er det held eller rent uheld at møde den her skygge -tristan

Tristan kiggede rundt igen og konstaterede at han nok var alene og måtte bevæge sig indad. Han passerede det store drage springvand midt i gårdspladsen og stirrede indponeret på det. Stedet måtte være temelig gammelt og der må være brugt temelig mange penge på det, men så igen, man vidste aldrig med væsner..
Efter et par meter var han fremme ved de to døre, selvom det var fristende at vade ind adden store dør bare for at føle sig sej så valgte han den lille, det var nok ikke godt at være for flabet den første dag.. "Hallo?" kaldte han da han trådte ind af den lille dør.

indenfor kunne man se der var virkelig lyst op fra nogen store lysekroner der var oppe på loftet men det var lidt mærkeligt hvordan de lysekroner kunne være tændt da det var sterinlyse kroner og de var flere meter oppe i luften. man kunne ellers se at på gulvet var der et langt rødt tæppe der gik fra den store port af og hele vejen hen til den anden side af rummet. ellers på væggene var der hængt op masser billeder af folk op og giga store vinduer som dem man så i virkelig store kirker og rødsorte gadiner med til vinduerne. ellers ude i siderne af rummet var der nogen store rustninger også stillet op som statuere. ved den anden ende af rummet ved slutningen af det røde tæppe var der en virkelig stor trone. den var dog lidt uhyggelig fordi den var kul sort var pyntet med kraniehoveder og skeletter og skorpioner og slanger. selve ryglændet til tronen var virkelig stort og så ud til at sætte sig op på væggen og gik virkelig højt op på væggen og armlændet var også stort og lignede 2 skeletter der red på en skorpion hver som holdte armlændene op. ved siden af den store trone var der fire døre. to på hver side af tronen. pludslig åbnede den første dør til venstre for tronen og ud kom sakref gående. han havde ikke maske på så man kunne faktisk se sakrefs ansigt. det var ligesom neko havde da han var i forklædning som sakref men på en måde pænere og han så på en måde mere ældre ud. han lignede mere nu en på 19 år. han gik hen imod tristan. "så kom du endelig jeg troede du havde glemt tiden" sagde sakref imens han gik hen imod tristan.

Tristan begyndte at kigge sig rundt i rummet han vendte og drejede sig lidt for at få det hele med. Det var ligesom de borge og slotte som man så på film. Måske lige bortset fra den store trone i midten, den lignede nåede der var klippet ud af en gyserfilm. Selvom stedet var temelig overdådigt så overraskede det faktisk ikke Tristan. Måske var det bare den måde Sakref havde været på der fik en til at tænke 'høj status, høj standard' hvem ved.. Han drejede hurtigt rundt på hælen da lyden af en dør der åbnede kunne høres. Endelig var der kommet nogen, han vidste ikke rigtig hvad han skulle have gjort hvis der ikke var kommet nogen. "Ja jeg tøvede lidt da bilen ikke havde nogen chauffør.." svarede han kort, uden et smil og lagde hænderne ned sine bukselommer.

sakref grinte lidt for sig selv. "den har skam en chauffør. du kan bare ikke se ham. han er nemlig et spøgelse men han er en god chauffør" sagde sakref med et smil på munden efter at have grint. "nå ja forresten dine ting er blevet taget op og er på vej her hen og det var godt du fulgte instrukserne som jeg gav dig" sagde med et tilfreds smil.

Tristan lavede en kort grimasse og gøs.. Det kom på en eller anden måde ikke bag på ham. "Jeg er ikke i tvivl.." svarede han og rømmede sig lidt. "tsk.. Hvordan skulle man kunne andet.." Et smil gled hurtigt forbi hans læber også var det væk. Han var stadig ikke vild med at skulle bo hos en dæmon og blive trænet her..

"nå men i hvert fald. vil du møde de andre først eller vil du se dit rum hvor du skal bo henne først?" spurgte sakref stille og roligt og kiggede på tristan.

Tristan rystede hurtigt på hovedet og svarede. "Jeg kan ligeså godt møde de andre først, jeg for vel mit værelse at se så snart mine ting kommer?" svarede han og tog et skridt hen imod Sakref, klar til at følge efter ham for at møde de andre.

