er det held eller rent uheld at møde den her skygge -tristan

"hmmm interessant det ser ud til at du kan styre strøm" sagde sakref og kiggede meget nysgerrigt.

Tristan begyndte igen at vifte sig arm op og ned i højt tempo som om der var ild i den. "Arggg! Min arm, varm, varm, varm!" udbrød han som om han lige havde spildt noget kogende på den og viftede den lidt mere for at køle ned, det skulle nok lærer og styres det der. "vent..." tilføjede han da hans arm var køllet ned, han kiggede forvirret op på sakref. "Slog jeg lige en enorm gnist ud af min arm?" spurgte han så og vendte og drejede armen lidt.

"ja det gjorde hmmm interessant interessant" sagde sakref og kiggede nysgerrigt.

Tristan lod sin arm glide ned lang siden og lavede en uforståen grimasse. "Men hvad så nu?" spurgte han lidt utålmodigt og kunne atadig mærke små prik i armen fra gnisterne der før havde slikket sig op ad den.

sakref smilte let "nu begynder den rigtige træning" sagde sakref med et ondt smil.

"Ehhhhh???" tilføjede Tristan og tog et skridt baglæns. Det lød ikke til at være underholdene. "HVad er det for træning vi snakker om?" svarede han og kiggede mistroisk på Sakref.

sakref smilte lidt. "du skal tænke på at når du kan kontrollere strøm så kan du ikke bare kontrollere det. du ER det det vil sige at efter som om at strøm er hurtigt vil du også kunne mærke at du er selv hurtigere dine reflekser og dine bevægelser vil være hurtigere.

Tristan kiggede på sin hånd igen. At være hurtig som lyn lød ikke så tosset igen. Han knyttede hårdt næven og slog den ind i den anden håndflade med et 'klask'. "Okey, bring it on, jeg er klar på noget træning!" svarede han moltiveret.

"godt kom med mig" sagde han og gik hen imod døren med pentagrammet. han åbnede døren og inde bag døren var der bare et VIRKELIG højt rum. det var rundt om ca 250 kvadratmeter og så var der ingen ekstra etage så man så bare taget slutte oppe i luften så højt at man næsten ikke kunne se taget.

Tristan fulgte ivrigt med imens han stadig vendte og drejede sin arm med et nysgerrigt blik. Han slog først blikket op da de var inde i det store rum og. "woooow..." udbrød han og kunne høre et svagt ecco oppe imod loftet et sted. "Hvad er der her for et sted?" spurgte han nysgerrigt og drejede rundt om sig selv et par gange for at få det hele med.

"det her er et sted der hedder the vault. alle der er herinde ville ikke kunne blive ramt af magi eller evner ude fra the vault men dine egne krafter vil være stærkere. prøv at se selv.

Tristan lyttede opmærksomt til det Sakref sagde imens han kiggede rundt, så udenfor magi eller evner ville ikke kunne påvirke derinde? Han strakte armen frem og prøvede at se om han kunne få de blå gnister frem igen, men uden held. "Øhm.. Hvordan gør jeg det?" Sagde han så en smule fortvivlet.

"det bliver nemlig det sjove ved det. træningen her går ud på at... du skal ramme mig" sagde sakref og holdte armene ud til sidderne. "du skal komme med et ordenligt angreb imod mig. og du vil kun kunne det hvis du finder ud af måden til at bruge din evne.

Tristan kiggede op på Sakref igen. "Øhh, så jeg skal bare ramme dig? det lyder let nok, når jeg lige finder ud af afløseren.." svarede han og viftede med armen med et konsentreret udtryk.

pludslig stod sakref lige foran ham som om han havde teleporteret hen foran ham. "men du skal også kæmpe imens du finder ud af det for så let er træningen heller ikke" sagde sakref og hoppede lidt væk. sakref slog armen ud i luften og sort røg fløj rundt om hans hånd og pludslig havde sakref et mærkelig sværd i sin hånd. den havde takker og så stod der noget på dens side med runer og så gløede den svagt grøn.

Tristan lænede sig let bagud da Sakref pludselig var foran ham. Han spærrede let øjnene op da dæmonen pludselig stod med et sværd. "I knew it... Det kunne bar eikke være nemt.." mumlede han irreteret til sig selv og trak sit eget antikke sværd op. Det var et smukt af balanceret sølvsværd med et håndtag af mørkt egetræ og gulvudsmykning der var falmet med årende. Han holdt det i begge hænder frem for sig og mærkede efter om han overhoved kunne mærke sin nyopfunde evne.

pludslig sagde sakref noget "pas på" sagde han og pludslig var sakref oppe i luften over tristan og var igang med at stikke sværdet hen imod tristan.

Tristan kiggede hurtigt rundt for at finde Sakref, da han ikke var til nogen sider og han ikke kunne være under ham var der kun et sted. Tristan svingede hårdt sværdet opad og parerede lige tidsnok det sorte sværd. Sakrefs svingede havde været kraftfuldt og Tristan måtte tage et par skridt bag ud for ikke at vælte. Han svingede så hurtigt han kunne sværdet op foran sig igen og lavede et udskud med det imod Sakref.

han så at sakref med lethed parrerede tristans angreb og allerede var på vej med sit sværd imod tristans mave.

"Urg.." udbrød han kort da et sværd igen var på vej imod ham. Istede for at parere valgte han at hoppe imens han lod sin ledige hånd sætte af på sværdet på vej imod ham og han næsten fløj over sværdet i et rullefald. Han landede nogenlund elegant på den ene fod og strækte sin arm bagud imens han prøvede at få samme fornemmelse frem som første gang han havde skudt elektrisitet ud, uheldigvis skete der ikke andet end små blå gnister der hurtigt døde ud.

"forstå for at du skal kunne ramme mig skal du have den fart som strøm har. der har nemlig kun været tre væsener der har kunne besejre mig. min bror som du sikkert har læst om. han havde makkadin morladin og han er en af jer menneskers største helt. og min søster som kun få mennesker har hørt om men hun er kendt for sin skønhed. hun hedder victoria morladin og til sidst en som jeg ved ikke om du kender" sagde sakref og imens tristan prøvede at få sin strøm til at virke var sakref allerede foran ham og slog ud efter med sit sværd igen.

"Makkadin siger du?" svarede han forvirret og kiggede op lige tidsnok til at se sværdet komme imod ham. Han løftede sit eget op for at parere inden han selv havde balance og blev slynget bagover og hårdt ned i jorden. "auch.. Hvem er den sidste?" fremstammede han og kom ømmende på benene imens løb imod Sakref igen og svingede sit sværd i en bue op imod dæmonen.

sakref parerede slaget og slog tristan lige i maven med sin fri hånd så tristan gled hen af jorden nogen få meter væk. "lillith" sagde han med navnet i foragt.

"urg.." Udbrød han da han udenvidre fik slået alt luften ud af sig. Han kurede nogle meter hen ad jorden og landede så flat på ryggen hvor han blev liggende lidt. "Siger mig intet, hvem er hun?" svarede han imens hen desperat prøvede at få nvejret igen. "Okey, nu kommer det lige om lidt det er jeg sikker på!" sagde han så optimistisk og kom på benene igen.

"har navnet crasie nogensinde sagt dig noget?" spurgte sakref og pludslig var sakref på væggen lige oppe over tristan.