er det held eller rent uheld at møde den her skygge -tristan

"Pisse godt" mumlede han til sig selv og satte sig over ved siden af Bon igen. Der virkede til at være en god stemning. "Godmorgen guys" sagde han muntert og hældte noget te op i sin kop og tog et stykke ristet brød.

de fleste sagde hej bortset fra bron som var stadig stille. som altid. hvorfor var det at bron altid var stille og aldrig sagde noget? og hvem var bron entenlig i det hele taget?. det var lidt mærkeligt.

Tristan kiggede lidt hen på Bron og gav ham så et lille venskabeligt puf på skuldrende. "Hva' er man lidt morgen sur?" grinede han over til sin sidemakker.

bron sendte tristan et hurtigt blik. "nej" kom der fra bron. "er... træt" sagde bron med en lille stemme. det lød mere som om at han prøvede at hviske end at snakke. gad vide hvorfor han aldrig snakkede.

"Okey okey.." mumlede Tristan tilbage og forkuserede på sin mad. Gad vide hvilken træning der var idag hmm?

de blev færdige med at spise. "okay allesammen tilbage til træningsalen bortset fra dig tristan og dig zaela i skal lige blive her endnu" sagde sakref og rejste sig op. de andre begyndte at gå afsted ud af spisesalen.

Tristan lænede sig lidt tilbage i stolen og tænkte til sig selv *yes! tid til træning!* De kunne ikke komme i gang hurtigt nok.

"jeg vil gerne sende jer to sammen på en mission hvis i vil" sagde sakref og kiggede på dem. "jeg vil gerne far du ved du altid kan stole på mig" sagde zaela da sakref var færdig. "og dig tristan? vil du med på en mission?" spurgte zaela imens hun kiggede på tristan. der var faktisk noget i tristan der trak i ham til at svare ja.

Tristan tænkte lidt over det, faktisk var han ikke så vild med tanken om at skulle på sådan en misssion og som Sakref sagde sørge for at der ikke skete hans datter noget, men han havde ingen penge overhovedet og havde lidt brug for det. "Så lad gå" svarede han og trak på skuldrende

"godt her zaela her er koridinaterne til hvor i finder det i skal finde" sagde sakref og rakte zaela et stykke papir. "tak far vi skynder os tilbage" sagde zaela og kyssede sin far på kinden. "kom tristan lad os skynde os afsted" sagde zaela med en sød og venlig stemme og begyndte at gå stille afsted.

Tristan rejste sig hurtigt op og gav Sakref et roger tegn med ordene "You've got it!" inden hun fulgte med Zaela ud af rummet. Han kunne ikke lade være med at tænke på hvor ironisk det var at hun havde nævnt at de skulle skynde sig og alligevel gik i et roligt tempo.

"har du alle de ting du skal bruge på dig?" spurgte hun venligt imens de gik stille og roligt afsted. "for hvis du mangler noget må du hellere hente det nu." sagde hun og stoppede da de kom ind i tronsalen.

Tristan fortsatte forbi hende da hun stoppede og slog ud med armene med lill efnys. "Du undervudere mig, jeg har altid mit grej på mig.." svarede han og vendte sig rundt for at kigge tilbage på hende med et cooky smil.

hun smilte tilbage. "måske har jeg overvurderet dig for meget" sagde hun sakastisk bagefter og gik videre hen imod døren til ud af slottet.

Tristan grinede sarkastisk af hendes bemærkning og fulgte med. "Så, hvor er vi på vej hen?" fortsatte han i en lidt mere seriøs tone.

zaela kiggede lidt på papirene imens hun gik videre hen imod den store metal port ud til den triste skov. "vi skal dybt ind i den triste skov. hen til rødderne af dreis mountain" sagde hun og de begyndte at gå igennem skoven. der gik ikke så lang tid før de allerede var henne ved en stor grotte og zaela uden tøven begyndte at gå derind. "pas på hvor du træder der er fælder over det hele. så hold udkig efter sten der er lidt højere end de andre sten" sagde hun advarende til tristan.

