Engle - Duff

Duff trak sig forsigtigt lidt væk fra ham og kiggede på ham, men hun blev trukket helt ind til ham, helt op til ham så hun rørte ham, hendes hjerte banken blev hurtigere, nervøs var hun blevet. Bange var hun ikke, men af en eller anden grund, ville hun helst ikke gå for langt. Nu. Hun legede med hans tunge, nussede ham i baghovedet. Da hans hånd blev ført ned på hendes røv, og han klemte i den, skød hun brystet mod hans. ET smil kom på hendes læber, mens hun fortsatte snavet.

Først blev han en smule forvirret, da hun trak sig væk, men han havde været hurtig og trykket hende ind til sig, og hun lod sig glide med. Det virkede som om at hun kunne lide hans kærtegn, han blev ved med at nusse hende, lod sin hånd glide op af hendes lår. Hendes læber føltes uendeligt bløde imod hans og han havde ikke rigtigt lyst til at stoppe med at kysse hende, men havde på fornemmelsen at han måtte holde igen, det var ikke sikkert at hun ville bryde sig om det på anden måde. Hun skød sit bryst imod hans, og et smil var om hans læber, inden han igen kyssede hende. Han kunne mærke hendes hjertes rytme, måske følte hun noget for ham? Det var ikke en illusion han var blevet lokket ind i?

Duff slappede en smule af mens, hun lod sin hånd nusse hans baghovede, hun havde faktisk fået følser for ham, hvis ikke hun havde følser for ham ville hun ikke ligge her sammen med ham. Da han kørte sin hånd op på hendes lår smilede hun, inden hun svagt bed i hans underlæbe, lod den blidt blive bidt i. Lod sig blive ved ham, hun ville bestemt ikke have han gik nu. Heller ikke have han gik derfra fordi de måske var kommet op at diskutere over et eller andet totalt ondsvagt. Måske ville de ende i en samtale om Oliver, også ville hun komme til at udtrykke alt muligt? Ingen idé, men det var ikke det der tog hendes opmærksomhed lige nu. Hun slap bidet og lod sig kysse ham..

Han kyssede hende hurtigt og blidt inden han lod deres læber skilles. Med en næsten unaturlig hurtig bevægelse fik han hende ned at ligge på sofaen, hans muskler blev blottet som han holde hele sin krops vægt over hende. Han havde lagt hende blidt ned så hun ikke kom til skade, han betragtede hende med et blidt blik. "Hvad er jeg for dig?" spurgte han, prøvede at komme af med noget af al sin forvirring, "Er det bare en flirt?" Forsigtigt kyssede han hendes læber inden at hun svarede. Hun var så utrolig smuk, han følte en længsel efter at røre hende, men måtte vente til han hørte hendes svar. Hvorfor var han så angst for at blive såret? Hans blik gled ned af hendes krop under hans og op til hendes ansigt igen. Hans lille engel, han bed sig i læben ved den tanke, for hun var jo ikke rigtigt hans, ikke hvis han var nødt til at skulle dele hende.

DUff kiggede forvirret op på ham, kiggede op på ham, hun var faktisk en smule glaf got han spurgte om det. Et suk undslap hendes læber, da hun nu skulle fortælle ham hvad han var, betød for hende.. " Du har en del af mit hjerte!" Sagde hun inden hun så på dem, han lå over hende, og kiggede pludselig ned af hende også op til hendes ansigt igen " En stor del af mit hjerte" sluttede hun med sit usikre smil, hun vidste ikke hvad hun skulel sige hvis han spurget ind til det. For han vidste godt hun også havde følser for Oliver? Hun var forvirret over at have følser for begge to, og de er end da ikke perle-venner, hvis man kan bruge ordet fjende, ville det være en perfekt beskrivning af dem. Hun smilede usikert " Hvad er.. Hvad er jeg så for dig?" Spurgte hun så for at skabe en samtale..

