Oh Fuck! Sorry sweetheart - Andy

Adam så kort efter kvinden da hun gik tilbage og Andy gik ind i rummet. Han nikkede stille til det Andy sagde og var ret enig. Han håbede heller ikke selv at det var slemt, og så nu hvor han skulle flytte. Det var virkelig ikke godt timet. Han vendte blikke mod Andy igen og lagde sin hånd oven på Andys, og nussede den forsigtigt. "Andy, jeg er lykkelig.. Jeg har aldrig været lykkeligere, end sammen med dig. Den dag du lader mig gå, er det ikke sikkert at du slipper for mig..." sagde han så og lod sit blik se lidt hen mød døre da en læge kom ind. Han så lidt ned mod sin fod og blev stille, da han ikke helt vidste hvad han skulle sige. Han havde bestemt heller ikke lyst til at fortælle den præcise historie.

Andy slap langsomt sin læbe og så op på ham, han nussede blidt ham på låret med sine fingerespidse. han skulle lige til at sige nået når døren til op, og han træk hurtigt sin hånd til sig og så lidt på lægen. inden han vende sit blik mod ham "det ved jeg godt.. men det vil du nok blive ved med at være, jeg fortjener dig jo slet ikke" sagde han stille og og kørte sine fingere igennem sit hår, inden han lag sine hænder ned i sit skød og nikkede som en hilsen til lægen. han vende sit blik ned mod gulvet og sad bare helt stikke og tænkte

Adam holdte et suk tilbage og svarede ikke Andy på det han sagde, da han ikke ville snakke om det da lægen var kommet ind. Adam holdte blikket mod lægen der stilte sig hen foran Adam. "Det var noget med en skadet fod?" Sagde lægen til spørgende og så lidt skiftevis på dem. Adam nikkede stille til det og undgik at svare med ord. "Jamen sæt sig ordenligt ind på briksen og læg forsigtigt foden op" sagde han så og så ventende på Adam. Adam gjorde bare som han fik besked på og lagde helt forsigtigt sin fod op på briksen. Lægen tog stille Adams fod og kiggede på den, og der gik ikke længe for at han begyndte at snakke igen. "Det er med sikkerhed en forstuvning. Den er hævet og en anelse blå på oversiden." Sagde lægen så og så op på Adam. Adam nikkede stille til det og tænkte lidt over det. "Hvad skal jeg så?" Spurgte Adam lidt undrende.
"Du holder den i ro et par dage, og får et sæt krykker. Du burde ikke gå på den før om nogle dage" Sagde lægen så, og klappede Adam let på skinnebenet.

Andy sad bare helt stille på stolen og så skiftevist på dem, han viste ikke helt om han skulle sige nået og forblev derfor bare stille. han havde mest lyst til at holde Adam tæt ind til sig, også stoppede med at diskuter. han ville jo et eller andet sted bare heller nyde den tid han havde med ham, men det var virkelig svært når tiden gik så hurtig. han så op på lægen når han begynde at snakke, og var bare glad for at der ikke havde sket mere end det. han bed sig i læben og begynde at pille lidt ved sine bukser

Adam nikkede stille til det og så lidt hen på Andy og smilede lidt stille til ham. Han så dog kort tilbage på Lægen der begyndte at snakke igen. "Ude ved skranken kan man få udleveret Krykker, som du kan låne." sagde han så med et venligt smil om sine læber, og Adam nikkede helt roligt til det. "Okay, mange tak." Sagde Adam så roligt og smilede venligt tilbage. Han lod sine ben i en rolig bevægelse svinge udover kanten af briksen og skubbede sig ned på gulvet og landede på sin venstre fod. Han så hen imod Andy igen og bed sig kort i læben. *Søde, jeg har ikke lyst til at diskutere mere* tænkte han helt kort, bare for at få det på det rene.

