Mørkt og overskyet. - Embry.

Kimberley rystede igen på hovedet, og gik med ham ud i køkkenet. Hun kiggede på ham med et lidt stædigt blik, og hoppede op på et af køkkenbordene, hvor hun satte sig til rette. Hendes øjne mødte igen hans, og denne gang smilede hun. Det var beroligende. Og lige nu ville hun gøre alt for at få ham til at smile. Hun trak sit ene ben op til hagen, og lagde armene om det.

EMbry så på hende med et løftet øjenbryn da hun pludselig også var i køkkenet. Han lod hende gøre som hun ville, han skulle jo ikke bestemme over hende. Han rakte op i skabet og fik fat i kaffen. I noget tid stod han og betragtede maskinen, bedte den i tankerne om at lave kaffen selv for han kunne ikke finde ud af det. Han var jo oftest alene, og så tog han bare ned i 7/11 og købte kaffe. Til sidst opgav han med et suk "jeg tager en sodavand istedet.." sukkerchok kunne vel være ligeså godt? Han tog en sodavand, et marmeladeglas, og sine smøger. Han nikkede kort mod køleskabet "er der noget du vil have?" spurgte han. Egentlig ikke fordi der var meget andet end to sodavand og marmelade i køleskabet.

Hun smilede lidt over at han bare tog en sodavand i stedet. "Jeg kan altså godt lave kaffe, hvis det er." hun kiggede på køleskabet, og rystede på hovedet som et 'Nej'. Hun hoppede ned fra køkkenbordet og undersøgte køkkenet. Det var rart at stå i et andet køkken, end det derhjemme.

Embry rystede på hovedet og smilede til hende, denne gang var det ikke et fremtvunget et "det går nok, jeg giver bare mig selv sukker chok istedet.." sagde han, så sov han ikke, og det var det han gik efter. Han stod lidt i døren, og ventede på at hun skulle blive færdig med at undersøge køkkenet. Det var dog ret sødt at se på så han skyndte ikke på hende.

Hendes dybblå øjne søgte mod Embry, og hun kiggede på hans sodavand. Efter nogle sekunders stilhed, spurgte hun: "Har du en kæreste?" Det var ikke fordi hun ville... være hans kæreste. Hun var bare interreseret. Den spinkle lille krop bevægede sig igen mod stuen.

Embry åbnede sodavanden, og tog en tår og fulgte med hende ind i stuen. Han havde nær fået sukkervandet galt i halsen ved hende spørgsmål. Han hostede lidt og nikkede så "ja det har jeg.." sagde han og satte sig i sofaen og satte marmeladeglasset på bordet, mens han fumlede med sine smøger. Han så lidt på hende, og kneb så øjnene sammen til smalle sprækker, men det var utænkeligt at hun havde en kæreste, og hvis hun havde så havde han bare at opføre sig ordentligt overfor hende for ellers ville han med glæde vride halsen om på vedkomne. Han placerede en smøg i mundvigen og tændte den.

Hun satte sig på knæ ved siden af ham, nede på gulvet. "Hvordan er hun?" spurgte hun. En dårlig samvittighed gnavede i brystet på hende. Gud, hvor var hun stupid. Hun havde kysset ham, endda lagt op til mere, og så havde han en kæreste. Hun placerede albuerne på hans lår, og kiggede op på ham. Det lysebrunne hår sad og dækkede for begge øjne, så hun kørte en hånd igennem det, hvilket gjorde det bare sad ud til alle sider i stedet.

Embry så på hende med en bekymret mine "nu må du ikke blive kold.." mumlede han, og tog et sug af sin smøg og hev et askebæger der stod på bordet nærmere. "Han.." rettede han hende, og smilede varmt til hende, inden han rettede på det lysebrune hår under ham som stak ud til alle sider. "Han er rigtig sød, den eneste der virker til.. virkelig at holde af mig" det sidste mumlede han, mens han kærtegnede hendes kind. "Dine øjne minder mig om hans.. også selvom de er to forskellige farver men hold kæft hvor har i smukke øjne begge to.." sagde han, og askede i aksebægeret og kyssede hende på panden*

Kimberley blev lidt overrasket over at han sagde han. Hun opfattede ikke det han mumlede, men sad bare og kiggede op på ham. "Er han smuk?" spurgte hun. Dæmonen var nu endnu mere spændende og interresant. Hendes brune hår sad bare i små kaskader, efter at Embry havde plørret hænderne ned i hendes hår. Det var svært at sætte hendes hår, men det var der jo ikke så meget at gøre ved.

