Engle - Duff

Han så på hende, lukkede blidt øjnene under hendes berøring. "Hvad føler du for Oliver?" han lod sine øjne forblive lukkede. Han var ikke sikker på at han havde lyst til at høre dette, det gjorde ham en smule skræmt at skulle til at høre det. Han ville sikkert komme til at komme til at fortryde dette. Han lod sig stille nusse af hende, det var ret behageligt, han strammede et øjeblik sit greb en smule om hende, åbnede langsomt øjnene, det ville ikke nytte at flygte for sandheden.

Duff kiggede på ham og kærtegnede blidt hans kind, hun havde ikke lyst til at udtrygge sine følser for en anden fyr, også slet ikke når det var fyr hun skulle fortælle det til.. Et suk kom fra hende og hun lagde sig blidt hen til ham.. Hun vidste ikke hvad hun skulle fortælle ham om hun skulle fortælle ham sandheden, det hele ville ikke være så godt hvis de kom der til... For Duff kunne godt lide Oliver... Men det var noget mellem hende og ham.. " Ej kan vi ikke lade vær at snakke mere om det?" Spurgte hun stille hun var nervøøs for hva han havde tænkt sig at svare... Men hun havde ikke lyst til at snakke mere omkrong disse punkter..

Et stille suk lød fra ham og han så væk fra hende af. "Så du kan altså lide ham," sagde han en smule hårdt, det var svært at få ordene over sine læber, men han var nødt til at se sandheden i øjnene. Hans hjerte banken var pludselig lav og i hårde stød. "Jeg er ikke sikker på at vi vil kunne beholde dette venskab så... Det ville være forkert, hvis du-" han stoppede sig selv, han ville ikke engang tænke det, men det gjorde han. *hvis du kom sammen med Oliver* Tankerne gjorde ham ilde til mode, og han kunne ikke få sig selv til at se over i hendes retning, i stedet så han over på væggen bag hende.

Duff kiggede på Mathias, hun havde bare ikke lyst til at besvare det han sagde.. Hun lagde blidt hænderne om narken på ham " Stop nu " Mumlede hun,da hun havde lagt sit ansigt ved hans skuldre.. Hun fattede bare ikke at han sagde dette.. Langsomt løftede hun hovedet tungt.. Et trist blik lå i hendes øjne " Men jeg er sikker på vi ville kunne beholde dette venskab " Et trist glimt gled i hendes øjne, hun havde slet ikke regnet med at få så mange følser for en dæmon, men alligevel var det nok til at hun følte han ikke måtte gå fra hende, og at han ikke måtte stoppe deres venskab..

Han rettede blikket imod hende, en smule såret. "Stoppe med hvad? Det er jo sandt og du ved det. Hvis han finder ud af noget, så bliver du forbudt at se mig," han aede blidt hendes kind med sin tommelfinger, havde ikke lyst til at give slip på hende, men ville nok blive nødt til det. "Hvad ville du gøre hvis du blev nødt til at vælge?" spurgte han bedrøvet. Det var forfærdeligt at hun også skulle føle smerte ved de ord han sagde, men han kunne ikke bare benægte sandheden på den måde. Det lå ikke i hans natur at gøre sådan, hellere sige tingene lige frem. Hvad var det overhovedet at hun så narren? Han kunne ikke lade være med at spørge sig selv om dette, men ville ikke udsætte hende for spørgsmålet, det ville ødelægge det de havde samme. Han rykkede sig sådan ind at hans pande rørte hendes, alt imens så han hende ind i øjnene.

Duff følte sig bekymret, hvad nu hvis hun blev nød til at vælge?? HVad skulle hun så gøre?? Hun følte sig glad ved begge deres sider, ´men hun ville ikke kunne vælge mellem dem, måske ville hun bare undå at vælge nogle af dem, miste sine to eneste rigtige venner, fordi de ikke kan enes, men ja .. Valget ville være hårdt, så hvis hun skulle stå for det, ville hun ikke tage nogle af dem, men hun lod sig sige noget andet " jeg ved det ikke " Hun kiggede ind i hans øjne...

Han prøvede langsomt at muntre stemningen lidt op. "Jeg synes personligt at du burde vælge mig," sagde han og sendt hende et stort smil, alt imens han knugede hende ind til sig i et par sekunder. Måske var det ikke alt for smart at ligge sådan her, det virkede en smule forkert. Han smilede en smule muntert og så hende ind i øjnene, "Kan du huske hvor vi var kommet til?" Han var ikke sikker på at hans forsøg på at muntre stemningen op var lykkedes.

DUff kiggede ham i øjnene, men sluttede af med et smil. Langsomt lod hun sig lukke øjnene, hans forsøg var lykkes... " Hmm.. ALd mig se, vi snakkede lidt om venskab, men så endte vi i den snak om dig og Oliver " Sagde hun og kiggede sødt i hans øjne, han var dæmon, og hun var en engel, det var underligt at ligge sådan med en engel, men hun var dog allermest glad for deres venskab...

