Mørkt og overskyet. - Embry.

Hans øjenbryn røg nærmest op i hårkanten, så rykkede han helt tæt på og lagde sin pande mod hendes "nej aldrig, det kan jeg ikke være" hviskede han tilbage, og smilede blidt til hende. Også selv hvis han ikke havde haft David ville han nok ikke kunne have fået sig selv til at fortsætte det lille initiativ hun havde taget. "Og du må ikke skamme dig" sagde han så lidt højere end før. Han ville ikke have hun havde det dårligt over det, for han holdt overraskende nok utroligt meget af den lille menneskelige skabning. Han kyssede hende på panden, og lænte sig tilbage, og smilede opmuntrende til hende.

//Haha det er iorden ;)//

Hun lyttede til hans beroligende stemme. Hun havde det lidt underligt med at han kyssede hende, men hun nød det. På en meget... Ny måde. En venskabelig måde. Det var det hun elskede allermest ved Embry, han kunne være så tæt på en, uden at det blev for meget. Hun stak endnu engang fingeren ned i glasset, og smilede tilbage inden hun puttede fingeren i munden. Det var rart i Embry's lejlighed, og det var i det hele taget rart at kende ham. Hendes mørkeblå øjne søgte ned mod gaden. "Hvad er klokken ved at være?" spurgte hun.

Embry smilede lidt, og pustede røgen ud i en lille sky der opløste sig næsten med det samme. "Omkring 3 om natten eller sådan noget, jeg ved det faktisk ikke" sagde han. Han betragtede hendes finger i marmeladeglasset, og grinede lidt "pas på du ikke kommer til at ligne mig for meget.. det kan skade dit helbred" sagde han og nikkede mod sin smøg og derefter mod marmelade glasset. Han brød sig ikke om at hun måske skulle hjem på et eller andet tidspunkt, stadig ikke var en rettelse. Han gned sig let i øjnene, inden han tog endnu et sug "hvorfor da?" spurgte han så, med hensyn på det med klokken.

"Interesseret." sagde hun kort, med et lille smil. Hun sad stadig på bordet og kiggede på ham. Hun kunne godt se hvad Embry mente med at hindbærmarmelade var bedre end så mange andre som abrikos, rabarber, jordbær, boysenbær og hvad der ellers var. Hun kiggede ned af sig selv, og elskede den der fornemmelse af at være ren. I stedet for den beskidte fornemmelse hun havde efter hendes bror havde... gjort det ved hende... Den fornemmelse kom hun nogengange på, bare sådan ud af den blå luft. Hun vidste ikke engang hvorfor. Stilheden imellem dem var rolig. "Har i Skillet?" spurgte hun. Musik. Hun elskede musik, virkelig meget.

Han nikkede kort, han syntes nu ikke det var helt vildt interessant, men jo marmelade.. Han skar en grimasse, marmelade var underligt, det var rød, eller mørk gele, men for pokker det smagte godt. Det var næsten som om et lille lys i hans øjne tændte da hun spurgte og han smilede og nikkede "selvfølgelig" sagde han, og rejste sig, og gik hen til cd bunkerne. Denne gang vendte han sig mod sin bunke af cd'er "Comatose, eller Awake?" spurgte han og holdt de to cd'er op. Personligt var han helt vild med Comatose, men han ville hellere have at Kimberley som var gæsten valgte.

Kimberley smilede. "Awake er den nye, ikk'?" spurgte hun stille. Hendes kønne ansigt vendte sig imod ham og smilede. Hun havde hørt Comatose før, og det var en genial plade. Og så havde hun hørt en to-tre sange fra Awake, så den måtte være ny. Hun lagde de meget tynde ben over kors, og tanken om at hun var ved at tage på var forfærdelig. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre af sig selv, hvis hun var gravid, og hvis hun var... Hun rystede tanken ud af hovedet og de natteblå øjne ramte Embrys grønne/brune øjne.