Han ventede en smule utålmodigt da et suk kom fra hende, måske skulle han ikke have spurgt? Han hadede at han følte sig så svag omkring hende, hun fik ham til at blive helt bange for at gøre ting forkert, at sige sine følelser og sådan noget, som han ellers holde sig langt væk fra. Han blev en smule overrasket da hun fik svaret ham, en del af hendes hjerte? Det undrede ham først en smule, men da hun fik tilføjet det andet, sendte han hende et smil. Hvorfor virkede hun så usikker, så han var altså et eller andet for hende? Noget stort for hende. Måske elskede hun ham meget? Konkurrencegenet i ham fik ham til at tænke på om hun elskede Oliver mere end ham selv. Men det ville ikke være smart at nævne, så han lod være. "Du kunne være mit alt?" kom det en smule tøvende fra ham inden han lagde sig ned til hende, så hende ind i øjnene, han strøg hende blidt over kinden med finger spidserne.

Duff smilede svagt til ham, inden hun blidt slog øjnene sammen. Roede svagt i hans hår, så det ullede en smule. Bare for sjov. Men da hans tøvende ord kom fra ham smilede hun " kunne jeg?" sagde hun og så ham ind i øjnene, de seriøse øjne der lå lige foran hende og kiggede hende ind i øjnene. Hun fjernede noget af håret der dækkede for hendes ansigt. " MAthias" sagde hun og så ned på ham.

Egentlig ville han havde begyndt at rette på sit hår når hun sådan blev ved med at ugle det op, men det var rart når hun rørte det, så han lod være. Det virkede måske også en smule afvisende hvis han begyndte på det. Han lænede sig en smule frem og plantede et tørt kys på hendes næsetip. "Hvis du har lyst?" sendte han spørgsmålet videre, "Men så bliver jeg nødt til at være dit alt også..." sagde han stille, men gravalvorligt. Hans fingre strøg hendes bløde hud, en smule tilbageholdent. Hvad hvis hun rent faktisk tog og valgte ham? Hans grå øjne glødede på en blid måde, imens han betragtede hende. Det glædede ham underligt at høre sit navn fra hendes læber. "Duff?" spurgte han ligeledes og så igen alvorligt på hende. Hvad var det der var galt?

Duff lagde sig helt ind til ham, hendes krop mod hans. Hendes næse rørte hans næsetip, og hun mærkede varmen der kom ud af hans mund da han snakkede. Hun havde brug for at tænke lidt. Et let suk indslap hendes læber, men et tilfredst et. Sådan så han nok ikke ville blive bekymret eller noget. For hun kunne ikke lide at se nogle nedtrykt. " Altså jeg har brug for at tæke lidt omkring dette her. " Startede hun og hun kiggede ind i hans øjne for at se hvad de hentydede til. Hun var blevet så glad for Mathias og Oliver på så kort en tid, det ville slet ikke blive let for hende at skulle tage et valg. Hun aede hans kind og lod sig afslutte " Okay?"

Han så ind i hendes øjne, forsvandt i dem, et suk lød fra ham ved hendes ord. Selvfølgelig, hun skulle altid tænke over tingene, hvorfor fulgte hun dog ikke bare sit hjerte? Han tog det hurtigt i sig, måske var det hendes hjerte der var forvirret, så måske skulle hun hellere følge sin hjerne, vælge den der kunne beskytte hende bedst. Han nikkede og trak hende helt ind til sig, gemte hendes hoved ved hans skulder. Hans næse var begravet i hendes silkebløde hår. "Der er ingen der siger at du behøver at tænke nu," hviskede han stille inden han plantede sine læber lidenskabeligt imod hendes. Igen var det inderlige håb om et respons i ham. Han ønskede ikke at hun skulle tænke over det nu, tænk hvis hun ikke valgte ham og det satte en stopper for deres 'flirt'. Måske ville det hjælpe hende hvis hun også følte begær til ham.

Duff holdte sig mod ham, helt op af ham. Lagde sit hovede ind mod hans hals, kyssede ham blidt flere gange det samme sted, så hun mærede en hvis fugtighed. Langsomt slikkede hun ham fra halsen af om bag hans øre. Kort efter stoppede hun og trak sig lidt væk fra ham, men rykkede sig ikke helt fra ham, faktisk havde hun ikke lyst til at tænke nu, eller bestemt ikke lyst til at tage en beslutning nu. Hun kiggede ind i hans øjne, inden hun forsigtigt kærtegnede hans kind, med blide berøringer, og den silke bløde hud. Blidt placerede hun sine læber mod hans, og lagde den anden hånd som ikke kærtegnede bag hans hovede.

