For alvor og for sjov - Tristan, First Knight

Tid. Aften ved 21.39 tiden.
Sted. Forlystelsesparken.
Omgivelser. Everything your heart desires
Vejr. Lunt og mørket er faldet på.

Den sarte rosa farvet kjole lod sig skubbe rundt af den blide vind.
Den var ikke ubehagelig , vinden, den føltes lun og dejlig mod hendes bare ben i den hvide sandaler.
Camille var taget afsted til forlystelsesparken da hun havde lovet at deltage...eller nærmere at prosituerer sig selv, til fordel for canser ramte børn.Alle kvinderne fra afdelingen på hospitalet skulle ' til auktion' og således kunne man blive købt for en aften og pengene gik naturligvis ubeskåret til at forsøde livet for børnene med leukemi. Så hvordan kunne hun sige nej? Dét betød dog ikke at hun så frem til dét, hun overvejede bare at købe sig selv fri...hvis man da kunne dét ?Hun ankom til dét lille telt hvor auktionen, eller handlen skulle ske...hun fik et nummer sat på ryggen nr. 3, og skulle så bare mingle rundt og charmerer folk, til nogen bed på krogen.

Mørket var ved at falde på og lygterne rundt om i Van Martes Park var ved at tænde. De fleste familie var for længst taget hjem, men unge mennesker eller lidt ældre uden familien var her endnu og havde nok tænkt sig at blive.
Tristan bevægede sig igennem mængden af let alkohol påvirkede mennesker som havde indtaget parken. Han var iført et par slidte mørkeblå jeans, en sort t-shirt og en lysebrun efterårsjakke.
Han havde hænderne dybt plantet i bukselommerne og gik med et selvsikkert smil igennem parken. Længere fremme kunne man skimte et stort telt med sygehusets mærke. Han havde godt hørt om det. Indsamling til leukemi ramte børn, måske skulle han tjekke det ud?
Uden yderliger tøven satte han farten en smule op og satte i retning af teltet, han ville nok ikke købe det store, men man kunne altid kigge.

Camille modtog glasset og takkede høfligt.
Hun kunne ivirkeligheden ikke fordrage den elefant øl der var skænket i, men hun var ikke blevet spurgt.
Butcher, kirurgen fra hospitalet var kommet med den til hende og havde indledt en konversation om arbejdsplanlægning og lean ledelse og Camille kæmpede bravt for at virke interesseret.
Hvis Butcher lagde billet ind på hende, ville dét blive en ekstrem lang og meget kedelig aften.
Hun smilede til Butcher og bad ham undskylde sig et øjeblik.
*Bente, hvor er Bente...gotta find her * tænkte Camille, Bente vidste om man måtte købe sig selv.
Hun så hende ved baren og susede derop..."Desværre...nej ...dét er udelukket " svarede Bente lidt tvært og Camille begyndte at indlede en mindre diskussion for tilsidst at måtte opgive og minde sig selv om hele formålet med auktionen.
Hun smilede , så godt hun kunne og ville finde Butcher igen...

Tristan bevægede sig ind i teltet. Det var som om de havde deres helt egen fest herinde. Hvad skete der - piger til salg? Han kom til at grine og tog sig hurtigt til munden. Nogle mennesker kiggede hen på ham og rystede på hovedet
Nogle virkede lidt fine i tøjet og få andre var afslappede som ham, de var nok også lige kommet. Det fik ham til at virke lidt mindre ude af gruppen, på en god måde.
Han kiggede sig lidt omkring, at købe en pige en aften? Hvem havde dog fået den absolut GENIALE plan?! Han fik øje på en ældre herre lidt væk. Han så ud som om han kiggede efter en pige. Et eller andet ved ham sagde bare 'kedelig kirurg'. *Stakkels pigen som for ham* Tænkte Tristan med et smil af morskab og kiggede sig lidt mere rundt omkring.

Camille mærkede nogle øjne i nakken og drejede omkring "Butcher..eh, der er du jo " , noget grundlæggende inden i Camille gjore at hun havde virkelig vanskeligt at accepterer hele denne købe og bytte handel...selv om dét skulle være humoristisk, virkede dét bare stadig lidt....underdanigt, slet ik Camilles game.
Butcher havde altid syntes godt om Camille, ikke på den romantiske måde men hun var sådan en god lytter og han havde altid så meget at fortælle der var spændende, mente han selv.
"Dig Camille...dét var nummer tre ik ? Tror lige jeg går op til Bente ved baren og køber dig...så kan vi få en go snak om hygiejne på hospitaler i aften, ik tøs " og så efterlod han hende med røde kinder * går op og køber mig * tænkte hun irriteret.
Hun synes hun så skyggen af noget orange hår...dét kunne kun være HAM..
" please lad ham ik se mig, hans drillerier bliver uendelige" mumlede hun til sig selv og vendte ryggen til selvskabet.