Embry bed sig tænksomt i læben, og nikkede så "jo det tror jeg nok" sagde han så og smilede til hende. Han var hurtigt henne foran hende med benene over kors, mens han sad på sofabordet. Han holdt dem frem "soooo... which one?" sagde han smilende og betragtede hendes søde ansigt der virkede besværet af hele verdens problemer og hendes egne. Hans hoved gled let på skrå mens han så på hende, men han smilede, han kunne ligeså godt muntre hende lidt op. Han lod sin hånd glide kort over sin lænd, fuck den gjorde ondt, men han havde vel prøvet det der var værre.

Hun trak på skuldrende. "Bare Comatose så." hun smilede svagt. Hun lagde mærke til hans hånd der søgte mod hans lænd. "Hvad er der med din lænd?" spurgte hun. Hendes dybblå øjne søgte mod hans øjne, det var dog lidt besværligt at se hende øjne, da de var dækket af det lysebrune hår der sad ud til alle sider. Det lignede ikke hun havde fået stød eller noget lignende, bare at hun havde headbanget lidt meget. Men sådan var det med hendes hår, umuligt at sætte, umuligt at få på plads. Hun havde efterhånden vænnet sig til det, men det var nok lidt forvirrende en gang i mellem. Ihvertfald for andre.

Embry nikkede "Fint.." sagde han med et lille smil, og rejste sig. Han skubbede cd'en i anlægget og gik tilbage og placerede sig på sofabordet igen "hm?.. nå den gør bare ondt jeg ved ikke rigtig hvorfor" sagde han med et lille træk på skuldrende, og smilede lidt til hende, mens han lyttede til musikken der gik igang. Han så lidt på de blå øjne der havde søgt hans og smilede beroligende til hende. Han kommunikerede bedst med sine smil. Han så lidt på det viltre brune hår, og rakte ud og strøg det blidt væk fra hendes øjne "du kan jo ikke se noget med den manke.." mumlede han, og fik det nogenlunde væk fra hendes øjne.

Hun grinede lidt af hans bemærkning, og rystede så voldsomt på hovedet. Hun fik sat det nogenlunde på den måde. "Det er ikke en manke, jeg har bare været så dum at klippe det på denne her måde." hun smilede svagt. Man kunne godt mærke på hende at hun ikke var vant til at snakke, især ikke med drenge der var ældre end hende selv. Hun kunne godt lide Embry, altså hun kunne rigtigt godt lide ham. Måske lidt for meget. Hun kom til at tænke på Matt, men rystede am hurtigt ud af hovedet. Hun tog en negl op til sine læber, og begyndte forsigtigt at bide sig selv. Hun havde en dårlig vane med at bide negle.

Han gav et opgivende støn fra sig "nej se nu der... nu rystede du manken uregerlig igen" mumlede han, og pustede hende i ansigtet fordi at det nu igen hang ind i hendes ansigt. Han grinede lidt og gned sin lænd igen "tror du jeg har vinger imorgen? Du ved.. folk siger altid det gør ondt i ryggen inden man får vinger.. det er bare lidt foruroligende at vingerne så kommer til at sidde på min lænd.." mumlede han, det ville fandme komme til at se skørt ud og han håbede at det ikke var vinger men bare rygsmerter. Han så lidt på hendes hånd "hvad er du nervøs for?" spurgte han roligt, og prikkede til hendes hånd.

Hun tænkte sig lidt om. "Jeg har læst en bog... godt nok en skønlitteratur... men får dæmoner ikke også haler?" spurgte hun efter et par sekunder. Hun lagde mærke til hans prik. "Jeg bider bare negle.." sagde hun stille, og viste sine nedbidte negle frem. Den anden hånd var ikke spor meget kønnere. Hun kiggede på ham, og kastede sig så i sofaen. Hun blinkede et par gange med øjnene, da luften i rummet havde ramt hendes øjne og gjort dem tørre. Hun kiggede ned på sine knæ, og begyndte så at bide negle igen. Hun kiggede på Embry, og smilede svagt med øjnene.

