Mørkt og overskyet. - Embry.

Embry skulle til at fare sammen, men da der ikke kom noget svar åndede han lettet op. Han stod roligt lænet op af bordet og vippede lidt med sine fødder. Han så lidt på stolen og rystede på hovedet "nej jeg trængte til at stå op" sagde han og smilede roligt til hende.
Han lod kort sit blik glide hen over værelset, og vendte så tilbage til Kim.
Et eller andet sted følte han sig malplaceret i det halvstore pigeværelse, høj rødhåret og alt for tynd. Han passede ligesom ikke ind. Han havde ikke rockstar udseende, selvom det sikkert ville passe godt til værelset. Han kunne godt se slayer stå med sin hat og sin guitar henne på sengen.
Det trak i hans mundvige og han smilede lidt.
Han lagde nakken tilbage og sukkede "skal vi gå ind og hilse på din mor?" sagde han så. Han tænkte ikke over hvad han sagde.

//Yay! :D//

Hun passede ikke ind på rockværelset. Lille, tynd, med alt for farverigt tøj. Den hvide trøje, med de lange sorte ærmer der dækkede størstedelen af hendes hænder, pandahovedet og den pink skrigende tekst: 'You are going to die, motherfucker!'. De stramme sorte jeans, og hello kkitty strømperne. Simpelt, men med for mange farver til værelset. Hun blev lidt overrasket da Embry spurgte om de skulle hilse på hendes mor, men tænkte sig så lidt om.
"Det kan vi da godt." Hun tog forsigtigt Embry i hånden, og trak ham blidt med. De stod ude i stuen, som førte ind til fjernsynsstuen, mindre end halvanden meter væk. Hun havde ikke set sin mor i flere dage, så hvordan skulle hun sige hun var hjemme? Hun gik forsigtigt hen til dørkarmen, og lænede sig op af den. "Hvad ser du?" spurgte hun, og kiggede på den blonde kvinde, med de store blå øjne som hende selv, og en meget tydeligt blå makeup. Morens læber var helt røde, og hun havde en sølvkjole med glitter på. Foran hende stod en åben øl, men der var kun drukket lidt af den. Kvinden sad med en tændt, halvt nedrøget, cigaret i den ene mundvig, og hendes blå øjne rettede sig så mod Kimberley.
"Venner." sagde hun venligt, og klappede ved siden af sig. "Kom herind og sid, skat." sagde hun venligt. "J-jeg har altså en ven med hjem." sagde Kim tøvende. Kvinden spærrede øjnene op, og klappede så igen ved siden af sig. "Kommer i ikke herind og snakker?" spurgte hun venligt.

Embry så på hende og forstod først ikke hvad de skulle, da han så kom i tanker om hvad han havde tilbudt. Han var lige ved at sætte hælene i, og skrige til hende at hun ikke måtte tage ham ind til den farlige mor af hendes. Men han fulgte troligt med. Han så sig lidt om og stoppede i stuen inden fjernsynsstuen bag Kim. Han snuste stille, og fik færten af cigaret røgen. Det kløede straks i ham efter en smøg og han førte af ren vane sin hånd ned i lommen og rodede lidt ved sine 'Prince' og sin lighter. Han stod stille, vidste ikke helt hvad han skulle.
Han gik helt tæt ind til Kims ryg, og lænede sin hage på hendes hoved og kiggede ind i fjernsyns stuen og fik øje på hendes mor. Han vidste ikke helt hvilket indtryk hun gav ham, alkoholiker og ryger var tydeligt på hendes hud og rynker. Sølvglitterkjolen passede godt til det lidt ramponerede showgirl look, og det var vist hans indtryk.
Han nussede hendes hånd og pustede en tot hår væk fra sin næse før han fik øjenkontakt med Kims mor "hejsa" sagde han så.

Kim mærkede Embry's hage mod sit hoved, og hun slappede straks mere af. Hun vendte sig, og kiggede på ham med et blik der nærmest sagde "skal vi gå derind?" Hun stod lidt og kiggede på ham, men vendte sig så mod hendes mor igen. Hun lignede en prostitueret, men det var bare sådan hun så ud hver dag. Hun holdte i dørkarmen, og rettede så kort blikket mod fjernsynet, for derefter at kigge på sin mor igen.
Hendes mør fjernede cigaretten, og lagde den på et hvidt askebæger der stod foran hende. Hun tog et grønt spil kort op, og begyndte at blande dem, imens hun så meget koncentreret ud. Hun lagde kortene fra sig igen, og lænede sig tilbage i den store cremefarvede sofa.
Kimberley smilede svagt, mens hendes mor blandede kortene. Gud, hun hadede hende. Hun lænede sin tinding mod dørkarmen, og lagde så en hånd i lommen.

