For tredje og forhåbentlig ikke sidste gang.

"Det er mig der var en idiot overhoved at stole på dig" Hviskede han og så ind i stuen i et suk. Han var godt klar over, at han ikke fik noget ud af at hidse sig op foran ham. Han gik hen til sofaen og lagde sig.
Han så tænkende op i loftet, men uden at tænke på andet, end at bevare stilheden.

Yo vende sit blik mod ham, og bed sig lidt i læben. han begynde at kravle hen til ham, han satte sig på sine knæ og så på ham. han lag sine hænder på hans lår, og lod dem lige hen under hans trøje. som gjorte at han fik, Eolith's duft ind i hovedet. hans øjne blev hurtigt gule, men han rystede hurtigt på hovedet så hans øjne blev grønne igen

Eolith så ned på ham og fortrød straks at han overhoved ar blevet så sur på ham, men han ville ikke til at give ham en undskyldning, for han mente stadig det han havde sagt.
Han lagde ikke mærke til Yos hurtige øjenfarveskifte, men så ned på ham. Han lagde forsigtigt sin hånd på hans ryg.

"undskyld at jeg er en idiot, et fjols, en spade, alt det dårlige" hviskede han
og lag sit hoved på skrå, mens han bed sig i læben. og lod sine hænder glide længere ind under hans trøje, uden at tænke over hvad han lavede. han savnede bare at være så tæt på Eolith

Eolith blev opmærksom, så snart han kunne mærke Yos hænder under sin trøje. Han så stadig ned på ham. "Men elsker du mig..?" Spurgte han fordsigtigt "For så tilgiver jeg dig.. Hvis du vil være sammen med mig...".

Yo tog hurtigt sine hænder ud af hans trøje, og vende sit blik den anden vej mens han lukkede dem hårdt i
"Angel jeg elsker dig, men jeg kan jo ikke være sammen med dig" hviskede han
og mente vært eneste lille ord, selv om det var svært for ham at sige det. han bed sine tænder hårdt sammen, mens han prøvede at holde sine dæmon instinkter væk

"Det blir du nødt til Yo..." Han lukkede øjnene og lagde hånden på trøjen, hvor Yos hånd havde været "Hvis jeg ikke er til gode for dig, hvem så..?". Han åbnede ikke øjnene, men forsøgte at slappe af. Det lignede lidt at han var ved at falde i søvn, men han forsøgte bare ikke at blive for oprevet.

"Angel, vi ved jo begge to godt. at jeg ikke kan være sammen med dig, kun som venner" hviskede han
selv om ikke ønske kun at være venner med ham, han vende stille sit hoved mod ham og åbnede sine øjne. han sprede stille hans ben mens han lag sig hen over ham, men støttede med sine hænder på sofa'en over hans hoved. han så lidt trist ned på ham
"det er ikke dig.. men mig der ikke er til gode for nogen" hviskede han
og bed sig lidt i læben, mens han træk vejret dybt

Han åbnede øjnene, da han kom op i sofaen til ham. Han nikkede kort, mens han så på ham. "Men du ved jo godt, at det aldrig ville kunne ske. Vi har aldrig været venner. Vi var sammen lige fra starten af... Det var så kort tid, men du sagde nogle ting, der fik mig til at være sammen med dig altid. Du er noget særligt"

Yo rystede på hovedet, og lag sit hoved mod hans brystkasse
"dette er svært" hviskede han
og lukkede sine øjne lidt i
"jeg er ikke nået særligt, jeg er et monster. som elsker dig men også hungre efter at slå dig ihjel" hviskede han
og bed sine tænder hårdt sammen, da han ikke kunne lide tanken om at se Eolith dø. og slet ikke hvis det blev hans skyld, men han viste heller ikke hvad han skulle gøre med alt andet. han elskede jo både Dean og Eolith, og lysten til dem begge var der. men han viste også godt med Dean, så var chancen for at han slog ham ihjel meget lille forhold til Eolith. men chancen for at Dean slog ham ihjel var stor

"Slå mig ihjel? Du kan ikke slå nogen ihjel to gange". Han så på ham, og satte sig lidt op, så Yo selv måtte sætte sig lidt tilbage "Men hellere det, end at leve et liv bag dig, og bare se på, mens du elsker en anden".

Yo så på ham og rystede på hovedet, han lag stille sine store hænder på hans kinde
"Angel, jeg kan tage sin sjæl.. bare sådan plusenligt og du kan ikke stoppe mig, ingen kan" hviskede han
og så hurtigt den anden vej, inden han så hen på ham igen
"Angel, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. hvad du vil havde jeg skal gøre" hviskede han
mens han gispede lidt efter vejret

"Du bedte mig vælge, så nu gør jeg det samme" Svarede han og så på ham "Hvis du vælger Dean, må du jo suge min sjæl. Så har jeg i det mindste været dig til gavn på andre måder, end kun at dele sex med dig". Han så nærmest stift på ham¨, da han alligevel var lidt bange for, at Yo pludselig skulle gå hen og tage hans sjæl.

