin hån igennem sit hår, der var lidt uglet efter af have sovet. Han strakte sine arme lidt fremad og så igen lidt rundt, inden han tænkte lidt tilbage på dagen før, og et smil bredte sin hen over hans læber.

Andy kom lidt efter ud af badeværelset og forsatte bare ind i køkkenet, og gik hen og fandt en smøg frem og tænde for den. han gik stille og langsomt ud og tog sine sko på, inden han så ind i stuen og over mod døren til soveværelset. og havde lyst til at gå ind og lægge sig ved ham igen, han tog sin jakke og tog på og gik ud i køkkenet for at finde sine nøgler og alt det andre frem som han skulle bruge. han tog en sug fra sin smøg og pustede det stille ud igen, mens han's tanker var hos Adam og at han bare havde lyst til at holde om ham igen

Adam lagde sin hånd på sin arm og kørte sin hånd hen over et par gang, hvor han så rejste sig op og samlede sit tøj sammen. Han fik, med lidt besvær trukket sine bukser på og lukket dem, hvor han så tog blusen over hovedet og tørklædet på. Han bed lidt i tørklædet og gik med lette og forsigtige skridt ud fra soveværelset. Han ville et eller andet sted savne den flotte lejlighed, som Andy boede i, men var sikker på at det nok skulle blive fantastisk at flytte i hus med Andy. Adam så lidt rundt og startede - som han plejede - at se i køkkenet efter Andy, og der fandt han ham også denne gang. Han så hen på ham og smilede hen til ham. Han gik med stadig forsigtige skridt, hen til Andy og lagde armene om ham. "Godmorgen smukke skat. Hva er du ved at smukke uden mig?" spurge han stille og kyssede ham på kinden.

Andy lag sine ting ned i lommerne på sine bukser, da han altid var sikker på at der ikke fald nået ud af dem. han stod i sine egne tanker og fik derfor et chok da han mærkede Adam's arme om sig, han så dog bare ned på dem og smilte lidt. og vende sit blik mod ham, han lukkede dog kort sine øjne i da han mærkede hans læber mod sin kind "godmorgen.." sagde han blidt og kørte sine fingerespidse igennem hans hår, mens han så ned på ham med et smil på sin læbe "je.. jeg ville ikke vække dig" sagde han stille og tog sin smøg mellem to fingere og pustede røgen ud, inden han bøjede sig ned og kyssede kort hans læber. men han træk sine læber kun få centimeter væk fra ham, og så stille på hans ansigt "du skal jo havde din skønhedssøvn" sagde han og gav et kort lille grin fra sig, og kunne bestemt ikke lide at vække ham da han selv synes at han så virkelig sød ud når han sov

adam kunne ikke lade være med at grine over at Andy fik et lille chok at at Adam var kommet hhen til ham. Han lyttede til ANdys forklaring og nikkede så. Han trak kort på skuldrende og smilede op til ham. "Når, jamen det går jo nok alligevel, så." Sagde han stille og smilede roligt Han ville egentlig helst vækkes når modparten vågnede, men alligevel. Hvis det var for tidligt så gad han heller ikke vækkes. Han lyttede lidt igen til det Andy sagde og grinede lidt over det. "Jamen dog, du har fundet ud af min hemmelighed" sagde han i en drillende tone og nød det kys han havde fået. "Jeg sover min skønhed frem" Tilføjede han i en drillende tone, og rakte lidt tunge af Andy

Andy så stille ned på ham og smilte svagt, og lag en hånd på hans kind og begynde at nusse den blidt. han træk sin hånd til sig igen og sit hoved og tog sin smøg i munden igen "ja det gør det vel" sagde an stille og kunne ikke lade være med at smile af det han sagde, han lod sin tunge lege lidt med stykket af smøgen som var inde i hans mund "den har jeg altid kendt til" sagde han drillende og trykkede sin røv op af køkkenbordet og lag sine arme ned i sine lommer, mens han bare blev ved med at se ned på sin elskede "Jeg skal skynde mig lidt afsted.. skal du med eller vil du blive her ?" spurgte han om og træk sin smøg over i den ene mundvig, og tog et sug af den inden han pustede det ud af sin næse

Adam grinede lidt og trampede i gulvet med den ene fod. "Pis, når ja! intet er skjult for dig særlig længe" sagde ha og prøvedet at lyde irriteret, og rynkede panden lidt. Adam kunne ikke holde masken særlig længe og grinede så lidt over det. Han så op på Andy og smilede glad. "Hvad tror du selv, jeg skal da med. Jeg gider ikke flytte ind i et hus jeg ikke har set før, og jeg kan lige så godt se det sammen med min nye bofælle, og kæreste" sagde ham helt bestemt og smilede. Hvad havde Andy dog tænkt på, hvis han troede at Adam ikke gad med. Der var ikke noget han hellere ville, nok også mest fordi at så kunne han være sammen med Andy også.