En brummen lød fra hans bryst af som hun kyssede ham. Den ene hånd havde igen fundet sin vej ned til hendes lår, imens den anden lå på bagsiden af halsen på hende, trak hende ind til sig, bange for at hun ville forlade ham. Han plantede små kys på hendes øjenlåg inden hun kyssede ham på munden. Hendes bløde læber rørte hans og han lod sin tunge glide ind imellem hendes læber. Hans øjne begyndte at lukke, jo mere intenst kysset blev. I iver og begær, begyndte han at famle med at få hendes bukser op, var det for langt at gå? Han tænkte dårligt på hendes følelser lige nu, begæret var ved at opsluge ham. Hans tunge legede med hendes og huden under hans fingre, fik hans lem til at vokse.

Duff kyssede ham endnu og smilede mens, hun ville ikke være afvisende nu, så hun lod sin tunge lege blidt med hans. Hånden der var bag hans narke, gav hun et klem, trak hans hovede helt op til hendes, gjorde snavet ømt, hev blidt fast i noget af hans hår. HUn var så koncentreret i dette, at hun næsten ikke bemærkede han famlede med at få hendes bukser af, men selfølgelig kunne hun mærke det. Hun fortsatte det øme snav og slap grebet i hans hår. Hun nød alt dette med ham, og lukkede blidt øjnene sammen, klemte dem hårdt sammen alligevel.

Uden at afbryde deres intense kys, rykkede han sig så hun var under ham. Et lille smil spillede om hans læber. Han fik knappet bukserne op og rev dem en smule ned, så der var plads til hans famlende hænder. Begæret og bevidstheden om hendes varme hud under hans krop gjorde ham næsten ør. Hans hånd gled ned i trussen på hende, hvor han langsomt kælede for hende. Hendes blide fingre var begravet i hans hår gjorde det hele en smule vildere, måske var hun slet ikke så sød en pige, som hun gav udtryk for at være. Måske var hun i virkeligheden en af de tøser, der var med på den værste. Hans tunge kælede blidt for hendes, han havde fået skubbet tankerne om Oliver ud af hovedet, og håbede inderligt at hun også havde. Hendes varme og våde underliv, fik ham i det mindste bevidst om at hun nød dette. Ikke at hun ikke gav udtryk for det, men nu var han i det mindste sikker.

Da han fik revet lidt ned i hendes bukser, blev hun en smule tvivlende, men altså hun havde på en måde selv opfordret ham til dette. Hun fortsatte legen med hans tunge. Først da han begyndte at kæle for hendes underliv, begyndte hun at blive en smule våd, men problemet var at hun jo stadigvæk var jomfru. Så hun var lidt i tvivl om hun skulle lade dette ske nu. Nu måtte hun se hvad dette førte til. Hun skød blidt sit bryst imod hans krop, mens han kælede for hendes underliv. Svang benene om på hans ryg, og smilede svagt mens hun fortsatte snavet.

Det virkede som om at hun ville det, og det ville være svært at sætte en stopper for legen nu. Selv var han langt fra jomfru, og han vidste hvordan en kvindes krop reagerede når han rørte den. Han afbrød kysset for at kysse hende ned af halsen, og lod sin frie hånd - den der ikke var igang med at kæle for hende - trække op i hendes trøje, fik den trukket helt af hende. Et øjeblik stoppede han og betragtede hende, inden hans læber gled ned imellem hendes kavaler gang og videre ned til maveskindet. Han kælede blidt for hende underliv, og lod samtidige læberne glide op igen til at møde hendes. Hun legede med, så han tog det for at være et godt tegn.

Duff følte sig tvivlende nu, måske var dette ikke en god idé, måske var de gået for langt?det ville også være svært at stoppe dette her nu, men man plejer jo at have sex med den man elsker, den man har et forhold til. Alligevel nød hun det han gjorde ved hende, men det ville nok ikke være så godt at have sex nu, da hun stadigvæk var i tvivl, med Mathias og Oliver. Hendes tanker slog på noget andet lige nu. hans kys kørte lige ned i hendes kavaler gang og hun smilede svagt til ham. Nussede hasn hår svagt mens. Nød også den måde han kælede for hendes underliv, men på en måde, ville hun gerne være den fornuftige lige nu, men sådan noget her var svært at sige nej til når man nød det så meget, som hun gjorde.