Embry opfattede godt overraskelsen, men han skiltede heller ikke ligefrem med sin sexualitet, jo han brugte eyeliner og neglelak, men hvor mange heteroseksuelle emo's gjorde ikke det? Han nikkede "han er smuk, helt unik.." sagde han og nikkede "han er faktisk ikke meget højere end dig nu jeg tænker over det" sagde han drillende, og blev ved med at køre sin hånd gennem det lysebrune hår.

Hun smilede. "Fortæl mere om ham." Hun kunne mærke på Embry at han godt kunne lide at fortælle. Men på den anden side, hun kunne godt lide at høre. Det var rart at mærke hans hånd rode med hendes hår, da hun ikke var vant til at andre end hende selv rørte ved det. Det var også helt nyt for hende at have så god en ven. Eller... Hun kunne virkeligt godt lide ham, og hun stolede på ham. Så var man vel gode venner?

Embry grinede af hendes nysgerrighed. "Han hedder David, han er to år yngre end mig.. jeg har reddet en af hans hundehvalpe, og han har...givet mig informationer om mig selv" sagde han, og smilede. Han nulrede fortsat hendes hår, optaget af hvor blødt det var. "Jeg elsker ham.. han betyder... meget, alt for meget" mumlede han, og fik igen den der følelse af ikke at måtte gøre nogen fortræd, han var så bange for at det en dag ville slå klik igen, og at det ville gå ud over David, eller måske Kim? Tanken rystede ham, og han gik i stå nogle øjeblikke, men samlede sig så og nussede hende i håret igen,

"Han lyder spændende," sagde hun da Embry begyndte at nulre i hendes hår igen. Det var dejligt. "Må jeg møde ham?" spurgte hun efter nogle øjeblikkes tavshed. Hun kiggede stadig op på ham, og lagde mærke til at han havde glemt alt om sin smøg, som der efterhånden ikke var særlig meget smøg over mere. Hun lagde hovedet på hans lår, og lyttede bare til at han trak vejret, og til regnen udenfor.

Embry smilede "der er så mange spændene eksistenser heromkring.." hviskede han, og så kort ud af vinduet mens han nussede hende i håret. Han nikkede "det må du vel gerne, jeg tror godt han ville kunne lide dig" sagde han muntert, og så ned på den spinkle pige. Han klappede på sofaen ved siden af sig "vil du ikke sidde heroppe? Du må ikke blive syg" sagde han, og kastede et kort blik på sin smøg og opdagede at den var mere skod en smøg nu. Han skodede den hurtigt.

Kimberley kravlede op ved siden af Embry, og lagde hovedet på hans lår. De brune hårtotter sad stadigvæk ud til alle sider, hvilket så ret komisk ud når hun lå ned. Hun nynnede svagt, og hendes naturligt lyserøde læber krusede i et skævt smil. Hun kunne godt lide lejligheden, den var så rolig og væk fra det hele.

Embry gned sin lænd lidt, den havde været øm i flere dage nu og han forstod det ikke, der var ovenikøbet kommet en underlig forhøjning, en lille bakke. Han så på Kim, og lod hende ligge, og smilede lidt af den komiske frisure. "Kender du til flere væsner end mig og din engel?" spurgte han, og nussede hendes kind med fingerspidserne, mens han lyttede til hendes åndedræt.

Hun kiggede på ham, og kørte en hånd gennem sit hår, der bare strittede endnu mere. "Jeg har hørt om vampyrer, men jeg ved ikke om det er sandt." Hun fugtede sine læber, og lagde en hånd på sin mave. Hun var begyndt at virke mere... rund på maven, og hun havde det ogå dårligt om morgenen en gang i mellem. Men hun kunne umuligt være gravid. Hvis hun var, hvad skulle hun så gøre?

Embry så på hende og hans ansigt blev mørkt, ikke at han blev vred, men der gled alligevel en skygge over det ellers fredelige ansigt "det er sandt, og du bør holde dig fra dem.. der er meget rav i den lige i øjeblikket rygter om.." han stoppede sig selv, ville ikke freake hende ud. Han fulgte hendes hånd mod hendes mave, og trykkede blidt på den, inden han smilede til hende. Tanken om at hendes bror måske ikke havde brugt beskyttelse strejfede ham ikke.

