For alvor og for sjov - Tristan, First Knight

"Jeg er uenig, det ville være langt federe og mere realistisk hvis hun nu viste sig fra sin feminine side og viste at hun opbakker mig! Kvinder på den tid skulle jo kende deres plads" Afbrød han og gengældte Camilles blik.
Han kiggede over på manden og så hvordan han bare blev mere og mere forvirret for hvertsekund. Han kunne ikke lade vær' med at have lidt ondt af den arme mand, han passede jo bare sit job.

Camille så tvært på Tristan, men pludselig fik hun et glimt i øjnene
og fik en idé.
Hvad nu hvis Tristan sidder i sofaen og udstråler magt og jeg står...unerdanig ...bag ved sofaen...sådan i baggrunden...i ved , kvinde kend din plads bag manden ? Ville dét virke for dig Tristan ?, spurgte hun og så uskyldigt på ham.

Tristan himlede med øjnene og nikkede henkastet.
"Så længe jeg for lov at side ned" Svarede han drillende og hævede et øjnebryn. Manden kiggede lidt fra den ene til den anden og synes at tænke over det et øjeblik. Tristan begyndte at blive utålmodig og ville egentlig bare have det støvede tøj og pudderet af, nu...
"Kom så, lad os få det overstået!" udbrød han og bevægede sig i retning af sofaen.

Manden dirigerede Tristan hen i sofaen , i midten skulle han sidde med benene krydset og armene over kors.
Dét var en position , der ofte blev brugt.
Camille blev stillet bagved , hvor tanken var hun skulle stå rank med armene ned langs siden.
Hun stod ...lydigt ...og fandt sig i Tristans forløbige sejer og mandens last minute rettelser på hendes blonder og paryk.
Så tog han stilling ved sit kamera og forklarede han ville skyde nogle stykker i træk og så ville dét bedste blive udvalgt.Men billederne blev skudt hurtigt efter hinanden.
Da alt var klart og manden sagde "sig appelsin " 'kastede' Camille sig ned og slog begge arme om halsen på Tristan og lagde sin kind imod hans imens hun smilede.
Manden knipsede som lovet og mumlede noget uforståeligt imens.

Tristan smilede sejerigt og fandt sig ligeledes i de små rettelser manden lavede i sidste sekund. Han sukkede dybt og folede benene over kors. Hvad lavede han nu her igen?
Endelig synes manden at være ved at være klar. Han bevægede sig hen til Kameraet og tog sigte. Tristan havde allerede tænkt sig at lave en grimasse, men behøvede ikke at tænke over hvilken han skulle lave da noget tog fat i ham fra bagved.
Han lavede en hurtigt grimasse op til Camille og vippede hovedet lidt så noget orange hår skød ud under parykken.
Den eneste tanke der rigtig var i hans hoved af det billede som kun kunne blive åndsvagt var kun hvor typisk det var for dem.

Camille brød ud i grin og måtte tørre en lille tåre væk.
" Vi har med garanti fået taget dét dårligeste billed ever " sagde hun mellem nogle små grin og begyndte at løsne sin paryk.
"Beklager honey...men du troede da ikke for alvor jeg bare ville stå....i baggrunden ?" Spurgte hun Tristan og lagde parykken ned og slog sit eget løs.
Manden havde vendt dem ryggen og var gået ud for at fremstille billederne, dét var svært at sige hvordan han tog dét, om han var et sammenbrud nær eller ?
"Tristan...du nu...fin...i dét tøj, skal jeg købe dét til dig?" Drillede hun og smuttede om bag skærmen.
Da manden var væk , havde hun lige brug for hjælp til hægterne på ryggen.
"Tristan...do you mind...hægterne ?" spurgte hun og stak hovedet frem fra skærmen.

Tristan måtte grine, men viftede stadig henkastet med den ene hånd. "Nej virkelig, du burde kende din plads" Svarede han med et glimt i øjet og rejste sig. Hun havde ret, det ville blive dte værste billede i biksens historie.
"Jeg vil aldrig mere ned i det tøj, om det så galt mit liv" Fortsatte han og kiggede ned af sig selv, inden han tog parykken af og rodede i det orange hår så hårnåle røg ud til alle sider.
Han begyndte at gå hen for at skifte selv, men vendte sig rundt da hun fik kontakt igen.
"uhm.. Sure" Mumlede han og gik hen for at løsne hægter.
"Helt ærligt, så tror jeg det blev et godt billede" sagde han pludseligt efter at have tænk sig om. "So us" han afsluttede med et fnøs.

Hun vendte ryggen til ham og lod ham hægtet sig fri.
" so us " gentog hun og smilede.
hun holdte kjolen pænt på plads takkede ham og viftede ham ham væk igen.
"kan tage dét fra her " smilede hun og roede kort i dét velkendte orange hår, der gudskelov var ' på plads ' igen nu.
Manden kom tilbage med et tilfredsstillende blik i ansigtet " jeg kan jo få noget ud af selv dét mest umulige " sagde han stolt og rakte et par billeder ovet til Tristan.