Mathias smilede stort til hende, "Jeg ved godt at jeg er et uundgåeligt samtale emne. Jeg mener, overvej lige hvor perfekt jeg er," sagde han med en påtaget snobbet stemme, han tiskede imellem sætningen, for at gøre det ekstra overdrevet. Han var glad for at hun ikke havde nogen fordomme imod ham, for engle burde jo hade dæmoner, og omvendt, men Duff følte han slet ingen had imod, tværtimod. Han strøg hånden igennem hendes hår og smilede til hende med et drillende glimt i øjet.

Duff trak let på skuldrene, det lød lidt selvgaldt, men hun lod sig le... HUn ville ikke nævne Oliver mere, da deres stemning blev meget, meget akavet... " Du er sød " Sagde hun og kiggede ham i øjnene " Og helst ingen kommentar " Bad hun ham om,da sidst hun asgde han var fantastisk, havde han sagt at hun skulle holde sig væk fra ham i stedet for... Så denne gang måtte hun tilføje at han ikke måtte kommentere det..

Det gjorde ham glad, når hun lo, det fik hele rummet til at løfte sig. Han smilede til hende, skulle til at indvende da hun kaldte ham sød, men lukkede munden i igen, og kiggede istedet surt på hende, men hans øjne spillede stadig med en glad glød. "Du er sødest," sagde han og krammede hende ind til sig, "Ingen indvendinger! For det er sandheden." Han kunne mærke når hun grinte, hele vejen igennem sin krop.

Duff kiggede ham blidt ind i øjnene, men da han så lidt sur ud bed hun sig igen i underlæben... HUn var glad for at kunne bruge tid med ham, og hun var sikker på at hun ville kunne bruge meget mere tid med ham, end bare dette her.. Han var jo hendes bedste ven.. Og de havde det god med hinanden, så ingen skulle skille dem ad... " Du er en af de få venner jeg ikke har fortjent " Sagde hun og trak sig lidt væk... Men et smil kom på hendes læber, da hun ikke havde lyst til at skulle sige farvel til ham...

Han rullede øjne af hende og krammede hende ind til sig, "Du har fortjent meget bedre end mig, lade være med at sige andet," sagde han stille ind i hendes øre, han aede hende blidt over håret. Mathias så hende ind i øjnene, og smilede så stille, "Vi burde måske stoppe med den deprimerende stemning og i stedet lave noget sjovt," sagde han og løsnede blidt grebet om hende, "Har du noget der er værd at drikke?" spurgte han og hans øjne glødede ved tanken om alkohol, det ville være rart.

DUff lod en hånd køre gennem håret... Da han spurgte efter noget at drikke, tænkte hun lidt.. Hmm jah, hun havde noget alcohol nede i køknet, så der nurde de gå ned.. " Jov jeg har noget alcohol, hvis det var noget " sagde hun og blinkede til ham.. Alcohol, var ikek det hun drak mest af, men sommetider kunne hun sa godt finde på at drikke sig fyld, men for det meste stppede hun inden hun drak alt for meget...

Han sprang smidigt op af sengen og så på hende med et stort smil, "Hvad venter vi så på?" han grinte stille og trak hende op af sengen. Han bøjede sig hurtigt frem og kyssede hende blidt på kinden, "Please?" sagde han og lavede rigtig store øjne, han svingede også deres samlede hænder en smule. Plagede som var han et lille barn, men det så ud til at virke på hende. Der var næsten intet bedre en alkohol i Mathias' verden, det kunne gøre ham så lykkelig til tider.

Duff smilede og mærkede kysset på kinden, hun smiledeo g rødmede kun.. Hun tog hænedrne om ham, men lagde blidt sin hånd i hans " Så kom " Sagde han og gik ud af væreset, de gik ud og fortsatte ned i køknet.. Hun lod isg finde alt muligt forskeligt sprut frem og satte det på bordet ...

Han fulgte efter hende, man kunne næste se en hale logre af begejstring, eller var det kun fantasi? Det var sødt at hun havde rødmet, tænkte han, og klemte blidt hendes hånd inden hun slap den og fandt sprutten frem. "Lækkert," mumlede han og tjekkede hvad de forskellige var, inden han fandt et glas frem og begyndte at hælde de forskellige flasker sammen til en meget stærk drink, den smagte ikke engang godt, men alkoholen var behagelig at få ned. Han smilede til hende og spurgte så, "Hvad skal du så have frøkken?" Han sendte hende et stort charmerende smil.

Duff smilede meget kort til ham, inden han kastede sig over de forskellige sprutflasker... LAngsomt lod hun sig kaste blikket hen imod dem.. Haan var allerede begyndt at fylde glasset op med sprut... Hun lod sig smile " Dæmoner og deres sprut " Sagde hun inden han spurgt hende hvad hun skulle have... " Ejj jeg skal ikke have noget nu " Sagde hun og trak elegant på skuldrene...