Andy lyttede på hvad lægen sagde og nikkede langsomt til det, han så hurtigt over på Adam når han gik ned på gulvet og rejste sit hurtigt op og tog fat i han's trøje. inden han løftede ham op til sig igen, og tog derefter han's sko og strømpe i den anden hånd. han nikkede kort til lægen inden han gik ud af døren, han vende sit blik op mod Adam og nikkede "det har jeg virkelig heller ikke.. men sådan er sandheden" sagde han og kyssede han's kind, mens han gik ud og satte ham op på skranken igen og så ned på damen "vi skulle bruge nogle krykker?" sagde han i et lidt spørgende blik og vende sit blik op mod Adam, der kom et svagt smil frem på han's læbe da han var glad for at det ikke var slemmere "jeg elsker dig af hele mit hjerte" hviskede han dog højt nok til at han var sikker på at Adam hørte det

Adam lagde med det samme armene om Andys nakke da han mærkede at han løftede ham op til sig. Han trykkede sig ind mod Andy, og så lidt rundt da de kom ud på gangen. Han nikkede så stille det Andy sagde og bed sig let i læben. "mmh, og der er derfor det er dumte at diskutere det" sagde han så stille og lukkede kort øjnene i da han mærkede Andys læber, som gjorde Adam en smule roligere. Adam åbnede igen sine øjne og så lidt hen mod kvinden bag skranken, som nikkede og rejste sig op. "Hvor høj er du?" spurgte kvinden og så på Adam. "1,83" svarede Adam kort, og så højt så han var sikker på at kvinden hørte det. Hun gik hen til et skab og rodede det lidt igennem inden hun hev et sæt krykker ud og gik tilbage for at række dem over skranken. Adam sad og så på Andy og smilede roligt og taknemmeligt til Andy, og vendte igen blikket mod kvinden da hun rakte krykkerne over skranken, og Adam tog imod dem.

Andy så stille efter damen inden han vende blikket mod Adam, han nikkede langsomt til det han sagde og tænkte lidt over hvad han skulle sige. han viste jo godt at Adam havde ret og det var forkert af ham selv at diskuter det, men det var virkelig svært da det påvirkede ham så meget. men han ville dog prøve at holde det for sig selv eller glemme det, han så lidt krykkerne og hjalp langsomt Adam ned på gulvet. han lag dog en arm om ham for at være sikker på at han ikke fald "kan du godt klare dig?" sagde han og holde han's sko og strømpe i den anden hånd og så ned på ham med et svagt smil på læben

Adam ville helst bare finde en måde der kunne ordne det hele, men hans hjerne havde slet ikke forslag til det. Han anede jo ikke hvordan det skulle lade sig gøre. Han lod Andy hjælpe ham ned, og fumlede lidt med krykkerne for at placere dem ordenligt inden han så på Andys arm og så op på Andys ansigt. Han gengældte smilet fra Andy, strakte sig lidt op og kyssede ham på kinden. "Det tror jeg godt, men du hjælper til hvis jeg ikke kan." sagde han så og så op på Andy med et kærligt og forelsket blik.

Andy så ned på ham og smilte når han mærkede kysset på sin kind, han gav stille slip i ham og begynde langsomt at gå "jov hvis jeg så skal gå rundt med dig hele dagen lang" sagde han stille og så ned på ham imens og lag sin hånd på han's ryg og nussede ham blidt, og bed sig i læben og tænkte lidt over hvad han skulle sige. han elskede at se på han's blik og det fik ham altid til at tro at han var forelsket, og han rødmede stort "undskyld at jeg har været så dum.. håber du kan tilgive mig" sagde han stille

Adam smilede helt roligt og havde det egentlig udemærket igen. Han vidste ikke hvad han ville have gjort hvis Andy ikke var kommet tilbage, og var på en måde glad for at han havde handlet som han havde gjort, selvom det var i panik og vrede. Han humpede langsom med Andy på krykkerne, og lod kun den ene fod røre jorden når han humpede. Ada kunne ikke lade være med at smile over de ting Andy sagde, og rystede kort på hovedet over ham. "Jeg var lige så dum... Og du ved at jeg altid kan tilgive dig... Uanset hvad du har lavet af lort, så kan jeg altid tilgive dig" Sagde han ærligt, selvom han endnu ikke havde siddet i en situation hvor Andy virkelig havde trådt i det, men var helt sikker på at han i sidste ende ville kunne tilgive alt.