"jeg kan ikke vælge her og nu" hviskede han
og bed sine tænder lidt sammen, han rykkede stille sit hoved tætter på hans
"mig Yo ville aldrig finde på at tage din sjæl. men dæmon Yo, ville med glæde" hviskede han
og rystede på hovedet ved tanken

"Jeg håber du vælger det rigtige" Svarede han og så stille på ham. Med det rigtige, mente han selvfølgelig, at det skulle være ham, der blev valgt, og ikke Dean. "Jeg skal nok være bedre over for dig.. Nu hvor du har givet mig en lille chance igen.."

Yo gav et suk fra sig, og så væk fra ham. mens han tænkte han viste godt at det ville blive et svært valg

Eoilth hvilede sig, og så tænkende ud i luften. Han var helt rolig nu, og følte nærmest, at han havde situationen i sin hule hånd. Han skævede hen til Yo, men uden at sige noget.

Yo rejste sig hurtigt op, uden at åbne sine øjne. og fumlede så godt han kunne ud på toilettet, og låste hurtigt døren. han satte sig op af døren og så ned af sig selv
*rolig rolig* tænkte han flere gange

Eolith så forvirret efter ham og hen på døren. Han rejse sig lidt, men blev stående for, bare at kigge. *Det gik stærkt...?* Tænkte han, mens han prøvede at finde ud af hvorfor han forsvandt derud. "Er du okay.. Yo..?" Kaldte han.

Yo prøvede at blive sig selv, selv om det var svært
"Nej, gå nu" sagde han så blidt han kunne
selv om han viste det var for sent til at være sig selv, han rejste sig så hurtigt han kunne op og rev sin trøje af. hans vinger floj næsten ud af ryggen på ham, han rev døren så hurtigt op han kunne. han løb hen mod Eolith, og tog fat i hans hals mens han løb videre mod en væg. han så på ham med sine gule øjne
"lille lille engel" brummede han
med et dyb og ond stemme, han kunne ikke styre sig selv. men Eolith duft var svær at modstå, og han havde indersinde ikke lyst til at gøre ham nået. han gjorte så sine vinger gjorte at han ikke kunne flygte

Eolith kneb øjnene sammen i smerte. Han havde ikke noget at flygte før han pludselig havde `Yos hænder omkring sin hals. "Y-Yo..!" Sagde han hæst og tog fat i hans hænder omkring sin hals for at løsrive dem, men taget var for stærk. Han trak vingerne ud og forsøgte at baske sig fri, men i modsætning til Yo, havde han ikke ligeså kraftfulde vinger.

Yo's øjne skiftede fra gule til grønne, da han hørte Eolith sige hans navn
"kan ikke stoppe, ved ikke hvis jeg kan styre mig selv" peb han
inden hans øjne blev gule igen
"smuk lille sjæl, for at være en lille engel" brummede han
og gik tætter på ham, mens han rystede på hovedet
"du kan ikke flygte, gik mig et lille kys så vil alt være overstået" brummede han ondt
mens han pressede sit ene ben imellem hans

"Du.. får dit kys" Svarede han. Han begyndte at føle en hvis angst, han ikke kunne slippe af med. Han ville hellere end gerne have det hele overstået. "Hvis nogen skal dræbe mig, skal det være en jeg elsker."
Han knugede øjnene tættere sammen, så øjnene løb i vand, ned ad hans kinder. Han vidste det ikke var Yos sande ansigt, men han havde det som om det var.

Yo skulle til at kysse ham, da han hørte hvad han sagde. han lukkede sine øjne hårdt sammen, mens han prøvede at blive sig selv. selv om det var svært så pressede hans dæmon instinkter igennem, han pressede sine læber hurtigt mod hans. og skulle til at tage hans sjæl, men han skubbede sig selv tilbage. han fjol næsten ind i en væg og gav et gisp fra sig, inden hans hoved bøjede sig fremover. nogle ting fald ned fra hylderne, og fald ned på gulvet og gik i stille. han åbnede stille sine øjne, og så bare ned på gulvet
"skete der ?" hviskede han
mens han bare kunne mærke smerten i sin krop

Eolith havde revet sig væk i samme øjeblik der blev givet slip på ham. Han lå på knæ og tog sig til halsen. *Hvorfor gjorde han det ikke? Hvad skete der?* Forvirret så han rundt og hen på Yo. Han sivnede lidt fast på stedet inden han trak sig lidt væk, og ind mod væggen.
Hans hjerte hamrede ham hårdt indefra, og han var stadig bange, selvom den størse fare var overstået.