Tristan kiggede lidt ind i den store grotte, men kunne allerede spejde nogle åbenlyse fælder, men de var sikkert sat for at lede til andre. Tristan begyndte forsigtigt at følge med ind i hulen og trådte i Zaelas fodspor. "Ved du hvor langt vi skal ind?" spurgte han ind imod Zaela som stadig gik foran ham.

"vi skal hele vejen ind til det indre kammer men det er ikke særlig meget de titaner det har været dårlige med at have ideer om at lave deres kammere fordi de er 100% ens med hinanden. allesammen har fælder hele vejen ind til det indre kammer. der vil vi finde hvad min far vil have og når vi tager den så vil en fælde activere sig som vil bringe gud ved hvad imod os. det er en ting som de har haft gode ideer med de titaner og så hvis vi senere går til venstre vil vi kunne finde deres skattekammer som er fyldt med guld og diamanter og andre ting og nogen gange magiske ting også.

Tristan lavede et par grimasser imens hun forklarede. at sende 'gud ved hvad' efter dem lyd ikke specielt tiltrækkende. Han lyste dog op ved ordene omkring skattekammeret. "Du ved, jge stemmer på at vi tager ind til skattekamret først også hapser vi den ting der bagefter, på de måde for vi det hele" forslog han. Det var nok mest hans tomme pung som talte.

"bare rolig hele kammeret vil ikke styrte sammen det er de andre fælders mening de der vi går forbi lige nu for så vil vi aldrig kunne komme længere men titanerne har det at hvis vi er kommet så langt at vi er der allerede så vil de kun have fælder der vil skade os og ikke medaljonen. for hvis den går i stykker så bliver det hele meget mere værre end det nogensinde kan være.

"Du har en pointe" måtte han indrømme og kiggede sig fremad, kunne han se noget for enden? Hans opmærksomhed rettede sig imod gulvet igen da han var tæt på at træde på en mistænksom sten. "Hey, tror du vi for noget af Sakref for det her?" fortsatte han for at holde en samtale kørende og rystede lidt på hovedet da han fik noget orange hår i ansigtet.

"hmmm bortset fra styrke og det vi finder her? hmmm måske får du mere information om hvad hele det her går ud på og sådan noget men jeg får kun mere styrke og det jeg finder her som er meget ofte gode sager men det kan være at hvis du er sød at du får mere end det" sagde zaela med et smil på sin mund. det lignede på en hvis plan et frækt smil end et normalt smil. nu var de nåede til der hvor vejen blev delt i to hvor den ene vej gik til venstre og den anden vej gik ligeud. zaela gik bare ligeud hen af gangen og undgik fælderne.

Tristan grinede lidt og kiggede hurtigt imod venstre inden han fortsatte efter Zaela ligeud, man kunne begynde at skimte noget længere fremme. Det var faktisk fantastisk at han ikke var snublet endnu. "Styrke er vel det jeg kom efter.." mumlede han og håbede at han snart ville lære at håndteger sin nye evne.

"men det gælder hvor langt du er nået i din træning af hvad for en slags styrke du får. fx hvor langt du er nået så er det nok et magisk våben eller en talisman du nok får" sagde zaela og gik videre. de var nu nået til det store lokale det var et virkelig stort rundt rum. rundt i hele rummet var der masser af masser af statuere der lignede forskellige væsener af alting. zaela begyndte at gå ned af trappen som førte ned til gulvet af rummet. i midten af rummet var der et alter med en lille kiste på.

Tristan gyste lidt da de kom ind i rummet. Staturene var uhyggelige og det lignede næsten at de fulgte dem med øjnene, eller var han bare paranoid?. "Hvad så hvis man er kommet langt med træningen?" fortsatte han og kiggede nervøst omkring imens han fulgte efter. Hånden på sin handkannon pistol under jakken.