For alvor og for sjov - Tristan, First Knight

Tristan hoppede ud af 'ballonen' og kiggede lidt på manden da han sagde noget. Han følte sig lidt overset over at han åbenbart kun synes at Camille var interessant, men lod det ligge. Sådan var nogen mænd når de så pæne piger.
Han lavede et forvirret udtryk og overvejede modstand. Dette ville aldrig gå godt når det var hende som havde fundet på det.
"Mig, næ nej, det tror jeg ikke!" Udbrød han uden at vide hvad hun havde tænkt, det lød ikke godt.

Camille smilede og strakte sig lidt op mod hans øre, "betragt dét som din undskyldning, din bod for din opgørelse på auktionen" sagde hun lavt og pegede så over på en lille stand.
I denne stand kunne man blive klædt ud i alverdenens gamle dragter og uniformer for endeligt at få taget et billed til evigt minde.
" Du skal der ind Tristan ...please " så prøvede hun at puffe ham i retning af dét.

Tristan kiggede i retning af den lille bod og gjorde store øjne.. *No way in hell!* Tænkte han og stirrede på boden. "Hvis du tror jeg stiller op i noget støvet gammelt tøj imens halvdelen af mine vennekreds er herinde og så for foreviget det på et billede, så tager du grueligt fejl!" Udbrød han og satte fødderne i jorden så han ikke var til at rykke på.
Hun kunne skubbe alt det hun ville, men han gjorde dte ikke!

Camille tøvede lidt , var han alvorlig, ville han ikke ?...men dét ville jo være så sjovt.
Hun smøg sin arm under hans og forsøgte nænsomt at guide, eller trække ham der over.
" årh, kom nu Tristan ....de han adelsmænd, pirater, riddere og meget andet....please...." Forsøgte hun igen.
Af en eller anden grund blev hendes lyst til et billed af ham sådan nærmest fordoblet da han ville afstå.

"Glem det!" Udbrød han og blev stående hvor han var med en utilfreds mine.
"Hvis du vil have et billede så stil op til et selv!" Han smilede lidt bredere og rullede med øjnene. Som om han havde lyst til at klæde sig ud som pirat eller noget lignende.
+ at hvis han gjorde det ville hun helt sikkert gemme billedet og drille ham med det for evigt!

"Hey ...er dét virkelig lykkedes for mig at finde en udfordring du .....ikke magter, eller tør Tristan ?"
Camille så på ham og gav ham et overrasket blik , udfordringen glimtrede i hendes øjne og dét var vanskeligt ikke at have et stort smil på læberne.
Dét var vist yderst sjælden at Tristan bakkede ud af en udfordring...og Efteralt var dét jo rimeligt harmløst, med et sådan billed.
"Man skal jo også være rimelig maskulin for ikke at lade skræmme af dét koncept, dét kan jeg da godt se "
Stillede hun og så ned på sine fødder for ikke at bryde ud i grin.

"Hold mund!" Udbrød han og slog ud med armende.
"Det der er bestemt ikke maskulint, det er ydmygende, men hvis du er så ivrig efter det hvorfor så ikke gøre det selv?" Han skød hende et udfordrende blik og løftede et øjenbryn.
Han selv var ikke meget for at bakke ud fra en udfordring, men det der var for meget. Desuden så lignede hun heller ikke en som ikke tog imod en udfordring.

" Er dét en udfordring ? " hun spidsede munden lidt imens hun tænkte.
"Og hvis jeg gør ....tør du så også , eller ?
Camille syntes ikke dét var ydmygende, hun syntes dét var forrygende morsomt, givet man havde en hel del selvironi....dét havde Tristan jo normalt.
Hun havde ikke tænkt sig at lade ham slippe endnu, hun måtte se hvad hun eventuelt kunne forhandle sig frem til, inden hun gav op.

"Hvis du gør, gør jeg" Svarede han skarpt og kiggede udfordrende på hende. Han måtte være skør at gå med til det.
Han kiggede over på standen hvor en flok veninder var ved at få taget billeder som de 3 musketerer.
Gad vide hvad Camille ville tvinge ham ned i. Han håbede lidt på selv at måtte vælge så hun ikke blev klædt ud som en kvinde eller noget.