"hehe helt fint med mig kom de andre er i træningslokalet" sagde sakref venligt og gik afsted hen imod den anden dør til højre for tronen og åbnede døren. bag døren var der en virkelig lang gang der så bare ud til at aldrig at slutte. sakref lod døren stå åben så tristan kunne komme med også og efter ca 50 skridt ned af gangen stoppede sakref op og åbnede en dør der var til højre for dem da de gik ned af gangen. inde i rummet kunne man høre at nogen trænede derinde. hele rummet var fyldt med store trædukker og våben og alt muligt man ser til forskellige trænings måder.

Tristan sagde ikke noget, men fulgte hurtigt trop, han lukkede døren efter Sakref og luntede bagved ham ned ad den lange gang. Slottet måtte være utrolig stort siden der var så mange gange og døre. Han håbede lidt på at få et værelse højt oppe. Højter havde altid facineret ham.
Da man kom ned ad gangen kunne man langsomt begynde at høre lyde fra folk der trænede. Disse lyde blev hurtigt højere da de kom ind i et andet rum fyldt med trædukker og meget mere. Tristan kiggede lidt nysgerrigt ud fra omme bagved og Sakref, gade vide hvem de andre var.

inde i rummet var der tre væsner der stod og trænet. den ene var en pige. ca tristans alder hun havde flot glat kul sort hud med spidse øre. hun havde flotte rubinrøde øjne og havde langt pink hår. hun var iklædt en flot lang kjole som mindede mere om en kimono. men den var istedet mørkerød med sort kant og så var den pyntet med sorte flammer på sig. det nederste af kimonoen var ikke særlig langt så man kunne se hendes flotte glatte ben hele vejen og til knæene. den anden var en dreng. han var ca også på tristans alder. han havde også kul sort hud og spidse øre og røde øjne men til gengæld var hans hår ca lige så langt som tristans og var mørkerødt. han var iklædt en sort t-shirt og lange sorte jeans. den sidste var også en dreng men man kunne ikke se hvor gammel han var men af højden af sige så var han også lige så gammel som tristan. han var dækket helt til. han var iklædt en sort lang kappe med hætte. en sort langærmet bluse med mørkegrøn kant og sorte jeans og store millitærstøvler. han havde også en sort bandana rundt om sin mund. så faktisk det eneste man kunne se på ham var hans hænder og hans øjne. hans øjne var giftgule i farven og lyste let under mørket fra hætten af og hans hud på sine fingre var grå hvide som det man ser på en død person.

Tristan gloede lidt på de tre personer foran dem, men blev bag ved Sakref. De så ikke ligefrem ufarlige ud. To af dem lignede lidt Neko, men han havde haft hvidt hår.. Tristans øjne gled en ekstra gang hen over de tre personer i rummet. "Hvor er Neko?" sagde han så uden at give videre kommentare til de andre. Han trippede lidt frem og tilbage imens han bed sig let i læben. "Er de sortelvere?" spurgte han så og minedes at han havde hørt noget om sådan nogen, men aldrig mødt en. Kun på billeder i en bog. På en eller anden måde synes han at de alle virkede trænede og øvede hvorimod han selv følte sig som en mere amatør end han plejede at gøre..

"neko er ude og klare sin straf som var at løbe 500 gange rundt om slottets mur og ja de er sort elvere ligesom neko. de er hans bror og søster. det der er nika og det er beko og den sidste der er bron han er ikke i familie med nogen af dem" sagde sakref stille. pigen var så nika og drengen var beko og ham den sidste man kun kunne se hans øjne var bron.

"Aha..." svarede Tristan tøvende og håbede inderligt ikke at få en straf som Neko på noget tidspunkt... Han ville jo falde død om efter 10 omgange rundt om muren. "Er der flere?" fortsatte han og kørte en hånd igennem det orange hår imens han lod sin brune mandelformede øjne på Sakref også rundt i rummet igen. Gad vide hvad bron mon var og hvem han var? Tristan besluttede ikke at spørge, det ville der nok komme en tid til senere.

"nej der er ikke flere det er kun dem. men vil du blive lidt her og hilse lidt på dem i et stykke tid eller vil du have jeg viser dig rundt først?" spurgte sakref med et venligt smil. man kunne se at de andre lærlinge studerede ham næsten og analyserede tristan om hvad han var og hvor stærk han mon var.