Andy lod sine fingere glide hen over hans kind og smilte "nej du skal heller ikke havde nogle hemmeligheder for mig.. jeg finder jo alligevel ud af dem" sagde han og lod sin hånd glide op i hans hår og hentydet til at han jo kunne læse hans tanker, han nussede blidt hans hår med sine fingerespidse og lyttede på hvad han sagde og kunne ikke lade være med at grine af ham "når ja det er jo rigtigt nok.. men håber ikke du lider af flyvesyge.." sagde han og grinte og træk sig væk fra ham og gik ind på sit badeværelse og kom lidt efter ud, han gik hen til ham og børstede med den børste han havde hentet "vi er nemlig lidt sent på det.. også har jeg solgt min bil så.. vi har intet andet valg end at flyve" sagde han og så kort ned på ham med et smil, inden han vende sit blik op mod hans hår igen

Adam nikkede stille, og havde endnu ikke glemt flere småpinlige episoder hvor hans tanker bogstaveligtalt ikke havde raget Andy der. Der var det jo Adams private tanker, men nu havde han jo vænnet sig til at han skulle dele dem med Andy, og havde ikke længere noget imod det. Ind til videre havde han intet at skjule Adam tænkte kort over det Andy sagde og trak på skuldrende. "det er et mindre problem for mig, men hvis jeg kunne vælge ville jeg nok have valgt det fra" sagde han ærligt, og havde aldrig været vild med at flyve, men han havde ikke skræk for det. Han kunne når han skulle, og ville så heller ikke mere end det. Han så lidt efter Andy, men blev stående og smilede bare igen da Andy kom tilbage med børsten. Det mindede jo bare mere om dengang de mødtedes første gang. Han lyttede til hvas Andy sagde og trak kort på skuldrende. "Jamen så er det vel sådan det bliver." sagde han stille og tænkte lidt over det igen.

Andy børstede det bløde hår videre med den ene hånd, mens fingere på den anden gled igennem han's hår. han kunne ikke lade være med at smile af det han sagde "jeg lover at passe på dig og taber dig ikke" sagde han og gik hen og lag børsten på køkkenbordet, han ville aldrig tilgive sig selv hvis han var skyld i at Adam kom til skade. og derfor havde han tænkt sig at passe så godt på ham som overhovedet muligt, han tog stille hans hånd og træk ham ud i gangen. han tog sine nøgler op af lommen og åbnede døren, han tog et sug af sin smøg og pustede det stille ud af sin næse igen. han vende på at Adam var kommet ud inden han lukkede døren og låste den efter dem "håber det er et flot hus" sagde han og viste at han måtte fortælle Adam nået som kun David viste, og det var at han ikke var så glad for store steder. da han havde det med at blive væk også selv om der kun var en dør, så havde han det som om der var døre over det hele. dog kunne han godt klare det så længe dørene ikke var lukket, så skete det ikke med at han så flere mere at han kunne komme til at sætte sig ned og tude over at han ikke kan finde rundt. men han havde ikke lyst til at virke som en eller anden svag idiot overfor Adam, men han viste at han måtte gøre det. han tog han's hånd i sin og smilte til ham, og besluttede sig bare for at det kunne vente og begynde at gå ned af trapperne. og lag sine nøgler ned i lommen igen

Adam nød egentlig at Andy børstede hans hår. Han vidste ikke helt om det bare var den behagelige følelse, eller om det var Andy der fik ham til at syntes så godt om det. Han lyttede til hvad Andy sagde nikkede stille til det. "okay, det er rart at vide at du vil, men uanset om du gør noget for det eller ikke så er det hos dig jeg er mest tryg." sagde han stille og ærligt. Det var jo sandheden, at det var hos Andy han var tryggest. Adam så lidt op på Andy og smilede roligt. Han fulgte Andy med blikket og lod sig trække med ud i gangen. Som den første aften de var sammen, og skulle ud og handle ind, så satte Adam sig på gulvet for at tage sine sko på. Det var en vane han havde holdt fast i siden han var helt lille, og holde egentlig kun fast på den, fordi hans mor elskede at se han gøre sådan, fordi hun altid havde syntes de så så sødt ud. Adam hev sine ellers pæne sko på, og rejste sig da han havde fået dem på. Han havde ikke skiftet de gamle converse sko ud endnu, men han havde fået de nye sko for ikke så lang tid siden. Han gik med Andy ud og fulgte, med lette skridt efter ham ned af trapperne.