Han mærkede spændingerne i hendes krop som hun forsøgte at skjule sin nydelse. Var der noget der generede hende? Alligevel virkede det som om at hun nød det for meget til at bekymre sig om det, så hvorfor skulle han. Et øjeblik efter tog han det i sig, lod armene slynge sig om hende halvnøgne krop. "Hvad?" spurgte han hæst og stille ind i øret på hende. Det virkede som om at hun kunne lide det, så hvad var nu dette for noget. Der var noget bittert over hans tone, som havde hun taget noget dyrebart for ham og hængt det foran næsen på ham. Hvilket hun på en måde også havde gjort. Hun var nødt til at vælge nu, enten forfyldte hun hans begær, eller også måtte han sige fravel til hende for nu. Han ville ikke kunne vente langtid mere, begæren var over ham, som en lystig hundjævel. Forsigtigt trak han sig lidt væk og betragtede den blide engel, måske var der ikke nogen overraskelse under alt det søde.

Duff holdte det meste i gang, men da han stoppede det hele så pludseligt blev hun bekymret. Et svagt suk undslap hendes læber da han snakkede. " Altså, jeg tror bare ikke at dette er en god idé." Startede hun så også så hun mos hans øjne " altså du ved j onok godt hvorfor?" afsluttede hun, men hendes stemme var meget lavmild.Hvordan kunne hun dog rode sig ind i dette her? HUn havde aldrig nogensinde været i sådan et problem som hun havde for tiden. Måske skulle hun følge hjertet, men hjertet var selv i den største tvivl. " Mathias, jeg ved ikke hvad jeg skal sige" Mumlede hun svagt, inden hendes blik hvilede svagt på hans øjne. " du ved jeg holder af dig?" Sagde hun og lod den ene hånd glide om bag narken på ham, og gav ham et blidt kys på munden og trak sig så væk igen, kiggede målrettet mod hans øjne..

Han blev en smule bitter, ved tanken om at han ikke kunne gøre det færdigt. "Fortæl mig hvorfor," svarede han og så en smule irriteret på hende. Han rykkede sig en smule væk fra hende med et suk. Det var sikkert Oliver igen, Gud, hvor han forbandede den engel langt væk. Øjnene der før havde været blide og lysende, virkede hårde som granit. Han besvarede hende kys. "Ja, jeg ved at du holder af mig," sagde han lavt, "Men jeg er bare ikke god nok vel?" Han trak sig helt væk, kantede sig op, så han var siddende i sofaen. "Jeg beklager meget at jeg lod mig rive med," kom det bittert fra ham, "Jeg skal nok lade dig være i fred, indtil du ved hvad du vil." Inden hun kunne nå at gribe fat i ham, bede ham om at blive, stilede han sig op. "Det ville nok være bedst hvis jeg smuttede nu," sagde han og vendte sig over mod hende, der var noget sørgmodigt over ham, hans skuldre var ludende, hans blik var igen blevet ømt og såret.

Duff så skuffet op på ham hun havde bare så meget en lyst til at forklare, men hun holdte sig tilbage, et af hendes skuffede blikke lå tvivlende på øjelåget. Da han kom med den der. 'Men jeg er bare ikke god nok vel?' Kiggede hun trist på ham, i håb om at en tåre ikke skulle trille, men hun kunne ikke holde den tilbage " Du er god nok, men Oliver " Stoppede hun og ville ikke gøre samtalen færdig, men hendes hjerte talte i håb om at han skulle blive god nok, og hun forsøgte at gøre samtalen færdig, men det gik slet ikke som forventet " Oliver er" En tåre trillede ned af hendes kind og hun fjernede den hurtigt, inden hendes blik vaklede rundt som en forvirret. " Oliver er bare bedre " Sagde hun og det var hvad hjertet fortalte, og hun håbede bare på Mathias ikke ville blive såret, selv om det sikkert ville ske? Hun sukkede også trist op på ham i håb om at han ville se hendes blik og blive, så hun kunne forklare.