Tristan havde kigget sig lidt rundt og så ikke det store af interesse. Han vendte sig rundt for at følge den ældre herre med øjnene, mest for at se ansigtet på den stakkels pige han ville købe. Han fik øje på manden og....Nej..Nej..Nej..Det kunne ikke være.. Han kunne ikke rigtig holde det tilbage og slog ud i et stort grin midt inden i mængden. Folk kiggede nu meget underligt på ham imens han tog sig til maven og langsomt stoppede med at grine. Kunne dte blive meget bedre, Camille på date med sir 'kan føre en samtale med sig selv'.
Han bed sig hårdt i læben og håbede ikke manden havde hørt ham, for nu var det tid til liiiige at give dødstødet.
Han rettede sig op og tog en dyb vejrtrækning inden han bevægede sig i en bue udenom Camille og hen til manden.
"Undskyld mig hr. men jeg så de snakkede med den fortræffelige unge dame derover? Godt valg må jeg sige, godt valg" Han holdt et grin i sig og smilede venligt til den ældre herre imens han hurtigt pegede hen på Camille. "Hun er virkelig en af vores bedste vare, virkelig.." Fortsatte han som om han var sælger i et form for firma.

Butcher kiggede op , overrasket over afbrydelsen, da han Nu skulle tælle sine penge om igen.
Men da han hørte den unge mand lovprise hans valg af pige rømmed han sig og sagde stolt " Ja, hun er da en preimepige...ikke mit primære valg kan jeg afsløre, men en udemærket substitut " grinede han jovialt..."der skulle være nogle flere syge børn, så var dét jo nemt ...hele denne dating ik...hvad med dig selv unge ven...skal du ikke gøre et godt køb ?" Butcher så sig omkring og slog ud med armene " der er stadig nogle tilbage...friske være enda " li han og daskede Tristan på skulderen, som var de gamle venner.

Tristan lo højtideligt og gjorde en gestus med hånden. "Lad da høre, hvad er første valget?" Svarede han muntert og håbede inderligt at Camille så det, det ville bare gøre lussingen så meget større.
"Jeg må desværre tilstå at resterne du nævner ikke rigtig..Falder i min smag" Fortsatte han og nikkede eftertænksomt. Han kiggede lidt rundt på pigerne. At bruge en aften med en helt fremmed pige kunne gå an, men at betale for det? Don't think so, om det så gik til syge børn. Et selvsikkert smil havde bredt sig på hans læber. Dette var da en ønske situation. Især fordi han ikke selv var forpligtet på nogen måde til den.

Butcher der aldrig havde praktiseret at være særlig diskret, brød ud i latter " Jamen ...Trine fra kontoret siges at bære vældig...gavmildt ..hvis du forstår søn...men når Nu er er solgt , så snupper jeg sku Camilletrunten Istedet, hun er pragtfuld om end ...mindre gavmild " han blinkede til Tristan.
Camille havde hørt Butchets høje genkendelige stemme runge gennem teltet og havde kigget op hvad der havde været årsag til hans udbrud.
Hun blev ligbleg da hun så Tristan var gået derop, havde han set hende før, sammen med Butcher eller var dét et tilfælde ? Hun listede nærmere, under påskud at skulle have noget mere i sit glas og kunne Nu høre dét meste af samtalen.
* Tristan...urgh...mandschauvenist...dét sagde du bare ikke ...shit* og meget andet fløj gennem hendes tanker.
De to mænd talte som var hun en vare på en hylde..og de diskuterede ligefrem...kvaliteten af varen.
Camille havde intet valg, hendes krop skreg flugt eller angreb.Camille gik hen og med vrede i øjnene sagde hun til Tristan " hvis man ikke køber skal man gå...Nu ! Og jeg tror ikke der er nogen VARE der vil med dig hjem " og hun havde også et par ord til Butcher men han brød ud i et latter brøl og Camille stod nu arrig og flov og kiggede på dem begge.

