The Swiiiings :DD ~ Kian

Azriel løftede et øjenbryn af ham og satte hænderne i siden "Tjaah... du har jo heller ikke prøvet på at stoppe mig" sagde hun og lagde hovedet let på skrå, men rystede så bare på hovedet af ham "What ever dude..." mumlede hun og lod sit blik vandre væk fra ham.

"Du er lidt underlig.." sagde Kian pludselig og gik hen til hende. Han løftede hende op, og studerede hende.. "det eneste jeg har forsøgt er at tale, men du angriber mig hele tiden.. desuden slår jeg ikke på kvinder"

Azriel så op på ham og vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til det som han fortalte. Hun lavede en lille pibende lyd da han løftede hende op. Hun kunne ikke lide, ikke at have sine fødder på jorden. Hun greb nærmest fat i ham da hun var lidt bange for at han ville tabe hende. Hun så lidt væk fra ham og sukkede lavmælt ".... undskyld.." mumlede hun.

Han så overrasket på hende.. smilede så "hm, det er helt ok" han satte hende ned igen. "Du ved.. jeg kan godt lide at drille folk" han lagde sig i græsset "men du har det virkelig hårdt.. jeg har faktisk lidt ondt af dig"

Azriel så op på ham og lagde hovedet let på skrå og rystede så på hovedet "Det ska du ikke ha..." mumlede hun og ville ikke have at nogen skulle have ondt af hende. Det var hendes egen skyld at hun var sunket så dybt og blev sår'n som den person hun var i dag. Hun satte sig på hug ved siden af ham og prikkede blidt til ham.

Han smilede op til hende "selvfølgelig skal jeg det.. at være fanget i en krop som er langt under ens standart.." han lagde sig på siden "kun dine øjne viser at du i virkeligheden ikke er barn"

Azriel rystede på hovedet "Jeg er skam vant til at være fanget i denne krop, men stadig... jeg ønsker nogen gange at jeg kunne vokse op og dø som en gammel kvinde.." sagde hun lavmælt med en sørgmodig stemme. Hun så ham ind i øjnene og satte sig helt ned og kunne ikke lade vær med at smile skævt.

"Wow, wow, woow? Dø? Blive gammel? Søde du er bare fanget i en lidt for ung krop.. jeg mener 3-4 år ældre og du havde været perfekt" Kian så alvorligt på hende "alderdom og død.. det er for mennesker"

Azriel sukkede over ham og kunne ikke lade vær med at smile "Ja, det er jo det jeg mener. Med at det er for mennesker" sagde hun så ham ind i øjnene "Nogle gange ville jeg ønske, at jeg blot var et simpelt menneske. Med forældre. Og familie. Og venner" sagde hun og trak sine knæ op til hagen og holdt om dem. "Det er et trist liv, som en vampyr. Og især når man ser så ung ud som jeg gør" sagde hun og lagde sin hage ned på sine knæ og betragtede Kian.

"Pft.. venner.. familie" Kian så op i himmelen.. "den slags behøver man ikke når man er nattens hersker pus" han lukkede øjnene "du må bare.. hmm.. få alle fordele ved din krop udnyttet"

Azriel så på Kian og løftede et øjenbryn "Det er noget som man har brug for, hvis man er en person som mig" sagde hun bestemt og nikkede af det som hun lige havde sagt. Hun lagde hovedet nysgerrigt på skrå "Hvad mener du?" spurgte hun nysgerrigt.

"Hm? Hvad jeg mener? Du er smuk.. dit evige liv skulle have været om 3-4 år" sagde Kian og smilede til hende "så havde du haft verden for dine fødder.."

Azriel kunne ikke lade vær med at smile endnu mer "Jaa.." sagde hun og så ned i jorden. Hun vidste egentlig ikke hvad hun skulle sige til hans kompliment, men hun blev dog glad for at få det at vide "Hvis bare at jeg ikke havde haft blevet forvandlet i den alder..." mumlede hun. Hun havde stolet på sin skaber, og så havde han forrådt hende og forvandlet hende. En ting som hun ikk kunne tillade sig at gøre igen. Stole på folk. Det havde hun bare ikke råd til...