Han var halvt begyndt at gå igen, inden hun begyndte at snakke, da stoppede han op, men han så sig ikke tilbage. Det ville gøre for ondt at se på hende. Han kunne høre hende snøfte. Måske var det bedst, når hans ord sårede hende. Fordi han var godt klar over det, inderst inde var han klar over at hvad han sagde var sandt. Desuden var han ikke klar over sine følelser. Og Duff passede sikkert bedre med den skravlede fugl. Det var i hvert fald hvad hun ønskede. Hver gang hun nævnte Olivers navn, var det som at få en dolk i ryggen, og med en snerren vendte han sig i mod hende, hun havde lige fået sagt sin sætning færdig. "Så ønsker jeg jer en lykkebringende fremtid," fik han sagt ud imellem sammenpressede læber. Der var underligt at det gjorde så ondt. Måske var det bare fordi at det var hans første gang, hvor han var den der blev afvist, og ikke var afviseren. Eller også var det fordi at han rent faktisk kunne lide Duff, det var sjældent at han havde det sådan med nogen. Så det var nok derfor det sårede ham på den måde. Han så hendes blik, men han havde alt andet end lyst til at blive. 'God nok', var bare langt fra nok, hvis Oliver var bedre.

Duff havde aldrig haft det så hårdt ved en afsked, tårene løb ned af hendes spinkle kinder, men hun måtte stoppe nu, så hun lod en finger fjerne alle tårene der var trillet. Mathias var jo en dæmon, så en fordel ved Oliver var jo at han var en engel. Hun så lidt efter ham, da han allerede var begyndt at gå, skulle hun sige farvel? Blive siddene? Gå med ham? eller hvad? Tankerne var i hovedet på hende, ville de på nogle måder kunne skabe et venskab igen efter det her? Eller ville de ende som fjender? Hun sukkede tungt, og rejste sig, hun kunne knapt nok stå på benene. HUn gik mod ham, da han stod med ryggen til " Farvel, kommer vi til at ses igen??" Ordene var tunge og hun så på ham, sukkende og tunge øjne hang, mens hun bare ville høre et svar, selfølgelig ville hun helst høre hvad hun forventede.

Han stoppede op. Hvorfor skulle hun gøre det så besværligt for ham? Forventede hun virkelig at de kunne være sammen, selvom hun havde noget med Oliver? Det irriterede ham grænseløst at han ikke var god nok til hende. Han vendte sig om, så på hende med et udtryksløst blik. "Er det virkelig hvad du ønsker?" spurgte han. Hvad det ikke kostede ham at kostede ham at holde sine følelser tilbage. Det fik irritationen frem i ham. På en måde ville han gerne have at de sås igen, bare hun ville holde op med at forvirre med hans følelser. Pludseligt slog han armene rundt om hende. Holdte hende tæt ind til sig. "Selvfølgelig ville jeg ønske at vi kunne ses, men du siden du ikke kan forholde dig til det, bliver jeg nødt til at tage afgørelsen," hviskede han imod hendes hår, "Du kan ikke få det hele." Han trak sig lidt væk fra hende og så mut på hende. "Og du har ikke valgt mig."

Duff så på ham, og vidste også godt at Mathias og Oliver ikke ville kunne blive venner. En ting hun kunne fornemme var at Mathias var irriteret. Han fik vendt sig om, og det gjorde hun kunne se i hans ansigt, hun vidste ikke hvad hun skulle svare, for hun ønskede jo virkelig at kunne mødes med ham igen, men bare med et normalt venskab. Da han slog armene rundt om hende, lagde hun lige så forsigtigt sine arme om ham. Hun kom tæt ind til ham, hårene på armene rejste sig, gåsehuden vidste sig på hendes hud, ordende i hendes øre, blev ved med at gengive sig inde i hendes hovede. Armene gled af ham, og han trak sig væk fra hende. Hun sukkede tungt så på ham, det var træls at stå her. " mathias? " Startede hun, blikket gled den anden vej. " Jeg ved godt jeg har dummet mig, og vores venskab er ved at gå i split" Ordene kom lavt ud af munden på hende, inden hun fortsatte " Men du skal bare vide du er noget ad det bedste " Fik hun afsluttet, inden hun så på ham, hun vendte sig hurtigt om.