Tristan grinede lidt af Butcher og opdagede lidt for sent Camille ved siden af sig. "Jamen ser man det, her har vi hende jo" Svarede han og gav hende et flabet smil. "Rolig prinsesse, man skal jo kigge sig omkring for at finde den bedste" Svarede han og gav Butcher et stort smil. " Du har ret, mindre gavmild.. Og jeg tror endda hun bider" Fortsatte han og slog beklagelidt ud med armene.
Han skævede lidt til Camille. Hun kunne intet gøre. Han var her trods alt og kiggede omkring, hun kunne ikke vide om han havde lyst til selvskab.
HAn satte roligt en hånd på hendes skulder, men tog den til sig som om han var blevet brændt da han så hendes blik. "Jeg hørte at hende derover.." Fortsatte han og pegede i retning af en dame lidt yngre end Butcher med en stram oceanblå kjole. "...At hun skulle være mere 'gavmild', men hun er jo nok lidt gammel til mig" Han afsluttede og bed sig let i underlæben imens han folede armene over kors.

Camille havde mest lyst til at varpe dem begge en på siden af hovedet, men allermest Tristan, dén flab, hvor kunne han..og han nød dét, så dét ud til.
* mindre gavmild...bidder ! Jeg kan sende dig til nedtællingen , en knockout * tænkte hun bittert imens de to mænd hyggede sig. Så rørte Tristan ved hende og dét føltes som hendes hud brænte og hendes øjne mødte hans et kort sekund, hun var...ikke glad.
Butcher derimod var kommet på fin bølgelængde med Tristan og fangede hans hint "Ja...hun kræver en mere moden herre hvis hun virkelig er så 'gavmild' måske jeg skulle se nærmere på hende... Men hvad stiller jeg så op med dukken her? Må man returnere ?" Lo han til Tristan.
Camille var ved at miste overblikket, dét var ved at blive for meget, og hendes kinder brændte.
Hun så på Tristan og hendes blik sagde ' er du færdig Nu ?' desværre så Tristan ikke sådan ud.

Tristan lo og kiggede overbærende på Butcher. "Jeg tror desværre ikke at du kan returnere, men hvad fanden, det går jo til at godt formål" Svarede han og kiggede eftertænksomt på Camille, så kiggede han på Butcher igen. "Lad gå. For en mindre pris end originalt kan jeg overtales til at købe hende her, så kan du jo.. Få dig en lidt bedre model.".
Han måtte bide sig i læben for ikke at grine. Det var fantastisk. At kunne fuldstændig ydmyge Camille og hun kunne intet gøre. Ja han havde jo faktisk lige fået Butcher til at sætte et tilbudsskilt på hende. Det var kun ganske få der kendte til hans sælger gen, ikke noget han brugte ofte, men det var der da.
Han rodede lidt i det orange hår og smilede lidt mere. Hun skulle aldrig glemme dette, aldrig.

Butcher gned sig lidt på hagen imens han kiggede på pengebunken på disken.Dér var ikke tilstrækkeligt til to og selv om han virkelig kunne lide Camille, havde hans unge ven jo ret. De mere 'venlige og gavmilde ' kvinder havde jo deres helt egen tiltrækningskraft.

Camille havde mest lyst til at drejeomkring og gå....hele vejen hjem , uden stop.
* returnerer! Hvad bildte dén gamle skid sig ind ? De talte som var hun blot en genstang...og ovenikøbet en uønsket en*
Et advarende og irettesættelse blik fra Bente bar disken, umuliggjorde desværre dén idé, da hun udover at modtage betalingen for køb af pigerne denne aften også var Camilles 'ikke særligt på gid fod' chef på skadestuen, så Camille måtte sluge hvad der kom.
Alligevel fik hun et fåret udtryk i ansigtet da Tristan forsatte..
* han opførte sig som var dét en freakin' kvæg auktion...under original pris...som var hun lettere brugt og normalt ikke et godt køb,...jeg vil hade ham for altid and then some !*, tænkte hun og vendte nu ryggen til Butcher der samtidig svarede Tristan "Hun er din for to elefant øl, dét må være passende " han havde fundet et par ekstra sedler i lommen og kunne desuden vældig godt lide denne prægtige unge mand.
"SÅ stopper du Tristan...dét gør du bare ikke " kæmpede Camille som mildest talt lød frustreret og stod med en fornemmelse af at denne omgang havde været tabt idet moment Tristan var trådt ind i teltet.
*ikke en aften , en hel aften med hans flabede kommentar hvor han bestemte....please god *tænkte hun og hvis Camille troede det havde forbedret hendes chancer for at undgå dette, havde hun kastet sig ned på knæ og tigget, men dét havde med garanti blot fået begge mænd til at skrige af grin og affødt nye spydigheder.