//Det blev lidt kort x3//

Embry trak sin hage til sig så hun kunne vende sig og så på hende. Han trak på skuldrene "det må du om, jeg kan sludre med de fleste" hviskede han til hende. Han ville ikke tvinge Kim til at tilbringe tid med sin mor. Han vendte sig kort mod gangen da han syntedes han hørte nogen. Det var sikkert bare indbildning, han var god til at bilde sig selv ting ind.
Han så kort ind på Kims mor og derefter ned på Kim "du må sige til hvis vi bare skal gå ind på dit værelse igen" sagde han, og pustede hende let i nakken. Han trak sine smøger op da det var umuligt for ham at holde sig tilbage længere, og tændte den før han tog et sug, og pustede røgen ud af næsen for ikke at puste det lige i hovedet på Kim.
Et enkelt skridt tilbage, og så placerede han ryggen mod den anden dørkarm, og tog en dyb indånding.
Røgen fra cigaretten og at ryge i det hele taget beroligede ham. Han så lidt på Kim og afventede hendes reaktion.

//det går nok x3//

Kimberley mærkede de små kuldegysninger der løb ned af hendes rygrad. Hun kiggede på sin mor, der sad afventende, men trak så på skuldrende. Hun var ikke fuld, og hun var rigtigt rar at være sammen med, når hun ikke var helt væk i alkohol. Hun rettede blikket mod Embry, da hun hørte lighterens klik, og en pustende lyd.
Hun gik ind i fjernsynsstuen, og satte sig ved siden af sin mor. Hun kiggede ned på det grønne sæt spillekort, da hun så samlede dem op. Hun begyndte langsomt at blande dem, da hun ikke vidste hvad hun ellers skulle give sig til.
Hendes mor så til, da den rødhårede tændte en cigaret. Prince. Samme mærke som hun selv røg. "Jeg har et askebæger her, hvis det er." sagde hun i et venligt tonefald. Hun samlede sin smøg op, og lagde den så mod den ene mundvig. Hun tog et langt hvæs, og lagde den så ned i askebægeret igen. "Ja, din bror kommer hjem om lidt." sagde blondinen blidt.
Kimberley stivnede, og alle kortene hun havde i den ene hånd, røg på gulvet. Hun sad fuldstændig stift og kiggede lige frem for sig.

Embry pustede langsomt den hvid grå røg ud af næsen, og så på hende afventende, han gjorde ikke noget før hun tog en beslutning, andet selvfølgelig end at ryge. Han så hun forsvandt ind i fjernsynsstuen og stod et par sekunder, før han gik ind stuen og placerede sig på armlænet. Prince var de eneste smøger han kunne forholde sig til, ikke dårlig kvalitet som LA's, men til gengæld var de også dyrere. "Tak, det er måske meget godt jeg vil helst ikke aske på dit gulv" sagde han venligt til Kims mor.
Han havde forsøgt at gøre Kevin kunsten efter med slet ikke at aske, men han var altid kommet til det alligevel, det lå i håndleddet. Han askede ned i askebægeret inden han hørte hvad Kims mor sagde. Han vendte automatisk hovedet og så på Kim som sad forstenet og stirrede ud i luften, han bøjede sig ned og samlede alle kortene op i en bevægelse, og lagde dem i hendes hænder igen før han lænede sig tilbage, og pustede tænksomt røg ud gennem munden. Kunne han styre sit temperament? Det plejede han at kunne.