Han gloede på hende, og hans øjne blev store "siger du at jeg måske får hale..? Sådan en stor busket rød en?!... Jeg kommer til at ligne en ræv.." mumlede han og lagde sit ansigt i sine hænder, en hale? Aj helt ærligt. Hvad ville david ikke sige? Var det ikke nok at han havde horn? Han rynkede lidt på næsen og så på hende "ad lad være med det" sagde han og nikkede mod hendes hånd. Han sad stadig stille, og betragtede hende lidt og opfangede det lille smil i hendes øjne. Han flyttede sig fra sofabordet, og satte sig på kanten af sofaen.

"Det var jo bare en fiktionstekst." sagde hun stille, og trak på skuldrende. Hvad nu hvis han fik hale? Det ville nok se lidt sjovt ud. Hun fjernede hånden fra hendes mund, og kiggede op i loftet. Hun lagde sig halvt ned i sofaen, men satte sig så op igen. Det ville nok være lidt egoistisk at ligge og fylde det hele. Hun fugtede sine læber endnu engang, da hun skulle have noget igang med sin mund. Hun lyttede til anlægget, og kiggede så ud af vinduet. Det regnede stadig. Regn. Ordet flød så let på tungen, ligesom var det en regndråbe der bare hurtigt skulle væk. Hun elskede regnen, og det var der ikke noget at sige til.

"Men... hvad nu hvis jeg kommer til at ligne en ræv?" spurgte han i et stille lidt ynkeligt tonefald, men det var jo ikke fordi han ville gro pels over det hele, men alligevel. Han blev siddene på kanten, for han turde ikke læne sig tilbage af frygt for at det ville gøre for ondt i hans lænd. Han så lidt på hende, og i et par sekunder mindede hun ham om en lille unge der bare skulle lave et eller andet med hænderne eller med munden. Han smilede af det, for hun var jo ingen lille unge, og hun var god til at høre efter. Mere eller mindre voksen hvis man kunne sige det sådan. Vokset op for hurtigt.

Hun grinede lidt. "Embry 'The Ræv'..." smilede hun drillende. Hun blev siddende og kiggede så på Embry. Et skævt og drillende smil var klistret på de kønne læber. Hun begyndte igen at bide negle, og hun stirrede over på vinduet. Regnen var forsvundet. *Sommerbyger... Man kan aldrig regne med dem...* tænkte hun. Men der var noget galt i den sætning, for det var jo ikke sommer. Hun bed sig i underlæben, og fnisede så. Det var da ret sjovt hvis han kom til at ligne en ræv... Eller fik en rævehale.

Han skar en grimasse, aldrig i livet. Så ville han aldrig nogensinde komme udenfor en dør, ville aldrig vise sig for nogen igen. Han så på den hånd der igen var oppe ved hendes mund og rejste sig. Han gik hen og satte sig bagved hende, og trak hendes ryg ind mod sin mave og bryst. Så tog han fat i hendes hånd og den anden hånd og trak den ned, så tog han fat i hendes lillefinger og vrikkede blidt i den "one little piggy went to town" sagde han med en drillende undertone og holdt hende fast ind til sig så hun ikke hunne komme fri.

Kim blev lidt overrasket over han lige pludselig trak hende ind til sig. Hendes tynde latter bredte sig i rummet, da han begyndte at snakke om grise der gik til byen. Hun kæmpede og vred sig for at komme fri, men uden held. Hendes latter stilnede af, og nu kæmpede hun bare for at komme fri. Det var dog lidt umuligt, siden han holdte hende ret godt fast. Hendes sprudlende latter vendte tilbage, og hun lå nu i hans stramme greb, med det vildeste grineflip.