"Tsk.. er der egentlig ikke regler imod den slags? At fange noget i en for ung krop for evigt virker... ondskabsfuldt på et helt andet plan" sagde Kian, lå stadig med lukkede øjne og nød aftenvinden

Azriel trak på skuldrene "Jeg ved det ikke helt. Det tror jeg at der er" sagde hun og betragtede Kian og lagde hovedet let på skrå. Hun frøs lidt, da det var lidt koldt. Hun bed sig blidt i underlæben, men lukkede så øjnene og lod sig forvandle. Et lille hvidt lys kom fra hende, og man kunne se forvandlingen tage sted. Hendes krop blev mindre, og hun fik langsomt pels og øre. En lille kattekilling kom ud af forvandlingen, og ingen Azriel. Den var sort, med hvide pletter rundt omkring på sin lille krop. Dette var den anden evne som Azriel havde. Hun kunne forvandle sig til dyr, dog kun unger af de dyr. Hun mjavede og strakte sig dovent og nærmest sprang hen til Kian for at ligge tæt op ad ham for at få varmen...

Kian åbnede øjnene og så ned på hende.. "en kat" mumlede han og strøg hende blidt igennem pelsen "sikke en dejlig evne.."

Azriel lavede nogle spindende lyde af behag da Kian strøg hende igennem pelsen. At forvandle sig til en kat, var det som hun plejede at gøre. Katte var en af hendes ynglingsdyr, og hun kunne godt lide at forvandle sig til et dyr når at hun var usikker på tingene. Hun vidste ikke rigtig hvorfor at hun godt kunne lide at gøre det, men det virkede, så det var vidst blevet til en vane for hende.
Hendes store blå øjne lyste nærmest op dér i mørket, mens hun havde sit blik rettet imod ham. Hun havde stadig et varsomt blik, men det havde dog taget hende meget mod til at kunne komme over for at ligge hos ham, så det betød blot at hun var begyndt at stole på ham...

Kian så ned på hende. Han smilede for sig selv, en killing. Hans yndlings dyr.. normsalt brød han sig ikke om dyr, eller børn. Men katte var en undtagelse. Han strøg hende blidt igennem pelsen igen.

Azriel begyndte at spinde endnu mer og lukkede sine øjne i. Det var rart, da det var så sjældent at dette skete for hende, og hun indrømmede overfor sig selv, at det var rart. Hun borede nærmest sit pjuskede lille hoved ind mod ham og man kunne godt mærke på hende at hun slappede mere og mere af.
Hun begyndte langsomt at forvandle sig tilbage, så til sidst, lå hun ved ham i menneskeform, og hvad han nu strøg sine fingre gennem, var hendes lange gyldne lokker.

Kian lå og betragtede hende lidt, imens han fortsatte med at stryge fingrene igennem hendes hår. "Sig mig" sagde han "føles det forskelligt at blive nusset i menneskeform frem for katteform? Eller er det den samme fornemmelse?" han log hånden køre lidt ned af hendes ryg og så nussede han hende ellers i håret igen.

Azriel åbnede øjnene og så op på Kian og trak svagt på skuldrene "Der er vel nogle andre følelser når jeg er i en anden form..." mumlede hun "Når jeg er i en anden form end min normale, er det lidt som om at jeg er en helt anden person..." mumlede hun og lavede nogle små lyde af behag og kunne godt lide at blive nusset.

"En helt anden person.. spændende.." sagde Kian og prikkede hende drillende på næsen.. nussede hende så i håret igen "hvilken form kan du bedst lide at blive nusset i?"

Azriel rynkede på næsen da Kia prikkede til den. Hun gnubbede til den og satte et misfornøjet ansigt op, men det gik hurtigt væk da han begyndte at nusse hende i håret igen. "Hmmm..." mumlede hun og tænkte "Min menneskeform, må det vel være" mumlede hun og så op på Kia "Så er jeg jo mig selv, og så ved jeg at jeg stoler på folk så meget at jeg vil lade dem gøre det. Det er rart og afslappende når jeg er mig selv...." hviskede hun og lukkede øjnene langsomt i og smilte et sødt lille smil.

"Jeg forstår.." sagde Kian og tænkte lidt. "Du stoler ikke så tit på folk, gør du?" han nussede hende blidt videre "men du er vampyr, ikke mange er i stand til overhovedet at skade dig" en smilede svagt, da det jo måtte betyde hun stolede på ham.

Azriel blev helt stille da Kian spurgte hende det spørgsmål. Der gik noget tid før hun endelig svarede "Jeg stoler sjældent på folk. Der er snart ikke nogen som man kan stole på..." mumlede hun. Man kunne godt hører på hende at hun ikke brød sig om at snakke lige om det. "Det ved de jo ikke... De ser mig som et uskyldigt og svagt lille barn" sagde hun og så Kian ind i øjnene og håbede på at han forstod hende. "Det er dårlige erfaringer om at stole på folk, der har gjort mig til det som jeg er i dag" sagde hun og sukkede lavmælt og borede sit ansigt mod Kian for at skjule det.