Kimberley bevægede sig stift, da hun lagde kortene på bordet. De ramte den lyse bordflade med et klask. Hun mærkede de andre kort lægge sig i sine hænder, men de blev bare lagt oven på de andre, med et ligeså højt klask. Hun blev siddende fuldstændig hård, nærmest... nej, ikke nærmest, hun var faktisk skræmmende. Hun satte sig længere ind i sofaen, og forventede nærmest at døren kunne gå hvert sekund.
Hun lagde en hånd på Embry's knæ, og hendes hoved faldt så lidt ned. Hun kiggede ned i sit skød, og kiggede så spørgende på ham. Hvad skulle de gøre? Gå inden han kom? Låse sig inde på hendes værelse? Hun rystede på hovedet, da de mange tanker overvældede hende, og hun bed sig i underlæben.
Den blonde kvinde lagde mærke til Kimberley's reaktioner, og det gik næsten op for hende, hvor stort et had der boblede i den lille pige. Hun tænkte ikke over det, men tog så sin øl, for at nippe lidt til den. "Skal du også have lidt, min ven?" spurgte hun Embry, og hentydede til øllen. Hun stillede den fra sig, og lænede sig så tilbage i den store bløde sofa, for at suge alle indtryk til sig.

Embry fulgte Kims bevægelser med slående ro. Han havde ellers troet at han ville sidde og trippe, vente på at få øje på monsteret i døren, men han sad helt roligt, mækrede på Kim at hun var i et helt andet stadie. Han så på hånden på sit knæ, og lagde sin hånd ovenpå den, og gav den et varmt klem før han lod sit hoved glide lidt ned så det var ud fra hendes øre "rolig.. jeg er her, jeg passer på dig" hviskede han så lavt at det næsten var svært for Kim selv at høre. Han rettede sig roligt op igen, inhalerede røgen og pustede langsomt ud.
Han så på Kims mor og smilede venligt "nej ellers tak, jeg drikker ikke" sagde han, og askede ned i askebægeret. Det var den dårligste løgn han nogensinde var kommet med. Han var nitten, kunne købe alkohol og cigaretter uden at det var ulovligt, og det udnyttede han selvfølgelig til fulde! Men han syntes at han ville statuere et dårligt eksempel, specielt for Kim hvis han gav sig til at sidde og drikke med hendes mor. Han nussede tankefuldt hendes hånd med sin tommelfinger, og så kort mod døren.
Et eller andet sted, dybt inde i ham var der noget der vred sig for at få lov til at komme op til overfladen, men der skete ingenting, alt var roligt, indtil videre.

Kimberley mærkede Embry læne sig lidt frem, da hun jo sad med hånden på hans knæ. Hans bløde, men utroligt lave stemme spillede mod hendes øre, og hun slappede straks mere af. Han lænede sig væk fra hende, og følte sig pludselig utroligt... sårbar. Hun havde det som om Embry passede på hende. Hans anden sætning rykkede noget i hende. Hun kiggede op på ham, og hendes før så stive bevægelser, var blevet de samme bløde, rolige, nærmest elegante bevægelser igen. Drak alle mennesker over seksten ikke? Hun trak på skuldrende indvendigt, men blev dog siddende og kiggede op på den rødhårede.
Hun hørte et svagt klik fra hoveddøren, men det gik så op for hende det bare var indbildning. Hun var ret skræmt lige nu, og den svage skizofreni der gemte sig i hende, boblede nu helt oppe under huden. Frygten.
Hendes mor kiggede op, og så på den nyankomne. Embry. Hun kendte endnu ikke hans navn, men han virkede utroligt venlig. "Nå, okay." Hun smilede imødekommende.

//Kort X3 Men skal jeg også blande broren ind i det, eller hvordan?//

Embry anede ikke at det sikkert var stilhed før stormen. Selv følte han sig fint tilpas, men der skulle sikkert ikke meget til at antænde hans vrede. Den var altid kortvarig, men virksom. Han tog en dyb indånding, af cigaretlugten, den svage øldunst, og så Kims duft da hun sad lige ved siden af. Han så kort op i loftet, mens han stadig nussede Kims hånd, tankefuldt. Hvad tænkte han egentlig på? Havde han ikke forbudt sig selv nogensinde at sætte fod i Kims hjem? Jo, men nu gjorde han det altså. Et eller andet sted var det som om nogen sukkede tungt af ham, og han kunne næsten fornemme hovedrysten.
Det fik ham til at smile, og tage det sidste sug af sin smøg før han skodede den, og vendte blikket mod Kims mor og smilede varmt. Han var som regel ikke uhøflig, havde bare ingen sans for hvad der var det rette at gøre og sige i specielle øjeblikke.
Han gled langsomt, ubemærket ned ved siden af Kim. Han var smal nok til at der stadig var få cm. i mellem dem, det havde lydt som om der var kommet en eller anden.