Han så ned på ham og kunne ikke lade være med at smile svagt, han nussede ham videre på ryggen og gik så langsomt han kunne for at ikke gå for hurtigt. han så ned på ham samtidigt og bed sig kort i læben "nej det ville du sikkert ikke" sagde han stille og så lidt frem da han var sikker på at Adam ikke ville kunne tilgive ham for alt, han så ned på ham igen og smilte svagt da han ikke gad diskuter længere og prøvede derfor at finde på nået andet at snakke om "håber du får det godt hurtigt" sagde han og kunne ikke lide at se Adam skadet

Adam smilede roligt og prøvede at ignorerre det Andy sagde da han jo et eller andet sted havde ret, men han gad virkelig ikke tænke på det nu. Han ville helst bare slappe af og være tæt på Andy, og derfor nød han også at Andy nussede ham på ryggen imens. Adam så lidt ned mod jorden imens han gik, for at sikre sig at han ikke faldt. Han vendte dog blikket op mod Andy og smilede roligt til ham. "Det skal nok gå.. Det tager noget bare lidt længere tid at pakke lejligheden ned derhjemme, men ellers så skal det nok gå, og det kunne have været meget værre end dette" Sagde han så og holdte godt fast i krykkerne

Andy gav et lille grin fra sig og havde ikke lyst til at være ked af det længere, han kørte sin hånd i han's hår og nussede det blidt "ja det det skal nok gå.. ellers må du ringe efter mig så kommer jeg og hjælper" sagde han selv om han selv havde en hel lejlighed at pakke ned, og han havde det altid svært med at tage sig sammen. men han viste at han var nød til at nå det til tiden, han rystede hurtigt på hovedet og ville bare hygge sig med Adam "skat.. undskyld at jeg har været sådan her hele dagen... det skal jo ikke gå udover dig" sagde han og bed sig i læben og smilte stort

Hvis Adam havde haft mulighed for det, så gik han helt tæt ind mod Andy, men det var lidt svært med krykkerne, og ville overhovedet ikke tage chancen og prøve. "Mange tak, men jeg tror faktisk at det kommer til at gå. Det meste skal bare smides ud, og det er ikke så meget jeg behøver derhjemme, hvis du allerede ved hvordan huset skal indrettes, og har styr på det" Sagde han så roligt og smilede op til ham. Han lyttede videre til hvad Andy sagde og trak kort på skuldrende. "Det gør ikke noget, søde.. Du er tilgivet.." sagde han så helt ærligt og ville helst ikke lade være med at tilgive ham.

Andy gik bare helt stille ved siden af ham og mærkede solen mod sit ansigt og smilte stort, han elskede virkelig at mærke den dejlige varme mod sit ansigt. han nikkede så til det han sagde og smilte kærligt til ham "når okay... men du ringer bare hvis du skal havde hjælp med nået" sagde han og kyssede ham kort i håret, inde han nussede ham ned af ryggen igen. han nikkede så og var glad for at han blev tilgivet "okay det lyder godt skat" sagde han stille

Adam humpede, og brugte sine krafer rimelig meget og sin koncentration, da han prøvede at komme lidt hurtigt fremad, selvom det ikke gik så godt, da han faktisk aldrig havde gået med krykker før. Han nikkede så til det Andy sagde og smilede over det. han ville helst undgå at forstyrre Andy, da han jo selv manglede at få pakket nogle af sine ting ned. Adam så sig lidt omkring og missede kort mod solen. Han stoppede kort op og så lidt ned mod stranden. Han så så på Andy igen og smilede muntert. "kan vi ikke gå ned på stranden, og sætte os?" Spurgte han så lidt spontant. Han havde ikke været på stranden længe, og havde et eller andet sted virkelig lyst til at være dernede sammen med Andy.

Andy stoppede op når han gjorde det, han så ned mod stranden og tænkte lidt over det og nikkede så. han gik hen foran ham og løftede ham op til sig "så må jeg heller, ellers falder du sikker når du når til sandet" sagde han i en drillende tone og grinte lidt og tog krykkerne over i den anden hånd sammen med han's sko og strømpe, han kyssede ham kort på kinden og begynde at gå ned mod stranden

Adam så op på Andy og smilede glad. Han lod sin tunge køre hen over sin underlæbe, og mærkede nemt det sår han havde fået lavet over de to dage, men ignorerede det bare. Han gad slet ikke tænke over det ligenu. Han kunne ikke lade være med at grine over Andy og lagde kort hovedet tilbage og grinede lavt, men inderligt. "Det har du nok ret i" Sagde han så leende og så igen på Andy og lagde armene om hans nakke. Han elskede virkelig Andy så højt, og elskede alt ved ham, og han var virkelig ikke glad for at tænke over hvordan det hele burde være. Nu var tingene jo også som de nu var, og det var perfekt for Adam.