Dét havde ikke lige været en del af hendes plan at hun selv skulle klædes ud.
Hun måtte igen en tur i tænke boksen, dét var jo faktisk muligt at snyde lidt.Hvis nu hun kunne få et ord med fotografen på tomandshånd, så kunne de jo aftale at kun dén ene af dén ville komme med på billedet, der var jo dén lille sjove ting kaldet 'zoom'.
Men Tristan ville garanteret blive vred.Eller ihvertfald sur.
Dét måtte hun lige tænke over, imens de valgte tøj.
"Deal.... Kom så, vi skal have nye smukke klæder på " sagde hun og smilede til ham, og dér vidste hun at hun ikke ville kunne nænne at snyde ham, hun måtte selv lide dén overlast at få taget billed også.
* pokkers, hvorfor havde han dén effekt*

Tristan sukkede dybt og lod sig trække over imod boden. Dette var ikke noget han havde lyst til. Men så op på den anden side. Han havde mønter i lommen, måske kunne han overtale en hvis fotograf med lidt håndøre.
"Urg...Why god, why me..:" Mumlede han irriteret og fulgte med.
Folk ville helt sikkert kigge underligt og ryste på hovedet af dem. Især ham. Han vidste det bare. At han ville komme til at se dum ud.
*Damn hvorfor loggede hun mig med til det her..* Tænkte han bittert for sig selv.

Camille strålede og trak ham derover.
"arh..vær nu stille " tyssede hun på ham " Du er faktisk rimelig heldig , dét bliver sjovt , vent og se " sagde hun drillende.
Mange fine fotos hang over hele dén ene væg i standen.
En ælgammel rokokosofa og tilsvarende læne stil stod plaseret og et kæmpe stativ med tøj og yderligere en reol med accesories af enhver slags.
Camille synes dét så fantastisk ud.
" Nå, hvad vil du være Tristan ?" Spurgte hun stille.

Han lod sig slæbe med og kiggede rundt i det lille rum... Dette var allerede forfærdeligt.
"Vælg noget du synes og hvis det ikke er for meget så lad gå" Svarede han og orkede virkelig ikke til at beskue hans egen dødsdom.
"Og jeg kan ligeså godt sige på forhånd at jeg ikke udstiller mig selv i kvindetøj" Fortsatte han og tog hænderne op foran sig.

Camille kunne ikke andet end at le "Du tro jeg vil putte dig i dametøj ? Nu skal du ikke så gode ideer i mit hoved...vær varsom med dét " små sludrede hun imens hun systematisk gik gennem stativet med al dét prangende tøj.
En rundhovedet venlig udseende mand , ham dét skulle tage deres foto og arbejdede der kom og spurgte høfligt om han kunne være til nogen hjælp ?
Camille vred sig en anelse ved at sige at de skulle klædes ud som et par og så fik hun dén glimrende idé, i dét mindste syntes hun selv dét..."Hvad med Napoleon og Josephine ?" Spurgte hun Tristan , der så ud som han var til en begravelse.

Tristan kiggede bedenede på den rundhoved udseende mand som synes bare at smile dumt ud i luften.
Han kiggede tilbage til Camille ved hendes forslag.
"Det havde været en glimrende ide hvis jeg havde været en meter og tyve" Svarede han med et bedrevidene blik og folede armene over kors.
Han kiggede rundt i den lille butik. Der var virkelig næsten alt man kunne forstille sig. Også det man ikke ville forstille sig.

"hmm...måske hvis du sidder ned vil man ikke opdage de manglende centimeter " små vrissede hun over han var så afvisende.
Hun sendte et 'der kan du se hvad jeg er oppe imod ' blik til manden og gik så igang med tøjet igen.
" Har i skønheden og udyret ?" Spurgte hun drillende manden og efter et øjeblik henvendte hun sig til Tristan der stadig så ud som var han netop diagnostiseret med en dødelig og uhelbredelig sygdom , "Må jeg så høre om du har et bedre bud mr. Know it all "

Tristan vendte sig hurtigt om med et 'ey' udtryk ved hendes næste forslag. Han rystede så på hovedet og proppede hænderne i lommerne.
"Bare det ikke er skønheden og udyret så er jeg glad" Svarede han og traskede over ved siden af hende igen.
Han sendte manden et træt blik. Han synes at more sig over deres opførsel.