Tristan himlede med øjnene igen af hende. "Gudskelov at du kan det" Svarede han og begyndte at gå hen for at skifte, men blev mødt af manden. Han tog imod billederne og kiggede først på den lille mand. "Kaldte du mig lige umulig?" mumlede han og kiggede mistroisk inden han kiggede ned på billedet.
Det var ikke smukt.. overhovedet ikke faktisk, men han kunne godt lide det og uden rigtig at selv bemærke det kom han til at smile. Hans egen grimasse og orange hår der stak ud under parykken samt Camilles store smil på billedet gjorde det bare godt.

Hun fik kjolen af og begyndte at iklæde sig sit eget tøj, dén rosa kjole.
Hun efterabede hans ' gudskelov du kan dét ' og vrissede for sig selv "ellers hvad, søde Tristan..ellers hvad " og så var hun klar.
Hun gik ud og drak dét sidste af hendes kaffe og kaldte over til Tristan, mest for at irriterer lidt " skal du have hjælp til noget , måske dit ego er iklemme i en lynlås...eller noget " og så blinkede hun til manden ,der rystede opgivende på hovedet. Selv om han også stak hende et stort smil.
Hun gik over til ham og sagde " 2 billeder tak " og så betalte hun og ventede på Tristan kom ud med billederne.

"Slap af.." Vrissede han og rystede på hovedet. "Det er ikke dig der har høje støvler på!" Han grinede lidt og fik trukket sit eget tøj på samt sine sko. Endelig.
UDen yderliger ventetid hoppede han ud og børstede sit tøj ganske kort. Det var dejligt at være ude af det støvede tøj og tilbage i sit eget slidte tøj.
"Hvis mit ego sidder fast et eller andet sted så er det nok i halsen på dig" Skød han skarpt igen og gik over imod hende og manden.
"Yeeeeah, den skal hænge over mit natbord" Sagde han ironisk og tog et af billederne.

Camille tog luft ind og skulle lige til at give igen...men hun holdt bare vejret...han havde en virkelig irriterende vane eller nærmere evne til at kunne lukke munden på hende.
Hun snuppede et billed og takkede manden for at være så tålmodig.
Han stak sin hånd ud og sagde at de altid var velkommen i hans biks og på deres vej ud, så Camille at han var ved at sætte deres billed op med tape, på hans lille væg.
Hun smilede op til Tristan og sagde "Nu du tilgivet....for alt ".

Han kiggede hen på hende et øjeblik og forstod ikke hvorfor han var tilgivet nu, alt han havde gjort var at protestere og lave grimasse.
"Arg, jeg prøvede ellers så godt jeg kunne at være træls" Svarede han rodede i det orange hår. "Måske skulle jeg skrue op for det næste gang, charmen altså" Fortsatte han og grinede lidt imens han kiggede rundt, gad vide hvor de skulle gå hen nu. "Hvor vil du hen nu prinsesse?" Han lagde en hånd på hovedet af hende og rodede lidt i det.

Hun himlede med øjnene og svarede " Ja...og guderne må vide du brillierede , men du gjore dét trods alt , selv om du ikke har meget for dét."
Hun tænkte sig lidt om inden hun svarede " Al den støv og dét gamle tøj...danseteltet og noget koldt at drikke...har du lyst ?" spurgte hun spændt og vendte hans lille kælenavn til hende en gang i tankerne, kendte han mon mange 'prinsesser ' ?.
Hun smilede lidt af hendes egne tanker.

// edit, da den sendte sig selv afsted inden jeg var færdig ...//

"Lets get going" Svarede han til svar og styrede i retning af et telt med musik. Han så sig lidt rundt efter et ur for at se hvad kl var ved at blive, han havde glemt sit eget, men der var ingen ure at se. "Ey, ved du hvad klokken er?" Spurgte han Camille og vendte sig for at se om hun var med.
Børnefamilierne var ved at være helt væk og var blevet erstattet af fulde unge og ældre mennesker.
De nåede frem til teltet hvor folk mest sad og drak istedet for at danse. En gruppe af fulde mennesker lidt væk fra dem lavede en masse larm og påstyr, men der var ikke rigtig nogen som sagde noget.

Hun fulgte glad med i retning af teltet.
Musikken kunne allerede høres og ligeledes højtrøstede stemmer, men glade og muntre stemmer.
Hun så på uret og svarede ham " den er 23 .27 .... Dét et ikke senge tid, helt endnu " sagde hun og gav ham et lille puf.
" Er dét Cody der over ? " spurgte hun da hun havde set en oppe ved baren der lignede ham meget.

Tristan fulgte hendes blik op imod baren og fik øje på Codys baghoved. Han sad og snakkede med nogen, en pige med halvkort mørkebrunt hår. Tristan lavede en grimasse. Det kunne ikke passe at Cody var ved at få en kæreste når han ikke havde!
"Jo det det" Svarede han og idet han svarede fik Cody øje på dem og satte i retning af dem med den den mørkhårede pige hevet med en den ene hånd.