Andy holde et grin inde selv om det kom ud lidt efter lidt, han vende sit blok mod ham og kunne ikke lade være med at smile "jeg har jo altid ret" sagde han og kyssede han's kind og så helt drømmende på ham "elsker du mig ?" spurgte han stille om og gik hen og satte ham ned på sandet ikke så langt fra vandet, han lag tingene ned ved siden af ham og satte sig ned på den anden side. han tog stille fat i han's hånd og flettede sine fingere ind mellem han's, inden han bøjede sig hen og kyssede han's kind

Adam holdte fast om Andy, men slap taget da han blev sat ned i sandet. Det var et eller andet sted en dejlig følelse. Han elskede altid at være på stranden som lille, og nu. Nu var det endnu bedre da han var sammen med Andy, sin elskede. Adam satte sig til rette i sandet og var lidt ligeglad over hvor det endte henne på ham, og så hen på Andy. Han rynkede kort panden over Andys spørgsmål og kunne ikke forstå hvorfor han spurgte om det. "Hvis du ikke ved det, så... Nej, mere end det.. Det er ubeskriviligt, og jeg kan ikke finde ord for det, udover at jeg elsker dig, men det beskriver det ikke godt nok." Sagde han så, og synes faktisk at der burde være et ord for noget det var større end elsker. Adam lod sine fingre flette sig ind mellem Andys også, og lænede sig lidt ind mod ham.

Andy så på ham med et drømmende blik og kunne ikke lade være med at smile, han elskede at høre Adam snakke om det. han nussede han's hånd med sin tommelfinger og lag deres hænder over i han's eget skød "jeg elsker virkelig også dig.. og at flytte sammen med dig kan jeg ikke andet end at glæde mig til" sagde han og kyssede ham i håret, han lag sin kind mod han's hår og lukkede sine øjne stille i og nød bare at sidde sammen med ham i stilhed. han nussede blidt han's håndled med den anden hånd "jeg vil så gerne beskrive min kærlighed til dig.. men det er umuligt, og derfor er jeg bange for at du ikke ved hvor meget jeg elsker dig" sagde han stille og bed sig kort i læben

Adam så op mod Andy med et lykkeligt blik og smilede af ham. Adam var jo selv ekstremt glad for at skulle flytte sammen med Andy, og der var ikke noget han hellere ville end. "Det er dejligt at vide, skat" sagde han roligt og lagde sin frie hånd hen på Andys lår og rykkede helt tæt på ham. Adam så lidt udover vandet og lyttede til hvad Andy sagde, og vendte så sit blik op mod Andys ansigt igen. "Men søde, jeg ved hvor højt du elsker mig, og så længe du alligevel siger det, så glemmer jeg det aldrig..." Sagde han stille og trykkede sine læber mod hans kind og havde helt utrolig nemt ved at ignorerre folk der gloede på dem.

Andy sad bare stille og nussede han's hånd og arm, han vende sit blik mod ham og smilte stort da han mærkede han's læber mod sin kind "jamen jeg synes bare du skal vide at jeg elsker dig og hvor meget" sagde han stille og så lidt på det smukke ansigt, han lag sin hånd som nussede ham på håndledet på han's kind "jeg elsker dig vildt meget" hviskede han og bøjede sig hen og kyssede ømt og kærligt han's læber, han gjorde det så forsigtigt han kunne da han havde set at han's underlæbe ikke havde det så godt

Adam kunne ikke meget andet end at smile. Han elskede jo at høre ordende fra Andy, også selvom han godt vidste for meget Andy elskede ham. Adam så lidt mod Andys hånd på sin kind og vendte så blikket mod Andys ansigt igen, og smilede roligt. "Jeg elsker også dig, min skat" Sagde han inden hans læber mødte Andys og han gengældte kysset lige så ømt, og kærligt som Andy, men var selv lidt ligeglad med sin underlæbe, da det ikke rigtig gjorde ondt mere, og han havde et eller andet sted bare lyst til at kaste sig i Andys arme, selvom det var en smule mere besværligt end det plejede.