Tristan smilede lidt bredere. Han vidste med garanti at Camille aldrig ville blive god igen, men hvad gjorde det? Han bestemte.. HAn påtog sig en let betænksom maske og folede armene over kors, det var svært at holde sig fra et grin.
"Du er en hård forhandler.. Mmm Top!" Svarede han og hev et par sedler frem der ville svare til 2 elefant øl. Heldigvis havde han hævet penge inden han kom. Han kiggede hen på Camille med et forvirret blik, hun kunne nok godt se at det var påtaget og hvert sekund kunne glide over i et ondt smil. "Shhh, ikke blande sig i forretning" Tyssede han og klappede hende på hovedet.
"Nu skal de se min gode herre, nok til to elefant øl + drikkepenge" Fortsatte han og hev et par sedler frem. Bare udtrykket i Camilles ansigt var 'priceless' han havde gerne betalt det dobbelte for det udtryk.
"Nu synes jeg du skal lave dig et ordenligt køb" Han nikkede i retning af kvinden i den ocean blå kjole. Han havde i realiteten ingen anelse om kvinden der var 'gavmild' på nogen måde, men hvorfor dog ikke?

Camille kunne have slået ham.
Han udnyttede situationen til dét fulde og hvad kunne hun egenlig stille op, hvilke mulighedder for handling havde hun ...ingen what so ever.
Hun blev helt rød i hovedet da han tyssede på hende og med et hårdt slag fik hans hånd væk fra sit hoved.
Hun så Tristan klaske penge på bordet og endnu mere salt i såret.....* hård forhandler ....ordenligt køb ...han sang på sidste vers, Tristan *

" Tristan for helved. Jeg går ikke med dig under nogen omstændighed" fik hun taget sig sammen og sige.Butcher gav håndslag med Tristan og sagde "held og lykke med hende der " og satte så kurs mod hans nye køb, forberede på at gøre et godt indtryk med to elefant øl.
Camille så på Tristan, helt lost for words.

Tristan hev hurtigt hånden til sig og strøg den hen over den anden efter slaget. Han lavede en grimasse nu hvor Butcher var væk. "Ey, jeg har lige reddet dig fra en aften med mr. gavmild, du burde betale mig" Svarede han og slog blikket ned på hende i et eftertænksomt udtryk.
"Nej nu jeg tænker over det. Han burde have betalt mig for at slippe af med dig" Han trak på skuldrene og begyndte at gå imod udgangen imens han viftede hende med. "Du har ikke rigtig noget valg har du? For leukemi ramte børn"
Han plantede hænderne i lommen og kom ud af teltet med et tilfredst smil.
Han skulle nok gøre hendes liv et 'living hell' de næste par timer.

Camille kogte indvendig og måtte anstrenge sig...hårdt for ikke at lave en desideret scene.
"Ved du hvad jeg synes du skal gøre med dine penge Tristan....hvor du skal stikke dem hen ? " knurrede hun af ham og modtog endnu et slag ved påstanden om Butcher burde have betalt ham.
Den lille arogante *$#, tænkte hun og da han viftede hende med mod udgangen ønskede hun så brændende at kunne modslå.Men et blik fra Bente advarede kraftigt mod netop dette.
Normalt ville Camille elske at tilbringe tid med Tristan, men under de her forhold hvor han havde alle kortene på hånden og ville tage alle stik hjem, ville dét blive ren tortur af hendes ego...hvad der var tilbage af dét. Hun sukkede og gik efter ham.
" dét bliver en kort aften " vrissede hun til ham, og mærkede et væld af følelser skøjte rundt inden i.

"Hen over baren derhenne og give en drink?" Svarede han hurtigt og ligegyldigt igen. Som om han ikke tog sig af hendes kommentar.
Han måtte indrømme at have lidt ondt af hende. Det var højst sandsyndeligt ikke hende selv der havde valgt at komme til auktion. Det måtte være hårdt at være læge. virkelig. Han begyndte at traske over imod baren med hænderne i lommerne og regnede med at hun bare fulgte med.
"Jamen kære ven, jeg tror det er mig er bestemmer hvor lang aftnen bliver" Svarede han og kiggede hen på hende med et triumferende blik imens han viftede med et par sedler. Hvor han dog elskede at torturere hende på den måde. Der var intet bedre.