Camille havde næsten ondt af ham...næsten, dét var helt klart ikke hans idé om morskab og når dét her var overstået havde hun tilgivet ham , helt.
"Hmm... Hvad så med Lancelot og Guinevere ? , mere ædelt bliver dét ikke " smilede hun til ham...en uniform af en slags skulle han bare i.
Manden stod og justerede lidt på hans kamara og tilføjede "det var da en god idé " han var nok bekymret for de aldrig ville blive enige om noget.

Tristan rynkede på næsen og slog ud med armene.
"Hvem er Guinevere tøsen?" Spurgte han forvirret og havde aldrig hørt det før. HAn rystede på hovedet igen.
Han kendte ikke rigtig til det med historiske par, men Napoleon kendte man da i det mindste. Hvem fanden var Guinevere lige? Han tænkte lidt...
"Guinevere, var det ikke hende der var gift med kong Arthur og havde en affære med Lancelot? Uhhh, hvor romantisk...Der mangler bare en til at spille Arthur.." Fortsatte han sarkastisk.

Camille lagde armene over kors og hendes blik løb over Tristan, lidt bebrejdende fordi han med vilje stod og trashede en af de Sødeste love stories .
"Helt ærligt....dét var lidt mere kompliceret end dét .Guinevere var lovet væk til Arthur og holdt af dén gode ældre mand.Men hendes tiltrækning af Lancelot , ville bare ikke forsvinde.De to var som magneter og de kæmpede begge imod og forsøgte ignorerer deres kærlighed til hinanden, af respekt for Arthur, men ægte kærlighed vil bryde ud , uanset hvad man gør." Mumlede hun og kiggede videre på tøjet.
" mænd ...utroligt....intet om kærlighed " kunne udlades fra Camilles mumlen hvis man lyttede.

Tristan måtte grine lidt. Noget dummere havde han da aldrig hørt.
"Ha! Jeg kan godt se at have en kærligheds affære er at kæmpe imod, hvis man virkelig kæmper imod så sker sådan noget ikke..." Mumlede han som svar og kunne mærke manden der stod i bodens øjne kigge fortvivlet fra den ene til den anden.
Han måtte indrømme at de lød præcis som et gammelt ægtepar.

Hun vendte sig irriteret om og så på ham.
" jo dét gør...hvis man er gift med den forkerte mand Tristan...så sker dét .
Ved du godt at dit navn betyder optøjer og tumult ? " sagde hun som dét forklarede hans 'umulige opførelse ' .
* hvad ved han om kærlighed ?* tænkte hun rastløst og fandt en hvid uniform , ikke helt ulig den han havde optrådt i ved byfesten .
" Prins Paris og den skønne Helena ?" Forslog hun, velvidende han aldrig ville godtage dem.

Tristan himlede med øjnene og viftede henkastet med en hånd. "Prins Paris og Helena.." Mumlede han og lavede et tænksomt udtryk.
"Hvis jeg husker rigtigt så var Helena gift og da Paris bortførte hende så ledte det til den Trojanske krig...tusindvis af døde, uhhh romantisk.." Beklagede hen sig og lavdede et cocky smil.
"Og husker jeg også rigtigt så blev prins Paris senere kåret som den største kujon i hele illiaden og frastødt af sin far, åh ja, lige mig!".

Camille tog hånden op foran hendes mund, i et forgæves forsøg på at stoppe dét udbrud af latter der var på vej.
Hun grinede og grinede " gud,EJ...dét havde jeg ikke lige tænkt sådan på...undskyld " lo hun og lagde en forsonende hånd på hans arm.
" Altsår ...så kom med et bud, dét ser ud til at mine udspringer i bedrag og dét falder ikke i din smag " fik hun sagt imens hun tog sin hånd til sig igen og tørrede en lille tåre væk , imens hun hulkede lidt af grin stadig.
Manden rystede opgivende på hovedet og spurgte Tristan om de ville have en kop kaffe ?

Tristan kunne ikke holde masken og måtte grine lidt med. CAmille fik altid tingende til at underholdene, selvom det egentlig ikke var det.
"Du kunne også komme med flere bud som jeg kunne kritiserede" Drillede han og folede armene over kors. "Jeg kender ikke til sådan noget alligevel".
Han kiggede over på manden og tilbage til Camille. "Kaffe?"