"Hmn?" mumlede han med glasset for munden, et tilfredst suk lød fra ham da han tog glasset fra munden. Det gjorde godt, han kunne mærke hvordan den allerede var ved at tage til. "Hvad er der galt med dæmoner og sprut?" spurgte han med et smil. Han rystede lidt med en flaske foran hende, "Er du sikker?" Spurgte han med et forsigtigt smil. "Hvad med noget at spise, sådan noget menneskespise, det er sådan noget du skal have ikke?" spurgte han og kløede sig let i baghovedet.

Duff lod sig smile til ham, men hendes blik var mod flaskerne, måske skulle hun tage et glas bare et lille et? Hmm hun løtede forsigtet en flaske op, og lod sig blande den sammen med lidt af det andet.. Den skulle ikke være for stærk, for hun var tøsset omkring de punkter, hhun lod sig føre glasset til munden og drak en smule, hun gav et lille nik fra sig, men en grimasse kom fra hende, den var vidst blevet lidt for stærk alligevel... Det var ubehageligt at drikke når det var stækt.. Glasset blev sat fra hende og hun sukkede kort, inden hun lod armen køre hen over de vde læber...

En fnisen undslap ham, og han slog hånden for munden, og spilede øjnene op. Han var ikke en svag drikker, men det der var i glasset var ret stærkt. Han tog endnu en tår og rystede lidt på hovedet, inden han sank det. Forsigtigt gik han over til hende, rodede op i hendes hår en smule, som var hun et lille barn, og lagde så armene om hende, omfavnede hende. "Nu spørger jeg igen, skal du have noget menneskeæde?" han smilede ned imod hendes hår, inden han løsnede sit greb om hende og trak sig lidt væk. Den grimasse hun havde lavet havde været sød, men han syntes ikke at hun skulle drikke på tom mave, det ville ikke føre noget godt med sig. "Menneskemad..." lokkede han en smule, med en forvrænget sjov stemme, alt imens han smilte stort til hende.

Duff kiggede lidt op på ham og lavede hvalpe øjne, hendes hår blev ullet så hun lod sig blidt ryste på hovedet.. Mad?? Hun var vel ikke rigtig sulten, men alligevel nok til at en træng af et eller andet mad gik gennem kroppen på hende... " Hmm frugtsalat lige mig " Sagde hun og lod sig lukke op for køleskabet, der kom altid en irreterende brummen når det bleb åbnet, men maden var jo som regel altid i et køleskab så.. Hun fandt en masse frugter frem og så vanilie cremen... En skarp kniv tog hun fast i og hun lignede en morder med kniv i hånden, så hun lod sig langsomt skærer frugten over på midten, så den var halv, også skar hun det halve af den halve, indtil det var små stykker.. Vanilie cremen blev pisket også lod hun sig hælde alt frugten ned i skålen med Creme... " Hmm.. Så " Sagde hun og omfavnede ham roligt-...

Han betragtede hende med store øjne da hun lavede maden, hun så ud til at være god til det, men hvad viste han. Han havde kun set folk lave mad i tv og sådan, og det interesserede ham ikke specielt. Frugten duftede sødt, vammelt sødt, men alligevel betragtede han hvordan hun skar igennem frugten. Det var ikke rigtig muligt for ham at skille lugten af menneskemad ad, de lugtede af det samme for ham. Men det virkede ikke som noget man normalt spiste til aftensmad, en af de der... desserter. Han smilede skævt til hende, men strakte armene op i luften, som for at komme fri. "Irk, hold det menneskemad fra mig af!" lo han og prøvede at komme fri af hendes greb. Han rynkede næsen, og satte så to fingre på siden af næsen.

Duff trak sig tilbage af krammet, hun rullede kort øjne af ham for sjov.. Sidst fik hun ham til at spise is, skulle hun også prøve at få ham til at spise den søde slags?? Ejj så sødt var det da heller ikke... Is er sødere..: Hun satte talerknen på bordet, og lod sig trække sin gaffel frem, dette var jo nok mere en dessert, men det er hurtigt og vildt let at lave.. Hun lod en fuld gaffel køre ind i munden.. Et tilfredst suk undslap hendes læber.. Hun elskede alt med frugt i.. Hun fyldte munden, indtil der ikke kunne være mere inde i den..Hun sank det, så der kunne komme mere ind.. Hun tog endnu en bid af det, og lod sig smile op til ham, det var sjældent hun bare sad og fyldte sig foran andre...

Latteren lød fra ham da hun slap ham og rullede øjne af ham. Med en hurtig bevægelse fik han snuppet sit glas og gik et par meter væk fra hende, betragtede hende spise den ækle masse. "Hvordan kan du få dig selv til at spise det der?" spurgte han undrende, han prøvede at forestille sig hvordan det ville være og en kulderystelse løb igennem hans rygrad. *Irk* tænkte han og havde stadig sin næse rynket en smule. "Spiser du nogensinde noget der er knap så... sødt?" spurgte han, det var egentlig ikke et ord han brugte særlig ofte. Han kendte ikke specielt mange mennesker godt nok til at kalde dem 'søde', og han spiste jo ikke menneskemad. Mennesker selv var sjældent søde. Et kort suk lød fra ham og han tog glasset op til munden og drak en smule, hvor efter at han så på hende med halvt lukkede øjne, stadig et smil om læberne.