"Nej, nej jeg er ikke færdig!" grinede han da hun forsøgte at vride sig løs, og lagde bare benene om hende så hun ikke havde en chance. Så fortsatte han. "To little piggys went to town.. three little piggys went to town" sagde han, højt og tydeligt, mens han vrikkede blidt i hendes fingre tur, for tur. Han smilede af hendes grineflip, og fortsatte sin snak om grise til han nåede til den tiende, og så begyndte han at kilde hende, og mundprutte hende på halsen "and this one big piggy did'nt go anywere 'cause it was very lazy!" sagde han med sin skotske accent, og smilede skævt.

Kimberley var færdig af grin, og prøvede at få fat i Embry's fingre, hvilket var lidt besværligt. Mundprutterne på halsen hjalp ikke vitterligt meget på hendes grineflip, det blev kun højere og tydeligere. Den tynde piges latter fyldte hele lejligheden, og hun vred sig stadig for at komme fri. Sjældent, nej rettere sagt aldrig, havde hun grinet så meget, og det var en fantastisk befriende følelse. Hun fik helt ondt i maven af alt den latter. "N..nej, sto..p Em..bry, J..eg døøøør!" fik hun med stort besvær hikset frem mellem sin sprudlende, glade latter.

Han stoppede i nogen sekunder "Aj du har altså ikke tid til at dø lige nu" drillede han og kyssede hende i nakken. Han smilede skævt, det var en ret god reaktion han havde fået fra hende, og var glad for at han havde fået hende til at grine så meget. Han lænede sig tilbage og trak hende med ned og ligge, og begyndte at nusse hende på maven. Han kunne jo ikke have at hun begyndte at dø. Han strakte sin hals lidt så han ikke fik Kims hår i ansigtet og lukkede sine øjne med et stort smil.

Hun smilede. "Jooooooo..." Hun kom til at tænke på en video hun engang havde set Jason så. "Neeeeeeej, joooooooo, neeeeeeeeeej! Jeg laver bare grin, dine venner er derovre!" sagde hun og et svagt fnis slap over hendes læber. Hun mærkede kysset i nakken, og fik kuldegysninger på den der dejlige måde.
Hånden på hendes mave var beroligende, men ikke så rar, når man følte sig... rundere, nærmest tykkere end normalt. Måske var hun bare begyndt at tage på. Hun lå helt stille, men nød dog stadig hans kærtegn.

Embry grinede lidt, og tog et fast greb om hende og fik hende vendt om så hun så på ham "nej!" sagde han strengt, med en drillende undertone "ellers får du en kildetur mere, jeg er sikker på at grislingerne hellere end gerne vil endnu en tur til byen" drillede han, og prikkede hende på næsen. Hun havde virket anspændt da han havde nusset hende på maven, men det kunne selvfølgelig også godt have været lidt for intimt. Han lagde sin ene arm om hende og den anden bag sin nakke. Det måtte snart være morgen, og så skulle hun i skole, eller det troede han i hvertfald at hun skulle.

Det med skolen og så videre, det holdte hun sig fra, hun havde en hjerne som en gymnasie-elev. Hun følte lidt at skolen var overflødig. Hun smilede lidt drillende. "Nejtak!" grinede hun. Hendes spinkle fingre søgte frem mod Embry, og hun begravede fingrene i hans røde hår. Det var blødt, men stadig stift på en måde. Ikke en filt overhovedet. Hun bed sig i underlæben og rakte så tunge af ham.

Embry så på hende og grinede da hun takkede nej til endnu en kildetur. Han så lidt på hendes hånd og mærkede den glide op i sit hår. Han var nok ikke meget anderledes end mange andre fyre på det punkt, han nød det med det samme. Han rakte tunge tilbage af hende "du skal passe lidt på oppe i mit hår jeg har horn, og de er lidt skarpe kun på spidserne, men alligevel" sagde han bare for at hun ikke ligepludselig skar sig. Han vidste godt hans hår var tykkere og mere kruset end menneskenes bløde fine hår, anderledes end Kimberleys i hvertfald.