//det er ikke kort o.o! xD Det kan du godt, men jeg giver ingen garanti for at han ikke tæver ham x3//

Hun rejste sig bare, uden at sige noget, totalt uanmeldt. Bare en ubevidst handling. Hun mumlede noget med at hun gerne ville ind på værelset, men sagde så med sin klare stemme: "Kan vi ikke gå ind på mit værelse?" Hun tænkte ikke på hans svar, greb bare hurtigt hans hånd. Hev svagt i den. Man kunne mærke hun rystede, da hun langt fra ville i kontakt med sin storebror. De ville bare stille en stol for døren eller sådan noget. Ej, det ville være lidt latterligt siden Embry var her.
Hun hev igen i ham, nærmest som om hun forventede at hun kunne hive ham op. Den spinkle lille dreng. Men hun var langt fra stærk. Nok nærmere det man ville betegne som 'svans'. Hun lukkede kort øjnene, og åbnede den så igen. Hendes store dybblå øjne mødte hans, og hun bed sig i underlæben.

Embry så lidt på Kim, og lagde hovedet på skrå. Der var noget desperat over hendes reaktion, og Embry var typen der ikke skyndte på noget, han havde jo oceaner af tid. Han nikkede langsomt "jo.." sagde han stille, og rejste sig. Han så lidt på de dybblå øjne og sukkede "rolig nu.." mumlede han stille til hende, og sendte kort et venligt smil til Kims mor inden han trak Kim med ud af stuen. Han stoppede op i gangen, for han ville gerne have en grund til hendes desperation. Selv om Embry var tynd og mere mindede om et fugleskræmsel end noget andet var han ikke sådan at hive rundt med, og slet ikke af Kim der var det kvarte af hans størrelse. "Kim rolig nu.. whats the rush?" spurgte han på sin skotske accent og smilede lidt til hende, og betragtede de blå øjne som om de ville røbe hvad hun tænkte.

Kimberley kiggede nærmest desperat rundt. "Han.. gør ting ved mig når han kommer hjem.." mumlede hun nærmest lydløst. Hun kiggede tøvende ind i Embry's gyldne øjne, og bed sig i underlæben. "Jeg fortalte dig det tidligere.." sagde hun stille. Hun rystede stadig svagt. Frygten for hendes storebror var noget hun havde opbygget over en længere periode, og det hele havde startet som en uskyldig leg.
Jamen mor, han legede bare med min tissekone!
Hun huskede tydeligt dengang hendes mor havde opdaget det, men dengang var Kimberley kun 5-6 år gammel. Hun vidste ikke hvad det egentlig var hendes storebror gjorde galt. Men efterhånden som hun blev ældre, og hun begyndte at få former, så var Jason mere efter hende. Klappede hende i røven, lidt grams ind over aftensmaden, når Kimberley en sjælden gang tog sig sammen, eller når moderen ikke var hjemme. Hun afskyede ham. I hans øjne var han et lille bæst!
Hun havde lyst til at træde på ham, torturere ham, kaste ham ud af vinduet, og så løbe ned til ham, for at flå hans indvolde... Kimberley stoppede sig selv i de morderiske tanker, og begyndte at gå mod hendes grå værelse.

Embrys ansigtsudtryk ændrede sig markant, og han lagde hænderne for ørerne "Jeg ved det, jeg ved det" sagde han hurtigt for at hun ikke skulle fortælle de frygtelige ting igen, han kunne ikke holde det ud. Embry forstod godt Kims frygt, men storebroderen var der jo ikke endnu, og hun havde jo ham.. Han tog en dyb indånding, og så efter hende da hun gik ind på sit værelse, og fulgte så endelig med. Han tog en dyb indånding, og gik med hen mod det grå værelse.
Han slap sine ører, og så lidt på hende "kim jeg ved godt jeg ikke kan være her altid, men når jeg endelig er her, ved du at jeg ikke lader ham komme dig nær" hviskede han så der ikke var nogen der hørte noget. Han lænede sin skulder mod dørkarmen, og fik tændt endnu en smøg og tændt den. Han tog et sug, og så kort ud mod gangen "jeg kan altså lidt mere end bare at ryge smøger, og være rødhåret.." sagde han, og pustede røgen ud af næsen.