Hun sukkede højt og rakte hænderne op mod himlen " hvad har jeg dog gjort for at vække din vrede søde gud " klagede hun og gik med Tristan mod baren.
"jamen så er dét jo op til mig at gøre så du får lyst til dét bliver en kort aften....lille ven " sagde hun sukker sødt og aldrig aldrig ville hun nogensinde indrømme at en tiny lille del af hende måske muligvis syntes dét var dejligt at forlade teltet med Tristan og ikke Butcher.

Han grinede lidt sarkastisk og gav hende et udfordrende blik. "Lad os se hvem der ler sidst prinsesse" Svarede han og satte sig ved en barstol imens han gjorde tegn til hende om også at sætte sig.
Han kiggede hen på bartenderen og bestilte noget der åbenbart var dagens drink, til dem begge. "Det må være hårdt at være læge" Sagde han så og kiggede hen på hende. Fryden malet i ansigtet på ham. Han skulle nok få hende til at bløde op, som altid. Han skulle bare lige have hende til at koge over først.

Med næsen i sky satte hun sig ned og forsøgte til at starte med at undgå formegen øjen kontakt, da hun vidste at selvtilfredshed ville være smurt ud over hele hans ansigt og ville stråle fra hans blik.
Men da han begyndte at tale om hendes læge gerning tog hun igen imod hans madding.
" tsk..at være læge er piece of cake..at have et hjerte og en social samvittighed dét er dét hårde...ikke at du ville vide noget om dét naturligvis " sagde hun giftigt og mærkede igen dét ligefrem boblede inden i .Hun måtte da kunne genoprette balancen mellem dem, men hvordan...konceptet her var jo fra starten helt skævt fordelt til mandens fordel.

Han fnøs og viftede med en hånd. Hun snakkede til sikkert den eneste dusørjæger i verden som ikke havde haft styrken eller samvittigheden til at dræbe et væsen også kom hun med sådan en kommentar, brugte kvinden ikke sot hoved.
"Nej, jeg ville aldrig kunne føle medfølelse eller ofre mig for et andet menneske" Svarede han en smule sarkastisk og hentydede til episoden med Crasie. Var kvinder ikke taknemmelige nu om dage?
Han rystede på hovedet og modtog deres drinks. De havde en underlig lilla farve og dte var svært at gennemskue hvad der var i. "Her.." mumlede han og rakte den til hende uden at bryde øjenkontakt.

Camille fik farven tilbage i kinderne , hans svar fik hende til at huske hvordan han havde ...ja, faktisk havde reddet hendes liv og sat hans eget på spil ved dét.
Lidt flov ved sine hårde ord Argh....havde han ikke fortjent dét ?, tog hun imod en flot lilla drink , hvorfor kiggede han sådan ? Hun var lidt utilfreds med han havde magten, for nu ihvert fald, men derfor behøvede han jo ikke købe drinks til hende. "Tak " sagde hun og slog blikket ned da hun løftede den til sine læber for at smage.Guderne måtte vide at hendes indre trængte til en drink.

Han kiggede væk igen. "For drinken eller for at redde dig fra Butcher?" Mumlede han tilbage af hendes 'tak'. Han kunne ikke lade være med at føle sig lidt følelses løs. Var hun meget vred? Ikke at det gik ham vildt på. Det måtte vel være hårdt at blive sat til auktion, blive købt og solgt billigt videre.
"Undskyld jeg talte om dig som var du en genstand, men var det ikke bedre end at jeg lod ham den gamle få dig?" Sagde han så og tog lidt af sin drink. *Kvinder..* De skulle altid have en undskyldning.. Han lavede en lille grimasse. Drinken smagte en smule af clor vand fra en svømmehal.

Camille rynkede lidt på næsen og mærkede at uanset hvor dårlig en smag hendes drink havde, var den bedre end elefant øllen.
Et lille smil gled over hendes ansigt..."For begge dele Tristan...begge dele " sagde hun lidt stille.
Da han undskyldte fik hun en snært af sin værdighed overrakt tilbage af ham.Camille ville ønske at hun kunne være vred på ham ....længe, men han havde en helt særlig evne til både at kunne hidse hende op men også til at afvæbne hende og få hende kølet ned igen.
* Damn* tænkte hun da hun mærkede inden i dét var dét han forsøgte Nu.
" jo. Du en langt mere galant date end Butcher, jeg vil være dig evig taknemmelig for denne aften " svarede hun med hendes sedvanlige ironiske islæt.