Tristan skævede lidt til de andre også ned i jorden. Han synes selv at situationen minede om en ny elev i børnehave klassen. Klassen der kiggede, og den stakkels nye dreng der gemte sig bag læreren. "Tja, det ville vel ikke være så slemt at se hvad de kan og hvem de er.." svarede han og tog sig sammen til at træde om på siden af Sakref for at se yderliger på sine med elever.

sakref slår ud i luften. "okay allesammen tilbage til træning eller i kan tage med neko for resten af hans runder om muren" sagde sakref fast og der gik et spjæt i de andre og de begyndte at træne igen. nika stod og skød ildkugler ud af hænder imod en skydeskive og beko og bron tog nogen træsværd frem og begyndte at kæmpe imod hinanden i nærkamp. de var virkelig gode til hver deres ting. man kunne tydeligt se at de måtte have trænet i virkelig langt tid.

Tristan stod lidt og måbede imens hans brune øjne kørte rundt på de andre. Han kunne ikke skyde ildkugler og ikke endgang undvige nogen af deres sværd angreb. *Hvad laver jeg her...* tænkte han opgivende, men fattede dog mod. I det mindste brugte de træsværd til at træne med. Han stod lidt og kiggede dumt ud i luften inden han rettede blikket imod Sakref. "Du forventer ikke at jeg hamler op med det der vel?" sagde han så og pejede over imod de to drenge der kæmpede i nærkamp.

sakref grinte lidt for sig selv. "nej nej det havde jeg hellere ikke forventet. nika, neko, beko og bron har været her meget længe jeg mener ca seks år nu men bare rolig inden så længe vil du kunne det der også" sagde sakref med et smil. "skal vi forsætte? jeg skal jo også nå at vise dig rundt og fortælle dig hvordan tingene kommer til at være" sagde sakref stille.

"Phw..." mumlede hen lettet. 6 år var lang tid, han håbede lidt på at blive bare lidt bedre inden da. "Ja lad os fortsætte" svarede han og vendte rundt på hælen for at følge med Sakref da en tanke slog ham. "Forresten, jeg har den her lille stray kat derhjemme som ikke kan kalre sig selv, kan han komme med?" røg det ud af ham. Han havde het glemt Luck der højst sandsyneligt lå og sov i hans lejlighed lige nu.

sakref smilte lidt. "selvfølgelig må du godt have din kat med men den skal bare være oppe hos dig selv. men det er helt fint med mig med at du har husdyr. jeg elsker dyr i forvejen" sagde han venligt. "men hvad vil du se først?" spurgte sakref bagefter. han mente nok hvad af resten af slottet ville tristan se.

Tristan ånede letttet op, den lille splejs af en kat ville ikke kunne overleve selv. "Øhm, hvad med bare generelt det hele, selvom jeg nok når at fare vild et par gange alligevel" svarede han og smilede for første gang siden han kom. Det lød ikke til at væsnerne her var så onde som mange andre, men så igen, her var heller ingen vampyre.

"okay skal vi starte med spisesalen?" spurgte sakref stille og roligt.

"Ja, lad os det.." svarede han og fulgte trop bag Sakref imens han nysgerrigt kiggede sig omkring i det store slot, gas vide hvor gammelt det mon var?

"så imens vi er i spisesalen så kan vi jo tage en kop te og nogen kager imens vi venter. du må jo også have masser af spørgsmål entenlig" sagde sakref imens han gik hen af gangen. der gik ikke så langt tid før de var i tronsalen igen. den her gang gik sakref hen til anden dør til venstre for tronen og endnu en gang var der bag døren. de gik ca de 50 skridt igen og nu var de ved en anden dør der var til venstre for dem. inden i rummet var der en dejlig duft af kager og te. der var et meget stort spisebord hvor mere end 100 væsner ville kunne have siddet og spist på samme tid og ca så mange stole var der også. inde i rummet var der endnu en dør men den gik sakref ikke hen til. han satte sig bare ned på en stol.

Tristan satte farten lidt op bag ved Sakref da han nævnte spisesalen. "Helt fint med mig!" svarede han tilfredst og beklagede sig ikke. Imens de gik lagde han nøje mærke til hvilken vej de tog i håbet om at han ville kunne huske det senere hen, selvom han nok højst sandsyndeligt ikke kunne. "Ja en del.." fortsatte han og kiggede sig stadig omkring. Et kort "wauw.." undslab hans læber ved synet af spisesalen. Der var pladser nok ved spisebordet til en hel hær. Gad vide om der nogensinde var så mange gæster..