er det held eller rent uheld at møde den her skygge -tristan

bron kiggede lige hurtigt imod tristan. man kunne kun se brons giftgule øjne lyse under den sorte hætte. "bare spis bron han beder selv om det" sagde sakref med et ondt smil og gik hen og satte sig. bron trak hætten væk fra hovedet og bandanaen væk fra munden. der viste bron at hans hud var helt ødelagt. for det ene va hans kæbe kun ren knogle der hang fast på noget gråt hud og nogen få sener som så ud til at være grå også. og hans hovedebund det var helt gråt da det eneste hår han havde på hovedet var nogen få totter som han havde gjort til sådan nogen slags pikke der strittede ud i luften når hætten ikke holdte dem nede. han tog en skefuld mad og man kunne se hvordan hans mund åbnede sig og fik maden i munden og hvordan han tykkede maden og slugte det.

Tristan kunne ikke lade være med at måbe lidt. HVordanh kunne man se sådan ud og stadig være i live? Selvom han var nysgerrig ville han ikke spørge. Istedet mumlede han et diskret "OKey..." og begyndte at tage noget mad og tykke hurtigt på det, han var hunde sulten.

de andre begyndte at grine virkelig højt som hvis det var sjovt. det var jo også lidt sjovt at se sådan noget ulækkert og ikke miste lysten til mad bagefter. døren åbnede pludslig og ind kom sakrefs datter igen. hun var iklædt en langærmet ternet bluse og nogen virkelig korte cowboy bukser. de gik kun halvvejs ned af lårende og så var der et lille hul bag ved hendes røv så hendes hale var ude og lovrede rundt i luften og så var der også nogen små huller på blusens ryg så hendes vinger også var ude. "undskyld allesammen jeg var lige igang med noget" sagde hun med et smil og satte sig ved siden af sakref.

Tristan ænsede ikke rigtig at de grinede, nok fordi han var så sulten, men nød bare den gode stemning. Først havde de virket lidt underlige de andre, men de var åbenbart ikke så slemme. Sakref datter kom ind og han kiggede hurtigt op og vendte tilbage til sin mad som alle andre. HVem vidste man blev så sulten af at tvinge evner ud?

"hvad var det du lavede så?" spurgte neko pludslig sakrefs datter. "det kunne du godt lide at vide" sagde zaela med et frækt smil og satte sig til at spise.

Tristan kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet af Nekos ligeudhed. Hvis han havde kendt folk bedre havde han måske sagt det samme. "Hmm, jeg er på Nekos side, det kunne vi li at vide ja" medbragte han med et kækt smil på læben.

zaela kom bare med et stort smil på grænsen til at hun skulle til at grine lidt. men det var nok til at man kunne se at hun havde skarpe sidetænder lidt ligesom en vampyr men ikke lige så store. mere ligesom en dæmons. hun begyndte bare at spise videre istedet for at svare. gad vide hvad hun mon lavede. var det måske noget frækt?

Tristan trak på skuldrende og spiste selv videre. Gik den så gik den vel. Han skævede lidt rundt til de andre ved bordet. Det var første gang han havde set Neko siden han ankom. Gad vide om han havde klaret sin lille løbetur..

de allesammen forsatte med at spise og neko spiste også videre helt upåvirket som hvis den løbetur var ingenting.

Der gik ikke lang tid før folk begyndte at være færdige med at spise og det samme var Tristan. Hmm, hvad så nu? Hvis træningen var slut for idag burde han nok få pakket ud eller?

sakref rejste sig op. "i kan gå rundt og gøre hvad i vil til imorgen. træningen er slut for idag" sagde sakref stille og gik afsted. efter sakref var gået begyndte zaela at rejse sig op og smilte til dem allesammen men på en måde følte det for tristan at hun smilte til ham. hvorefter hun gik stille afsted hen imod døren imens hun vrikkede med røven. man kunne se neko og beko og bron sidde og virkelig bare stirre på zaela imens hun gik ud.

*Spøjs husholdning..* Kunne han ikke lade vær' med at tænke da Sakref og hans datter smuttede. Så rejste han sig op og kiggede på de andre med et udfordrende smil. "OKey, hvem er med på træning?" sagde han så og tænkte ikke rigtig over at de måske havde trænet hele dagen.

de andre rystede på hovede. "nej tak vi har trænet nok for idag. nogen mere end os andre" sagde nika og kiggede skævt over imod neko. "du skulle måske også få ordnet dit eget rum så du ikke sover på kasser" sagde nika bagefter som en spydende bemærkning. de rejste sig op og gik ud af spisesalen. det var kun tristan der var tilbage. men der var noget ved rummet når det kun var tristan. som om at der var en slags energi i hele rummet. men hvem eller hvad havde den energi?