"Honey...we've got company " sagde Camille i en drillende tone.
Hun vinkede glad til Tristans ven og lavede en lille 'lyssværd bevægelse' med hænderne.
"hvem er girlien ?" Hviskede hun nysgerrigt til Tristan.
Hun så sød ud Codys veninde og han så glad ud.Camille blev varm i hjertet.
Hun pillede lidt ved sin kæde da hun et øjeblik forsvandt ind i hendes egne tanker.
"Hey...Tristanbody....fedt du kom...mød Tanya " sagde Cody glad og slog Tristan på skulderen.

Tristan sukkede kort over til Camille og trak på skuldrene.
Han gengældte Codys klask med et gengældene slag på skulderen og et bredt smil. Brunetten ved siden af kiggede genert fra Camille til Tristan og tilbage. Hun bar en enkel lyseblå kjole og havde hænderne oppe foran sig og bed sig let i læben. "Hej Tanya" Smilede han og nikkede til hende. "Cody du kan vel godt huske Camille?" han lavede en lille armbevægelse imod Camille og Cody lyste op da han så hende. "Selvfølgelig!" Udbrød han og blinkede til hende inden han også kiggede fra den ene til den anden.

Camille smilede til Tanya og strakte en hånd ud for at hilse pænt.
"hej Tanya...Nice to meet ya , jeg er Camille.. eh..Tristans veninde " Camille måtte kvæle et lille fnis, hun vidste ikke helt hvordan hun ellers skulle prænsenterer sig lige i den situation , midt i danse teltet ved Tristans side.Dét kunne måske Misforståes, men så måtte hun jo bare rette den hvis dét skulle blive nødvendigt
Hun så på deres tomme hænder og sagde "Viv skulle egenlig have noget at drikke...vil i holde OS med del skab ?" Hun kiggede fra Tanya over på Cody .

Cody synes at lyse mere op og klappede lidt i hænderne. "Jo, klart main, kom så finder vi et bord!" Svarede han og løb over imod et bord med en sofa på hver side.
Tristan grinede lidt af sin hyper ven og fulgte med. "Jeg vidste ikke at Cody havde en kæreste?" Sagde han til Tanya som synes at få et pink skær i hele hovedet.
Han satte sig ned modsat Cody som allerede havde rejst sig igen for at gå efter drinks. "Så, hvordan mødtes i to?" Fortsatte han imod Tanya, mest for at holde en samtale kørende. Pigen virkede ikke til at være den mest snaksagelige, faktisk virkede hun lidt til at være det modsatte af Cody.

Camille satte sig ved siden af Tristan og havde næsten ondt af Tanya , der blev efterladt alene med dem.
Hun smilede imødekommende til hende og Tristan begyndte sit forhør.
"eh...vi er....dét er vores anden date...vi mødtes online på en side for star wars fans " forklarede hun meget genert.
Camille brød ind og sagde "Ej, hvor skægt...online ? Jeg elsker også bare Star Wars..den er god ik Tristan " og så gav hun ham et prik på skulderen der skulle signalerer 'vær nu sød ,hun er død nervøs '.

Tristan kiggede på Camille med et 'Rolig-jeg-køre-hende-ikke-helt-ned' blik.
Han kiggede så tilbage på Tanya med et imødekommende smil. "Jo, star wars er meget god" Svarede han lidt fraværende og overvejede om Cody havde været så naiv at sige at han var dusørjæger eller om han rent faktisk var klog nok til vente.
Cody kom tilbage og stilte en bakke med 4 drinks samt 8 shots foran dem. Han smilede stort. "Jeg fik 4 'aftnens drink' og 4 dobbelt vodka" Sagde han og klaskede hænderne sammen med en smøret grimasse.

Camille der pludselig også følte sig lidt nervøs kunne have krammet Cody da han kom ned med drinks og shots.
Hun vidste at alkoholen , selv i mindre mængder ville dulme de irriterende følelser.
Cody delte gavmildt drinks ud til dem alle og gav Tanya til sidst, hvilket fik Camille til at smile.Hun måtte lige have et ord med ham senere, hvis han ville gøre et ordenligt indtryk skulle han give Tanya først.
Ikke at dét var en alvorlig fejl på nogen måde, men hun havde bare en følelse af dét var Codys manglende omtanke der generelt slog fejl.
Cody hævede glasset, efter at have sat sig og lagt en arm rundt om hans pige " cheers " sagde han muntert .

Tristan kom til at grine da han hævede glasset og skålede med Cody. Han havde vist allerede fået et par genstande. Eller også var han bare hyper hvilket han var tit.
"Hvorfor overrasker det mig ikke hvor de mødtes?" Viskede han til Camille lige så de to overfor ikke kunne høre det.
Cody bundede det første shot han havde hævet og smilede lidt bredere imens han ventede på at de andre også tog deres. Tanya forsøgte sig med sin vodka og fik den lige ned med en grimasse som havde dte været citron saft.