Andy kunne ikke lade være med at smile over at han satte sig ned for at få sko på, og han viste ikke hvad han skulle sige til det. han gik bare videre ned af trapperne og nussede han's hånd imens, han smed sin smøg væk med det samme når de kom ud og så sig lidt omkring. inden han begynde at gå ned af gaden og hurtigt drejede ind i en gyde, han gik så langt ind de kunne komme uden at blive set. inden han slap Adam's hånd "ønskede at vi havde stået lidt tidligere op" mumlede han mest til sig selv da han hadet at havde sine vinger ude, men han var dog sikker på at han havde taget denne mulighed også hvis de havde haft mere tid. han vende sit blik væk fra ham og havde ikke lyst til at se på ham, da han virkelig følte sig som et monster. han træk sin jakke og trøje af og rakte dem hen til Adam "tag det på eller nået" sagde han da han ikke selv kunne holde det, når han skulle holde i Adam. han tog en dyb indånding, mens synet af to sorte pletter på hans ryg kom frem på hans gråtonet hud. han holde vejret mens han's vinger kom ud og de slog let i luften for at rette på alle fjer, han pustede hurtigt ud efterfulgt af et gisp. han rakte sine hænder hen til ham uden at sige nået og bed sig bare i læben

Adam vidste - eller troede - at Andy sikkert syntes at det var underlig at han satte sig ned for at tage sko på, men Adam gad ikke vænne sig af med det. Det var hans barndomsvane og det var noget han gjorde for sin mors skyld. Han smilede helt stille imens hen holdte rimelig godt fast i Andys hånd. Som om ingen måtte tage ham fra Adam, og det var der heller ikke nogen der måtte. Han fulgte stadig med Andy og så lidt rundt imens. Han så lidt hen på Andy da han snakkede, men trak bare på skuldrende over det, uden at svare. Der var jo ikke noget galt i det, i Adams øjne. Han stoppede op da Andy var stoppet, og så på ham. Han smilede lidt over at se Andys bare overkrop, da han jo alt i alt syntes at den var smuk. Han tog imod Andys trøje og jakke, og hev det på, da han vidste at han nok skulle holde fast i Andy det meste af vejen, for at være sikker på ikke at falde ned. Han rettede kort på sit tørklæde, og så hen på Andy med et betragtende blik, da han lod sine vinger komme frem, og et eller andet sted så synes Adam at de gjorde han smukkere, og mere sig selv. Han smilede roligt over det og rykkede sig så ind mod Andy, og lagde armene om hans nakke.

Andy slap langsomt sin læbe da han mærkede ham ind mod sig, han så kort efter hans hænder inden han vende sit blik mod ham og så ned af ham da han så sin trøje og jakke på ham. han sagde dog ikke nået og bøjede sig ned og løftede ham op til sig, han trykkede ham ind til sig for at være sikker på at han ikke ville falde. han baskede en enkel gang med vingerne, og han kunne ikke længere mærke jorden under sine fødder. han så stille hen på hans ansigt, inden han så op i luften og tænkte bare på at passe på ham. han så sig omkring når han kom over tagene, han begynde at flyve og trykkede ham tæt ind til sig

Adam endte med at bide sig lidt i læben og svang benene rundt om Andy da de lettede fra jorden. Han bed ikke hårdt til i sin læbe, og var bare mere tryg ved at Andys holdte fast om ham. Han trykkede sit ansigt lidt ned mod Andys hals og sin arm. Han ville helst undgå at se ned og se andre steder hen, da han uanset hvad var bange for at falde, også selvom han var i armene på Andy. Det var første gang han ikke følte sig rigtig tryg i Andys arme, men det var der heller ikke så meget at sige til. Han var jo på ingen måde spændt fast til Andy, og selvom han vidste hvor stærk Andy var, så sad skrækken alligevel i ham. Han trykkede sit ansigt lidt hårdere ned mod Andys hals og sin arm, og følte sig som et eller andet ynkeligt barn, selvom han godt nok ikke klynkede.

//Smutter helt nu. Ryggen driller igen -.- Donno why, har lavet noget underligt med den :o//

Andy trykkede ham bare tætter ind til sig, og kunne virkelig godt forstå at han ikke stolede på ham. han var selv virkelig bange for at tabe ham, han så ned på jorden og trykkede sine læber mod hans øre "jeg passer på dig" hviskede han ind i han's øre, og trykkede ham så tæt ind til sig som han kunne komme. han viste at han ikke kunne flyve længere ned og heller ikke længere op, han håbede dog bare på at folk ville tro at det var en stor fugl "jeg taber dig aldrig" hviskede han og fløj bare ud af Deepshell og mod la sunisha, mens han bare fløj så hurtigt han kunne for at få Adam ned på jorden igen

Adam bed sig let i læben og lyttede til hvad Andy sagde. Adam nikkede stille, så godt han kunne, med ansigtet presset ind mod Andys hals og sin arm. Han vidste jo godt at Andy passede på ham, men alligevel ville skrækken sidde i ham hele tiden. Det ville han ikke kunne undgå, eller det var han ret sikker på at han ikke kunne. Han blev bare ved med at holde sig ind til Andy og vidste jo at så længe han selv holdte fast, så skulle der tvang til før han ville falde, og det var et eller andet sted meget beroligende, da han vidste at Andy ikke kunne finde på det. Adam lyttede igen til hvad Andy sagde og nikkede helt stille til det, som før. "Det ved jeg godt du ikke gør.." Mumlede han stille, og det var jo rigtigt hvad han sagde. Han vidste godt at Andy passede på ham og når Andy passede på ham, så ville ham aldrig lade Adam falde.