Tristan sukkede opgivende og vinkede Nika af med den ene hånd. "Tsk.. Kasser kan også være behagelige" tilføjede han og lagde armene over kors imens han i hemmelighed tænkte *Kvinder...*. De andre forlod rummet og han sad lidt og ventede til de andre var gået inden han rejste sig op. Lige i det han rejste sig føltes det som om at der var en anden energi i rummet og kiggede lidt rundt. "øhm, er der nogen?" sagde han så, ud i luften.

der var stille dog var det som om at der var en vind inde i rummet og det lød som om den hviskede et eller andet utydeligt. gad vide hvad det var. eller om det var overhovedet venligt.

Tristan fik kuldegysninger da en vind gik igennem rummet og han rakte ud efter sin ene hånddaggert under jakken og knugede den hårdt. "Hallo?" prøvede han igen og trak sig lidt ind imod en væg.

der var meget stille. der var kun den lyd. men pludslig skete der noget. oppe i luften samlede sig noget der lignede bare hvid røg og pludslig havde den form som et eller andet væsen men som ikke havde nogen ben. den svævede bare rundt. "hvaddddddd haaaaaaar viiii hhhhheeeerrrr. hhhhheeeeerrrrreeeeenssss nyyyeeeee lllllææærrrrlllliiiinnnnggg" sagde den med en hæs og spøgelsesagtig stemme.

Tristan frøs et sekund og kiggede så op. Det tog et sekund inden han opfangede den spøgelses agtige tin. "Waggggggrrrr!!!!" udbrød han og væltede bagover. "Spøgelse!". Han havde altid hadet spøgelses historier, de gjorde ham bange.

"eeeeerrrr dddddeeeeet sssssssååååååå tyyyyydddeelllliiiiggggt" sagde den med lidt sakasme i sin stemme "mmmmmmeeeeeennnnn innnnggggeeeennn grrrrrrunnnnd tiiiilllll aaaat vææærrrrrreee baaaaannnngggeee jeeeeegggg eeeeerrrrr ikkkkkkkeeeee fffaaaarrrlllliiiggg meeeedmmmmmiiiinnnnddddrrreeee dddduuuuu gøøøørrrr mmmmiiiigggg ssssssuuuuurrr mmmmmiiiiittttt nnnnaaaavvvvnnnn eeeeerrrrr fffoorrressssten chef" sagde den igen. dog lød det som om den kunne sagtens sige sit eget navn uden problemer.

Tristan klyngede sig op imod væggen imens han sankt en klump, et spøgelse ved navn Chef? "Øhh, hej" svarede han og overvejede lidt om han skulle tage flugten.

"hvvvaaaaaddddd sssssssyyyynnnnneeeeesssss dddddduuuuuu sssssssåååååå oooooommmmm mmmmmaaaaaadddddeeeeennnn" sagde chef igen med sin hæse spøgelsesagtige stemme.

"Den var god, fremragende faktisk" svarede Tristan tænksomt og glemte helt hvem han snakkede med, han var dog stadig presset op imod væggen. Hmmmm Chef, som i kok? "hmm er det dig der er kokken?" fortsatte han og kiggede op på chef.

"jjjaaaaaa dddddddeeeeeettttttt eeeeerrrrr mmmmiiiiggggg ddddeeeerrrr kkkkooookkkkkkkkkeeeeeeennnnnn mmmeeeeennnnn dddeeeettttt eeeeerrrrr iiiiikkkkkkkkkeeeee dddddeeeerrrrrffffoooorrrrr aaaatttttt jjjjeeeeggggg hhhheeeeddddddddeeerrrrrr chef" sagde han stadig med sit hæse spøgelsesstemme.

"Okey.." svarede Tristan lidt rystet og kom på benene igen imens han børstede sig lidt af efter hans nærkontakt med jorden. "Så, hvor længe har du været her Chef?" fortsatte han og kunne ikke lade være med at spørge da han jo var spøgelse og i princippet kunne have været der i mange mange år..Hmmm gad vide hvordan et spøgelse lavede mad?

"kkkkkoooommmm mmmmmeeeeeddddd mmmmmiiiiiggggg uuuuuuddddddd iiiiii kkkkøøøøøkkkkkkkkkkkeeeeennnnneeeeettt. dddddddeeeeeeerrrrr kkkkkaaaaannnn vvvvviiii bbbbbeeeeddddddrrrrreeeee sssssnnnnnaaaaaakkkkkkkkkkeeeeee" sagde chef med sin spøgelsesstemme og fløj over tristan og igennem væggen. døren derefter der var på den væg som tristan var henne ved åbnede sig stille op.