Hun kiggede på ham, med et lille smil. "Nu spørger jeg lidt dumt, men må jeg låne et bad?" Det var to dage siden hun sidst havde været i bad, og hun ville rigtigt gerne i bad igen i dag. Det var en vane hun havde. I bad hver anden dag, ellers var man... unormal. Det var hun i forvejen, men hun så sig selv som normal.

Embry så lidt på sit ur, ville hun virkelig i bad så sent? "Selvfølgelig, jeg skal bare lige finde et håndklæde til dig" sagde han, og kyssede hendes pande før han rejste sig og smuttede ind på Jamies værelse. Han fandt et rent håndklæde og fulgte hende ud til badeværelset og rakte hende så håndklædet. "Her, der er sæbe osv. ude ved bruseren" sagde han, og smilede lidt til hende.

"Tak." smilede hun, og trådte ud i badeværelset. Hun lukkede døren efter sig, og lagde håndklædet på toilettet. Hun hev sin hvide trøje, med sorte ærmer op over hovedet, og hun knappede de mørke bukser op. Hun hev hurtigt sine strømper af, og tog så bukserne af. Nu stod hun, kun i undertøj. Hun tændte for noget lunt vand i brusekabinen, og åbnede så sin bh. Hurtigt stod hun helt nøgen og kiggede ned af sig selv. Hver eneste knogle den lille pige havde i sin krop, kunne ses, da hun kun vejede 22 kg. Hun kiggede lidt på sin mave, som faktisk virkede rundere. Hun trådte ind under bruseren og nød det varme vand.

Embry smilede og så efter hende, så gik han ind i stuen. Han kunne høre hun tændte for vandet og lagde sig på sofaen så lang han var. Sofaen var kun 150, så hans ben stak ud over den, men det generede ham ikke. Han greb ud og fik fat i marmeladen og åbbnede den. Han stak sin pegefinger ned i glasset og lagde den tænksomt i munden. Han smilede lidt af den velkendte smag af syltetøj, og lukkede sine øjne. Han åbnede sine øjne og så op mod loftet, og lagde marmeladeglasset tilbage på bordet for at bytte det ud med sine smøger.

Da hun havde stået under vandet i omkring ti minutter, og havde fået vasket sig, trådte hun ud og greb ud efter håndklædet. Hun lagde det mod sit ansigt og duppede det. Derefter tørrede hun sin krop, og så tørrede hun sit hår. Hun skyndte sig at tage sit tøj på. Hun hang håndklædet på plads, og gik ud til Embry igen."Tak." sagde hun lavt. Hun satte sig på sofabordet og kiggede på ham. Hun stak fingeren ned i marmeladeglasset og hev den op igen.. "Hvad smag er det?" spurgte hun, og puttede fingeren i munden.

Embry hørte en svag stemme, og åbnede sine øjne "det var da så lidt.." sagde han, og smilede til hende da hun satte sig på bordet. "Hindbær, jeg kan ikke så godt lide alle de andre" sagde han, og tændte smøgen før han lagde pakken tilbage på bordet. Han huskede på Ophelia der skulle lære at ryge, og smilede ved tanken, den elskelige tosse. Han satte sig op så hun kunne sætte sig i sofaen, uden at han fyldte det hele. Han rakte ud og kærtegnede en af de fugtige hårtotter der hang ned foran hendes ansigt. Han inhalerede røgen fra cigaretten, og pustede den tænksomt op i luften før han igen så på hende "Du må altså gerne sove videre" sagde han roligt for han ville ikke holde hende vågen hvis hun var træt.

Hun smilede. "Jeg er ikke træt." Hun kiggede rundt i lejligheden, men blev siddende på bordet. Det var rart at sidde så tæt på en dæmon... Og vide at han ikke ville gøre hende ondt, selvom han var bloddæmon. Hun kiggede på sine knæ, og rettede så igen blikket mod ham. "Er du skuffet over mig?" hviskede hun næsten lydløst. Hun tænkte på hvor tæt på hun havde gået tidligere, med kyssene og det. Hun var ikke just stolt af sig selv, og han havde jo bedt hende stoppe, så et eller andet var der da galt med det. Hun stak sin finger ned i marmeladeglasset igen, og suttede derefter sin finger ren.

//Sorry jeg var så lang tid om det. Badminton med min mormor! XD//