Andy trykkede sit ansigt ind mod hans hår, og så lidt ned på jorden og var virkelig bange for at han på nogen måde ville komme til at tabe ham. selv om han viste inders inde at der ville tage langtid før det ville ske, lidt efter fik han øje på stranden og pustede alt luft ud af sig "vi er der lige om lidt" hviskede han og kyssede ham i håret og stoppede op over en gyde, hvor han let gav nogle bask med sine vinger for ikke at falde ned. han mærkede jorden under sine fødder og træk Adam's ben væk omkring sit liv "så er vi på jorden" sagde han stille og smilte og var glad for at han ikke havde tabt ham, han træk langsomt sine vingere ind i ryggen og gispede lidt da han jo mistede sine kræfter af det

Adam var helt stille og nikkede nærmest kun når Andt sagde noget. Han holdte sig stadig tæt ind mod Andu og nikkede ganske stille og en smule lettet over at de snart kunne komme ned på jorden. Han fik taget sig sammen til at rette sit hoved op, og se på Andy. Adam smilede faktisk en lille smule. Han trykkede forsigtigt sine læber mod hans kind og lukkede sine øjne i da han stadig helst ville undgå at se rundt, eller ned. En lettet følelse løb igennem hans krop da han mærkede Andy lande på jorden og fik at vide at de var på jorden igen. Det tog nogle sekunder for Adam at få sig til at slippe taget om Andy, men fik det gjort. Frøs, det gjorde han heller ikke, og han kunne godt få Andys jakke og trøje af, ret hurtigt, fordi at varmt, havde han det i hvert fald. Han lod sit blik falde på Andy, og rakte ham hans tøj frem mod ham, da han havde fået trukket vingerne ind i ryggen.

Andy så bare ned på jorden og lod sine fingere, på den ene hånd glide hen over den hele bule på sin ryg. han vende sit blik mod ham og tog imod trøjen og tog den på, og derefter sin jakke på. han så stille på ham og tog han's hånd og begynde at gå af gyden "huset skulle ligge en gade her fra" sagde han stille og så sig omkring inden han gik ned af gaden, han flettede sine fingere ind mellem han's og vende sit blik stille mod ham. han kunne ikke få sig selv til at sige nået da han virkede følte sig som et monster, han så ned af gaden og pejede over på et hvidt hus hvor der stod en mand udenfor i jakkesæt "det er det der" sagde han og så ned på ham og smilte svagt og begynde at gå mod det

Adam var rimelig stille. Han skulle vist lige komme sig over flyveturen inden at han tøede lidt op igen. Han betragtede Andy og smilede roligt imens han tog sit tøj på. Adam holdte godt fast i Andys hår da han tog den og nikkede roligt til det han sage. "Okay." sagde han lidt stille, og smilede sagte. Adam lod Andy flette deres finge ind mellem hinanden, og han holdte bare endnu bedre fast da han havde gjort det. Adam kunne stadig ikke se noget problem ved Andy, og elskede ham jo bare som han var. Han så lidt op mod Andy og så så den vej han pegede. Han kunne have stoppet op med det samme og bare stirret på huset da han fik øje på det, men fulgte stadig med Andy. Han tænkte lidt over hvordan han skulle formulre sig, for bare udefra var det et helt ekstremt flot hus. "Wow.. Og du har virkelig råd til det? Det er da meget dyrere end lejligheden" Sagde han, og virkede mere eller mindre paf over huset.

Andy så kort på huset inden han vende sit blik ned mod Adam, og kunne ikke andet end at grine af ham selv om han prøvede at holde masken "så du kan lide det indtilvidere?" sagde han og ville heller høre Adam's mening end sin egen, han nikkede bare til det han sagde og smilte og vende sit blik mod huset "jeg har boet på en båd det mest af mit liv, så har stort set ikke brugt nogle af mine penge.." sagde han og tog Adam over i den anden hånd, mens han gik mod manden og rakte sin hånd frem da manden gjorde det samme. han stoppede op foran ham og smilte "jeg er Andy" sagde han og så sig omkring på huset, og gav han's hånd et klem og træk sin hånd til sig og lag sin hånd ned i lommen